tbc På det TV2-site, der er linket til, skriver en af stationens journalister:
???Men for at nå frem til de to minutters højspænding skulle man lige først igennem godt fire timers gabende kedsommelighed.???
De fire timer, der refereres til, er de fire timer på TV2 - med Leth og hele TV2-tivoliet - ikke selve etapen. Det er journalisten, der keder sig - ikke over etaperne, men over transmissionerne. Det er åbenbart for dårligt TV - det er simpelthen for hårdt at holde hele cirkuset med sprechtalmeister Leth igang på sådanne etaper. Hurtigere valuta for pengene, mere spænding til folket er kravet - ikke en mere velproportioneret dækning. Men hvis man nu ikke er journalist med en evig frygt at være magtesløs overfor journalisten største fjende - kedsommeligheden, så kan man også tværtimod elske denne langsommelighed og, nå ja, kedsommelighed, der har magten over lange stræk af et løb som Touren.
Man skal kede sig igennem en sådan Tour - mærke forventningerne blive tykke som luften, hvor der er hedt som en i helvede og ikke en vind rør sig; man skal prøve at trække vejret i en sådan luft ved de eneste tekniker, der er: at tale forventingerne op med gæt og observationer hos de forventede kombatanter, samt at tale om alt det, der faktisk skete engang, de store eller de skæve bedrifter - imens vi venter på de momenter, der som lyn fra en klar himmel vil skabe kaos, luftforandring og vilde scener. Når Vinokourov pludseligt stikker og glider igennem det absurd glatte sidste sving og tager sekunder, samtidig med at han undgår den katastrofe, der kunne være skyllet ind over hans konkurenter. Så sker der noget, det rykker - rykker mærkbart på baggrund af al den venten i gode venners lag eller alene over en kop kaffe.
Der er en indbygget rytme i løbet og sporten, som ikke passer til en overeksponering i TV. Det har sin charme, at man bliver holdt hen i over en uge, hvor løbet køres på en gang uhyre virtuelt ??? vi taler stolpe op og stolpe ned om favoritter og form og om tidligere bedrifter, alt det der ikke er lige nu ??? og samtidig uhyre reelt ??? bjergrytternes kræfter tæres op af det høje tempo, rytterne skal være meget koncentrerede for at undgå styrt. Favoritterne ulmer som en vulkan under de rituelle danse imellem udbrydere og de hungrende sprintere, der igen udkæmper den daglige kamp om placeringer i feltet, der buldrer mod mål.
Jeg er ikke 68ér af hverken sind eller alder, men det er i virkeligheden fantasien til magten, jeg prøver at tale lidt for; fantasien til magten frem for TV-transmissionernes ensformige krav om evig underholdning, konstante oplevelser. Ellers kunne vi jo reducere touren til en enkelstart på regnvåde veje og en sprint op af LÁlpe D´Huez tilsat en masse frem og tilbage imellem studiet og de udsendte reportere. Løbet har sin sjæl ??? og personligt er jeg solgt for 20-30 år siden, dengang man kun sendte de her kedelige etaper på dansk fjernsyn! Jeg elsker løbets sjæl langt mere end den ønskede underholdning, der kun har et formål: at undgå timers gabende kedsommelighed.
Jeg vil til enhver tid vælge at kede mig igennem store stræk af touren, fremfor at more mig igennem en McTour, der passer ind i krammet på journalisternes tivolitransmissioner.