Jeg så ikke dagens løb, da jeg ikke kan tage TV2 Sport. Men fulgte da rapporteringen fra FELTET.
Lidt som man kunne have frygtet, udeblev det store favoritopgør. Det var nok for svært at holde styr på hele molevitten, når der ikke var nogen stærk holdrepræsentation fra profferne. Så blev det lidt et anarkistisk løb, hvor alt kunne ske. Dog en ikke alt for overraskende vinder i Mads Würtz, som jeg også selv havde som en outsider. Bortset fra Valgren og Honoré var favoritterne jo slet ikke med fremme i slutfasen.
Med hensyn til afslutningen, så så jeg da et par korte klips på TV2´s hjemmeside og jeg vil medgive, at det så meget snævert ud ved sidste sving. Hvis der var kommet 10-20 mand samlet hjem, kunne det være gået ret galt. Men omvendt kan man argumentere for, at rytterne burde have vidst, hvad der kom og have kørt mere efter det. Alligevel var to af kvinderne jo ved at køre ind i hegnet efter sidste sving...
Dog har "Danskebjerge" en pointe i, at han mener, at hvis nr. 4 i sidste sving reelt ikke kan vinde spurten, så er den lavet lidt for kejtet. Jeg tenderer til at være enig. Reelt var spurten jo afgjort i selve svinget - og det gælder både herrernes og damernes løb.
Fint nok med sejr til Didriksen. Jeg synes ikke vi har hørt så meget til hende (på landevejene) efter hun vandt VM i Qatar. Der er liv i hende endnu