Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Dagens nyheder

Foto: Muscat Municipality/Paumer/Kåre Dehlie Thorstad

Kristoff-sejr og Durbridge-nederlag i Belgien

29.03. kl. 16:54 af Nikolaj Corfitz Jensen.

3 Dage ved Pannes anden etape endte med en sejr til Alexander Kristoff, mens gårsdagens andenplads, Luke Durbridge, smed klassementet.

3 Dage ved Panne fik i går en forrygende start med en intens første etape, og dagens etape var næsten ligeså spændende, da Luke Durbridge (Orica-Scott) var blandt de klassementsryttere, som tabte løbet i dag. Alexander Kristoff (Katusha-Alpecin) tog etapesejren efter en hård spurt.

 

Etapereferat

Igen i dag gik der længe, inden et udbrud slap væk, og det var dermed først efter 24 kilometers kørsel, at Connor Dunne (Aqua Blue Sport), Tony Hurel (Direct Energie), Evgeny Shalunov (Gazprom-Rusvelo), Ben Perry (Israel Cycling Academy), Stef Van Zummeren (Vérandas Willems-Crelan), Lawrence Naesen (WB-Veranclassic), Bjorn Tore Hoem (Team Joker), Brian van Goethem (Roompot), Piet Allegaert (Sport Vlaanderen-Baloise) og Mark McNally (Wanty-Groupe Gobert) slap væk.

 

Forspringet nåede højest op på 4.30, og feltet så hele tiden ud til at have godt styr på de forreste. Da rytterne ramte bakkerne midt på etapen blev både udbruddet og feltet splittet i atomer, og da støvet havde lagt sig var der så barberet et minut af forspringet, mens der var kommet relativ samling i begge grupper igen.

 

Med lidt under 50 kilometer til mål gik Trek-Segafredo så frem og tog en hård føring i sidevinden, og det resulterede lynhurtigt i, at feltet blev splittet midtover. Kort efter rev cirka 20 ryttere sig fri, og her sad folk som Alexander Kristoff, Philippe Gilbert og Marcel Kittel (begge Quick-Step), Edward Theuns (Trek-Segafredo) og Sylvain Chavanel (Direct Energie).

 

Durbridge i problemer

Løbets nummer to, Luke Durbridge, var dog ikke med fremme, og det kunne kun betyde en ting: Forfølgelsesløb. Australieren gav alt, hvad han kunne, for at lukke hullet, men med 25 kilometer til mål havde hans gruppe næsten et minut frem til de forreste, som havde hentet morgenudbruddet.

 

Trods nogle angreb i finalen fik sprinterholdene sørget for en spurt, hvor især Trek-Segafredo var godt repræsenteret i fronten af gruppen. Inden holdets sprinter, Edward Theuns, overhovedet kunne sætte i gang, kom Alexander Kristoff dog udenom i høj hastighed.

 

Nordmanden formåede lige netop at holde sin klassiske lange spurt til stregen, da Theuns kom stærkt igen men ikke kunne nå at passere Katusha-Alpecin-rytteren. Dermed vandt Kristoff etapen foran Theuns og Kittel, mens Philippe Gilbert blev den store vinder i klassementet, da hans største trussel, Luke Durbridge, smed næsten tre minutter.

 

I morgen venter rytterne to halvetaper - et kort, kuperet linjeløb efterfulgt af en flad enkeltstart på 14,2 kilometer. 

Produktnyt: Trek præsenterer John Degenkolb customlakering

29.03. kl. 16:35 af Jesper Johannesen.

“Café Racer” lakeringen er en hyldest til ”Dege” og gør det for første gang muligt at bestille Domane Disc med Pro Endurance geometri gennem Project One.

Trek har præsenteret en ny customlakering, som sætter fokus på deres nye klassikerspecialist John Degenkolb og hans unikke personlighed. Degenkolb er en erfaren professionel rytter, som har vundet Milano-San Remo såvel som Paris-Roubaix, to monumentale bedrifter inden for cykelsporten. Den 28-årige tysker kommer til at køre på sin customlakerede Domane sammen med resten af Trek-Segafredo holdet i dette års forårsklassikere. 


Interesserede ryttere verden over kan nu få en Domane med John Degenkolb Café Racer-lakering gennem Treks Project One. Den unikke lakering findes til Domane SLR og SLR Disc foruden Domane SLR Race Shop Limited og Domane SLR Race Shop Limited Disc, som er en nyhed i Project One. 

Race Shop Limited modellerne har Treks Pro Endurance geometri, som giver en lavere, længere og mere aerodynamisk siddestilling i forhold til Endurance geometrien på Domane SLR. Domane SLR Race Shop Limited Disc er en spændende nyhed for de ryttere, som har ønsket sig en mere løbsklar skivebremsecykel, der stadig er komfortabel på lange og hårde ruter. 

Selve lakeringen er inspireret af John Degenkolbs personlige stil og interesser. Han er kendt for sine bedrifter på Europas pavé, men der er ikke mange, som kender til hans anden lidenskab: motorcykler. Dette design af Treks grafiker Micah Moran er inspireret af Degenkolbs egen klassiske ”caféracer” motorcykel. 

Grundlakken er håndbørstet ”Liquid Metal” med en mørk røgfarvet tone og rene racerstriber. Røgskyer i rød højglanslak skaber flotte kontrastdetaljer, og Johns lykkesymboler og aftagelige team-logoer giver designet det sidste touch. 

Hver eneste Domane med John Degenkolb Café Racer-lakering bliver malet i hånden på Treks hovedkvarter i Wisconsin (USA) og kan allerede nu bestilles eksklusivt gennem Project One.

Foto: Sirotti

Quick-Step har ingen planer om at 'hjælpe' Sagan

29.03. kl. 16:13 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Striden mellem Niki Terpstra og Peter Sagan fortsætter - førstnævntes hold udtaler nu, at man har tænkt sig at give slovakken store problemer under søndagens Flandern Rundt.

For et par dage siden blev Gent-Wevelgem kørt, og selvom Greg Van Avermaet tog en flot sejr i løbet, er det det, der skete i forfølgergruppen, der har fået mest opmærksomhed efter løbet. En episode, hvor Søren Kragh og Niki Terpstra ikke ville samarbejde med Peter Sagan, har fået sidstnævnte til efterfølgende at kritisere Terpstra, hvor han blandt andet udtalte, at det var en af måderne, man kunne tabe et løb på.

 

Sagans kølighed i finalen, hvor han tilsyneladende hellere ville tabe løbet end trække Terpstra og Kragh frem til de forreste, er siden blevet set som et kraftigt signal fra slovakken: På søndag, når Flandern Rundt køres, skal konkurrenterne ikke forvente at kunne lukrere på hans mange føringer. Det lader man sig dog ikke skræmme af på Quick-Step.

 

”Det er efterhånden normalt for ham (at brokke sig over konkurrenternes modvilje, red.). Hvorfor skal vi have sådan en overdreven respekt for Sagan? Jeg siger ikke, at vi ikke har tænkt os at køre cykelløb, men vi vil bestemt heller ikke køre fuldt ud for [Sagan],” lyder udtalelsen fra Wilfried Peeters, som bliver det belgiske holds sportsdirektør under Flandern Rundt, til Cyclingnews.

 

”Vi vil jo selvfølgelig prøve at vinde… men hvis vi ikke vinder, gør [Sagan] det nok heller ikke,” fortsætter han og hentyder dermed til, at man ikke er bange for en ny Terpstra-Sagan-situation.

 

To klare favoritter

Taktikken bunder i, at man på Quick-Step-holdet har indset, at man ikke har en af de allerstørste favoritter til søndagens løb. Det går derfor ikke at samarbejde alt for meget med hverken Peter Sagan eller Greg Van Avermaet, da begge vil kunne slå Quick-Step-kaptajnerne i en direkte duel.

 

”Man kunne se på Kemmelberg (i Gent-Wevelgem, red.), at de to var stærkere end alle andre. Det er ikke sikkert, at en af de to vinder på søndag, men det er sikkert, at de er de to store favoritter.”

 

Peeters må derfor være lidt kreativ, hvis en af hans ryttere skal slå de to stjerner.

 

”Vi har en bredere trup - nogle gange er det godt, nogle gange er det dårligt,” indrømmer han.

 

”Det er vigtigt, at alle kender deres rolle på holdet, men samtidig skal vi også kunne træffe beslutninger under løbet.”

 

Quick-Step har indtil videre haft en skuffende klassikersæson, men med formstærke ryttere som Philippe Gilbert, Yves Lampaert, Matteo Trentin og Niki Terpstra samt profilerne Zdenek Stybar og Tom Boonen i den forventede Flandern Rundt-trup er der rigeligt med muligheder for Wilfried Peeters og resten af holdledelsen. 

Foto: ANSA / DAL ZENNARO - ZENNARO - PERI

Aru har Giro-forberedelserne på plads

29.03. kl. 15:18 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Fabio Arus sidste løb inden Giro d’Italia bliver Tour of the Alps, tidligere kendt som Giro del Trentino.

Der er efterhånden ikke længe til årets første Grand Tour, og derfor er podiekandidaterne til Giro d’Italia for tiden i fuld gang med at forberede sig til den italienske rundtur, som i år ser ud til at blive den bedst besatte i mange år. Et af løbets store navne bliver Fabio Aru, som trods en skuffende start på sæsonen går efter at vinde løbet for første gang.

 

Astana-rytteren måtte forlade Tirreno-Adriatico grundet bronkitis og har siden da været på højdetræningslejr i Sierra Nevada med nogle af de ryttere, som skal støtte ham i maj måned, deriblandt danske Jesper Hansen. Først den 11. april forlader han Spanien, hvorfra turen går til Østrig, hvor starten på Tour of the Alps går.

 

Løbet hed indtil i år Giro del Trentino, men er nu udvidet og køres altså både i Østrig og Italien. Trods den nye profil er Aru sikker på, at det stadigvæk vil være den ideelle forberedelse til Giro d’Italia.

 

”Tour of the Alps er et smukt løb, og det er den perfekte forberedelse til Giro d’Italia. Jeg har kørt Giro del Trentino to gange, og begge gange har jeg forladt det med gode ben og dejlige minder af det fantastiske landskab,” lyder det fra italieneren i forbindelse med annonceringen af hans deltagelse i løbet.

 

Den perfekte forberedelse bliver da også vigtig, da Giro d’Italia med folk som Nairo Quintana og Vincenzo Nibali på startstregen bliver utroligt svært at vinde.

 

”Der er mange bejlere til den lyserøde trøje i år - næsten 15 ryttere kan i princippet vinde eller i det mindste komme på podiet.”

 

Fabio Aru har vundet tre etaper i Giro d’Italia og er desuden sluttet på podiet i sit hjemlands største løb to gange. 

Foto: Sirotti

LIVE nu: Feltet eksploderer i sidevinden

29.03. kl. 14:55 af Emil Axelgaard.

3 Dage ved Panne tilbyder klassikerrytterne en sidste chance for at teste formen forud for Flandern Rundt og præsenterer samtidig traditionelt et af de stærkeste sprinterfelter i hele cykelsæsonen. Fra tirsdag til torsdag kan du på Feltet.dk følge, hvad der tegner til at blive en hård udgave af det korte etapeløb.

Tidligere var 3 Dage ved Panne en uundværlig del af forberedelsen for enhver ambitiøs klassikerrytter, men de tider er ovre. Nu om dage skipper de fleste af favoritterne den korte begivenhed, der er kendt for sine mange styrt, og i stedet er det nu et decideret mål for enkeltstartsspecialister, der har en sjælden chance for at vinde et etapeløb uden at skulle forcere store stigninger. Samtidig er de to sidste flade linjeløbsetaper perfekte for sprinterne, der valfarter til Belgien i hobevis for at sikre sig en stor sejr til generaliebladet.

 

I år er sprinterfeltet ikke helt så stærkt som vanligt, men anført af Marcel Kittel og Alexander Kristoff er det alligevel en solid gruppe af hurtige afsluttere, der er klar til at kæmpe om sejren på onsdagens etape og på morgenetapen torsdag. Inden det skal klassikerspecialisterne slås om sejren på tirsdagens kongeetape, der for andet år i træk er hårdere end vanligt, idet den berømte Mur i Geraardsbergen skal passeres mindre end 20 km fra mål.

