kafka Tjek, jeg gætter på at vi er nogenlunde jævnaldrende, jeg er fra 62. Personligt kom jeg aldrig i gang med de danske "punk"-digtere, min tid var desværre for kostbar til at jeg gad bruge tid på lyrik - også i dag. Jeg går nok glip, men det er et bevidst valg. -Og så er jeg "fra landet", som man siger
, så det nåede aldrig rigtig frem.
Nej, som jeg skriver, så skal ikke alt forklares inden man går i gang. Der er mange gode grunde til blot at tage fat på en bog uden forberedelse eller forhåndskendskab til handling eller forfatter. Jeg synes selv, at det giver mig den bedste oplevelse, men bagefter er jeg ikke sen til at udforske baggrund og tolkning.
Det er sgu sjovt at du nævner Dostojevski, for ham har jeg netop overvejet at komme i gang med. Jeg tager anbefalingen til mig ![😉](//cdn.jsdelivr.net/emojione/assets/png/1f609.png)
Sidste år var det Thomas Mann og Zweig. Der er altså bare litteratur, der er holdbar.
I den mere moderne ende, så har jeg en faible for islandsk litteratur og Jón Kalmar Stefansson i særdeleshed. Prøv med "Sommerlys og så kommer natten" eller hans trilogi om "drengen"; Himmerige og Helvede, Englenes sorg og Menneskets hjerte.
A propos lyrik og TK, jeg ved ikke om du er til musik, men salig Peter Thorup lavede en fantastisk LP over nogle af TK's digte fra "Påfuglefjeren":
(Og så lavede han 2 "follow ups" med hhv. Halfdan Rasmussen og Emil Aarestrup, også plader jeg har slidt ned, men som nu - Gudskelov - kan høres på Spotify:
.Og så er det vist også på tide at få genlæst Ulysses!