Danskebjerge Skuffende hvis kun Vingegaard kører Lombardiet Rundt. Der er andre danskere, der ellers ville kunne gøre en okay figur der. Jeg tænker på Cort, Valgren, Bjerg bl.a. Det er jo det, der er ulempen ved ellers fede Lombardiet Rundt. At det ligger så sent, at en del topryttere allerede har stoppet sæsonen eller er for trætte til, at de gider give løbet et skud. Personligt kan jeg nemlig bedre lide Lombardiet Rundt end Paris Roubaix. Det er et mere "rent" løb, hvor bedste mand som regel vinder og hvor der er knapt så meget sol, måne og vind og vejr, som spiller ind.
impala Okay, den havde jeg misset. Må indrømme, at jeg ikke lige huskede Charles Mayer he he. Men det er alligevel vildt, at Lars Bak´s 5. plads vist er bedste danske resultat i nyere tid i Paris-Roubaix. Det er historisk slet ikke et danskerløb. Og den tradition blev ikke just brudt i dag!
Holmertz Ja, tåbeligt kørt af Luke Rowe. Han smutter jo bare ind foran rytterne i stedet for enten at vente på, de er passeret - eller at køre ude i siden. Meget egoistisk kørt af ham. Dog vil jeg sige, at jeg synes, at Mads P. igen igen var lidt uopmærksom. Måske har Impala ret i, at han trænger til briller. Det er sket lidt for tit på det sidste, at Mads. P. er styrtet ind i konkurrenter. Er det KUN uheld? Jeg er i tvivl....de andre kunne jo godt køre uden om Luke Rowe. Der var to foran Mads P. , som kørte udenom ham. Mens Mads P. bare kørte direkte ind i ham....i det hele taget undrer det mig, at man ikke holder bare en halv til en hel meters afstand på de brosten. Der er jo hele tiden folk, der styrter, så man må ligesom kalkulere med, at folk kan styrte lige foran én. Jeg kan forstå, at det kan være svært at holde en meters afstand i et stort felt. Men der, hvor Mads P. kørte op i Luke Rowe, sad de jo kun ca. fem mand. Kunne man ikke have holdt lidt afstand der, når man nu vidste, at man befandt sig på et af de mest farlige stykker i løbet?!