 

Det gør det til en perfekt begivenhed for de få Flandern Rundt-favoritter, der har valgt at inkludere løbet i deres program. Philippe Gilbert, Luke Durbridge, Alexander Kristoff, Tony Gallopin og Edward Theuns er blandt de ryttere, der kan lægge grunden til en samlet sejr på løbets første etape, hvor de skal vinde tid på stærke temporyttere som Matthias Brändle og Sylvain Chavanel inden den afsluttende enkeltstart torsdag eftermiddag, der som regel afgør det hele. Også danskerne har gode chancer for at gøre sig gældende, og Mads Würtz, Lasse Norman, Christopher Juul og Mads Pedersen burde alle øjne muligheden for at køre klassement i et af sportens store etapeløb.

 

Fra tirsdag til torsdag kan du følge løbet på www.feltet.dk/live. Vi dækker efter følgende plan:

 

Tirsdag fra klokken 14.45: 1. etape

Onsdag fra klokken 14.45: 2. etape

Torsdag fra klokken 10.30: Etape 3a

Torsdag fra klokken 14.50: Etape 3b

 

Du kan læse en optakt til løbet og til 1. etape.

Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Optakt: 2. etape af 3 Dage ved Panne

29.03. kl. 14:43 af Emil Axelgaard.

Med endnu en bekræftelse på, at han er en af tidens mest formstærke ryttere, har Philippe Gilbert på kongeetapen sikret sig så stort et forspring, at meget skal gå galt, hvis ikke han skal vinde årets 3 Dage ved Panne. Han skal imidlertid stadig sikkert frem til enkeltstarten og derfor skal han blive på cyklen på onsdagens ofte vindblæste etape, hvor hans holdkammerat Marcel Kittel vil forsøge at bryde sin usædvanligt lange sejrstørke.

Ruten

2. etape har typisk ført feltet fra enten Oudenaarde eller Zottegem i De Flamske Ardenner tilbage til kysten og en afslutning i Koksijde, der er De Pannes større naboby. Etapen har typisk været den længste og med sine 210-220 km været perfekt forberedelse til klassikerne.

 

I år er etapen forkortet betydeligt og strækker sig over bare 192,9 km, men den følger den velkendte opskrift. I 2017 er startbyen tirsdagens målby Zottegem, og derfra indledes rejsen mod kysten ved, at man kører stik vest igennem fladt terræn i de første mange kilometer. Man undgår alle stigningerne og passerer syd om Oudenaarde, mens man forlader De Flamske Ardenner. Herfra fortsætter man forbi Kortrijk og Wevelgem, indtil man når Geullveld efter ca. 67 km. Herfra sætter man kursen mod syd og den belgisk-franske grænse, hvor man møder de stigninger, der er kendt fra Gent-Wevelgem.

 

Når man er noget frem til den kuperede zone, snor man sig rundt i terrænet for at ramme alle de vigtige bakker. Først kommer Mesenberg (1100 m, 3,2%, max. 8%), og derefter gælder det Monteberg (1000 m, 7,3%, max.13,0%), der har top med 95,7 km til mål. Umiddelbart efter gælder det den frygtede Kemmelberg (700 m, 7,8%, max. 17%), hvis top nås, nås der resterer 94,8 km. Rodeberg (1700 m, 4,8%, max. 13%) kommer 7,9 km senere, mens klatreudfordringerne afsluttes med Vidaigneberg (175 m, 4,6%, max. 10%) og Sulferberg (1060 m, 3,2%, max. 8,0%) der har top med henholdsvis 85,7 km og 82,0 km til mål.

 

Efter bakkerne følger man grænsen mod nord, mens man bevæger sig ad flade veje mod havet. Efter 169,9 km krydses målstregen for første gang, og her køres dagens første indlagte spurt, inden man tager hul på to omgange på en 11,5 km lang rundstrækning.  Den er helt flad og i alt væsentligt rektangulær, selvom den krøller lidt rundt i den ene ende. Den fører feltet langs kysten fra Koksijde til Oostduinkerke, før man begiver sg tilbage ad en anden vej. Sidste år flyttede man mål væk fra bycentrum, hvilket gjorde finalen meget mindre teknisk, men i år har man igen placeret mål på den vanskeligste del. Der er således skarpe sving med 2300 m, 1000 m, 400 m og 300 m til mål, inden man rammer den korte opløbsstrækning, der stiger ganske let. Den sidste indlagte spurt kommer efter første omgang.

 

Sammenlignet med sidste år er etapen kortere, først og fremmest fordi man kører en omgang færre på rundstrækningen, der også er let modificeret i forhold til sidste år. Overordnet set er der imidlertid tale om en uforandret etape med stort set de samme klatreudfordringer (kun Sulfenerberg er tilføjet), der naturligvis kommer en anelse tættere på mål på grund af det reducerede antal omgange. Derudover er spurten igen blevet mere teknisk.

 

Etapen er oftest afgjort i en spurt, men af og til har vinden skabt kaos. Det skete i 2010, da Sebastien Turgot vandt på en meget våd dag, og i 2014 splittedes feltet af stigningerne og vinden. 32 ryttere overlevede, og til sidste slog Sacha Modolo Arnaud Demare og Alexander Kristoff i en spurt. I 2011, 2012 og 2013 endte det store massespurter, der blev vundet af henholdsvis Denis Galimzyanov, Marcel Kittel og Mark Cavendish, og det samme har været tilfældet i de seneste to år, hvor henholdsvis Alexander Kristoff og Elia Viviani har vundet.

 

 

 

Vejret

Efter en dag i solskin forværres forholdene til onsdag, der ventes at blive en overskyet dag med en temperatur på 16 grader. Samtidig bliver det en anelse mere blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Det betyder, at rytterne vil have sidemodvind, indtil man når bakkerne, hvor man gradvist drejer ind i sidemedvind. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. I de sidste 4 km vil der hovedsageligt være sidemedvind, men der vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 1. etape

En fuldstændig fabelagtig præstation af Quick-Step og Philippe Gilbert betyder, at den belgiske mester næsten ikke kan undgå at sikre sig sin første etapeløbssejr siden Tour of Beijing for to et halvt år siden. Gilbert er 22 sekunder foran Luke Durbridge, hvilket for et par år siden kunne betragtes som en spinkel margin. Dengang var Durbridge nemlig en af verdens bedste enkeltstartsryttere, men da australieren stort set ikke har været i top 10 i kampen mod uret i et par år, burde et sådant forspring være alt rigeligt for Gilbert til at sikre sig den samlede sejr.

 

I det hele taget var det en perfekt dag for Quick-Step. Først sendte man løjtnanten, Dries Devenyns, afsted før første passage af Muren og brugte så Marcel Kittel og Tim Declercq til at holde afstanden så lille, at Gilbert sammen med Durbridge og Frederik Backaert kunne køre op på løbets sværeste stigning. Knap havde han nået fronten, før en imponerende Devenyns med mesterligt arbejde holdt det samlede Katusha-hold stangen. Han slog ud i bunden af Muren, hvor alle vidste, at Gilbert ville angribe. Durbridge gjorde sit bedste for at hænge på, men som det var tilfældet på Kwaremont i fredagens E3, manglede han det sidste for at følge den mere eksplosive belgier.

 

Dermed endte det efter to fjerdepladser i store klassikere som endnu en skuffelse for Durbridge, der samtidig sandsynligvis måtte se Gilbert køre afsted med den samlede triumf. Når de umiddelbare følelser har fortaget sig, kan Durbridge imidlertid igen konstatere, at han er kommet ufatteligt langt som klassikerrytter. Det kan godt være, at hans enkeltstart nu er blevet ganske middelmådig, men i løbet af den seneste uge har han tre gange blandet sig med verdens allerbedste på de flamske hellingen. De længere distancer i Flandern og Roubaix bør endda passe ham endnu bedre. Her kan han gøre brug af sin dieselmotor, samtidig med at eksplosiviteten reduceres hos de stærkeste klatrere. Durbridge kan efter dagens præstation ikke andet end betragtes som en reel podiekandidat i de to brostensmonumenter.

 

Også supertalentet Simone Consonni kan være yderst tilfreds med dagens indsats. I sit første år som professionel viser den tidligere medaljevinder ved U23 VM, at han på sigt kan blive en figur i de store brostensløb. Da Sacha Modolo samtidig i år har vist nye sider af sit talent, og UAE-mandskabet har hentet den altid stabile Marco Marcato, er det arabiske hold for første gang siden Pozzatos exit en reel faktor i de nordlige klassiker. Da man også har vinderen af U23-udgaven af Paris-Roubaix, Filippo Ganna, på holdet, ser det ud til, at det gamle Lampre-hold endelig kan blive en mere alsidig faktor, der kan gøre sig gældende på de fleste fronter.

 

Dagens fjerde vinder var Matthias Brändle. Østrigeren er på papiret løbets bedste enkeltstartsrytter, men de fleste have på forhånd vurderet dagens etape til at være for hård for tempospecialisten. Ikke uventet kunne han ikke følge de største specialister, men en femteplads på etapen og en samlet fjerdeplads betyder, at det vil være en overraskelse, hvis ikke han snupper den sidste plads på podiet.

 

Den store taber var naturligvis Alexander Kristoff, hvis forår er ved at udvikle sig til lidt af en katastrofe. Efter et fint Milano-Sanremo ødelagde uheld Gent-Wevelgem, og i dag var han ude af stand til at følge Gilbert på Muren. Det er imidlertid ikke helt uventet. Kristoff har aldrig kunnet matche de eksplosive ryttere på de flamske hellingen, og hans dominans i De Panne har hovedsageligt skyldtes, at de store specialister har været fraværende. Han kommer først for alvor til sin ret i Flandern Rundt, hvor hans enorme motor pludselig gør ham konkurrencedygtig. Hans indsats i finalen viser, at han er udmærket kørende, og så gør det nok mindre, at han for en gangs skyld ikke er med i kampen om podiet i De Panne.

 

Endelig må vi igen pege på Lotto Soudals nedtur. Det belgiske mandskab er under stort pres efter et forår, der er gået helt i vasken. Man kom fint fra start, men som hjemmebanehold forventes de at præstere i de flamske klassikere. I dag kunne hverken Gallopin eller Debusschere følge Gilbert, og Jasper De Buysts fjerdeplads kan ikke gøre det ud for kaptajnernes svigt. Man kan nu håbe, at André Greipels forsøg på at satse 100% på brostensmonumenterne ved at køre Volta a Catalunya fungerer, og at den store tysker i de kommende løb kan nå et helt nyt niveau, samt at Tiesj Benoot, der synes at være holdets eneste konkurrencedygtige rytter, for en gangs skyld kan undgå uheld.

 

Favoritterne

Som sagt synes det utænkeligt, at Gilbert kan smide den samlede sejr, men inden han kan gøre sig klar til den afgørende test på enkeltstarten, skal han som vanligt overleve de to sprinteretaper. I langt de fleste tilfælde ender de i massespurter, men det sker af og til, at vinden skaber kaos.

 

I år synes der ikke for alvor at kunne skabe splittelse på 2. etape. Da ruten er stort set uforandret ved vi, hvad vi skal forvente. Stigningerne er placeret for langt fra mål til, at de har kunnet gøre en forskel, selvom mange ryttere ofte har benyttet Kemmelberg til at teste formen. Der opstår som regel lidt splittelse på toppen, men i langt de fleste tilfælde bliver det igen.

 

Første etape startede som lyn og torden, men onsdag burde det gå roligt for sig. En frisk sidemodvind bør dæmpe den største angrebslyst, så mon ikke en mindre gruppe med repræsentation fra de mindre hold etableres næsten med det samme. Herefter vil Quick-Step tage kontrol, og de vil muligvis få hjælp af Katusha til langsomt at køre udbruddet ind.

