Jeg har en plan om at se årets 15. touretape i Sydfrankrig og køre op ad Foix Prat d'Albis (gennemsnit: 6,9 %, max: 11-12 %, 11,8 km). Efterfølgende er det planen at køre et smut til Bilbao og køre nogle ture i bakker og bjerge i omegnen.
Jeg er dog i tvivl om min nuværende gearing er let nok. På cyklen er der Ultegra Di2 R8050 SS 11s med mindst mulig gearing på 36/30. Gearingen sidder på en Canyon på godt 8 kg og jeg selv vejer ca. 81 kg. Jeg har kørt 1.650 km i år foreløbig.
Jeg har ikke den store erfaring med bjergkørsel - jeg lejede en dårligere cykel end min egen i Toscana i påsken med følgende gearing: (34/50t) 11 speed (11-32t) og tog brug af alle gear i bjergene. En stigning på 4,7 km med et gennemsnit på 4,6 % og max på 7,6 % var ganske let, mens en stigning på 3,5 km med et gennemsnit på 8 % og max på 15-20-25 % var en sand lidelse og krævede et enkelt stop undervejs.
Så her kommer guldspørgsmålet: Kan jeg klare mig med min nuværende gearing, eller er jeg tvunget til at tilkøbe, og hvad vil I i givet fald anbefale?