Argh, irriterende, at Christopher Juul-Jensen absolut skulle køre Asgreen ind i dag. Asgreen havde haft ti gange større chancer for at køre med om sejren end arbejdshesten Juul-Jensen, som dog bare desværre er for tung til at gøre sig gældende i så bjergrigt et terræn. Selvom han i dag faktisk kørte bedre og længere med opad end jeg havde ventet.
Konrad tror jeg dog alligevel havde været for stærk også for Asgreen. Men var Asgreen kommet med, kunne han i det mindste have kørt med om sejren, tror jeg. Hvis han da ikke skulle have ageret trækhest for Cattaneo. Det er svært at vide, hvad planen præcist var. Juul-Jensen kæmpede godt, men blev helt som ventet kørt agterud på sidste stigning. Så det var set med danske øjne den forkerte mand, der kom med. Og Matthews kunne alligevel ikke gøre sig gældende, så lidt spildte kræfter at Juul-Jensen hentede Asgreen.
Det flasker sig ikke rigtigt med hensyn til en dansk etapesejr. Men vi kan stadig håbe på Asgreen på enkeltstarten og måske endda på Mads P. på Champs Elyssé, da han synes at være bedre kørende nu end for få dage siden. Det bliver dog uanset hvad svært at hamle op med topsprinterne.
Ja, der er også Vingegaard. Kunne være fedt, hvis han f.eks. vandt etapen i morgen. Men nu skal vi ikke forlange for meget. Jeg er tilfreds, hvis han bare fortsat kan følge med de bedste.
Cort kom heller ikke med i dag. Den etape lå ellers fint til ham. Tror dog igen, at Konrad var for stærk på sidste stigning.
En Fuglsang i topform havde også haft en chance i dag. Han er normalt mindst lige så god som Konrad. Men Fuglen er vist mere fisk end fugl i år. Vaccine eller ej. Ja, så kører han langt under standard.
Valgren hvad laver han? Er fuldstændigt anonym. Han var meget lovende for 3-4 år siden, men er blevet lidt af en anonym hjælperytter desværre. Han burde dog have potentiale til mere.