 

Når vi nærmer os stigningerne, vil feltet langsomt dreje ind i sidevind og sidemedvind, og det vil skabe stor nervøsitet. Da der sandsynligvis vil blive angrebet på Kemmelberg, vil der blive skabt noget udskilning, og da der efterfølgende vil være sidemedvind, er det ikke sikkert, at der igen vil blive skabt samling. Med mindre Marcel Kittel falder fra, synes der imidlertid ikke at være den store interesse i at holde den gående - klassementsrytterne burde alle kunne følge med - og derfor tror vi, at der igen sker en regruppering. Derfor regner vi med, at et stort felt skal spurte om sejren, men den hårde fase midtvejs og den store nervøsitet i anden halvdel vil gøre løbet hårdere.

 

Selve spurten er teknisk, og det betyder, at lead-outs er vigtigere end topfart. Det vil være helt afgørende at være fremme i de sidste sving, så betydning af et stærkt tog kan ikke overvurderes. Det ændrer imidlertid ikke på, at løbets hurtigste mand, Marcel Kittel, er vores favorit. Tyskeren har ikke kørt løb siden Paris-Nice, hvor han trods den manglende sejr viste imponerende form i sidevinden. I dag kørte han overraskende godt på stigningerne og sad endda i Kristoffs gruppe efter Muren. Det fortæller alt om, at han er i storform, og derfor bør han ikke komme i vanskeligheder på en etape som denne.

 

Som verdens hurtigste sprinter er Kittel naturligvis også hurtigste mand i feltet, men hans største fordel er hans tog. Med Maximilano Richeze og Fabio Sabatini som to af de bedste lead-out men i verden samt stæke folk som Jack Bauer og Davide Martinelli bør Quick-Step være i stand til at dominere denne finale. Det burde sikre, at Kittel er første sprinter gennem sidste sving, og så er ingen i stand til at komme forbi ham. Derfor tror vi på tysk sejr.

 

Hans største rival må være Alexander Kristoff, der i mange år har været manden, der skal slås i dette løb. Nordmanden er ganske vist ikke ren sprinter, men når han er tæt på topform, kan han blande sig med selv de allerhurtigste. Det har han før vist i dette løb. Han mangler ganske vist sin vanlige lead-out man Michael Mørkøv, men med Marco Haller, Rick Zabel og Baptiste Planckaert har han masser af fart til sætte et fint tog op. Samtidig er Kristoff en mester i at positionere sig i en teknisk finale, og på papiret er det vel kun Kittel og Sam Bennett, der er hurtigere end ham. Da etapen samtidig kan gå hen at blive ganske hård, har Kristoff endda endnu bedre chancer sammenlignet med de rene sprintere, og hvis han kan komme af med Kittel på Kemmelberg, vil han være manden, der skal slås.

 

Sam Bennett har i mange år været et forrygende sprintertalent, der flere gange har vist, at han kan slå selv de allerhurtigste. Alt for ofte er det imidlertid blevet til absolut ingenting, fordi han har været ude af stand til at positionere sig. I Paris-Nice viste han imidlertid, hvor fantastisk hurtig han er, da han slog alle topsprinterne. Desværre viste samme løb, at han stadig ikke er god i positionskampen, og det var lidt et mirakel, at han fandt et hul på den etape, han vandt. I dette løb har han imidlertid med Rudiger Selig, Pascal Ackermann, Matteo Pelucchi og Erik Baska et fantastisk tog, og hvis de for en gangs skyld kan holde sammen, er Bennett manden, der kan udfordre Kittel på topfart. Den tekniske finale er imidlertid ikke ideel. Holdet kan også satse på Matteo Pelucchi, men han er mere skabt til den nemmere etape torsdag morgen.

 

Som sagt er lead-outs enormt vigtige i denne tekniske finale, og det bør gøre Edward Theuns konkurrencedygtig. Belgieren er ganske vist ikke ren sprinter, men han har vundet rigtige massespurter før og endda været på podiet i Scheldeprijs, så han kan sagtens begå sig. Med Kiel Reijnen, Mads Pedersen og specielt Boy van Poppel har han et fint lead-out, og det er præcis, hvad der skal til for at gøre sig gældende i denne spurt. Kan van Poppel bringe Theuns frem før sidste sving, kan det ende med sejr.

 

Efter dagens nedtur håber Lotto Soudal at få revanche med Jens Debusschere. Belgieren viste i Gent-Wevelgem, at hans spurt ikke fejler noget, og selvom han normalt ikke kan matche de hurtigste, er han meget stærk efter et hårdt løb. Her har han ovenikøbet et stærkt tog bestående af Jasper De Buyst, Moreno Hofland og specielt Marcel Sieberg, og det betyder, at han kan ventes at skulle starte sin spurt fra en god position.

 

U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen satte adskillige topsprintere til vægs i Handzame Classic og viste dermed igen, at han kan begå sig på dette niveau. Dertil kommer, at hans Joker-mandskab imponerede stort i finalen, og det må have givet ham selvtillid forud for denne etape. Han synes at have formen til at blande sig med de bedste, og Joker har tilsyneladende styrken til at holde ham fremme selv i en teknisk finale som denne.

 

I dag viste Sacha Modolo igen, at han er i fremragende form. Italieneren er måske ikke helt så hurtig som tidligere, men han har faktisk kørt nogle ganske gode spurter tidligere på året. Samtidig har han med Marco Marcato, Marko Kump og specielt Simone Consonni et af feltets allerbedste tog, og det er som sagt vigtigt i en finale som denne. Hvis han samtidig kan få løbet gjort hårdt og trættet de hurtigere sprintere, ser det slet ikke dumt ud for Modolo.

 

Magnus Cort måtte melde afbud til dette løb, og det betyder, at Luka Mezgec kan køre sin egen chance. Orica-Scott er kun fem mand tilbage, men han Jens Keukeleire og specielt Roger Kluge til at køre lead-out. Kluge har i år vist, at han er en af verdens allerbedste lead-out men, og det er en stor fordel for Mezgec i denne finale, hvor det måske kan kompensere for, at der er hurtigere sprintere til start.

 

Kenny Dehaes viste flere gange i 2016, at han kan slå de fleste i dette felt, og efter en skidt start på sæsonen har han endelig ramt formen. Han var på podiet i Handzame Classic og er motiveret til at fortsætte det gode momentum her. Han er en af løbets hurtigste og samtidig god til at positionere sig. Hvis man dertil lægger, at han i Danilo Napolitano har en af de bedste lead-out men, bør han være med helt fremme.

 

Daniel McLay har flere gange vist, at han har farten til at matche de bedste. Hans problem er, at hans positionering ofte er skidt, og derfor får han sjældent noget ud af sin fantastiske fart. Den tekniske finale er derfor alt andet end ideel, og han ender med stor sandsynlighed uden for top 10. På den anden side er han en af de få, der faktisk har farten til at vinde, og derfor bør han nævnes.

 

Endelig vil vi pege på Alexander Porsev. Russeren er måske ikke feltets hurtigste mand, men hans gode positionering gør ham til en af de meste stabile. Det viste han i sidste års Giro og senest i Abu Dhabi. Derfor passer den tekniske finale ham godt, og da Gazprom har bygget et stærkt tog omkring ham, burde han kunne være med helt fremme.

 

Også Adam Blythe, Eduard Grosu, Paolo Simion, Marco Canola, Marco Maronese, Adrien Petit, Nicolas Marini, Andre Looij, Coen Vermeltfoort, Raymond Kreder, Chrostophe Noppe, Aidis Kruopis, Roy Jans, Jakub Mareczko, Joeri Stallaert, Barry Markus og Jelle Mannaerts kan ventes at forsøge sig i spurten, men deres vinderchancer er små.

 

Opdatering: Kristoffer Halvorsen udgik på 1. etape og er dermed ude af spil til etapesejren.

 

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Sam Bennett

Outsidere: Edward, Theuns, Jens Debusschere, Sacha Modolo

Jokers: Luka Mezgec, Kenny Dehaes, Danile McLay, Alexander Porsev

Foto: Martin Paldan, GripGrab

Nu kan du blive GRATIS medlem af Team Motionsfeltet.dk

29.03. kl. 14:37 af Jesper Johannesen.

Skal du være en del af Danmarks største fordelsklub? Nu kan du som noget helt nyt blive GRATIS medlem af Team Motionsfeltet.dk - og stadig opnå en række fordele. 

Motionsfeltet.dk har sit eget motionscykelhold, som hedder Team Motionsfeltet.dk. Holdets filosofi bygger på det sociale element samt det fællesskab, der er unikt i cykelsporten. Holdet er en stor blanding af motionister fra hele landet, hvor der er plads til ryttere i alle aldre og på alle niveauer - fra licensrytteren til en, der forsøger at tabe sig.

Team Motionsfeltet.dk er ikke en klub med et fast tilhørssted. Team Motionsfeltet.dk handler først og fremmest om at skabe et fællesskab om cykling og tilbyde nogle rammer for at give de bedst mulige betingelser for at få gode oplevelser på cyklen, uanset hvad ens personlige ambitionsniveau er.

Som noget nyt lancerer nu to medlemstyper, hvor det ene er gratis (BASIS) og det andet er som betalende medlem (PREMIUM).

BASIS
Du kan blive gratis medlem af Team Motionsfeltet.dk. Vi har en ”lukket” Facebookgruppe, hvor du kan anmode om medlemskab. Når du er blevet godkendt, så vil du havde adgang til forummet. Her finder du masser af ligesindet, som elsker cykelsporten.

Her er det muligt at dele eller få ny viden om cykling. Du kan f.eks. stille spørgsmål, dele billeder, rapporter fra træningsture og løb samt dele ruter med gruppens øvrige medlemmer.

Feltet.dk, Motionsfeltet.dk og dets annoncører/sponsorer vil løbende komme med tilbud, konkurrencer og cykelfaglige indspark. Hvis vi har løbsstarter, arrangementer eller lignende, som PREMIUM-medlemmerne ikke kan aftage, så vil det også blive tildelt BASIS-medlemmerne. BASIS-medlemmer får 15% rabat, hvis de handler på Team otionsfeltet.dk webshop eller Feltet.dks webshop.

Du kan naturligvis til hver en tid efterfølgende opgradere dit abonnement til at blive PREMIUM, hvis du ønsker det.

BLIV GRATIS BASIS MEDLEM I DAG - TILMELD DIG HER!


PREMIUM
Får endnu flere fordele og lækkert team tøj. Bliv medlem af vores PREMIUM klub, hvor der er et hav af ekstra fordele. Du får blandt andet mulighed at deltage i lodtrækning om mere end 50 løbsstarter og arrangementer årligt i Danmark og udlandet - fordelt over hele landet. Andre løb og arrangementer vil du få ekstraordinære rabatter på, som du ikke finder andre steder.

Du får desuden leveret et sæt toplækkert cykeltøj og får mulighed for at købe ekstra tøj, som f.eks. strømper, løse ærmer, ben, vintertøj, veste, svedtøj, dæk og slanger samt meget mere. PREMIUM medlemmer får blandt andet også 30% rabat, hvis de handler på Team Motionsfeltet.dk webshop.

Derudover er der masser af rabataftaler, hvor du f.eks. får 25% rabat på Fuji cykler - uanset model, så du kan altså både vælge City, MTB, racer eller lignende i Fujis store sortiment. Der er store rabatter hos vores energipartner ATNU, hvor du kan spare helt op til 50% på energiprodukterne. Du får 25% rabat på Feltet.dks webshop og gratis managerhold osv. osv.

Medlemsskabet gælder fra indmeldelsesdatoen og helt frem til 31. december 2020. Et medlemskab koster 1.450 kroner - og vil være lynhurtigt tjent ind. Så cykler du bare lidt, så er dette abonnementet for enhver motionist. 

BLIV PREMIUM MEDLEM I DAG - TILMELD DIG HER!


Foto: A.S.O.

Bouhanni forlænger med Cofidis

29.03. kl. 14:22 af Christian Berg.

Den franske supersprinter bliver på prokontinentalholdet frem til 2019.

