UlfJensen
Tak for feedbacken, den er værdsat![:relaxed:](//cdn.jsdelivr.net/emojione/assets/png/263a.png)
Faktisk fandt jeg skyndsomt den tekst, for lige at vise det ikke bare var noget jeg havde fundet på ... og da jeg så havde sendt det tænkte jeg at jeg også burde læse den selv
... jeg havde set Stefan/Stephen, modellen med et ældre/yngre alterego, lånet af Ulysses til Fru Kryger, samt et par andre småting ... jeg påstår ikke at der ikke er hold i tolkningerne, det rækker mine kompetencer ikke til, men jeg ved jeg aldrig kunne læse en tekst på det niveau, og spekulere på om fyren der har skrevet det, oplever stemningen og intention med en tekst, på samme måde som en almindelig læser som mig ... jeg synes også det er lidt ude af en tangent ...
Jo, den der eksistentialisme som den opleves hos TK, Celine og hos Mann, Kafka, Hesse "and the rest of the gang" er vel et typisk mellemkrigstids fænomen ... Celine er dog på mange måder lidt anderledes, hvor TK flirter med Nietzsche, så er Celine langt hen ad vejen i sine skrivere bare destilleret nihilisme ... og så havde han et virkelig voldsomt og begivenhedsrigt liv, og der er en kæmpe kontrast mellem hans rablende skriverier og hans gøren og laden som bl.a fattiglæge i Paris, krigsveteran mv.
Jeg voksede op som ung med punkens eksistentialisme, med typer som Martin Hall, Bo Green Jensen, Søren Ulrik Thompson, Strunge m.fl. og Hærværk var nærmest en bibel (synes stadig det er den stærkeste danske roman jeg har læst). Jeg har vel læst den 7 gange eller deromkring og som ung spejlede jeg mig i Steffensen senere i livet i Jastrau ... det ligger mindst 20 år tilbage jeg læste den senest, og nu har jeg fået vildt lyst til at læse den igen (håber ikke jeg vil blive for tørstig af det
)
Dammed !... lige meget hvor umage jeg gør mig så ender det altid med at der er decideret sjuskefejl
ps. Jeg har inden for de seneste 3 år, stilledet mig selv den udfordring, at pløje mig selv igennem hele Dostojevskijs forfatterskab på Dansk, og er færdig nu ... og den måde hans religiøsitet udfordre nihilismen på, specielt i optakten til, og i selve Ivans Poem, i brødrene Karamazov, ville måske ende med at jeg ved en ny gennemlæsning af Hærværk, ender med at hænge min hat på Steffensen igen
... gentagelsen versus evigheden ... man bliver ligesom aldrig færdig med det ...