Fleche Wallone er et kedeligt løb, bortset fra den sidste bakke og så måske også positionskampen hen imod bakken. Så jeg gad kun se de sidste 40 km i dag. Og at jeg gad se hele 40 km, skyldtes mest at Kragh var i udbrud. Men selvfølgelig holdt udbruddet ikke, som det stort set aldrig gør i dét løb. Den næstsidste hårde og stejle stigning før Mur de Huy var da fin, men den gjorde reelt ingen forskel, selvom man lidt havde håbet, at nogle kunne gøre en forskel derfra - så monotonien i dette løb kunne være blevet brudt en smule.
Til gengæld fed 2. plads til Skjelmose, som mere og mere formår at bide skeer med den absolutte verdenselite. Han er vel lige nu Danmarks tredjebedste mandlige professionelle cykelrytter - efter Vingegaard og Mads P. Men han har vel overhalet Søren Kragh, Cort, Asgreen o.s.v. Asgreen dog måske kun midlertidigt, indtil Asgreen forhåbentligt genfinder sit gamle niveau 100%.
Ja, Pogacar´s sejr var mega forudsigelig. Omvendt kan man sige, at der altid har været suveræne ryttere, hvis sejre var meget forudsigelige. Forskellen er bare, at dagens ryttere er mere alsidige og mindre specialister, så de kan gabe over flere forskellige løb. Pogacar er jo i verdensklasse i alle discipliner, stort set. Det er vel kun i en flad massespurt, at han ikke lige vinder. Men går det opad, kan han også vinde massespurter, som vi så i dag (eller i går, da det er over midnat, mens jeg skriver dette).
Det er så en smagssag, om man synes dette er kedeligt - eller om man bare vil nøjes med at nyde de vanvittige fænomener, vi har for tiden i international cykling.
Vingegaard er mere en gammeldags ryttertype, der er meget ensidig og specialiseret. Helt fantastisk i sine favoritdiscipliner (stejle bjerge og lange etapeløb), men bare overhovedet ikke så alsidig som Pogacar, Van Aert, Evenepoel o.s.v. Dog ER han blevet mere alsidig. Han har bare ikke helt samme topniveau i samtlige discipliner, som Pogacar m.fl. har.
Lige på Mur de Huy tror jeg dog godt, at Vingegaard kunne være blevet nr. 2. Jeg tror han var blevet nr. 2 efter Pogacar, men foran Skjelmose, hvis han havde kørt dette løb. På en rigtigt god dag kunne han måske også slå Pogacar, men de fleste gange ville Pogacar nok slå Vinegaard på sådan en stejl eksplosiv mur som Mur de Huy. Og alligevel ville jeg da give Vinegaard en chance, fordi vi så jo i Baskerlandet Rundt at han faktisk ER superstærk på denne slags eksplosive stejle mure. Så derfor lidt ærgerligt, at han har droppet klassikerne her i foråret..