I dag offentliggjorde Cofidis, Solutions Crédits, at der har forlænget kontrakten med holdets store stjerne Nacer Bouhanni. Kontrakten løber nu til år 2019, og supersprinteren kommer til at tjene omkring 11 millioner kroner om året.

 

Franskmanden kom til holdet fra FDJ, da der ikke var plads til både ham og landsmanden Arnaud Démare på holdet. Selvom Bouhanni fik en svær start på holdet, har han siden vist sit værd, og det er blevet til hele 24 sejre på lidt over to sæsoner.

 

”Mit skifte har været succesfuldt, og mine resultater kan kun ses som positive. Stabilitet bringer ro, og det var derfor, jeg valgte at forlænge min kontrakt. Det var vigtig for mig at afslutte denne aftale tidligt, da jeg gerne vil vide, hvad fremtiden bringer,” siger Cofidis-rytteren.

 

”Cofidis-holdet og dets ledere, Thierry Vittu, Yvon Sanquer og hele staben stoler på mig. Cofidis er for det meste inviteret til WorldTour-løb. Det giver mig mulighed for at have en kalender, der stemmer overens med mine målsætninger og de løb, der er tættest på mit hjerte,” afslutter den franske sprinter.

 

Nacer Bouhanni står noteret for 55 sejre i karrieren.

Foto: Sirotti

Brasiliansk hold i dopingproblemer

29.03. kl. 14:00 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Det brasilianske professionelle kontinentalhold Funvic Soul Brasil står for anden gang inden for få måneder foran en suspendering, da to af dets tidligere ryttere er taget for doping.

Funvic Soul Brasil fik langt fra den ideelle start på denne sæson, da to af holdets ryttere i slutningen af 2016 blev taget for det forbudte stof CERA, hvilket medførte en suspendering af hele holdet i 55 dage. Holdets ryttere er kommet på cyklen igen og deltog for nylig i Catalonien Rundt, men nu er den gal igen for brasilianerne, da Alex Correia Diniz og Otavio Bulgarelli er blevet taget for doping.

 

De to ryttere er ikke længere en del af Funvic Soul Brasil, men det var de i 2016, da de positive prøver blev taget, og det brasilianske professionelle kontinentalhold kan derfor se frem til endnu en suspendering, mens begge ryttere selvfølgelig også suspenderes.

 

Ifølge UCI vil organisationens disciplinærkomite inden længe annoncere holdets straf, som kan være på alt mellem 15 dage og 12 måneders karantæne fra cykelsporten.

 

Alx Correia Diniz er allerede blevet taget for doping én gang, da han i 2009 testede positiv for EPO og derfor måtte afsone en toårig karantæne. 

Foto: A.S.O.

Pantano drømmer om Tour-sejr

29.03. kl. 13:14 af Christian Berg.

Den colombianske bjergrytter ser meget frem til at lære af holdkaptajnen, Alberto Contador.

Da IAM Cycling i slutningen af maj sidste år offentliggjorde, at holdet lukkede, gjorde det noget ved holdets ryttere. Fra at være et hold, der ikke vandt særligt meget, begyndte de at køre det ene topresultat hjem efter det andet.

 

En af de ryttere var Jarlinson Pantano. Efter offentliggørelsen vandt han en etape i Tour de France og Schweiz Rundt, mens det også blev til to andenpladser på to bjergetaper i Touren, samt en samlet fjerdeplads i Schweiz Rundt. Det sikrede ham en kontrakt hos Trek-Segafredo, hvor colombianeren indtil videre i sæsonen har kørt for Alberto Contador.

 

”Det er en utrolig mulighed at være i stand til at kunne lære fra en rytter som Contador. Jeg ser meget frem til at arbejde for og lære fra ham. Det er noget, der virkelig motiverer mig. Det en stor ære at arbejde for en rytter som Contador,” siger han til Velonews.com.

 

Den syvfoldige Grand Tour-vinder gengælder respekten for sin colombianske luksushjælperytter. Han ser ham desuden som en vigtig mand, hvis han til sommer skal vinde sin tredje officielle Tour de France-sejr.

 

”Alt jeg kan sige er tak, tak, tak. Han er en fantastisk fyr, og vi er rigtig gode venner. Han bliver afgørende for mig især i juli,” sagde Contador efter Paris-Nice.

 

Pantano drømmer selv om at gøre det, som Contador har gjort flere gange, nemlig at vinde verdens største cykelløb. Han ved dog godt, at det ikke kommer til at ske lige foreløbigt. Derfor har han valgt Trek-Segafredo, så han kan lære af den rytter i dette århundrede med flest Grand Tour-sejre.

 

”Kunne det være mig, der bliver den første colombianer til at vinde Touren? Det er noget, jeg drømmer om. Først drømmer jeg om at være med i kampen om podiet. Jeg har demonstreret, at jeg kan køre i top ti i et stort løb, men jeg bliver nødt til at fortsætte arbejdet og blive ved med at lære. Jeg ved, det er svært, men måske endda,” afslutter Pantano.

Foto: Frederik Maj

Team VéloCONCEPT vil forsvare sejren i Belgien

29.03. kl. 11:19 af Christian Berg.

I 2016 var det belgiske etapeløb Le Triptyque des Monts et Châteaux særdeles succesfuldt for Team VéloCONCEPT, da holdet tog den samlede sejr. I år er målsætningen at gentage succesen.

Fredag er Team VéloCONCEPT til start i det belgiske etapeløb Le Triptyque des Monts et Châteaux, der strækker sig over fire etaper på tre dage. Holdet bringer gode minder med til løbet, da de i 2016 vandt løbet med Mads Würtz Schmidt. Selvom han nu er skiftet fra holdet, vil det danske kontinentalhold forsøge at forsvare deres sejr fra sidste år.

 

Med mange stærke hold og en udfordrende rute på mange punkter, gælder det for alle rytterne at være helt fokuseret. Sportsdirektør Michael Gregersen forventer nemlig, at hvis bare få sekunder bliver tabt, kan det få afgørende betydning til sidst i løbet.

 

”Det bliver altid afgjort med en lille margin, så det gælder om at være meget vågen, hvis man skal køre klassement. Ruten er kuperet, der er brosten, og det er små vejre. Selvom man har kongeben, kan man være uheldig med defekter på dårlige tidspunkter, og så kan det være svært at komme tilbage. Det er essentielt at undgå mekaniske defekter og styrt, hvis man vil køre med om sejren. Du kan blive fanget bag styrt, og så går der lysår, før du kommer op igen,” siger Michael Gregersen.

 

Le Triptyque des Monts et Châteaux er typisk et løb, der køres af ryttere under 25 år, og med mange gode unge ryttere har Team VéloCONCEPT flere strenge at spille på. På den første deletape om søndagen ligger en enkeltstart, der ofte har stort betydning for, hvordan det endelige klassement ser ud.

 

”Det er målsætningen at vinde, da vi kommer som forsvarende mestre. Vinderen plejer at være en, der kører god enkeltstart, hvis man kommer ind til den uden for meget tidstab. Kasper Asgreen kører en god enkeltstart, og han har umiddelbart en lille favoritværdighed fra vores side af,” siger Michael Gregersen.

 

Team VéloCONCEPT har blandt andet også Michael Carbel og Alexander Kamp med til Le Triptyque des Monts et Châteaux, og Michael Gregersen håber også på, at de har mulighed for at lavet et godt resultat på en af etaperne eller i det samlede klassement, hvis bonussekunder og muligheden byder sig.

 

Første etape køres fredag fra Flobecq til Warcoing og er 166,5 kilometer.

 

Team VéloCONCEPTs hold til Le Triptyque des Monts et Châteaux
Alexander Kamp
Kasper Asgreen
Nicolaj Moltke Steen
Michael Carbel
Anthon Charmig
Andreas Hyldgaard Jeppesen

Foto: Team Sky

Analyse: Er Skys svaghed blevet afsløret?

29.03. kl. 09:05 af Emil Axelgaard.

I 2017 vil Feltet.dk have flere optakter og analyser. Et af vores nye initiativer er et ugentligt tilbageblik på de begivenheder, der har præget de forløbne syv dage. Hver tirsdag udgiver Feltet.dk en ugenanalyse, hvor vi vil kaste et blik på og analysere de historier, der har trukket overskrifter og givet anledning til debat. Denne gang har vi blandt andet set på Skys besynderlige kollaps i Volta a Catalunya.

De flestes øjne har været rettet mod Belgiens brosten, men mon ikke Nairo Quintana har haft blikket rettet et helt andet sted hen? I den forløbne uge blev verdens cykelfans nemlig udsat for en deja-vu-oplevelse, der må give Quintana, Alberto Contador, Richie Porte og alle øvrige håbefulde Tour de France-aspiranter håb om, at Chris Froome måske kan trues, når der skal kæmpes om Tour de France-hæder til sommer.

 

Dramaet udspillede sig på en på papiret ellers ganske udramatisk etape i Volta a Catalunya. Dagen inden havde Froome, der helt åbenlyst ikke er på samme formniveau, som Contador og Quintana ellers har været i foråret, ellers givet hans rivaler et ildevarslende signal, da han havde sat sin spanske rival til vægs på løbets usædvanligt svære kongeetape til toppen af Lo Port-stigningen. Bare 24 timer senere gik det hele imidlertid galt, da et ukoncentreret Sky-mandskab kollektivt blev fanget bag et hul, der opstod på en teknisk svær nedkørsel tidligt på etapen. Trods desperat jagt fra briterne viste det sig allerede at være for sent, da man endelig fik reageret, og Froome endte dagen med et tidstab på 26 minutter.

 

Mon ikke de fleste cykelfans sad med en følelse af deja-vu? Sky-mandskabet er måske cykelsportens allerstærkeste og holder som regel etapeløbene i et jerngreb. Alligevel har de nu fået et ry for af og til at kollapse på den mest spektakulære facon. Det sker i Pyrenæerne i Touren i 2013, hvor Froome blev isoleret nærmest med det samme på en ellers relativt fredsommelig etape, og hvor Richie Porte faldt ud af klassementet, og senest skete det på den dramatiske etape til Formigal i sidste års Vuelta, hvor Quintana og Contador eliminerede Froome og dermed sikrede colombianeren den samlede sejr på et tidspunkt, hvor briten ellers lignede en sikker vinder.

 

I lørdags skete det så igen. Som i Formigal var der tale om en uskyldig etape med lette stigninger, der normalt ingen forskel kunne gøre, men igen var Froome og co. uopmærksomme. Efter at have lignet en af løbets helt store vindere måtte Froome og Sky nu forlade Catalonien i ydmyget tilstand, mens deres rivaler kunne tage hjem med fornyet moral.

 

Efter Vuelta-etapen sagde mandskabe, at de havde fået en gevaldig lærestreg, og Froome har gentagne gange understreget, at både han og holdet har draget erfaringer, der gør, at det ikke bør kunne gentage sig i fremtiden. Alligevel skete det igen, og det giver naturligvis anledning til bekymring. Der er næppe nogen grund til stor panik på det britiske mandskab, der naturligvis vil køre med en helt anden risikovillighed og opmærksomhed under Tour de France til sommer. Når Froome mistede kontakten, skyldtes det i høj grad den våde nedkørsel, og han så ingen grund til at tage risici. Det gjorde Geraint Thomas heller ikke efter nedturen på 5. etape, og derfor er resultatet til dels en afspejling af, hvor Froome og Thomas har deres prioriteter.

 

Det kan imidlertid ikke ændre på, at noget sådant aldrig er sket for Alberto Contador eller Alejandro Valverde, der kører med en helt anden koncentration. Årets Tour de France-rute er netop karakteriseret ved, at der er meget få store bjergetaper, men til gengæld masser af mellemetaper, der umiddelbart ikke byder på nogen stor risiko, men hvor en uventet fare pludselig kan opstå. Netop i det terræn har Sky nu flere gange vist sig sårbare. Der er stadig lang vej til, at det kan omsættes til succes på den største scene af dem alle, men efter lørdagens overraskelse er ét sikkert: til juni vil Contador og Quintana angribe i tide og utide og forsøge at ryste sportens supermandskab, når man mindst venter det.

Dette er et uddrag af denne uges 'ugenanalyser' - se flere ved at klikke på linket.

Foto: Henriette Brandt

Oprykningsreglerne klar til de danske licensklasser

29.03. kl. 08:08 af Jesper Johannesen.

Danmarks Cykle Union (DCU) har ændret på oprykningsreglerne i de danske licensklasser efter pointskalaen også er blevet ændret.

Lige som landevejscyklingens pointskala er ændret til sæsonen 2017, er reglerne for oprykning det også. De nye regler er blevet til i samarbejde mellem DCU's to distrikter. Reglerne gælder for 2017, hvorefter de vil blive evalueret med henblik på fremtiden.
 

Pointsystem og oprykningsregler 2017

Nedenstående er et uddrag af Love og Regler og definerer oprykningsreglerne for den kommende sæson.
 

5.1 Point i landevejsløb uddeles efter følgende skala:

1. plads - 20 point

2. plads - 18 point

3. plads - 16 point

4. plads - 8 point

5. plads - 6 point

6. plads - 4 point

7. Plads - 2 Point

8. Plads - 2 Point

9. Plads - 2 Point

10. Plads - 2 Point



1.2 Herre A, Elite

1.2-1 Klassen er åben for ryttere som er fyldt 18 år og pointkvalificerede ryttere fra klasse B samt pointkvalificerede

ryttere på DCU registrerede hold eller højere.
 

1.2-2 1. års Elite-ryttere kan starte i klassen hvis de har plads på et kontinentalhold eller hvis de som 2. års U19 har kørt


1.2-3 Klassen kræver licens, kategori Elite, Master eller U23.


1.2-4 Ryttere som ikke opnår mindst 16 point i løbet af en sæson kan rykke ned i Klasse B den efterfølgende sæson.


1.2-5 Ryttere i banernes klasse A kan starte i landevejens klasse A til gadeløb og kriterier.


 

1.3 Herre B

1.3-1 Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 19 år eller mere og som er pointkvalificerede fra klasse C eller H40.


1.3-2 1. års Elite-ryttere kan starte i klassen hvis de som 2. års U19 har indkørt minimum 60 Point.

1.3-3 Klassen kræver licens, kategori Elite, Master eller U23.


1.3-4 Oprykning til Klasse A kan ske ved mindst 80 indkørte point i samme sæson, og skal ske
ved mindst 120 point.


1.3-5 Ryttere, som ikke opnår mindst 16 point i løbet af en sæson, kan rykke ned i klasse C i den efterfølgende sæson. Masterryttere kan i den efterfølgende sæson rykke ned og starte i deres respektive aldersklasser.

 


1.4 Herre C

1.4-1 Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 19-39 år og pointkvalificerede ryttere fra klasse D, der falder indenfor de årgange.


1.4-2 1. års Elite-ryttere skal starte i klassen hvis de som 2. års U19 har indkørt 16 point eller mere og under 60 point. 

1.4-3 Klassen kræver licens, kategori Elite, Master eller U23.


1.4-4 Oprykning til Klasse B kan ske ved 40 point og skal ske ved mindst 80 indkørte point.

 


1.5 Herre U19

1.5-1 Klassen er åben for ryttere, der i kalenderåret fylder 17 og 18 år, samt pointkvalificerede ryttere fra U17 og D.


1.5-2 Klassen kræver licens, kategori U19


1.5-3 Oprykning til klasse B kan ske med DCU’s Eliteudvalgs godkendelse ved mindst 100 indkørte point.

 


1.6 Herre D

1.6-1 Klassen er åben for ryttere der i kalender året fylder 18 eller mere, senest har haft licens i D eller som ikke har haft licens de sidste 5 år samt: 1. års U19 der ikke har haft licens det seneste år eller som har opnået mindre end 16 point som 2. års U17.  2. års U19 der ikke har haft licens det seneste år eller som har opnået mindre end 16 point som 1. års U19.  1. års Elite der ikke har haft licens det seneste år eller som har opnået mindre end 16 point som 2. års U19.
 

1.6-2 Ryttere som tidligere har haft licens i A - klassen kan ikke opnå licens i D.


1.6-3 Ryttere der aldersmæssig tilhører en H-klasse kan vælge at starte i D.


1.6-4 Oprykning til klasse C, U19 eller en H-klasse kan ske ved 60 indkørte point og skal ske ved mindst 100 indkørte point.

 


1.7 Master H40

1.7-1 Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 40-49 år, samt pointkvalificerede ryttere fra D og H50.


1.7-2 Klassen kræver Masterlicens


1.7-3 O Oprykning til klasse B kan ske ved indkørte 0 point og skal ske ved 80 indkørte point.


1.7-4 Nedrykning i den efterfølgende sæson kan ske til den respektive aldersklasse.

 


1.8 Master H50

1.8-1 Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 50-59 år, samt pointkvalificerede ryttere fra D og H60.


1.8-2 Klassen kræver Masterlicens


1.8-3 Oprykning til klasse H40 kan ske ved indkørte 0 point og skal ske ved 80 indkørte point.


1.8-4 Nedrykning i den efterfølgende sæson kan ske til den respektive aldersklasse.

 


1.9 Master H60

1.9-1 Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 60 år eller mere, samt pointkvalificerede ryttere fra D.


1.9-2 Klassen kræver Masterlicens.


1.9-3 Oprykning til klasse H50 kan ske ved indkørte 0 point og skal ske ved 100 indkørte point.

 


1.10 Master H70

1.10-1 Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 70 år eller mere samt pointkvalificerede ryttere fra D.


1.10-2 Klassen kræver Masterlicens.


1.10-3 Oprykning til klasse H60 kan ske ved indkørte 0 point og skal ske ved 100 indkørte point

 


1.11 Dame A

1.11-1 Klassen er åben for pointkvalificerede ryttere fra klasse Dame B.


1.11-2 Klassen kræver licens, Elite, Master, U23, U19P (U19P kræver godkendelse af DCU’s Dameudvalg)


1.11-3 Dame B kan starte i klassen hvis de har plads på et UCI registreret dame kontinentalhold


1.11-4 Nedrykning til Dame B kan ske i efterfølgende sæson ved godkendelse af DCU’s Dameudvalg. 
Nedrykkede ryttere til Dame B starter med 0 point i den nye sæson.


1.11-5 Hvis der er forhåndstilmeldt færre end 15 ryttere, skal Dame A i linjeløb køre sammen med en anden klasse.
Samkøringsfelt fastlægges af DCU’s Dameudvalg. Samkøringsfeltet kan være forskelligt fra distrikt til distrikt.


1.11-6 Ved samkørsel med anden klasse skal Dame A køre med egen præmierække og pointrække.

 


1.12 Dame B

1.12-1 Klassen er åben for ryttere der i kalenderåret fylder 19 år, ryttere oprykket fra Dame U19 samt begyndere.


1.12-2 Klassen kræver licens, Elite, Master, U23, U19P (U19P kræver godkendelse af DCU’s Dameudvalg)


1.12-3 Oprykning til klasse Dame A kan kun ske efter indstilling fra DCU’s dameudvalg.


1.12-4 Hvis der er forhåndstilmeldt færre end 15 ryttere, kan Dame B i linjeløb køre sammen med en anden klasse.

Samkøringsfelt fastlægges af DCU’s Dameudvalg. Samkøringsfeltet kan være forskelligt fra distrikt til distrikt.


1.12-5 Ved samkørsel med anden klasse skal Dame B skal køre med egen præmierække og pointrække.

Foto: RCS Sport - ANSA / PERI - ZENNARO

Ugenanalyse: Giganternes alliance, Skys kollaps og en stjerne uden udløbsdato

28.03. kl. 22:42 af Emil Axelgaard.

I 2017 vil Feltet.dk have flere optakter og analyser. Et af vores nye initiativer er et ugentligt tilbageblik på de begivenheder, der har præget de forløbne syv dage. Hver tirsdag vil Feltets ekspert Emil Axelgaard således kaste et blik på og analysere de historier, der har trukket overskrifter og givet anledning til debat. Denne gang ser vi på, hvad vi kan lære af de første store brostensløb, på Skys besynderlige kollaps i Volta a Catalunya og på en Alejandro Valverde, der bare bliver bedre og bedre trods sin allerede fremskredne alder.

Er Van Avermaets succes Sagans redning?

Lige siden det blev annonceret, at Peter Sagan ville skifte til Bora-hansgrohe, har næsten al diskussion om slovakkens muligheder for at dominere klassikerne og indfri sit store potentiale kredset omkring hans hold. Efter i mange år at have tabt utallige løb som følge af relativ beskeden støtte på både Tinkoff og Cannondale var det nærliggende at tro, at et skifte til et af sportens mindre mandskaber ville gøre det endnu svagere for verdensmesteren at få maksimalt udbytte af sin styrke. Bekymringen blev ikke mindre, da transfersæsonen var afsluttet, og det blev klart, at det tyske mandskab havde prioriteret at bruge deres ressourcer på klassementsryttere i stedet for at samle et klassikermandskab omkring deres største stjerne.

 

Sagans fuldstændig suveræne opvisninger i sæsonens første løb har intet gjort til at dulme den bekymring. Den overlegne dominans har betydet, at Sagan i årets første brostensløb og Milano-Sanremo har været den altoverskyggende faktor. Samtlige øvrige hold har ladet deres taktik basere på, hvad der skal til for at slå verdensmesteren, og i dagene op til de første klassikere har det været svært ikke at få fornemmelsen af, at det har været alle mand mod Sagan.

 

I Milano-Sanremo var fraværet af holdstøtte aldrig et problem. Det italienske løb er relativt simpelt, og der er så store interesser i at sikre en spurt, at det hele naturligvis ville blive afgjort på Poggio, hvor det under alle omstændigheder ville være op til Sagan selv at gøre det færdigt. Naturligvis var han i en taktisk ugunstig situation i finalen, men det var aldrig realistisk, at han kunne være på et hold, der ville kunne mønstre to mand efter den sidste stigning. Som vi skrev i sidste uge, havde hans redning været, at Greg Van Avermaet havde været vågen og var kørt med, idet det formentlig havde givet ham den hjælp, der havde været nødvendig for at vinde spurten.

 

Boras første reelle test kom i denne uges brostensløb, og desværre for det tyske mandskab blev de værste forudsigelser gjort til skamme. Ganske vist imponerede Lukas Pöstlberger stort og understregede igen, at han har potentialet til at blive en fremtidig klassikerstjerne, men alligevel kostede holdstøtten i høj grad Sagan sejren. Specielt den særegne episode i finalen af Gent-Wevelgem, hvor Sagans kolossale favoritværdighed fik Niki Terpstra til at spille en usædvanligt spil, der i sidste ende kostede dem begge muligheden for at gå efter sejren, understreger, hvor meget ekstra arbejde Sagan forventes at gøre, hvis han vil have en chance for at vinde de store klassikere.

 

Sagans problem er, at det er så let at lure, hvad der skal til for at slå ham, og efter at have brugt onsdagens Dwars door Vlaanderen til at øve sig brugte det fantastiske Quick-Step-mandskab taktikken helt perfekt i Flandern-generalprøven E3 i fredags. En første forcering fra Tom Boonen på Taaienberg betød, at Sagan kun havde Pöstlberger ved sin side, og da han var oppe imod hele fem fra Quick-Step, var det en smal sag for belgierne at angribe på skift. Philippe Gilbert satte det afgørende fremstød ind, og selvom Pöstlberger årvågent kørte med, var Sagan efterfølgende fanget. Selvom det i sidste ende blev et styrt, der definitivt ødelagde løbet for verdensmesteren, var løbet reelt allerede kørt på det tidspunkt.

 

Situationen bliver bestemt ikke nemmere i søndagens Flandern Rundt, hvor Quick-Step vil forsøge samme taktik. Med Boonen, Gilbert, Terpstra, Zdenek Stybar og Matteo Trentin har man fem potentielle vindere - seks, hvis man tror, at Yves Lampaert allerede er klar til at vinde et monument - og derfor vil de tidligt forsøge at skabe en overtalssituation. Som vi skrev i sidste uge, er den farlige fase for Sagan tiden efter den første udskilning, hvor han kan ventes at være isoleret, og hvor gruppen stadig er relativt stor. Hans største chance er at forkorte denne periode ved selv at angribe fra distancen, men hvis selektionen allerede sker med 100 km til mål, er Sagan reelt uden mange chancer.

 

Sjovt nok kan Greg Van Avermaets fantastiske succes vise sig at være Sagans redning. Selvom det utvivlsomt har været smertefuldt at se ærkerivalen vinde de tre første store brostensløb, er det måske netop det, der skal til for, at Sagan kan vinde i Flandern og Roubaix. Allerede i Sanremo anså vi Van Avermaet som Sagans vigtigste allierede, men efter de første slag i Flandern er alliancen blevet endnu tydeligere.

 

Modsat Sagan har Van Avermaet nemlig et hold, der kan gøre sig gældende også sent i løbet. BMC er ganske vist ikke Quick-Step, men med folk som Stefan Küng, Silvan Dillier, Jempy Drucker og specielt Daniel Oss, der i de første løb har lignet sit gamle jeg fra 2015, vil holdet være i stand til at stille med flere mand på et tidspunkt, hvor Sagan næppe har flere. Van Avermaets succes betyder samtidig, at de tror så meget på deres kaptajn, at de vil have en lige så enstrenget strategi som Bora. Inden Van Avermaets tre sejre ville også de sandsynligvis have spillet på flere heste, men nu er det alle mand for kaptajnen. Endnu vigtigere for Sagan er det, at de nu ovenikøbet er villige til at påtage sig rollen at kontrollere løbet.

 

Det blev tydeligt i søndagens Gent-Wevelgem, hvor Quick-Step prøvede at lave samme nummer som ugens første løb. På de meget omtalte plugstreets sendte mand Zdenek Stybar og Matteo Trentin i offensiven, og da de fik selskab af Guillaume Van Keirsbulck og Jasper Stuyven var der pludselig opstået en meget farlig situation for Sagan, der igen havde ganske få hjælperyttere hos sig. Der var imidlertid ikke gået lang tid, inden man pludselig kunne se Oss, Küng, Dillier, Dylan Teuns og Loic Vliegen samle sig forrest i feltet for BMC, og efter en effektiv jagt over et par kilometer var den farlige offensiv neutraliseret, og i stedet kunne løbets to stærkeste mænd, Van Avermaet og Sagan, gøre forskellen på Kemmelberg.

 

Hvis Van Avermaet ikke havde vundet E3 og Omloop, er det nærliggende at tro, at BMC i stedet havde sendt Oss eller en anden rytter i offensiven og dermed anvendt samme strategi som Quick-Step. Nu var alle mand i stedet til stede med det formål at hjælpe kaptajnen, og derfor tog BMC ansvar for at kontrollere løbet, og det bragte Sagan tilbage i kampen.

 

Det er lige præcis denne alliance, Sagan skal sætte sin lid til på søndag. Det er ikke realistisk, at Bora kan kontrollere et løb som Flandern Rundt, og Quick-Step, Trek, Sky og Lotto har alle så mange kort at spille, at de vil åbne løbet tidligt. Van Avermaet håber imidlertid som Sagan, at det hele skal afgøres i en duel mellem de to stærkeste ryttere på Kwaremont og Paterberg i finalen, og derfor vil BMC gøre deres yderste for at holde samling på tropperne. Modsat Gent-Wevelgem har Flandern Rundt så svær en finale, at der ikke er meget overladt til tilfældighederne, og hvis det hele er samlet i bunden af Kwaremont, vil stærkeste mand som regel vinde. Det vil med stor sandsynlighed være enten Sagan eller Van Avermaet, og derfor har begge en helt klar interesse i netop det scenarium. Forskellen er, at Sagan ikke har holdet til at realisere det, men det har Van Avermaet, og det kan være Sagans redning.

 

Man skal ofte igennem megen lidelse for at fejre de store triumfer. Det har utvivlsomt gjort ondt på Sagan at se Van Avermaet vinde de første store løb, men på forunderlig vis har ærkerivalens succes netop gjort hans chancer i Flandern fantastisk meget større.

 

Gilberts kloge valg revisited

Den største forhindring for Van Avermaet og Sagan er QuickStep-mandskabet, der i de forløbne dage har vist, hvordan man mesterligt kan udnytte en kollektiv styrke til at sætte stærkere rivaler ud af spillet. Kun i Gent-Wevelgem ødelagde man det for sig selv, men ellers fungerede taktikken med at isolere stjernerne og herefter angribe på succes til UG med kryds og slange. Begge gange har Philippe Gilbert brugt en kombination og styrke til at vriste sig fri, og resultatet har været to andenpladser til den gamle stjerne.

 

Kan I huske en af mine første ugeanalyser? Her analyserede jeg Gilberts skifte til Quick-Step og konkluderede, at belgieren ikke kunne have truffet et klogere valg. Først og fremmest var det nædvendigt for Gilbert at forlade BMC og Van Avermaet, hvis han ville have en chance for overhovedet at køre de flamske klassikere, som han i utallige år er blevet tvunget til at afstå fra som led i en arbejdsdeling med Van Avermaet, der har gjort rivalen til kaptajn på brostenene og Gilbert til leder i Ardennerne.

 

Vigtigere var det imidlertid, at det var nødvendigt at komme til netop Quick-Step, hvis Gilbert skulle have en chance for også at vinde de løb, han drømmer om. Det er indlysende, at den tidligere verdensmester ikke længere er den rytter, han var i jubelåret 2011, og de dage, hvor han ene mand kan besejre de bedste i en direkte duel er ovre. Det gælder specielt i Ardennerklassikerne, der er så hårde, at Gilbert ikke længere kan matche de bedste klatrere i de løb, han tidligere ejede.

 

Derfor har det været naturligt for Gilbert at satse på brostensklassikerne, hvor held, taktik og overblik spiller en langt større rolle. Min analyse for et par uger siden var, at Gilbert ikke er stærk nok til at slå Sagan og Van Avermaet, men at han som del af et Quick-Step-hold med adskillige potentielle vindere, kan drage fordel af den taktiske situation til at snyde de største favoritter.

 

Efter den første uge på brostenene ser det ud til, at analysen var rigtig. Med to andenpladser har Gilbert været tæt på sejren i de to løb, han har kørt, og det kunne meget vel være blevet til to sejre, hvis marginalerne havde været på veteranens side. I Dwars door Vlaanderen var han stærkeste mand i finalen, men arbejdede loyalt for holdet, da Yves Lampaert fik et hul i finalen. I E3 blev han overrasket af Oliver Naesen i spurten, men havde målstregen været placeret blot få meter længere nede ad vejen, havde han uden tvivl fået ram på ærkerivalen Van Avermaet.

 

I begge tilfælde har Gilbert vist, at han er i stand til at udnytte de taktiske muligheder, hans stærke hold giver ham. I stedet for at vente på de store favoritter har han angrebet på tidspunkter, hvor ingen havde ventet det, og det har fanget favoritterne i et spil, der har givet Gilbert mulighed for at køre efter sejren. At Gilbert samtidig er stærkere, end han har været længe - hvis man manglede en bekræftelse skulle man blot se dagens kongeetape i 3 Dage ved Panne - er naturligvis en forudsætning for at kunne gøre arbejdet færdigt, men Gilbert havde helt sikkert ikke haft samme succes, hvis ikke han havde været på netop Quick-Step, der har så ufatteligt mange kort at spille.

 

Gilbert kunne ikke have ønsket sig et bedre comeback i brostensløb efter et længere fravær, men desværre er alt ikke fryd og gammen for belgieren, der naturligt nok nu i endnu højere grad fortryder, at han i så mange år har måttet droppe løbene. Det er således ingen hemmelighed, at hans eneste reelle mål er at vinde Flandern Rundt som led i en længe formuleret drøm om at vinde alle fem monumenter, men desværre har hans succes gjort ham til en markeret mand i søndagens store klassiker. Når Quick-Step næste gang forsøger at angribe på skift, er det næppe Gilbert - der i øvrigt er nem at kende i den belgiske mesterskabstrøje - der får lov at køre. Efter opvisningen i De Panne vil der ikke være megen frihed for Gilbert, der nu kan blive tvunget til at slå de store i en direkte dyst. Det er han næppe stærk nok til, og derfor bliver det svært for veteranen at krone sit comeback til brostenene med den store triumf i Flandern. Indtil nu har han ellers gjort alt rigtigt, men hvis han skulle udnytte sit kloge skifte helt optimalt, skulle han måske have skjult sin gode form en uges tid endnu.

 

Er Luke Durbridge den næste store brostensstjerne?

Udover Gilberts succesrige comeback og mere forventelige gennembrud for supertalenterne Yves Lampaert og Oliver Naesen har de første brostensløb været kendetegnet af en overraskelse. De fleste kan vel huske, hvordan Luke Durbridge blev U23-verdensmester i enkeltstart i Københavns gader i 2011, og hvordan hele verden synes at være enige om, at den næste store enkeltstartsspecialist var født. I de følgende år bekræftede han med en stor prologsejr i Dauphiné og flere gevinster i enkeltstarter på højt niveau potentialet, og det syntes helt givet, at Durbridge om blot få år ville være i stand til at slås med de allerbedste i kampen om VM-trøjen på eliteniveau.

 

Pludselig gik noget imidlertid. Langsomt forsvandt Durbridge fra rampelyset, og hans enkeltstartspræstationer blev gradvist ringere og ringere. Det hele nåede et lavpunkt i 2015 og 2016, hvor han stort set ikke var i stand til at køre i top 10 i én eneste enkeltstart, og langsomt mistede han også motivationen til fortsat at specialisere sig i den disciplin, der var hele grundlaget for hans gennembrud. I stedet så det ud til, at han ville ende som en relativt anonym hjælperytter, ikke mindst fordi han viste forbedrede klatreevner, der gjorde ham til drømmerytteren for Esteban Chaves og Yates-brødrene i de store etapeløb.

 

Sidste år skete der imidlertid noget på en uventet front. Durbridge gav kortvarige prøver sin kunnen i brostensløbene, og pludselig fik man den tanke, at han måske kunne præstere i klassikerne. Alligevel er det kommet bag på de fleste, at Durbridge allerede i år har nået et niveau, der pludselig gør ham til en potentiel podiekandidat i de kommende brostensmonumenter.

 

Det hele startede med hans imponerende præstation i Strade Bianche, men det er i denne uge, at han for alvor har givet prøver på sin kunnen. En fjerdeplads i det mindre Dwars door Vlaanderen kunne betragtes som held, men da han et par dage senere blev nummer 4 i det langt stærkere besatte E3, var det klart, at der ikke var tale om et tilfælde. I dag bekræftede han så igen formatet, da han kun til allersidst måtte slippe Gilbert på Muren, da det for alvor gik løs på kongeetapen i 3 Dage ved Panne.

 

Hvad der virkelig gør Durbridge interessant, er det forhold, at hans chancer i monumenterne må formodes at være endnu større. Australieren er således kendt for sin motor, ikke sin eksplosivitet, og det vil derfor altid være svært for ham at følge typer som Sagan og Van Avermaet på de stejleste hellingen. I de lange løb betyder punch imidlertid mindre, og i stedet kommer udholdenheden i spil. Det er endda endnu mere udpræget i Paris-Roubaix end i de flamske klassikere, og det gør Durbridge til en yderst farlig herre de kommende to søndage. Måske er det endnu for tidligt at gå efter sejren, men allerede i år kan australieren være i spil til en plads i top 3 i de to løb, der betyder mest for mange af verden bedste ryttere.

 

Der var ikke mange, der havde troet det, da karrieren så ud til at gå i den helt forkerte retning for blot et par år siden, men pludselig fremstår Durbridge igen som en af sportens meste løfterige ryttere - knap seks år efter at han lignede fremtidens mand i en helt anden af sportens mange discipliner.

 

Er Skys svaghed blevet afsløret?

De flestes øjne har været rettet mod Belgiens brosten, men mon ikke Nairo Quintana har haft blikket rettet et helt andet sted hen? I den forløbne uge blev verdens cykelfans nemlig udsat for en deja-vu-oplevelse, der må give Quintana, Alberto Contador, Richie Porte og alle øvrige håbefulde Tour de France-aspiranter håb om, at Chris Froome måske kan trues, når der skal kæmpes om Tour de France-hæder til sommer.

 

Dramaet udspillede sig på en på papiret ellers ganske udramatisk etape i Volta a Catalunya. Dagen inden havde Froome, der helt åbenlyst ikke er på samme formniveau, som Contador og Quintana ellers har været i foråret, ellers givet hans rivaler et ildevarslende signal, da han havde sat sin spanske rival til vægs på løbets usædvanligt svære kongeetape til toppen af Lo Port-stigningen. Bare 24 timer senere gik det hele imidlertid galt, da et ukoncentreret Sky-mandskab kollektivt blev fanget bag et hul, der opstod på en teknisk svær nedkørsel tidligt på etapen. Trods desperat jagt fra briterne viste det sig allerede at være for sent, da man endelig fik reageret, og Froome endte dagen med et tidstab på 26 minutter.

 

Mon ikke de fleste cykelfans sad med en følelse af deja-vu? Sky-mandskabet er måske cykelsportens allerstærkeste og holder som regel etapeløbene i et jerngreb. Alligevel har de nu fået et ry for af og til at kollapse på den mest spektakulære facon. Det sker i Pyrenæerne i Touren i 2013, hvor Froome blev isoleret nærmest med det samme på en ellers relativt fredsommelig etape, og hvor Richie Porte faldt ud af klassementet, og senest skete det på den dramatiske etape til Formigal i sidste års Vuelta, hvor Quintana og Contador eliminerede Froome og dermed sikrede colombianeren den samlede sejr på et tidspunkt, hvor briten ellers lignede en sikker vinder.

 

I lørdags skete det så igen. Som i Formigal var der tale om en uskyldig etape med lette stigninger, der normalt ingen forskel kunne gøre, men igen var Froome og co. uopmærksomme. Efter at have lignet en af løbets helt store vindere måtte Froome og Sky nu forlade Catalonien i ydmyget tilstand, mens deres rivaler kunne tage hjem med fornyet moral.

 

Efter Vuelta-etapen sagde mandskabe, at de havde fået en gevaldig lærestreg, og Froome har gentagne gange understreget, at både han og holdet har draget erfaringer, der gør, at det ikke bør kunne gentage sig i fremtiden. Alligevel skete det igen, og det giver naturligvis anledning til bekymring. Der er næppe nogen grund til stor panik på det britiske mandskab, der naturligvis vil køre med en helt anden risikovillighed og opmærksomhed under Tour de France til sommer. Når Froome mistede kontakten, skyldtes det i høj grad den våde nedkørsel, og han så ingen grund til at tage risici. Det gjorde Geraint Thomas heller ikke efter nedturen på 5. etape, og derfor er resultatet til dels en afspejling af, hvor Froome og Thomas har deres prioriteter.

 

Det kan imidlertid ikke ændre på, at noget sådant aldrig er sket for Alberto Contador eller Alejandro Valverde, der kører med en helt anden koncentration. Årets Tour de France-rute er netop karakteriseret ved, at der er meget få store bjergetaper, men til gengæld masser af mellemetaper, der umiddelbart ikke byder på nogen stor risiko, men hvor en uventet fare pludselig kan opstå. Netop i det terræn har Sky nu flere gange vist sig sårbare. Der er stadig lang vej til, at det kan omsættes til succes på den største scene af dem alle, men efter lørdagens overraskelse er ét sikkert: til juni vil Contador og Quintana angribe i tide og utide og forsøge at ryste sportens supermandskab, når man mindst venter det.

 

Er der en udløbsdato på Valverde?

Og så er der naturligvis Alejandro Valverde, som man naturligvis må omtale efter ugens Volta a Catalunya. Forud for løbet var der enighed om, at spanieren sagtens kunne vinde samlet, fordi hans Movistar-mandskab fremstod stærkere end både Froomes Sky- og Contadors Trek-hold. Derfor kommer det ikke som en stor overraskelse, at spanieren søndag kunne bestige podiet for at fejre sin anden sejr i løbet hele 8 år efter den første.

 

Når det alligevel giver anledning til hævede øjenbryn, skyldes det omstændighederne. Efter den kontroversielle holdtidskørsel var Valverde pludselig bagud og skulle vinde tid på de stærke Sky-ryttere. Forude ventede Lo Port-stigningen, der med sin kombination af stejle procenter og relativt betydelige længde normalt vil være for svær for den spanske veteran, der ikke er ren klatrer og derfor traditionelt har haft vanskeligheder med at matche Froome og Contador på en stigning som denne.

 

Alligevel viste Valverde sig at være i en klasse for sig, og med en imponerende acceleration på den sidste kilometer satte han begge de store stjerner eftertrykkeligt til vægs. Dominansen fortsatte gennem hele løbet, og Valverde kunne til sidst rejse hjem med hele tre etapesejre (han vil endda selv hævde, at det var fire efter den kontroversielle holdtidskørsel), sejr i bjerg- og holdkonkurrencerne samt en tredjeplads til Marc Soler, der ovenikøbet vandt ungdomskonkurrencen og viste sig om muligt endnu stærkere end Froome og Contador.

 

Man kan naturligvis med god ret hævde, at Froome helt åbenlyst var meget langt fra topformen i det, der var hans europæiske sæsondebut. Det er imidlertid vanskeligt at hævde, at Contador ikke var tæt på 100%. Spanieren har i mange år gjort det til en tradition at være i fremragende form i foråret, og han har ikke lagt skjul på, at det var et stort mål for ham at vinde Paris-Nice, Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco i 2017. I det franske løb viste han storform, og det var kun sidevinden, der kostede ham en sikker triumf. Alligevel blev han sat eftertrykkeligt til vægs af Valverde.

 

Det paradoksale er, at Valverde i en alder af 37 bare bliver bedre og bedre. Det er aldrig tidligere sket, at han har slået Contador i så svær en bjergfinale i et ugelangt etapeløb om foråret, og at han samtidig får ram på Froome, gør det kun endnu mere imponerende. Samtidig hævdede han endda, at han følte sig stærkere og stærkere, som løbet skred frem, og folk, der overværede sidste etape i Barcelona, vil få svært ved at bestride den påstand.

 

Præstationen betyder naturligvis ikke, at Valverde vinder Tour de France. En grand tour er en helt anden sag, og i Frankrig handler alt om Nairo Quintana. Valverde vil søge sin egen chance i Vueltaen, der er et af sæsonens helt store mål, men også her får han trods alt svært ved at tage kampen op med Froome. I første omgang betyder det imidlertid, at jeg - sikkert som mange andre - igen må gøre Valverde til manden, der skal slås i Ardennerne. For blot en uge siden var jeg ellers overbevist om, at 2017 blev året, hvor Julian Alaphilippe og Sergio Henao for alvor ville kunne true spanierens overherredømme i de kuperede klassikere. De to supertalenter udgør stadig en alvorlig trussel, men så længe der ingen udløbsdato er på El Impatido, er der al mulig grund til at tro, at de må vente endnu et år med for at kunne fejre deres første store triumf i de endagesløb, der betyder mest. Under alle omstændigheder er scenen sat til et helt forrygende slag mellem en veteran, der utvivlsomt er en af de mest alsidige i cykelsportens historie, et colombiansk fænomen, der endelig er kommet sig over års nedture og uheld, og fremtidens superstjerne, der har udsigt til at dominere i Ardennerne i det kommende årti.

 

Er jeg den eneste, der ikke kan vente?

Foto: Kramon/ORICA-BikeExchange

ORICA: Durbridge kørte fantastisk

28.03. kl. 19:53 af Benjamin Lillelund.

Luke Durbridge blev nummer to på den første etape i Tre Dage ved Panne.

Denne sæson har indtil videre været helt fantastisk for Luke Durbridge, der er blevet nummer fire i både Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke, og i dag lagde han yderligere til sin resultatliste ved at køre en andenplads hjem på åbningsetapen i Tre Dage ved Panne.

 

”Det var fantastisk kørt af Luke igen i dag. Vi har i de sidste løb set, hvor stærk han er i øjeblikket, og det var en god måde at starte løbet på i dag,” siger sportsdirektør Laurenzo Lapage.

 

Durbridge blev kun slået af Philippe Gilbert, men med tre etaper tilbage er der stadigvæk fine muligheder for at lave om på den samlede stilling.

 

”Han er nu kun 22 sekunder efter Gilbert i klassementet. Det bliver tæt til det sidste, men jeg tror stadig, det er muligt for os at vinde sammenlagt,” afslutter sportsdirektøren.

 

Tre Dage ved Pande fungerer som optakt til Flandern Rundt og Paris-Roubaix for Luke Durbridge, som med føromtalte resultater i år har fået sit helt store gennembrud i brostensklassikerne.

Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Målrettet Øllegaard: Jeg vil finde mit gamle niveau

28.03. kl. 19:20 af Benjamin Lillelund.

Morten Øllegaard håber på at kunne finde fornyet styrke til den forestående sæson.

Sidste år kørte Morten Øllegaard for Riwal Platform, og det blev til en mildest talt elendig sæson for den ellers rutinerede profil på den hjemlige scene. Eneste sejr blev nemlig A-løbet i Tissø kombineret med en række placering i den lave ende i feltet over året.

 

Forud for denne sæson valgte Øllegaard så at søge væk fra det orangeklædte mandskab for at finde nye græsgange hos BHS-Almeborg Bornholm, hvor han sætter næsen op efter at genfinde sit tidligere høje topniveau.

 

”Jeg er glad for at prøve noget nyt og få noget ny motivation og lyst til at køre cykelløb igen. Jeg har forsøgt at træne ordentligt henover vinteren, og det er gået rigtig godt. Det er dejligt med noget forandring, for det syntes jeg, jeg havde brug for,” siger Morten Øllegaard i et interview med Feltet.dk.

 

”Det var nok min dårligste sæson i løbet af de sidste seks år. Det var ikke nogen succes. Det er der flere forskellige årsager til, men jeg håber på at kunne lave om på det til denne sæson.”

 

Selvom dåbsattesten efterhånden siger 28 år, giver det ikke anledning til tvivlsspørgsmål hos hovedpersonen selv om, hvorvidt projektet nu også kan lade sig gøre. Troen på sig selv er nemlig i den grad til stede hos en fortrøstningsfuld Øllegaard.

 

”Jeg tror på, at jeg kan komme tilbage til mit gamle niveau. Niveauet er ekstremt højt i år, så det bliver svært at vinde de cykelløb, jeg har vundet tidligere, men jeg har helt sikkert muligheden for det, når jeg bliver glemt lidt i mængden,” forklarer BHS-Almeborg Bornholm-rytteren.

 

Sigter mod stjernerne
Derfor er forventningsbarren også sat relativt højt for Morten Øllegaard, der langt fra stiller sig tilfreds med at være i periferien, når han står på startstregen i sæsonens løb. Sæsonens overordnede målsætning står nemlig helt tydelig på forhånd.

 

”Jeg skal på podiet et par gange til forskellige UCI-løb og generelt være med fremme i de store løb. Jeg skal til at vinde cykelløb igen, for hvis jeg ikke gør det, kan al træningen være ligegyldig. Jeg skal finde det frem, jeg havde for nogle år tilbage.”

 

”Det skal ikke være en sejr i et lille A-løb, selvom det selvfølgelig ikke er nemt at vinde. Nu har jeg gjort det en masse gange, og nu vil jeg gerne videre. Det skal gerne være noget lidt større, før jeg synes, det er en succesfuld sæson. Der skal flere resultater på bordet, end der var sidste år,” fastslår Øllegaard.

 

Et af de løb, som Morten Øllegaard har udset sig, er DM-linjeløbet, som han tidligere har præsteret godt i. For fire år siden blev han nummer to i Vordingborg, hvor han kun blev slået af professionelle Michael Mørkøv i en spurt.

 

Med en flad rute igen i år kan sprinteren Øllegaard da også tillade sig at forvente at blande sig der, hvor det sjovt.

 

”Ruten passer mig umiddelbart fint. Selvom den er flad, er det sjældent, at det ender i en spurt. Løbet bliver altid hårdt, men det er dejligt. Måske bliver jeg glemt lidt i mængden, og så kan jeg slå til, når de mindst venter det. Hvis jeg har en god dag til DM, kan jeg køre i top fem.”

 

”Hvis jeg rammer mit gamle niveau og kommer hjem til stregen i en mindre gruppe, så kan jeg næsten slå dem alle sammen. Jeg har gjort det før, og det er de samme ryttere, jeg kører imod, så jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skal kunne lade sig gøre. Det kræver bare, at jeg er stærkt kørende,” forklarer han.

 

Ikke den eneste på holdet
Selvom Morten Øllegaard umiddelbart er holdets største profil sammen med DM-vinderen i enkeltstart, Martin Toft, lader han sig samtidig vide, at der også er andre ryttere, som har niveauet til at kunne køre resultater hjem til solskinsholdet.

 

”Hvis alt flasker sig, som det tidligere har gjort for mig, kan jeg sagtens vinde nogle af de store løb i Danmark. Men det hele afhænger ikke af mig, for der er andre ryttere på holdet, der også kan levere et godt resultat,” siger Øllegaard.

 

Den store holdånd ændrer dog ikke på det faktum, at den 28-årige rytter på det bornholmske hold selvfølgelig helst ser sig selv med armene i vejret på et tidspunkt i sæsonen.

 

”Det står uden spørgsmålstegn, at jeg gerne selv vil vinde cykelløbene. Det er jo derfor, vi alle kører cykelløb. Det er dog et helt hold, der skal fungere, men jeg har selvfølgelig udset mig nogle løb, som jeg håber på at være helt skarp i. Så må vi se, hvordan det går det,” afslutter Morten Øllegaard.

 

Foruden DM er de danske UCI-løb og Scandinavian Race in Uppsala de primære mål for Morten Øllegaard i år.

Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Gilbert: Glæder mig til Flandern Rundt

28.03. kl. 18:55 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Efter dagens sejr i 3 Dage ved Panne er Philippe Gilbert en af favoritterne til søndagens Flandern Rundt, og den belgiske mester glæder sig til udfordringen.

Philippe Gilbert har haft en karriere, som vil være genstand for misundelse for de fleste med sejre i alle tre Ardenner-klassikere, Il Lombardia, et enkelt år som verdensmester og etapesejre i Tour de France og Vuelta a España, men for Quick-Step-rytteren, som nu også er belgisk mester, mangler der stadigvæk ét løb på den liste: Flandern Rundt.

 

Gilbert har aldrig lagt skjul på, at en sejr i monumentet ville fuldende karrieren, og efter skiftet til Quick-Step Floors har formen da også været så god, at den ambition nu synes realistisk. Det var dagens etapesejr i 3 Dage ved Panne blot endnu et eksempel på.

 

”Jeg er i rigtig god form, og jeg glæder mig til Flandern Rundt,” forklarede Gilbert kort efter etapens afslutning ifølge Cyclingnews.

 

”Det er jo ingen hemmelighed, at jeg gerne vil vinde løbet, det ved alle. I år har jeg tænkt mig at forsøge at gøre det.”

 

Med andenpladser i både Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke samt dagens sejr er der da heller ikke mange, der kan regnes som værende større favoritter til søndagens løb end Gilbert, og ifølge belgieren har hans sæson ikke engang været så god, som den indtil videre kunne have været.

 

”Jeg følte mig godt kørende i Paris-Nice, og også inden da, i Omloop Het Nieuwsblad, hvor jeg dog endte med at sidde forkert placeret. Jeg var ved at nå frem til frontgruppen (i finalen, red.), men det er der jo ingen, der bemærker, når man ikke er med blandt de forreste.”

 

Philippe Gilbert sluttede i både 2009 og 2010 på tredjepladsen i Flandern Rundt, og de resultater står altså stadigvæk som hans bedste i forårsklassikeren. 

Foto: Nanna Mogensen

Bornholm sikrer sig store løbsstarter

28.03. kl. 18:30 af Benjamin Lillelund.

BHS-Almeborg Bornholm har fået en startbillet til tre af de største U23-løb i verden.

I denne sæson har BHS-Almeborg Bornholm allerede været i aktion til UCI-løbet Paris-Troyes i Frankrig, og i weekenden starter den danske kalender med to A-løb.

 

Derudover stiller det bornholmske kontinentalhold også op i det slovenske GP Adria Mobil, men den første helt store test af holdets evner kommer i midten af april.

 

Her skal de køre de prominente U23-løb Giro del Belvedere og GP Palio del Recioto i Italien, og i starten af maj venter U23-udgaven af Rund um den Finanzplatz Eschborn-Frankfurt.

 

”Det bliver rigtig spændende for vores gode U23-ryttere at få lov at køre nogle af disse store U23-løb og få mulighed for at prøve sig af mod nogle af de bedste i verden fra samme aldersklasse,” siger manager Christian Andreasen i en pressemeddelelse.

 

”Vi har i år et fantastisk løbsprogram og flere perioder med dobbeltprogram, som virkelig sætter krav til alt mandskab og logistik, men jeg mener, vores organisation og trup er stærkere end nogensinde før, så det skal vi nok klare,” tilføjer han.

 

BHS-Almeborg Bornholms U23-trup består af Alexander Salby, Morten Hulgaard, Søren Siggaard, Emil Toudal, Mathias Bregnhøj, Mads Olander Hjort og Christoffer Lisson.

Foto: Sirotti

Direct Energie fortsætter til 2019

28.03. kl. 18:05 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Det franske professionelle kontinentalhold Direct Energie har forlænget sponsoratet med deres hovedsponsor til og med 2019.

Med Europcars tilbagetræden i slutningen af 2015 stod et af feltets ældste hold lige pludselig uden en sponsor - en kritisk situation for fransk cykelsport og ikke mindst Jean-René Bernaudeau, holdets manager. I sidste ende fandt han dog en ny sponsor, nemlig Direct Energie, og samarbejdet med energifirmaet har været så godt, at de to parter nu har forlænget til og med 2019.

 

”Ved at fortsætte samarbejdet med Direct Energie, forbliver vi tro til vores kerneværdier. Ved at gøre vores bedste for at respektere rytterne, deres familier, sponsorerne og løbsarrangørerne, forsøger vi hver dag at udvise et eksemplarisk billede af cykelsporten,” siger Bernaudeau til holdets hjemmeside.

 

Direct Energie-direktøren Xavier Caïtucoli glæder sig også over sit firmas fortsatte involvering i cykelsporten, da han mener, at deres principper forenes godt med dem, som Bernaudeaus cykelhold kører efter.

 

”Direct Energie har den samme ambition og mod på udfordringer som dette hold. Derfor glæder vi os til flere år med dette meget menneskelige eventyr.”

 

Direct Energie har sponsoreret holdet siden starten af 2016-sæsonen og har ryttere som Sylvain Chavanel, Thomas Voeckler, Bryan Coquard og Lilian Calmejane i truppen. 

Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Cancellara om legendariske Boonen: Han har altid været der

28.03. kl. 17:39 af Benjamin Lillelund.

Tom Boonen har haft en storslået karriere, selvom det ikke altid har været nemt.

Om to uger kører Tom Boonen sit sidste løb i karrieren, når hans elskede Paris-Roubaix løber af stablen. Det markerer enden på en æra, som har været fyldt med stor dramatik og fænomenale resultater.

 

For mens Boonen har vundet fire udgaver af Paris-Roubaix, tre gange Flandern Rundt, seks etaper i Tour de France og et enkelt verdensmesterskab, har karrieren også haft lavpunkter, navnlig i 2009 hvor han havde et alkoholproblem og testede positivt for kokain.

 

Derfor høster Boonen også ekstra store roser fra sin mangeårige Fabian Cancellara, der indstillede karrieren sidste år.

 

”Mange glemmer, hvad han er gået igennem. For mig er den periode, hvor han havde det svært, mere imponerende, end hvad han har vundet. Når han vandt, tænkte man ’wow’, men da han havde det svært, var det hårdere end at træne sig op til et stort løb,” siger Fabian Cancellara til Sporza.

 

”Tom gav aldrig op. Han har haft nogle svære tider, som han er gået igennem, men han gav aldrig op, og han har altid været der.”

 

Fabian Cancellara og Tom Boonen deler desuden en helt særlig fortid, hvor de har markeret sig som verdens måske to bedste klassikerryttere nogensinde med samlet 13 sejre i Flandern Rundt og Paris-Roubaix foruden et utal af sejre i semiklassikerne.

 

”Tom, sammen med Filippo Pozzato, er den rytter, jeg har kørt med i længst tid. Vi har konkurreret mod hinanden, siden vi var juniorer til sidste år. Det er cykling. Vi har begge været passionerede omkring klassikerne,” forklarer Cancellara.

 

De to ryttere har også haft en fantastisk rivalisering med det fantastiske Flandern Rundt i 2010 som det klare højdepunkt, hvor Fabian Cancellara trak sig sejrrig ud af duellen.

 

”Over årene har jeg fundet ud af, at det var enten ham, mig eller Stijn Devolder, som vandt alle løbene. Der var ingen andre, der holdt så længe - de kom og gik.”

 

”Ikke at jeg har noget imod de andre ryttere, for de vandt, men så heller ikke mere. Mig og Tom kom fra et andet årti. Nu taler de om Sagan og Van Avermaet som den nye duel, men det er ikke det samme som mig og Tom,” afslutter Fabian Cancellara.

 

Selvom Tom Boonen af mange ikke bliver nævnt blandt favoritterne til Paris-Roubaix, fortæller Fabian Cancellara i samme interview, at man bestemt ikke må regne ham blandt periferien af feltet. 

Foto: Sirotti

Cipollini: Nibali den eneste italiener med rigtigt talent

28.03. kl. 17:23 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Mario Cipollini var for et par dage siden ude med en hård udmelding, da han udtalte sig kritisk om italiensk cykelsports tilstand og sagde, at Vincenzo Nibali er den eneste italiener som kan kalde sig en stor rytter.

I takt med at globaliseringen tager fat i cykelsporten, begynder nogle af de mere traditionsrige cykellande at opleve tilbagegang - både økonomisk og i deres dominans af den europæiske cykelscene. Sådan et land er Italien et glimrende eksempel på - uden et eneste WorldTour-hold ville mange mene, at støvlelandet står i lidt af en sportslig krise, og det kan den tidligere topsprinter Mario Cipollini kun erklære sig enig i.

 

”Italiensk cykelsport er et overstået kapitel,” sagde italieneren, der i sin karriere som cykelrytter vandt 42 etaper i Giro d’Italia, til Il Giornale.

 

”Vincenzo Nibali er den eneste italiener med rigtigt talent. Resten er bare statister.”

 

Udmeldingen virker især hård taget i betragtning af, at ryttere som Sonny Colbrelli og Diego Ulissi i dette forår har leveret flotte resultater, mens brølstærke Fabio Aru forventes at give førnævnte Vincenzo Nibali kamp til stregen i årets Giro d’Italia. Netop Aru har dog endnu ikke overbevist Cipollini.

 

”Vis os noget! Vi sidder og venter.”

 

I interviewet kom Cipollini dog også med nogle knap så kontroversielle svar, da han blandt andet blev spurgt ind til det, han fortryder mest fra sin aktive karriere som cykelrytter.

 

”At jeg aldrig fuldførte Tour de France. Jeg forstod det ikke (prestigen ved at fuldføre det, red.). Da jeg tog til Paris for at fejre Vincenzo Nibalis triumf (i 2014, red.), den mest undervurderede italienske rytter nogensinde, indså jeg, hvor stor Touren er, og hvor stor en fejl, jeg begik (i aldrig at fuldføre løbet, red.).”

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk