Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Vandenbergh skal beskytte Bardet mod brostenene i Tour de France
17. januar 2018 22:25 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: Sirotti

Det franske klassementhåb Romain Bardet (AG2R La Mondiale) er i gang med at opbygge et stærkt hold, der kan beskytte ham i den første vilde uge, hvor Touren rammer brostenene i Nordfrankrig.

Stijn Vandenbergh (AG2R La Mondiale) har ikke deltaget i en Grand Tour siden 2010. Alligevel er han i spil til en plads blandt de syv hjælperyttere, som i sommerens Tour de France skal forsøge at skubbe det franske håb Romain Bardet op på det øverste trin i Paris, og blive den første franske vinder siden Bernard Hinault i 1985.

 

En rolle, der ikke lå kortene for den 33-årige belgier, som i flere år agerede loyal og bomstærk hjælperytter for Tom Boonen i brostensklassikerne på det belgiske storhold Quick Step Floors.

 

Netop den erfaring er dog noget, som Romain Bardet kan bruge i den kommende tid. På sommerens 9. etape af Tour de France venter der således rytterne en skrækindjagende oplevelse, når de på turen fra Arras til Roubaix skal passere hele 21,7 kilometers brostensstykker, som ellers kun benyttes i forårsklassikeren Paris-Roubaix. Således ligger det firestjernede pavéstykke Camphin-en-Pévèle kendt fra ”Helvedet i Nord” blot 20 kilometer fra målstregen i Roubaix.

 

En udfordring, der får spinkle bjergryttere som Romain Bardet, Nairo Quintana og Rigoberto Uran til at frygte for egne muligheder om at bære den gule førertrøje ind i Paris. Her kan Stijn Vandenberghs erfaring være guld værd:

 

”Jeg ved ikke, om jeg skal køre Touren endnu. Det er lang tid siden. Jeg har kun gennemført den én gang tidligere, og det er syv år siden. Jeg kunne godt tænke mig at komme med til Touren, for vi har chancen for at vinde den”, fortalte den erfarne belgier til Cyclingnews under Tour Down Under, hvor formen i øjeblikket bliver bygget op.

 

Udover den to meter høje belgier tæller det franske hold også Oliver Naesen, som i 2017 for alvor viste sine kvaliteter på de toppede brostensstykker i Flandern Rundt. Dermed tegner der sig et særdeles stærkt hold, der vil kunne beskytte de franske forhåbninger om en national sejr for første gang i 33 år.

Puccio vil vise sig frem på hjemmebane
17. januar 2018 21:45 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: Sirotti

Salvatore Puccio vil være klar, når Giro d’Italia i maj besøger hans hjemegn.  

Den 28-årige italienske rytter suser i øjeblikket rundt på de australske landeveje i Tour Down Under, hvor han agerer vejkaptajn for et ungt Team Sky mandskab. Alligevel er tankerne rettet mod de hjemlige himmelstrøg, hvor Giro d’Italia i maj kører igennem Sicilien og byen Menfi, hvor Puccio er vokset op.

 

I en pressemeddelelse fra Team Sky udtaler bæreren af Giroens førertrøje i 2013:

 

”Mit hovedmål i år er at komme på holdet til Giro d’Italia. Der er nogle gode etaper, som kommer lige forbi stedet, hvor jeg blev født. At have hele min familie til at kigge på, ville være fantastisk”.

 

Selvom Giro d’Italia de senere år har lagt starten udenfor Italien - blandt andet i Herning i 2012 - er det alligevel bemærkelsesværdigt med en start i Jerusalem, når starten går den 4. maj. Salvatore Puccio ser netop indledningen af løbet som noget helt specielt:

 

”I år har arrangørerne lavet nogle nye etaper og skabt rammerne om en stor start i Israel. Det bliver interessant at se, hvordan cykling bliver modtaget der”.

 

Puccio har både i 2016 og 2017 kørt to Grand Tours. Den stærke hjælperytter håber, at det også kan lade sig gøre i 2018:

 

”Jeg vil gerne køre to store rundture igen i år. Jeg håber at starte i Giroen, og så enten tage til Tour de France eller Vuelta a España. Hvilken af de to er ligegyldigt”.

 

Rollemodel for de unge italienske ryttere på Team Sky

Team Sky har i 2018 oprustet på den italienske front, og rummer udover stortalentet Gianni Moscon også den unge Leonardo Basso. Puccio befinder sig godt som rollemodel for de italienske ryttere på det engelskbaserede stjernemandskab:

 

”Det er rart at have nogle italienske landsmænd på holdet. Det her er et britisk hold, og du er nødt til at kunne tale engelsk. Men det er også rart at kunne tale modersmålet med sine italienske venner og være mere afslappet. Det er vigtigt for moralen og motivationen, når vi møder op til løbene”.

 

Hvad Salvatore Puccios rolle bliver i et eventuelt kommende Giro d’Italia fremstår dog endnu uvist. Ligesom resten af cykelverdenen afventes der i de kommende måneder en afklaring på, om Team Skys ubestridte kaptajn og kandidat til sejren i den italienske rundtur Chris Froome får lov til at stille til start på stregen i Jerusalems gader den 4. maj.

Richie Porte forventer en afgørelse på Willunga Hill
17. januar 2018 21:05 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: Sirotti

Forhåndsfavoritten og den forsvarende vinder forventer, at Tour Down Under bliver afgjort på 5. etapes afslutning på Willunga Hill.

Vi har ikke set ham helt fremme endnu. Richie Porte (BMC Racing Team) har imidlertid stadig den samlede sejr i Tour Down Under indenfor sin rækkevidde.

 

Selvom 2. etape havde potentialet til at skabe ravage i klassementet, endte det alligevel i en massespurt i byen Stirling. Her trillede Richie Porte stille og roligt i mål med feltet i samme tid som vinderen Caleb Ewan (Michelton-Scott).

 

Porte har sine øjne fast rettet mod femte etape, som slutter på toppen af Willunga Hill - en bakke som tidligere har haft afgørende betydning for fordelingen af podiepladser i det australske etapeløb. Bonussekunderne på de første etaper kan dog få afgørende betydning, vurderer Richie Porte:

 

”Sidste år var mere skræddersyet til mig. I år er der en masse ryttere, som kan hente sekunder i de indlagte spurter. Hvis det hele kan blive afgjort på Willunga, vil jeg være glad”, udtaler Porte til Cyclingnews.

 

Da løbet sidste år skulle afgøres på Willunga Hill, var Riche Porte fuldkommen suveræn, da han i ensom majestæt vandt etapen med 20 sekunder ned til nærmeste forfølgere Nathan Haas og Esteban Chaves.

 

I år kan vi glæde os til, at feltet skal hele to gange over Willunga Hill, hvilket uden tvivl vil sprænge det endnu tætte klassement i små stykker. Kombineret med den stærke varme vil det utvivlsomt sætte den perfekte ramme for en afgørelse af løbet.

Bugno kommer Froome til undsætning
17. januar 2018 20:25 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: Unipublic

Den tidligere italienske cykelstjerne forsvarer Chris Froomes ret til at køre løb, så længe han ikke er dømt for noget.   

De seneste dage har set modstanden mod Chris Froome (Team Sky) vokse. Senest har førsteudfordreren i de sidste to udgaver af Tour de France Romain Bardet (AG2R Mondiale) opfordret Froome til at suspendere sig selv fra løb, så længe sagen pågår.

 

Normalen er, at rytteren enten suspenderer sig selv eller bliver suspenderet af sit hold, hvis han kommer i karambolage med dopingreglerne. Team Sky er dog ikke medlem af MPCC - bevægelsen for en mere troværdig cykelsport.

 

Nu kommer den tidligere italienske toprytter og verdensmester fra 1991 og 1992 Gianni Bugno imidlertid Chris Froome til undsætning. I et interview med Gazetta dello Sport udtaler han:

 

”Jeg er fuldkommen på hans side. Froome er uskyldig, indtil modsat er bevist, og derfor skal han også have lov til at køre løb. Hvis han derimod ikke kan bevise sin uskyld, ja så må han betale konsekvensen”.

 

UCI præsidenten håber på en løsning før Giro d’Italia

Bugno håber dog ligesom alle andre i sporten på en hurtig løsning. Senest har direktøren for Giro d’Italia Mauro Vegni i går opfordret UCI til hurtigst muligt at finde en løsning på hele Froome-affæren.

 

Præsidenten for UCI, David Lappartient udtaler i dag til Neue Zurcher Zeitung, at han håber på en løsning inden Giro d’Italia starter i Jerusalems gader den 4. maj 2018:

 

”Det håber jeg, for sagen er meget skidt for vores sport. Han er den mest berømte rytter vi har”, udtaler David Lappartient, som understreger, at Froome dog ikke får nogen særbehandling, som nogle ryttere ellers har antydet.

 

Rapporter fra Chris Froomes egen Twitter-profil vidner om, at forberedelserne mod sæsonens store mål, Giro-Tour doublen er i fuld gang. Cyclingnews beretter således om en mulig sæsonåbning for Froome i februar.

Optakt: 3. etape af Tour Down Under
17. januar 2018 20:18 af Emil AxelgaardFoto: Mitchelton-SCOTT

Efter sin eminente klatrepræstation ved de australske mesterskaber bekræftede Caleb Ewan, at han i disse dage klatrer bedre end nogensinde, og lettede det voksende pres ved at sejre på en etape, hvor han end ikke selv havde regnet med, at det kunne lade sig gøre. Den lille australier får en endda chancen for at fortsætte sin successtime og øge sin føring i den samlede stilling, hvis han kan gentage sidste års sejr på den flade etape til Victor Harbor, hvor stærk vind imidlertid truer med at skabe splittelse bare 24 timer før det første af løbets to klassementsslag.

Ruten

Frem til sidste år var tendensen, at sprinterne fik færre og færre muligheder i løbet, og i et par år var der kun to rene sprinteretaper. Sidste år blev trenden brudt med hele fire finaler for de allerhurtigste, og i år er der fundet en mellemvej med tre etaper, der synes at kunne ende i en massespurt. Efter at de hurtige afsluttere dystede om sejren på 1. etape, kommer de formentlig atter i spil på 3. etape med den traditionelle afslutning i Victor Harbor - hvis de vel at mærke har overlevet udskilningen i sidevinden, der ofte har spillet en afgørende rolle i kystbyen.

 

De 146,5 km på 3. etape fører rytterne fra Adelaide-forstaden Glenelg syd for storbyen til Victor Harbor på den vindblæste Fleurieu-halvø. Med en bakke ud ad byen indledes etapen på hård bis, men derefter er terrænet relativt fladt, mens man bevæger sig mod syd frem bunden af dagens eneste kategoriserede stigning, Pennys Hill Road (2,8 km, 7,6%), der er i første kategori. Toppen kommer efter 38,0 km, og derefter gælder det let faldende terræn, der fører feltet mod sydvest forbi den første indlagte spurt efter 61,6 km. Det laveste punkt nås i byen Yankalilla, og herfra fortsætter man mod sydøst mod Victor Harbor op over en lille bakke og derefter igen gennem let faldende terræn forbi den sidste spurt efter 88,3 km og frem mod målbyen.

 

Her passeres målstregen for første gang efter 107,5 km, og etapen afsluttes med tre omgange på en 13 km lang rundstrækning. Efter en indledende strækning langs kysten er der to mindre bakker på programmet, når man bevæger sig ind i landet for at vende rundt og køre tilbage mod målbyen fra nordøst. De sidste 3 km er imidlertid relativt flade. Finalen er teknisk kompliceret, idet to sving med henholdsvis 600 og 500 m til mål kommer i rap, inden opløbsstrækningen rammes.

  

I de første år var Victor Harbor vært for løbet stort set hver gang, men siden 2010 er byen kun blevet besøgt sidste år, hvor Caleb Ewan tog sin anden af fire etapesejre, i 2016, hvor Simon Gerrans vandt en usædvanligt hård etape i en reduceret massespurt, i 2014, hvor André Greipel vandt en reduceret massespurt efter en hård sidevindsetape, og i 2012, hvor Greipel også var hurtigt. Graeme Brown og Allan Davis vandt i henholdsvis 2009 og 2008, mens Baden Cooke, Luis Leon Sanchez, Philippe Gilbert, Robbie McEwen, Alessio Galletti og Stuart O'Grady alle vandt her, inden løbet blev en del af WorldTouren.

 

OPDATERING: På grund af den voldsomme varme har arrangørerne besluttet at droppe de sidste to omgange på rundstrækningen. Dermed er den samlede distance reduceret til blot 120 km.

 

 

 

Vejret

Varmen var ekstrem på 2. etape, men det bliver kun endnu værre torsdag. Her ventes igen en skyfri himmel, og med en temperatur på hele 37 grader ved kysten i Victor Harbor kan man ikke udelukke, at etapen må afkortes ved at skære en eller flere omgange af mod slutningen. På denne etape er det dog altid vinden, der er det store samtaleemne, og det vil helt sikkert også være tilfældet i år, hvor der ventes en hård vind fra nordvest. Det giver med- og sidemedvind på første del af etapen og dernæst sidevind på stykket frem mod rundstrækningen. Her vil der første være modvind og siden medvind. Med 2200 m igen drejer man fra medvind ind i sidemedvind.

 

Analyse af 2. etape

Kan I huske 2016-udgaven af Tour Down Under? En ung Caleb Ewan havde netop sat en stribe af verdens allerbedste sprintere til vægs ved i sin første optræden for Orica-GreenEDGE i sit hjemlands løb at have erobret førertrøjen ved at sejre på 1. etape. Dagen efter skulle han forsøge at forsvare sin position i den svære etape til Stirling, hvor den ikoniske bakke op mod mål ventede. Terrænet var imidlertid alt for svært for The Pocket Rocket, der blev sat som en af de første og endte med at tabe mere end seks minutter til vinderen Jay McCarthy. Det skete to år efter, at han på samme etape var blevet sat godt og grundigt til vægs i Tour Down Under-debut, hvor han optrådte for det australske landshold.

 

Med det i erindring var det næsten ikke til at tro, at der var tale om den samme rytter, som i nat satte en stribe af verdens allerbedste puncheurs, først og fremmest Peter Sagan, verdens måske allerbedste bakkesprinter, til vægs i nøjagtig samme finale. Det var ikke desto mindre, hvad den samlede cykelverden var vidne til på en skoldhed dag i det sydlige Australien, da lille Ewan efter at have set ekstremt komfortabel ud i det meste af finalen, nærmest med lethed skød frem og med tilsyneladende problemfrihed kom forbi verdensmesteren, der ellers så ud til at være på vej mod sæsonens første WorldTour-sejr. Bare få sekunder efter stod han klar til interview foran australsk tv og syntes ikke at være specielt mærket af den voldsomme kraftanstrengelse, han netop havde leveret.

 

Sejren var uventet for de fleste, inklusive Ewan selv, men ikke chokerende. Allerede i går havde vi nævnt netop Ewan som en af de ryttere, der kunne overraske i en finale, der altid giver anledning til, at et sjovt miks af stærke sprintere og klassementsryttere kan blande sig fremme. Ewan fik nemlig for knap to uger siden hele cykelverdenen til at tabe kæben af forundring ved de australske mesterskaber. Det skete, da Richie Porte, der i parentes bemærket måske er verdens allerbedste klatrer, altid er i storform i januar og fire gange i træk har vundet Tour Down Unders kongeetape, ikke kunne komme af med den lille sprinter trods sine utallige angreb på Mt. Buninyoung, der er en langt sværere stigning end den, der leder op til nattens etapemål i Stirling. Præstationen fik efterfølgende Ewan til at erklære, at han aldrig havde været i så god januarform, og selvom han ikke kunne omsætte den flotte klatring i hverken medalje eller mesterskabstrøje, gav det ham et solidt selvtillidsboost inden hovedopgaven, Tour Down Under.

 

Den selvtillid er der blevet rokket en del ved i de første to løb med international modstand. Ewan er nemlig blevet regulært overspurtet i de to første massespurter i søndags og tirsdags, selvom hans Mitchelton-Scott-hold har gjort det meste rigtigt i finalerne. Det har øget presset kolossalt på sidste års firfoldige etapevinder, fordi hans mandskab, for hvem netop dette løb er et af årets vigtigste, denne gang er mødt til start helt uden klassementsambitioner og med alle forventningerne lagt på Ewans skuldre. Allerede i går var tvivlen begyndt at nage hos australierne, og det har ikke været let at være i Ewans sko i de 24 timer, der fulgte efter tirsdagens 1. etape.

 

I nat slog Ewan imidlertid til, hvor holdet mindst ventede det, og bekræftede dermed de signaler, han gav om sine klatreevner forrige søndag. Det kan markere begyndelsen på en ny æra for Ewan, der stille og roligt er blevet mere holdbar. Sidste år gjorde han således debut i Milano-Sanremo, hvor han kun var til start for at samle erfaring og ingen ambitioner havde om at overleve Poggio. Det lykkedes imidlertid til hans egen forbløffelse, og selvom han efterfølgende var så træt, at det kun blev til en placering i udkanten af top 10, gav det løfter om mere. Man skal samtidig huske på, at Ewan som U23-rytter eksempelvis kørte et fremragende VM på den hårde rute i Firenze, og han har derfor nogle naturlige klatreevner, der gør, at han på sigt kan gå efter sejre i langt sværere løb, end det hidtil har været tilfældet.

 

Der er imidlertid et men. Allerede i går luftede vi den hypotese, at Ewans forbedrede klatreevner i hvert fald i disse dage er kommet på baggrund af en svagt reduceret topfart. I hvert fald har det været påfaldende at se, hvordan han slet ikke har været i sit sædvanlige suveræne hjørne i de første spurter, hvor han altså er blevet sat regulært til vægs. Naturligvis er sprinterfeltet i år langt stærkere end i de seneste to udgaver, men hvor han sidste år var klasser over Peter Sagan i massespurterne, står der i år 1-1 mellem de to efter et par meget tætte opgør. Hvorvidt der vitterligt er tale om, at Ewan måske ikke er helt så hurtig som tidligere, bliver vi klogere på i nat, hvor vi kan vente os løbets andet af tre sprinteropgør.

 

Det var imidlertid ikke blot Ewan, der gav anledning til glæde i Mitchelton-Scott-lejren. Holdet var som sagt mødt til start uden synderlige ambitioner i klassementet, selvom man i sit stille sind håbede, at Daryl Impey, der tidligere har været i top 10, kunne overraske positivt. Derfor kom det også som en kærkommen bonus, at netop Impey bekræftede, at han i de senere år er blevet en langt mere robust type, ved at sikre holdet en dobbeltsejr og dermed opsamle seks værdifulde bonussekunder. Som vi skrev i går, har Impey i de seneste to år endda vist sig frem på svære bjergetaper, og med gårsdagens spurtpræstation viste han, at han som så ofte før er kommet fra Sydafrika i perfekt form.

 

Det lover godt forud for de to klassementsetaper, hvor det er hans opgave at løfte hjemmeholdets fane. Det er hævet over enhver, at Impey slet ikke klatrer godt nok til at følge de lettere folk, og han har ikke meget punch på en stigning som Willunga Hill. Med udsigt til modvind i finalerne på begge de to svære etaper kan de imidlertid vise sig at blive mindre selektive end vanligt, og skulle det ende i spurter i mindre grupper, har Impey fremragende muligheder. Kan han undervejs tillige samle lidt bonussekunder op i kraft af sin spurtstyrke, kan man ikke udelukke, at han kan komme i spil til podiet.

 

Gårsdagens største overraskelse var, at Peter Sagan ikke var stærkere. Som vi nævnte i går, var det et sandsynligt scenarium, at Bora ville lade både verdensmesteren og Jay McCarthy køre hver deres spurt, men udkommet blev ikke som håbet. Med sin vanlige næse for positionering sad Sagan ellers klar til at slå til, da han lancerede en meget lang spurt. Normalt er der ikke én eneste rytter i denne verden, der kan matche Sagan i denne type finaler, men i nat var der altså hele to mand, der var stærkere - og det var vel at mærke ikke ryttere i Michael Matthews- eller Greg Van Avermaet-klassen. Det bragte Sagan ned på jorden efter en ellers yderst lovende start på den australske oplevelse, hvor han havde efterladt os med oplevelsen af, at han i år var stærkere end sidste år. Det havde givet enkelte en tro på, at verdensmesteren måske alligevel kunne finde på at blande sig i klassementet. Efter nattens oplevelse kan vi imidlertid med næsten statsgaranti sige, at vi vil se Sagan køre McCarthy i position på 4. og 5. etape, inden han selv vil rulle til mål. Måske har barnegråd og afbrud nattesøvn alligevel kostet lidt henover vinteren.

 

Heldigvis udviste Sagan snarrådighed, da han indså, at sejren var uden for rækkevidde. Om det var bevidst eller ubevidst, skal vi lade være usagt, men det lykkedes for McCarthy at få sneget sig forbi sin holdkammerat på de sidste meter. Dermed blev det sidste års tredjeplads, der sikrede sig de fire livsvigtige bonussekunder, og selvom han ikke kunne gentage sejren i Stirling fra 2016, endte han dermed sammen med Impey som den store klassementsvinder. Modvind på nøgleetaperne betyder, at bonussekunder i år kan blive afgørende, og McCarthy har nu sikret sig en god udgangsposition. Samtidig fik han bekræftet de yderst lovende takter fra de nationale mesterskaber, hvor han virkede enormt velkørende, og der er derfor al mulig grund til at have store forventninger til McCarthy i de kommende dage.

 

I det hele taget blev etapen en bekræftelse på, at McCarthy og Nathan Haas umiddelbart fremstår som Richie Portes værste konkurrenter. Efter gårsdagens opgør om bonussekunder endte de i hvert fald begge i top 5 i en finale, der ganske vist passer dem bedre end flere af deres rivaler, men som samtidig kan bruges som et ganske godt pejlemærke, hvis det hele bliver lidt mindre selektivt end tidligere. De kan kun ærgre sig over, at de ventede så længe med at tage tyren ved hornene. Etapen endte nemlig som lidt af en kedsommelig langgaber, hvor man lod Bahrain-Merida-trioen Ramunas Navardauskas, Yukiya Arashiro og Manuele Boaro føre det meste af dagen. Med tanke på, at Haas og McCarthy var de to klassementsryttere, der havde mest at vinde på denne etape, hvis man kunne trætte sprintere som Ewan og Sagan, er det lidt uforståeligt, at man overlod det til araberne at gøre løbet hårdt. Først på bakken op mod mål tog Katusha i de sidste 7 km et flot initiativ, men der var det for sent. Hvis man husker på, hvor meget skade Movistar tidligere har gjort ved at køre stærkt på denne etape, må det betragtes som en forspildt mulighed for de to australske puncheurs.

 

Resultatet blev da også, at etapen ikke gav mange svar. Peter Kennaugh, der har været syg op til løbet, var således den eneste af den faktisk ret lange liste over ryttere, der havde givet udtryk for mulige klassementsambitioner, som endte med et tidstab. Alle øvrige kandidater til topplaceringerne sluttede i samme tid som Ewan, og vi er derfor ikke meget klogere, end vi var for 24 timer siden. Og nej, Simon Gerrans, der endnu engang bekræftede, at han er en skygge af sit gamle selv, var denne gang kommet til Adelaide uden samlede ambitioner og med kun et personligt mål på netop nattens 2. etape.

 

Enkelte tenders kan dog aflæses. Det var eksempelvis påfaldende, at Diego Ulissi, Tom-Jelte Slagter og Daniel Moreno, der alle hører til blandt de skarpeste afsluttere i denne type finaler, alle skuffede i spurten. Den ringe kameradækning gør det lidt svært at udlede, om der er andre forklaringer end dårlige ben, men ofte har placeringen i spurten i Stirling kunnet bruges som en lille rettesnor for rytternes form. Nattens resultat kan i hvert fald give en lille ide om, at de tre puncheurs mangler lidt, hvis de vil blande sig med de bedste.

 

Til gengæld var det opløftende at se Bahrain-Merida. Holdet er det eneste, der er kommet til Australien med hele tre reelle podiekandidater, og de var de eneste, der udviste lidt initiativ. Naturligvis vidste de, at de aldrig ville kunne vinde etapen, men Gorka Izagirre spurtede sig for tre år siden til andenpladsen i samme finale. Håbet var, at man kunne gøre etapen så hård, at samme Izagirre måske kunne blande sig i kampen om bonussekunderne. De fik imidlertid ingen hjælp, og derfor endte det hele uden resultat. Alligevel er der grund til optimisme, da de tre kaptajner alle så stærke ud. Gorkas top 10-placering var ventet, men at Domenico Pozzovivo, der bestemt ikke er kendt for sin spurtstyrke, sluttede som nr. 8, vidner om, at den lille italiener er klar til at bekræfte, hvad han viste sidste år: at han er tilbage efter sit grimme styrt i 2015, og at han skal regnes som en meget seriøs kandidat i dette løb. Også Gorkas bror, Ion, der kører sit første løb siden det grimme styrt under Touren sidste år, må være yderst tilfreds med sin 18. plads. På samme måde må der være tilfredshed hos Robert Gesink, der ligeledes gør comeback efter sit Tour-styrt og tydeligvis brugte etapen som en god test ved at lancere en ufatteligt lang spurt med en flot 20. plads som resultat, og Luis Leon Sanchez, der ellers i de senere år ikke har været konkurrencedygtig i dette løb, men som forud for starten havde givet udtryk for, at han denne gang er skarpere end tidligere.

 

Endelig fortjener Elia Viviani en kommentar. Nattens tema var efter Ewans sejr sprinteres forbedrede holdbarhed, og i den sammenhæng er det helt umuligt at komme uden om Quick-Steps nye stjerne. Som vi allerede har fremhævet ved adskillige lejligheder, viste Viviani sidste efterår, at han efter sit skifte til et fuldt fokus på landevejen er blevet en helt anden og langt mere holdbar rytter. Hans efterår var intet mindre end fabelagtigt, og han overraskede flere gange i hårdt terræn, bl.a. da han kørte i top 10 i Coppa Sabatini, der slutter på en langt, langt hårdere bakke end den, der ventede i nat. Atter spurtede han sig denne gang til en placering blandt de allerbedste, og det bekræfter blot, at Viviani bliver yderst spændende at følge i den kommende tid.

 

I parentes bemærket var han sammen med Ewan de to eneste topsprintere, der sidste år overraskede ved at sidde med feltet hjem i Milano-Sanremo - noget, han aldrig tidligere har gjort. Det er samtidig hans drømmeløb, og alt tyder på, at han også i år vil kunne sidde med i finalen. Quick-Step har imidlertid også Fernando Gaviria, for hvem Sanremo er et af årets tre største mål. De to sprintere kommer kun til at køre ét eneste løb sammen i år, men i La Primavera er der i hvert fald lagt op til en opblussen af den konflikt, som manager Patrick Lefevere ellers har gjort alt for at undgå.

 

Favoritterne

Sidste års løb udviklede sig til en ret kedsommelig affære, hvor de flade etaper blev vundet af Caleb Ewan og de hårde etaper af Richie Porte. Denne gang er ruten en anelse mere alsidig, og der er derfor lagt op til mere variation. Efter det indledende sprinteropgør var det således i et stort omfang en anden type ryttere, der gjorde sig gældende i nattens spurt i Stirling, og torsdag kan vi så se frem, at de hurtigste af de hurtige atter kommer til fadet.

 

Etapen til Victor Harbor er som sagt en af løbets klassikere, men den har altid varieret en del i sit design. Mange vil eksempelvis huske, hvordan feltet i 2016 blev sendt op over en ret hård stigning i finalen, hvilket gjorde det alt, alt for hårdt for mange af sprinterne, herunder Caleb Ewan. Det gav mulighed for, at Simon Gerrans kunne vinde spurten, men i langt de fleste tilfælde har der været tale om en meget flad affære. Det er også tilfældet i år, hvor der altså er tale om genbrug af sidste års finalerundstrækning, hvor Ewan tog sin anden af i alt fire etapesejre.

 

Én ting melder sig imidlertid altid forud for etapen til Victor Harbor: snakken om sidevind. Etapen afvikles på Flerieu-halvøen, hvor det kan blæse ganske kraftigt, men historien viser, at det sjældent giver anledning til splittelse. Greipels sejr i 2014 viser imidlertid, at det kan lade sig gøre for et stærkt hold at skabe kaos, hvis betingelserne er rigtige.

 

Torsdag er der faktisk udsigt til ganske blæsende forhold, og vindretningen synes endda at være rigtig. Der vil være en solid sidemedvind, der er den mest farlige retning, i løbets indledning, men den virkelige fare opstår formentlig først, når man drejer ind i direkte sidevind på det sidste stykke frem mod rundstrækningen. Her kan betingelserne meget vel vise sig at være helt rigtige til et forsøg på at splitte feltet. Om det kan lade sig gøre, er mere tvivlsomt - historien taler i hvert fald ikke for det - men som minimum vil det skabe stor nervøsitet. De to første etaper har været præget af meget langsom og fredsommelig kørsel frem til de sidste 10-15 km, men det vil helt sikkert ændre sig torsdag, hvor stressniveauet og dermed farten vil være en helt anden.

 

En del ryttere har nu tabt lidt tid, og derfor er det nærliggende at tænke sig, at vi vil se lidt flere indledende angreb end på de foregående, hvor Tordensskjolds soldater, William Clarke, Nicolas Dlamini og Scott Bowden har kunnet køre væk med det samme. Alligevel forventer vi, at udbruddet vil blive etableret relativt hurtigt, og det er nærliggende, at i hvert fald Dlamini og Clarke vil være aktive igen. Med en kategori 1-stigning undervejs, kan de nemlig tage et meget stort skridt i retning af sejr i bjergkonkurrencen, og det burde anspore dem til igen at forsøge sig.

 

Når udbruddet er etableret, vil Damien Howson tage kontrol for Mitchelton-Scott, og han kan meget vel tænkes af få hjælp af Lotto Soudals Thomas De Gendt og måske også Bora-hansgrohes Maciej Bodnar og Quick-Steps Eros Capecchi. Vinden vil imidlertid skabe så megen nervøsitet, at det meget hurtigt kan ende i ren positionskamp, og at sprinterholdene ikke behøver at gøre alt arbejdet. Farten vil automatisk blive presset i vejret på stykket frem mod rundstrækningen - denne gang venter vi ikke, at der bliver kamp om bonussekunderne, som formentlig tages af udbruddet - og det vil være en lille overraskelse, hvis der ikke er et hold eller to, der forsøger at splitte feltet undervejs. Et forsigtigt gæt er, at Lotto Soudal, Quick-Step, LottoNL, Bora-hansgrohe og Mitchelton-Scott er hold, der alle kunne have den type planer.

 

Vi tvivler dog på, at eventuelle angreb vil bære frugt. På selve rundstrækningen vil der nemlig være mod- eller medvind det meste af vejen, og det kræver derfor en del af bevare eventuelle tidsforskelle. Det mest sandsynlige er derfor, at der atter skabes samling til en stor massespurt, men det højere tempo vil betyde, at etapen vil blive langt hårdere end de foregående dage. Det kan dog ikke helt udelukkes, at vi vil se en gentagelse af 2014, hvor det ender i en reduceret massespurt efter et sidevindsdrama.

 

Selve spurten er også anderledes end de foregående, der har været relativt enkle. Denne gang er der hele to sving på de sidste 600 m, og det betyder, at positionering bliver langt vigtigere end på 1. etape. Denne gang er der ikke tid til at komme tilbage, hvis man er ude af position i svinget med 600 m igen. Holdet er således vigtigere end tidligere, og det bliver derfor i mindre grad et spørgsmål om topfart. Sidemodvinden i selve spurten betyder dog samtidig, at man ikke kan starte sin spurt for tidligt, og timing og præcision bliver derfor altafgørende.

 

Hidtil har vi i massespurterne sat vores penge på Caleb Ewan, og det vil vi gøre igen. Som beskrevet ovenfor er den lille australier ganske vist nu to gange blevet regulært overspurtet af sine konkurrenter, men som han viste i nat, er hans form bedre end nogensinde tidligere. Vi har rejst diskussionen, om hans forbedrede klatring er tilegnet på bekostning af den højeste topfart, men som sagt betyder det mindre i nattens finale. Her er det i højere grad et spørgsmål om positionering. Det har ganske vist tidligere været Ewans store svaghed, men i dette løb er Mitchelton-Scott faktisk det eneste hold, der har ramt rigtigt med deres lead-out i begge de to hidtidige massespurter. Toget Cameron Meyer-Jack Bauer-Mathew Hayman-Alexander Edmondson-Daryl Impey- Caleb Ewan har gjort det fremragende, og det er alene Ewans mistiming og manglende fart, der hidtil har kostet sejren.

 

Det er ikke givet, at Mitchelton-Scott vil vinde kampen om topplaceringerne i sidste sving, men Ewan bør som minimum være i en god position. Samtidig vil det hårdere løb tale til Ewans fordel, da han kan lukrere på at være den mest formstærke sprinter og dermed betydeligt friskere i finalen. Modvindsspurter er også altid gode for Ewan, der har en ekstremt aerodynamisk stil, og der er således mange ting, der taler til hans fordel. Det får os til atter at udpege som Ewan som favorit.

 

Den næstmest formstærke sprinter er Elia Viviani. Det viste han med sin flotte klatrepræstation i nat. Til gengæld har han udvist lidt blandede takter i de to hidtidige spurter. I søndags kørte han en fabelagtig spurt, men blev slået, fordi lead-outet fejlede totalt. I tirsdags blev han afleveret helt perfekt, men her blev han regulært overspurtet. 1. etape var imidlertid vigtig med henblik på den kommende etape. Den viste nemlig, at toget Florian Senechal-Dries Devenyns-Michael Mørkøv-Fabio Sabatini-Elia Viviani vitterligt kan aflevere den italienske sprinter helt fremme, og det er som sagt helt afgørende i denne finale. Samtidig taler sidevinden helt sikkert til Vivianis fordel, da han helt indlysende synes at være mere formstærk end hovedparten af rivalerne. Søndagens løb viste, at han trods tirsdagens skuffelse stadig har farten til at slå alle i dette løb. Gentager Mørkøv og Sabatini, hvad de gjorde i går, har Viviani alle muligheder for at sejre.

 

Som fremhævet flere gange har vi været meget imponerede over de hidtidige spurter fra Peter Sagan. Ikke blot viste han sin fantastiske snilde, da han sejrede i søndags, han har også haft en imponerende topfart, der har hjulpet ham mod de ellers normalt hurtigere sprintere. Denne etape passer ham endda langt bedre end de hidtidige langt lettere løb. Sagan er både en mere robust type end alle sine sprinterrivaler og samtidig eminent i positionskampen. Et par sene sving er derfor guf for slovakken, der dermed drager langt større fordel af den timing og placeringsevne, han udviste i søndags. Samtidig har Bora vist, at de med Peter Kennaugh, Daniel Oss, Rudiger Selig og Sam Bennett har det måske på papiret allerstærkeste tog. Hidtil har Sagan ikke draget nytte af det, da han har kørt sit helt eget løb, men i denne finale kan det vise sig at være en fordel. Finalen her kunne ikke være designet meget bedre for Sagan, der sagtens kan vinde igen.

 

Det er imidlertid også en mulighed, at holdet vælger at køre for Sam Bennett, men det er mindre sandsynligt. Ireren lider stadig under sin sygdom, der kostede en uges træning forud for løbet, og da Sagan samtidig kan erobre førertrøjen, vil han formentlig skulle spille en støtterolle. Hans reelle formniveau er imidlertid lidt usikkert, da en punktering satte ham ud af spillet i tirsdags. Skal han have en chance i dette løb - og det ligger i kortene - er søndag bedste bud, men muligheden kan komme allerede i nat. Sker det, er det ham, der kan drage fordel af det bedste lead-out, og han er helt sikkert hurtig nok til at vinde.

 

André Greipel sejrede på 1. etape og har samlet set over de to første spurter vel været at regne som feltets hurtigste ryttere. Den store tysker har fjernet enhver tvivl om, hvorvidt han fortsat er konkurrencedygtig, og bliver det et spørgsmål om ren topfart, har han tilsyneladende overhånden. Denne etape er imidlertid ikke ideel for Greipel, der bestemt ikke er kendt for sin styrke i positionskampen og tekniske finaler. To sene sving, en kort opløbsstrækning og modvind taler bestemt ikke til hans fordel. Hans tog har udvist lidt blandede signaler. De gjorde det godt i søndags, hvor Jens Debusschere virkelig imponerede, men i tirsdags var det Greipel og ikke hans hold, der sikrede sejren. Vi tvivler lidt på, at de har styrken til at positionere Greipel godt nok i denne finale. Samtidig kunne noget tyde på, at tyskeren er mere hurtig, end han er holdbar. I hvert fald skuffede han stort på dagens etape, hvor han ellers tidligere er blevet nr. 2, og noget peger i retning af, at han efter sidste års skuffelse har arbejdet mere med sin spurt end på sin udholdenhed. En hårdere etape taler derfor heller ikke denne gang til hans fordel. Med sin topfart kan han sagtens ende med at vinde igen, men det er denne gang ikke det mest sandsynlige scenarium.

 

Phil Bauhaus er på papiret ”the best of the rest” bag de fem topsprintere, men han er lidt hæmmet af, at hans tog ikke er det stærkeste. De har hidtil afleveret ham i en god position, men i den absolutte finale har han været lidt for alene. Til gengæld har han atter bekræftet, at han er glimrende i positionskampen, og derfor blev han også nr. 6 i tirsdags. Samtidig viste han sidste år, at han med den rette timing har topfarten til at slå selv de allerhurtigste. Da han er oppe imod stærkere hold, bliver det ikke let at vinde denne gang, men kombinationen af fart og positioneringsevne bør bringe ham langt frem.

 

Hidtil har Simone Consonni imponeret stort. Han er ganske vist ikke skabt til lette sprinterløb, men alligevel er han foreløbig noteret for to 5. pladser. Dagens 17. plads på en etape, hvor han ellers kørte for Diego Ulissi, vidner også om topform, og hans lead-out med Manuele Mori, Roberto Ferrari (der ellers er meget formsvag) og specielt Marco Marcato har fungeret fint. Han har helt sikkert ikke farten til at slå de bedste, men hans hidtidige positionering, hans gode form og de sene sving, der mindsker betydningen af fart, bør alt sammen betyde, at han har gode muligheder for atter at være med fremme.

 

Efter tabet af Kristoffer Halvorsen satser Sky på Chris Lawless. På papiret har de et af de allerbedste tog, der dog i tirsdags bekræftede frygten for, at de unge ryttere mangler en del erfaring i at køre et ideelt lead-out. Lawless blev derfor isoleret og skulle bruge alt for mange kræfter forud for selve spurten, og han gled derfor tilbage, da der blev trådt an. Det ændrer imidlertid ikke på, at det britiske mandskab er et af de hold, der i hvert fald i teorien kan drage fordel af en så teknisk finale. Lawless er samtidig en ret holdbar type, og selvom han mangler erfaring og styrke på WorldTour-niveau, burde det hårdere løb tale til hans fordel.

 

Lead-outs er som sagt vigtige i dette løb. Det burde kunne give muligheder for dansk succes. Mads Pedersen er normalt ikke hurtig nok til at blande sig i dette selskab, men på et relativt svagt Trek-mandskab er han tilsyneladende udpeget som holdets sprinter - en rolle, som Alex Frame ellers naturligt ville have haft. Det betyder, at det er den danske mester, der kan drage fordel af et ganske stærkt tog, der udover Frame tæller den meget erfarne og brølstærke Koen De Kort. De sene sving taler derfor helt klart til Pedersens og Treks fordel. Kan De Kort levere et af sine gode lead-outs, kan Pedersen måske sikre sig en plads i top 5.

 

Endelig vil vi pege på Mark Renshaw Den australske veteran får sjældent chancen selv, men det gør han faktisk i dette løb. Han har naturligvis slet ikke topfarten til at slå de allerbedste, og hans tog er nærmest ikke-eksisterende. Han har imidlertid en god næse for at læse spurterne og at placere sig rigtigt. Eksempelvis var det ham, der i tirsdags vandt kampen om Sagans hjul, inden Hoelgaards styrt i finalen kostede ham positionen. Renshaw vinder helt sikkert ikke etapen, men med den tekniske finale har han chancer for at slutte langt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Peter Sagan

Outsidere: André Greipel, Sam Bennett, Phil Bauhaus

Jokers: Simone Consonni, Chris Lawless, Mads Pedersen, Mark Renshaw

 

Tidligere udgaver af etapen

Som sagt er Victor Harbor et hyppigt besøgt mål. Her kan du se afslutningerne fra 2017, 2016, 2014 og 2012.

Barguil håber på Vuelta a España efter Touren
17. januar 2018 19:45 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: A.S.O.

Den franske himmelstormer vil på ny brillere i Vueltaen.  

Tour de France bød i 2017 på en sand opvisning fra det unge franske håb Warren Barguil, som i Team Sunwebs farver erobrede de franske hjerter - og med en bjergtrøje, to store bjergtriumfer og prisen for mest angrebsivrige rytter vækkede de franske drømme om 90’ernes nationalhelte Laurent Jalabert og Richard Virenque.

 

Den succes skal følges op i 2018, hvor Barguil tørner ud som kaptajn for sin nye franske arbejdsgiver Fortuneo-Samsic. Men den unge bretoners ambitioner rækker dog længere end Touren i 2018. Han håber at kunne bære sommerens form over i Vuelta a España.

 

Netop Vueltaen markerede starten på Warren Barguils rejse mod stjernerne, da han i 2013 som blot 20 årig vandt to etaper. Sportsdirektør på Fortuneo-Samsic Yvon Ledanois håber, at det kan medvirke til at tiltrække en invitation til de tre ugers strabadser, som køres fra den 25. august:

 

”Vi håber på indenfor de kommende uger at modtage gode nyheder fra arrangørerne. Vi har store ambitioner med Warren Barguil, som har kæmpe lyst til at køre Vueltaen. Vi vil komme for at vinde etaper og køre et godt klassement. Det vil være vigtigt for vores hold”.

 

Holdet er dog også realistisk og peger på, at arrangørerne med stor sandsynlighed vil prioritere de lokale kontinentalhold, som også har Vueltaen på ønskesedlen for 2018. Blandt andet har det nye baskiske hold Euskadi Murias satset stort på at komme med i løbet, og holdet kan som trumfkort spille på den følelsesmæssige længsel, der er i cykelverdenen, efter på ny at se et angrebsivrigt baskisk hold, efter at orangeklædte Euskaltel-Euskadi lukkede i 2013.

 

Fortuneo-Samsic håber dog at kunne overbevise arrangørerne, som i øvrigt er franske A.S.O, der også arrangerer Tour de France:

 

”Vi vil komme med et ungt hold og en ung leder med en stor fremtid i form af Warren. Det vil være vores motivation i Vueltaen. Årets udgave ligger perfekt til ham”, udtaler Yvon Ledanois til Cyclism’Actu.

 

Trods succesen i 2011 har Barguil dog næppe de bedste minder fra Vueltaen. Således gjorde franskmanden sig uheldigt bemærket, da han på 7. etape i sidste års løb nægtede at hjælpe Team Sunwebs kaptajn Wilco Kelderman efter en punktering, hvilket fik holdet til at smide ham hjem før tid.

Arnaud Démare har foråret på plads
17. januar 2018 19:20 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: A.Broadway / ASO

Den franske sprinter og tidligere U23 verdensmester fra 2011 (i København) har valgt at køre færre løb i indledningen af sæsonen og satser i stedet på de store klassikere. 

I modsætning til flere af de største supersprintere, som allerede er i gang med de knivskarpe albuedueller i Tour Down Under, indleder Arnaud Démare (FDJ) sin sæson sent, når det portugisiske Volta ao Algarve løber af stablen den 14.-18. februar. Det oplyser Cyclism’Actu.

 

Den franske mester vil benytte løbet som optakt til den belgiske brostensweekend den 24. og 25. februar, hvor han stiller til start i både Omloop Het Niewsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

 

Derefter følger Paris-Nice (4.-11. marts), hvor Démare sidste år viste stor styrke, da han vandt første etape og kunne iklæde sig den gule førertrøje efter en forrygende duel med sin landsmand Julian Alaphilippe (Quick Step Floors). En førertrøje han beholdt i løbets tre første dage.

 

Milano-San Remo den 17. marts bliver et kærkomment gensyn for den franske sprinter, som i 2016 var hurtigste mand på stregen på Via Roma, hvor han henviste Ben Swift og Jürgen Roelandts til de øvrige podieplaceringer.

 

Démare deltager derefter i Gent-Wevelgem (24. marts), Flandern Rundt (1. april) og Paris-Roubaix (8. april). Franskmanden er med sin spurt en farlig kandidat, hvis en gruppe - som set i de senere år - kommer samlet ind på velodromen i Roubaix. Hans hidtil bedste resultat er en 6. plads fra 2017, hvor han slog André Greipel (Lotto-Soudal) i forfølgergruppens spurt blot 12 sekunder efter, at Greg van Avermaet (BMC Racing Team) kunne løfte armene i triumf.

 

Arnaud Démare er ikke en fremmed for det danske cykelpublikum, som i 2011 kunne se den unge franskmand spurte sig til U23 verdensmesterskabet på toppen af Geels Bakke. I øvrigt foran en anden franskmand Adrien Petit.

Analyse: Nye muligheder for The Pocket Rocket?
17. januar 2018 16:10 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Cykelsæsonen er endelig i gang, efter at feltet har taget hul på WorldTour-løbet Tour Down Under. Hver dag skriver Feltet.dks ekspert Emil Axelgaard optakter til etaperne og analyserer herunder den foregående dags begivenheder. Herunder bringer vi hans betragtningner over nattens 2. etape, hvor Caleb Ewan tog en ganske eoverraskende sejr i en hård finale.

Kan I huske 2016-udgaven af Tour Down Under? En ung Caleb Ewan havde netop sat en stribe af verdens allerbedste sprintere til vægs ved i sin første optræden for Orica-GreenEDGE i sit hjemlands løb at have erobret førertrøjen ved at sejre på 1. etape. Dagen efter skulle han forsøge at forsvare sin position i den svære etape til Stirling, hvor den ikoniske bakke op mod mål ventede. Terrænet var imidlertid alt for svært for The Pocket Rocket, der blev sat som en af de første og endte med at tabe mere end seks minutter til vinderen Jay McCarthy. Det skete to år efter, at han på samme etape var blevet sat godt og grundigt til vægs i Tour Down Under-debut, hvor han optrådte for det australske landshold.

 

Med det i erindring var det næsten ikke til at tro, at der var tale om den samme rytter, som i nat satte en stribe af verdens allerbedste puncheurs, først og fremmest Peter Sagan, verdens måske allerbedste bakkesprinter, til vægs i nøjagtig samme finale. Det var ikke desto mindre, hvad den samlede cykelverden var vidne til på en skoldhed dag i det sydlige Australien, da lille Ewan efter at have set ekstremt komfortabel ud i det meste af finalen, nærmest med lethed skød frem og med tilsyneladende problemfrihed kom forbi verdensmesteren, der ellers så ud til at være på vej mod sæsonens første WorldTour-sejr. Bare få sekunder efter stod han klar til interview foran australsk tv og syntes ikke at være specielt mærket af den voldsomme kraftanstrengelse, han netop havde leveret.

 

Sejren var uventet for de fleste, inklusive Ewan selv, men ikke chokerende. Allerede i går havde vi nævnt netop Ewan som en af de ryttere, der kunne overraske i en finale, der altid giver anledning til, at et sjovt miks af stærke sprintere og klassementsryttere kan blande sig fremme. Ewan fik nemlig for knap to uger siden hele cykelverdenen til at tabe kæben af forundring ved de australske mesterskaber. Det skete, da Richie Porte, der i parentes bemærket måske er verdens allerbedste klatrer, altid er i storform i januar og fire gange i træk har vundet Tour Down Unders kongeetape, ikke kunne komme af med den lille sprinter trods sine utallige angreb på Mt. Buninyoung, der er en langt sværere stigning end den, der leder op til nattens etapemål i Stirling. Præstationen fik efterfølgende Ewan til at erklære, at han aldrig havde været i så god januarform, og selvom han ikke kunne omsætte den flotte klatring i hverken medalje eller mesterskabstrøje, gav det ham et solidt selvtillidsboost inden hovedopgaven, Tour Down Under.

 

Den selvtillid er der blevet rokket en del ved i de første to løb med international modstand. Ewan er nemlig blevet regulært overspurtet i de to første massespurter i søndags og tirsdags, selvom hans Mitchelton-Scott-hold har gjort det meste rigtigt i finalerne. Det har øget presset kolossalt på sidste års firfoldige etapevinder, fordi hans mandskab, for hvem netop dette løb er et af årets vigtigste, denne gang er mødt til start helt uden klassementsambitioner og med alle forventningerne lagt på Ewans skuldre. Allerede i går var tvivlen begyndt at nage hos australierne, og det har ikke været let at være i Ewans sko i de 24 timer, der fulgte efter tirsdagens 1. etape.

 

I nat slog Ewan imidlertid til, hvor holdet mindst ventede det, og bekræftede dermed de signaler, han gav om sine klatreevner forrige søndag. Det kan markere begyndelsen på en ny æra for Ewan, der stille og roligt er blevet mere holdbar. Sidste år gjorde han således debut i Milano-Sanremo, hvor han kun var til start for at samle erfaring og ingen ambitioner havde om at overleve Poggio. Det lykkedes imidlertid til hans egen forbløffelse, og selvom han efterfølgende var så træt, at det kun blev til en placering i udkanten af top 10, gav det løfter om mere. Man skal samtidig huske på, at Ewan som U23-rytter eksempelvis kørte et fremragende VM på den hårde rute i Firenze, og han har derfor nogle naturlige klatreevner, der gør, at han på sigt kan gå efter sejre i langt sværere løb, end det hidtil har været tilfældet.

 

Der er imidlertid et men. Allerede i går luftede vi den hypotese, at Ewans forbedrede klatreevner i hvert fald i disse dage er kommet på baggrund af en svagt reduceret topfart. I hvert fald har det været påfaldende at se, hvordan han slet ikke har været i sit sædvanlige suveræne hjørne i de første spurter, hvor han altså er blevet sat regulært til vægs. Naturligvis er sprinterfeltet i år langt stærkere end i de seneste to udgaver, men hvor han sidste år var klasser over Peter Sagan i massespurterne, står der i år 1-1 mellem de to efter et par meget tætte opgør. Hvorvidt der vitterligt er tale om, at Ewan måske ikke er helt så hurtig som tidligere, bliver vi klogere på i nat, hvor vi kan vente os løbets andet af tre sprinteropgør.

 

Det var imidlertid ikke blot Ewan, der gav anledning til glæde i Mitchelton-Scott-lejren. Holdet var som sagt mødt til start uden synderlige ambitioner i klassementet, selvom man i sit stille sind håbede, at Daryl Impey, der tidligere har været i top 10, kunne overraske positivt. Derfor kom det også som en kærkommen bonus, at netop Impey bekræftede, at han i de senere år er blevet en langt mere robust type, ved at sikre holdet en dobbeltsejr og dermed opsamle seks værdifulde bonussekunder. Som vi skrev i går, har Impey i de seneste to år endda vist sig frem på svære bjergetaper, og med gårsdagens spurtpræstation viste han, at han som så ofte før er kommet fra Sydafrika i perfekt form.

 

Det lover godt forud for de to klassementsetaper, hvor det er hans opgave at løfte hjemmeholdets fane. Det er hævet over enhver, at Impey slet ikke klatrer godt nok til at følge de lettere folk, og han har ikke meget punch på en stigning som Willunga Hill. Med udsigt til modvind i finalerne på begge de to svære etaper kan de imidlertid vise sig at blive mindre selektive end vanligt, og skulle det ende i spurter i mindre grupper, har Impey fremragende muligheder. Kan han undervejs tillige samle lidt bonussekunder op i kraft af sin spurtstyrke, kan man ikke udelukke, at han kan komme i spil til podiet.

 

Gårsdagens største overraskelse var, at Peter Sagan ikke var stærkere. Som vi nævnte i går, var det et sandsynligt scenarium, at Bora ville lade både verdensmesteren og Jay McCarthy køre hver deres spurt, men udkommet blev ikke som håbet. Med sin vanlige næse for positionering sad Sagan ellers klar til at slå til, da han lancerede en meget lang spurt. Normalt er der ikke én eneste rytter i denne verden, der kan matche Sagan i denne type finaler, men i nat var der altså hele to mand, der var stærkere - og det var vel at mærke ikke ryttere i Michael Matthews- eller Greg Van Avermaet-klassen. Det bragte Sagan ned på jorden efter en ellers yderst lovende start på den australske oplevelse, hvor han havde efterladt os med oplevelsen af, at han i år var stærkere end sidste år. Det havde givet enkelte en tro på, at verdensmesteren måske alligevel kunne finde på at blande sig i klassementet. Efter nattens oplevelse kan vi imidlertid med næsten statsgaranti sige, at vi vil se Sagan køre McCarthy i position på 4. og 5. etape, inden han selv vil rulle til mål. Måske har barnegråd og afbrud nattesøvn alligevel kostet lidt henover vinteren.



 

Heldigvis udviste Sagan snarrådighed, da han indså, at sejren var uden for rækkevidde. Om det var bevidst eller ubevidst, skal vi lade være usagt, men det lykkedes for McCarthy at få sneget sig forbi sin holdkammerat på de sidste meter. Dermed blev det sidste års tredjeplads, der sikrede sig de fire livsvigtige bonussekunder, og selvom han ikke kunne gentage sejren i Stirling fra 2016, endte han dermed sammen med Impey som den store klassementsvinder. Modvind på nøgleetaperne betyder, at bonussekunder i år kan blive afgørende, og McCarthy har nu sikret sig en god udgangsposition. Samtidig fik han bekræftet de yderst lovende takter fra de nationale mesterskaber, hvor han virkede enormt velkørende, og der er derfor al mulig grund til at have store forventninger til McCarthy i de kommende dage.

 

I det hele taget blev etapen en bekræftelse på, at McCarthy og Nathan Haas umiddelbart fremstår som Richie Portes værste konkurrenter. Efter gårsdagens opgør om bonussekunder endte de i hvert fald begge i top 5 i en finale, der ganske vist passer dem bedre end flere af deres rivaler, men som samtidig kan bruges som et ganske godt pejlemærke, hvis det hele bliver lidt mindre selektivt end tidligere. De kan kun ærgre sig over, at de ventede så længe med at tage tyren ved hornene. Etapen endte nemlig som lidt af en kedsommelig langgaber, hvor man lod Bahrain-Merida-trioen Ramunas Navardauskas, Yukiya Arashiro og Manuele Boaro føre det meste af dagen. Med tanke på, at Haas og McCarthy var de to klassementsryttere, der havde mest at vinde på denne etape, hvis man kunne trætte sprintere som Ewan og Sagan, er det lidt uforståeligt, at man overlod det til araberne at gøre løbet hårdt. Først på bakken op mod mål tog Katusha i de sidste 7 km et flot initiativ, men der var det for sent. Hvis man husker på, hvor meget skade Movistar tidligere har gjort ved at køre stærkt på denne etape, må det betragtes som en forspildt mulighed for de to australske puncheurs.

 

Resultatet blev da også, at etapen ikke gav mange svar. Peter Kennaugh, der har været syg op til løbet, var således den eneste af den faktisk ret lange liste over ryttere, der havde givet udtryk for mulige klassementsambitioner, som endte med et tidstab. Alle øvrige kandidater til topplaceringerne sluttede i samme tid som Ewan, og vi er derfor ikke meget klogere, end vi var for 24 timer siden. Og nej, Simon Gerrans, der endnu engang bekræftede, at han er en skygge af sit gamle selv, var denne gang kommet til Adelaide uden samlede ambitioner og med kun et personligt mål på netop nattens 2. etape.

 

Enkelte tenders kan dog aflæses. Det var eksempelvis påfaldende, at Diego Ulissi, Tom-Jelte Slagter og Daniel Moreno, der alle hører til blandt de skarpeste afsluttere i denne type finaler, alle skuffede i spurten. Den ringe kameradækning gør det lidt svært at udlede, om der er andre forklaringer end dårlige ben, men ofte har placeringen i spurten i Stirling kunnet bruges som en lille rettesnor for rytternes form. Nattens resultat kan i hvert fald give en lille ide om, at de tre puncheurs mangler lidt, hvis de vil blande sig med de bedste.


Til gengæld var det opløftende at se Bahrain-Merida. Holdet er det eneste, der er kommet til Australien med hele tre reelle podiekandidater, og de var de eneste, der udviste lidt initiativ. Naturligvis vidste de, at de aldrig ville kunne vinde etapen, men Gorka Izagirre spurtede sig for tre år siden til andenpladsen i samme finale. Håbet var, at man kunne gøre etapen så hård, at samme Izagirre måske kunne blande sig i kampen om bonussekunderne. De fik imidlertid ingen hjælp, og derfor endte det hele uden resultat. Alligevel er der grund til optimisme, da de tre kaptajner alle så stærke ud. Gorkas top 10-placering var ventet, men at Domenico Pozzovivo, der bestemt ikke er kendt for sin spurtstyrke, sluttede som nr. 8, vidner om, at den lille italiener er klar til at bekræfte, hvad han viste sidste år: at han er tilbage efter sit grimme styrt i 2015, og at han skal regnes som en meget seriøs kandidat i dette løb. Også Gorkas bror, Ion, der kører sit første løb siden det grimme styrt under Touren sidste år, må være yderst tilfreds med sin 18. plads. På samme måde må der være tilfredshed hos Robert Gesink, der ligeledes gør comeback efter sit Tour-styrt og tydeligvis brugte etapen som en god test ved at lancere en ufatteligt lang spurt med en flot 20. plads som resultat, og Luis Leon Sanchez, der ellers i de senere år ikke har været konkurrencedygtig i dette løb, men som forud for starten havde givet udtryk for, at han denne gang er skarpere end tidligere.



 

Endelig fortjener Elia Viviani en kommentar. Nattens tema var efter Ewans sejr sprinteres forbedrede holdbarhed, og i den sammenhæng er det helt umuligt at komme uden om Quick-Steps nye stjerne. Som vi allerede har fremhævet ved adskillige lejligheder, viste Viviani sidste efterår, at han efter sit skifte til et fuldt fokus på landevejen er blevet en helt anden og langt mere holdbar rytter. Hans efterår var intet mindre end fabelagtigt, og han overraskede flere gange i hårdt terræn, bl.a. da han kørte i top 10 i Coppa Sabatini, der slutter på en langt, langt hårdere bakke end den, der ventede i nat. Atter spurtede han sig denne gang til en placering blandt de allerbedste, og det bekræfter blot, at Viviani bliver yderst spændende at følge i den kommende tid.

 

I parentes bemærket var han sammen med Ewan de to eneste topsprintere, der sidste år overraskede ved at sidde med feltet hjem i Milano-Sanremo - noget, han aldrig tidligere har gjort. Det er samtidig hans drømmeløb, og alt tyder på, at han også i år vil kunne sidde med i finalen. Quick-Step har imidlertid også Fernando Gaviria, for hvem Sanremo er et af årets tre største mål. De to sprintere kommer kun til at køre ét eneste løb sammen i år, men i La Primavera er der i hvert fald lagt op til en opblussen af den konflikt, som manager Patrick Lefevere ellers har gjort alt for at undgå.

Boasson Hagen udskyder sæsonstart på grund af operation
17. januar 2018 15:40 af Stefan Bjerre Slothuus Foto: A.S.O.

Norske Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) måtte aflyse træningslejr og udskyde sin sæsonstart, da han skal opereres efter han havde haft mavesmerter gennem en kortere periode. 

Mens en del af Dimension Data-holdet befinder sig i Calpe på træningslejr, sidder den norske stjerne, Edvald Boasson Hagen over. Han blev for nyligt gift, og har derefter haft kroniske smerter i maven. Efter et hospitalsbesøg i Oslo konstaterede lægerne, at nordmanden havde en inficeret galdeblære, og skal derfor opereres.

 

’Eddy the Boss’ skulle egentlig have startet sæsonen i Vuelta Ciclista a la Communidad Valenciana, men det må han udskyde på grund af operationen. Han regner dog stadig med at toppe formen i klassikerne.

 

”Løbet i Valencia er ikke det vigtigste på kalenderen, så jeg er rigtig glad for at det skete nu,” siger Hagen til Procycling.no. ”Jeg tror stadigvæk, at jeg kan komme til klassikerne i god form.”

 

Nordmanden vandt sidste år de norske etapeløb, Tour des Fjords og Tour of Norway, mens han også sejrede på en etape i Tour de France på fornem vis.

Ewans chef: Han har aldrig været bedre
17. januar 2018 15:10 af Stefan Bjerre Slothuus Foto: Sirotti

Mitchelton-Scott kørte nærmest en perfekt etape, da Caleb Ewan vandt 2. etape til Stirling i Tour Down Under, mens holdkammerat, Daryl Impey, blev nummer to. Deres chef, sportsdirektør Matthew White, er da også ganske tilfreds med rytternes indsats. 

Caleb Ewan havde allerede vundet to sejre på dette tidspunkt i 2017, men i år har han været lige efter de bedste i massespurterne. Det kom dog som en overraskelse for mange, at den lille spurtstærke australier kunne vinde etapen til Stirling, der normalt er for hård for sprintere, der ikke hedder Peter Sagan.

 

Ewans chef, Matthew White, er dog også dybt imponeret af sin unge sprinter.

 

”Vi så i søndags (til People´s Choice Classic), at han spurtede godt, men dét han gjorde i dag er en meget imponerende bedrift af ham,” siger White i en pressemeddelelse. ”Spurten i dag passer normalt ikke til en klassisk sprinter, og Caleb viste, at hans form er bedre end nogensinde før.”

 

Impey: “Kunne ikke gøres meget bedre”

Mens Ewan stræk armene i vejret på målstregen, så rullede holdkammerat, Daryl Impey, ind lige efter. Han var ligesom sin chef også meget glad for sin egen og holdets indsats.

 

”Det var rart at blive toer. Det var uventet, og derfor er alle på holdet helt sikkert meget glade. Vi kunne ikke gøre det meget bedre end det,” siger sydafrikaneren ligeledes i en pressemeddelelse. ”Holdet lavede et fantastisk stykke arbejde, så vi ikke skulle lave for meget hele dagen, og vi kunne spare lidt energi.”

 

Efter dagens etape er Ewan og Impey nu også nummer ét og to i det samlede klassement.

Bardet om Froome-sag: Han burde selv tage ansvar
17. januar 2018 14:10 af Stefan Bjerre Slothuus Foto: A.S.O.

Den franske cykelstjerne, Romain Bardet (AG2R La Mondiale), kommenterer særdeles ærligt på Chris Froomes (Team Sky) positive dopingprøve, og mener, at Froome burde ’suspendere’ sig selv, indtil sagen er afsluttet, nu hvor Team Sky ikke gør det. 

Meningerne er mange vedrørende den altoverskyggende dopingsag, som verdens bedste etapeløbsrytter, Chris Froome, er hovedpersonen i. Nu har Frankrigs vel nok største stjerne, Romain Bardet, der to gange er havnet på podiet i Tour de France med Froome som vinder, nu også udtalt sig.

 

Bardet fortæller til den franske avis, L’Equipe, at han ikke kan forstå Team Skys behandling af sagen. Normalt bliver ryttere suspenderet ved positive dopingprøver, men det er ikke tilfældet i denne sag. Froome har, siden den positive dopingprøve i september, både kørt VM i enkelstart og offentliggjort at gå efter Giro-Tour-doublen.

 

”Jeg forstår ikke, hvordan Froome kan køre løb som om intet er sket,” fortæller Bardet. ”Nu hvor Team Sky ikke gør noget, så er der intet, der stopper rytteren fra selv at tage beslutningen om ikke at køre nogle løb, mens han venter på autoriteternes beslutning.”

 

Franskmanden mener desuden, at det ville være ’katastrofalt’ for Tourens omdømme og for cykling generelt, hvis Froome stiller til start i næste års Tour, hvis sagen stadig ikke er afsluttet.

 

Cykelsporten er ’til grin’

Bardet kritiserer også UCI’s håndtering af sådanne sager. Han fortæller, at hvis ikke der havde været en lækage i pressen i december måned, så havde det muligvis ikke været offentliggjort endnu, og det ville måske slet ikke blive offentliggjort, indtil sagen var afsluttet.

 

”Vi (cykelsporten) mangler gennemsigtighed. Cyklings eksistens er i fare, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Froome tager denne test i september, og helt tilfældigt hører vi om det i december. Sæsonen starter uden en afgørelse. Vi er latterlige, og vi er til grin,” udtaler franskmanden.

 

Bardet er også bekymret for UCI’s midler i denne sag, og henviser til britiske Sky og deres magt i forhold til budget og ekspertise, og håber derfor, at UCI kan differentiere mellem rytter og hold.

 

”Jeg håber på en individuel undersøgelse, og dermed også en individuel afgørelse. UCI er forsigtige, fordi de skal betale erstatninger, hvis han bliver frikendt. Men jeg håber de gør,  hvad de kan for at komme til bunds i sagen.”

 

Froome burde straffes

I går kom det frem, at Froome og Sky forklarede den positive dopingprøve med, at hans nyrer har akkumuleret metabolitterne fra salbutamolen, efter den er blevet forarbejdet af leveren, og ikke nedbrudt og adskilt dem. Derfor har nyrerne bearbejdet alt for store mængder af salbutamol, der havde ophobet sig i Froomes krop.

 

Bardet er dog umiddelbart ikke i tvivl om sagens afgørelse, selvom han gerne vil tro på Froomes intentioner.

 

”Jeg har svært ved at se, hvordan en rytter med så højt et indhold af salbutamol kan blive frikendt. Hvis det bliver tilfældet, hvorfor så indføre grænser?” siger franskmanden.

 

Froome havde mere end dobbelt så højt et indhold af salbutamol end det tilladte. Ryttere som Diego Ulissi (UAE Team Emirates) og pensionerede Alessandro Petacchi er tidligere blevet straffet for en lignende sag, og de havde begge et lavere indhold af salbutamol end Froome.

Test: Knog PWR forlygte + Blinder mini lygtesæt
17. januar 2018 14:00 af Mads Søndergaard Jensen

Nye lygter fra Australske Knog, et lyspunkt i den mørke vintertid. Med nye smarte funktioner.

Fakta:

 

Knog PWR

Producent: Knog

Seks pre-programmerede lysindstillinger  

Op til 450 lumen, kraftig lysstråle kombineret med kraftige dioder
Powerbank - mulighed for at oplade blandt andet smartphone
Mulighed for selv at indstille lygten via en App ( er ikke udkommet endnu)

Vejledende pris: 399,-

 

Blinder mini lygtesæt

Producent: Knog

Vandafvisende
Oplades direkte via USB, uden kabel
Kraftige silikone holdere
Forskellige LED-formationer

Vejledende pris: 470,- 

 


Introduktion

Knog er fra Australien og er kendt for smarte produkter og smarte løsninger indenfor forskelligt udstyr til cyklen.

 

Firmaet blev lanceret i 2003 af en række designere med hovedkvarter i Melbourne. Knog udvikler produkter til cyklister der ikke bare er sikre, men også designmæssigt på højt plan. Knog skriver selv at deres produkter er Geeky Gorgeus, Geeky= fordi teknologien ikke er noget tidligere set på markedet. Gorgeus= fordi udseendet ikke tidligere er set.

 

Vi har på Feltet.dk haft mulighed for at teste to produkter fra Knog: Knog PWR forlygte og Blinder Mini lygtesæt

 

Test

Inden vi modtog produkterne fra Knog, var vi virkelig spændte på, hvad det var vi fik. Dette er første gang vi her på Feltet.dk, får lejlighed til at teste de spændende produkter fra Down Under.


Endelig kom dagen hvor vi modtog produkterne og førstehåndsindtrykket skuffer ikke. Knog PWR forlygten ser meget elegant og stilren ud. Selve lygten vejer 117 gram, hvilket ikke virker til at være meget, men når man tager den op virker den solid, uden dog at virke klodset på nogen måder. På selve lygten er der to knapper. Foran, under glasset, er tænd og sluk knappen som  holdes inde for at tænde lygten og igen for at slukke den. De seks indstillinger for lyset, styres også ved at trykke på den knap.


Bagerst på lygten er der en lille rød knap, der holdes inde samtidig med, at man tager det bagerste af lygten af. Herfra lades lygten op og det er også her, man tilslutter den enhed der skal lades op i powerbanken. Powerbank i en cykellygte er ikke noget vi tidligere har stiftet bekendtskab med, men det er en smart løsning og det fungerer godt. Selve lygten monteres med et gummibånd, der skrues på lygten med en umbracoskrue - også relativt simpelt.

 

 

Første testtur og lygten skal monteres på styret. Her kommer der lidt vanskeligheder, da gummibåndet er meget stramt og kræver gode fingerkræfter. Plusset er dog, at når det er så stramt, så sidder det virkelig godt rundt om styret og selv på bumlede grusveje bliver lygten siddende, hvor den er monteret.

 

PWR lygten lyser med maks 450 lumen og her kan den holde strøm i omkring 2 timer. Hvis man kører på mørke landeveje om vinteren, er det nok og denne tester oplevede ikke, at lyskeglen ikke var god nok. Sågar var 190 lumen nok nogen steder.

 

Et stort plus ved denne lygte er, at den ikke har nogen ledning, hvilket man efterhånden ser mange køre rundt med om vinteren - ikke det pæneste syn efter denne testers mening.

 

Denne tester brugte mest de to første indstillinger i lygten og således ikke de andre blinke funktioner, men dette er nok et spørgsmål om smag.  

 

Knog PWR blev testet sammen med Blinder Mini. De små lygter ser ikke ud af ret meget, når man først ser dem. Men når de først lyser, kan man se dem. Her overrasker Blinder Mini denne tester. Baglygten er synlig fra 600 meter og forlygten er synlig fra 800 meter og lyser henholdsvis 11 og 20 lumen. Lygterne har fem forskellige funktioner og kan holde op til 12 timer, alt efter hvilken funktion man benytter sig af.

 

Det virkelig smarte ved disse lygter er, at de oplades direkte i USB-porten,  man skal således ikke have noget kabel (som man ofte ikke kan finde, når man skal bruge det). Lygterne er nemme at montere, de monteres med et elastikbånd og er således nemme at tage af og på og skifte fra cykel til cykel. 

 

Konklusion

Lygterne fra Australske Knog overrasker virkelig positivt. Forlygten PWR overrasker ved at være en lygte, der lyser godt og tilmed har et flot design. Derudover er PWR lygten, powerbank, hvor man kan oplade  Smartphone eller Garmin undervejs. Dette er virkelig en god og smart løsning.

 

Blinder Mini holder sig ikke tilbage for den store lygte. De små lygter lyser kraftigt, er nemme at montere og har den smarte detalje, at de kan lades op direkte i computeren uden kabel, hvilket er et stort plus.

 

Prisen på lygterne er 399,- for PWR og 470,- for Blinder Mini sættet. 399,- er efter vores mening en rigtig god pris til en lygte, der klarer sig så godt på alle parametre.

 

Blinder Mini sættet får man to små lygter til under 500 kroner. Det vil måske for nogen være lige i overkanten, men for den stilbevidste cykelrytter, der vil have noget smart og et godt lys, vil dette være det rette valg. Når lygterne er så nemme at montere og tage af cyklen igen, vil de sagtens kunne bruges i en familie, hvor flere cykler i skole eller til og fra arbejde.

 
Vi kan således varmt anbefale lygterne fra Knog.  


Sådan har vi testet

Produkterne er blevet testet i både tørvejr og regn. På landeveje og grusveje efter mørkets frembrud i tre uger. 

Stillet til rådighed af

Shimano

Hester får stærk tysk makker i Ballerup
17. januar 2018 12:00 af Frederik ZeunerFoto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Bundrutinerede Marc Hester får tyske Leif Lampater som makker i det københavnske 6-dagesløb i Ballerup til februar. De to dannede også par i 2014, med stor succes.

Marc Hester er en bunrutineret herrer, når det kommer til det der med at køre 6-dagesløb. Siden 2006 har han deltaget i samtlige udgaver af det københavnske løb i Ballerup Superarene - i 2012 lykkedes det ham sågar at vinde det.

 

I år vil han igen være til start, og denne gang skal han køre i par nummer 9 med tyske Leif Lampater, som han også dannede par med i 2014. Her var de med i kampen om sejren helt til det sidste, hvor de dog måtte tage til takke med en tredjeplads.

 

”Jeg er glad for igen at skulle køre med Lampater. Sidst vi kørte sammen, var vi utroligt tæt på at vinde. Det resultat håber jeg, at vi kan forbedre imod et stærkt felt igen i år. Det er ikke tit, jeg har en makker, jeg kan læne mig op ad, så meget som jeg kan med Leif. Det håber jeg, bliver en fordel i det lange løb,” siger Marc Hester i en pressemeddelelse fra løbet.

 

6-dagesløbet i Ballerup starter den 1. februar og slutter den 6.

3. etape af Down Under bliver forkortet på grund af varmen
17. januar 2018 11:17 af Frederik ZeunerFoto: Sirotti

Tour Down Unders løbsdirektør har i samråd med rytterne og kommissærerne valgt at forkorte morgendagens tredje etape på grund af den ekstreme varme. 

For nogle år siden indførte UCI deres ”Extreme Weather Protocol”, som skulle give kommissærerne og løbsarrangørerne mulighed for at ændre i diverse løb, hvis vejret viser sig fra sin ekstreme side. Det gør det netop nu i Australien, hvor varmen er ekstremt hård ved rytterne der lige nu kører Tour Down Under.

 

Derfor var løbsarrangøren Mike Turtur efter dagens anden etape ude at sige, at man har valgt at forkorte morgendagens tredje etape. Den var planlagt til at være 146 kilometer og slutte med tre omgange af 13 kilometer ved Victor Harbor. Således tager man to af de sidste omgange af, så den samlede distance i stedet bliver på 120 kilometer. Beslutningen er taget i samråd med rytterrepræsentanten Adam Hansen (Lotto-Soudal) og kommissærerne.

 

”Sikkerheden og trygheden hos rytterne, tilskuerne og alle involverede i løbet er altid vores primære bekymring. Vi konsulterede med rytterrepræsentanten Adam Hansen og chefkommissæren, og de var begge to enige i, at det ville give mening at forkorte etapen,” sagde Mike Turtur i en officiel medddelelse efter dagens etape.

 

Varmen et tema i feltet
Sidste år blev første etape af løbet forkortet undervejs på etapen, hvilket skabte en del forvirring. Derfor havde Mike Turtur og løbs organisationen inden årets udgave taget sine forbehold, blandt andet ved at lave afslutninger på rundstrækninger, således at man, som med morgendagens etape, kan skære end på distancen.

 

At varmen kan være en udfordring ved rytterne altså godt, når de kører i Australien. Alligevel sætter det sine spor i feltet, hvor varmen er et tema. Ifølge danske Niklas Eg, der lige nu kører sit første World Tour-løb for Trek Segafredo, så lider rytterne i varmen.

 

”Folk lider i varmen, den er virkelig en dræber. Varmen hernede er hård, og det er et ret stort tema i feltet. Det er lidt som om, at det hele foregår i slowmotion,” siger Niklas Eg til Feltet.dk.

 

Også Michael Valgren lader til at være mærket af varmen:

 

 

"Det var en varm omgang derude i dag. Gennemsnitstemperatur på 42 grader i 5,5 time. Det er ikke noget for en lyshåret dansker," skriver Michael Valgren på Twitter.

 

Tredje etape er sat til at starte klokken 11 australsk tid, og rytterne forventes at være i mål inden klokken tre om eftermiddagen, hvor temperaturen forventes at komme over 40 grader celcius. 

Australsk neopro kører Tour Down Under kort efter blindtarmsoperation
17. januar 2018 10:35 af Frederik ZeunerFoto: Team Sunweb

Den australske neopro Michael Storer kører i øjeblikket sit første løb som professionel i Tour Down Under. Det sker blot en uge efter, at han fik bortopereret sin blindtarm.

Overgangen fra U23-rytter til de professionelle rækker kan være rigtig hård for de fleste. For nogle bliver den bare lidt ekstra svær. For 12 måneder siden måtte Owain Doull opgive at debutere for Team Sky i Tour Down Under, da han fik blindtarmsbetændelse. Danske Mads Würtz Schmidt måtte stoppe sæsonen tidligt - også med en betændt blindtarm.

 

Blot var kalenderen skiftet fra 2017 til 2018, før den næste neopro måtte under kniven og have fjernet en blindtarm. 20-årige Michael Storer fik for blot en uge siden nemlig foretaget et sådant indgreb, og man skulle så tro, at han måtte opgive at køre sit hjemlands største cykelløb.

 

Men næ nej. Den unge australier sprang godt nok People’s Choice Classic over i søndags, men da starten på årets Tour Down Under gik i går, der stod han i sit Sunweb-dres på startstregen. Han har indtil videre ikke gjort noget væsen af sig i løbet, hvor han på de to første etaper er blevet henholdsvis 127 og 98. Men det faktum, at han er med i løbet, må siges at være en stor bedrift i sig selv. 

Ewan efter overraskende sejr: Min bedste i Down Under
17. januar 2018 09:40 af Frederik ZeunerFoto: Sirotti

Der var ikke mange der havde spået Caleb Ewan som vinder af dagens anden etape i Tour Down Under, men den lille australier snød favoritterne og kalder det nu for sin bedste sejr i det australske løb.

Caleb Ewan er efterhånden blevet en publikumsfavorit, når der bliver kørt cykelløb på australsk grund. Den lille Australier plejer også gerne at diske op med et par etapesejre, når han kører Tour Down Under. Både i 2016 og 2017 har han taget minimum én sejr, og sådan blev det også i år, da han i dag kom først over stregen i Stirling.

 

Selvom Caleb Ewan er forvandt med sejre i Tour Down Under, så var dagens sejr alligevel lidt speciel for ham. Han havde nemlig ikke rigtigt regnet med, at han kunne være med i afslutningen.

 

”Jeg er meget begejstret. Det er nok endnu federe at vinde en etape, som jeg ikke helt var sikker på passede mig. Det var lidt en ’tricky’ afslutning. Det er nok min bedste sejr i Tour Down Under, fordi den ikke rigtigt passede mig. Den passede meget bedre til en som Peter Sagan, så at slå ham i en direkte duel på sådan en afslutning er en kæmpe bonus,” siger Caleb Ewan i en pressemeddelelse fra hans hold, Mitchelton-Scott.

 

Med sejren overtager han også førertrøjen, som han tidligere har haft. Han fremhæver dog muligheden for at bevare den efter i morgen, da flere af de regulære sprintere tabte tid i dag. Løbet fortsætter i morgen med en 120 kilometer lang etape med en forholdsvis flad profil.

Dansker vandt mesterskab i udlandet: Kom nu ud, talenter!
17. januar 2018 09:10 af Jesper Johannesen Foto: Albert

Den danske cykelrytter Søren Nissen viste i weekenden, at han er en stærk cykelrytter og vandt et nationalt mesterskab. Det var bare ikke i Danmark.

Normalt kan cykelryttere kun køre nationalemesterskaber i sit eget hjemland, men i søndags skete der noget anderledes. Danske Søren Nissen vandt i Luxembourg.

I går bemærkede du måske på Feltet.dk, hvem der var blevet national mester i cross rundt omkring i verden. Et navn faldt dog særligt i Feltet.dks øjne. Navnet var Søren Nissen.

”Jeg har ansøgt om dobbelt statsborgerskab,” forklarer Søren Nissen til Feltet.dk om sin nye titel.

Den 33-årige dansker flyttede til Luxembourg i 2006 og har boet der mere eller mindre siden.

”Jeg forbliver dansker, men altså også luxembourger. Så det er 50/50. Jeg ønsker ikke helt at opgive mit danske statsborgerskab,” lyder det fra Nissen via telefonforbindelse fra Luxembourg. 

”Jeg kunne godt vælge at køre i Danmark, men jeg har boet i Luxembourg i 11-12 år nu. Jeg vil gerne give noget tilbage til alle de hjælpere fra Luxembourg, som jeg har haft i mine karriere,” siger Søren Nissen.

Efter Søren Nissen kørte sit sidste løb på mountainbiken i oktober måned sidste år, har han holdt en pause og bygget formen op til netop dette mesterskab. Det blev simpelthen et mål for vintertræningen.



Fed atmosfære
Søren Nissen mener, at terrænet passer bedre til ham i Luxembourg end det gør i Danmark, da han er en marathondistance-rytter på mountainbike, og der er Danmark bare meget fladt og meget lidt udfordrerende.

”Jeg synes, det er fedt at køre hernede. Der var 3-4000 tilskuere (i søndags, red), og det giver en fed atmosfære. Jeg havde sat cross-titlen lidt som et mål. Mange troede ikke rigtigt på mig, men det var en hård rute, som passede godt til mig.”

Det var en tung rute, da det havde regnet meget i Luxembourg, og det gjorde også, at hjælperne igen måtte i aktion.

”Du måtte skifte cykel minimum én gang per omgang - nogle gange to gange. Det var egentligt bare en time med alt, hvad du kunne,” tilføjer den nu luxembourgske mester.

Søren Nissen fortæller også, at han havde forberedt sig til mindste detalje. ”Jeg havde kørt ruten igennem 20-30 gange, det er nødvendigt, når man er så teknisk dårlig på en cross-cykel, som jeg er.”



Må ikke køre VM og klar til fortsætte flere år endnu
Søren Nissens vindertid lød på en 1.05:20, hvilket var et minut og 27 hurtigere end sølvvinderen Gusty Bausch, mens bronzemedaljevinderen blev Vincent Dias Dos Santos, der kom i mål mere end to minutter efter Nissen.

Med sejren i det luxembourgske cross-mesterskab var det nærliggende, at tro Søren Nissen skulle forsøge sig ved VM i cross senere på måneden, men det bliver ikke til noget på grund af statsborgerskabet.

”Jeg vil gerne have kørt VM i cross, men det må jeg ikke. Da jeg har skiftet statsborgerskab, så bliver jeg spærret i det efterfølgende år i UCI-løb. 2019 må jeg køre igen, men det er helt okay med mig, der findes mange andre spændende cykelløb.”

33 år, men stadig ’on going’ og klar til masser af cykelløb endnu.

”Jeg vil gerne køre nogle år endnu, så længe jeg kan få det til at løbe rundt. Jeg fortsætter sgu nok i 6-8 år endnu.”



”Kom nu ud, danske talenter”
Søren Nissen har i mange år kørt på udenlandske hold og forstår ikke, at flere danske talenter ikke griber chancen. En perfekt mulighed for talenterne til at tage et studieår eller sabbatår i udlandet, få oplevelser og dyrke sporten.

”Jeg har valgt at søge væk, da der er for fladt i Danmark. Der er mange flere højdemeter hernede. Desuden satser DCU heller ikke på marathondistancen og cross. De satser på OL-disciplinerne, som cross country (kortere MTB-løb, red.) og banelandsholdet. Jeg har ikke noget brok overhovedet over DCU, da jeg ved, at de ikke har pengene til det, og sådan er det bare. Deres midler er dedikeret til disse projekter,” siger Søren Nissen.


”I Luxembourg satser man bredere, og det gør det lettere for mig. Jeg ville ønske, nogle flere af de unge danske talenter turde tage chancen og rejse ud. Det er en fed oplevelse, og de er velkommen til at ringe til ’Nissen’. Jeg vil gerne hjælpe dem i gang,” lyder håndsrækningen fra udlandsdanskeren.

Søren Nissen tager på søndag til Lanzarote, hvor der venter tre ugers træningslejr, så formen er i top til MTB-sæsonen starter igen. Undervejs i opholdet på Lanzarote vil danskeren køre etapeløbet MTB Lanzarote, som han blev toer i 2017 og vandt i 2015.

Efter en lille pause efter træningslejren venter den rigtige sæsonstart i Nordeuropa. 

Caleb Ewan tog overraskende sejr Down Under
17. januar 2018 07:00 af Frederik ZeunerFoto: Sirotti

Det blev som forventet en spurt i et decimeret felt, da anden etape i Tour Down Under skulle afgøres. Mere overraskende var det dog, at det var den australske sprinter Caleb Ewan, der løb afsted med sejren, og samtidig overtog førertrøjen. 

Etapen til Stirling er efterhånden en klassiker i Tour Down Under, og en etape, hvor de spurtstærke klatrere og puncheursne kæmper om sejren. Et monotont tempo i finalen gjorde dog, at flere af de hurtige folk kom med ind til spurten, hvor Caleb Ewan viste sig som den hurtigste. Det blev også til en dobbeltsejr til Mitchelton-Scott, da Daryl Impey tog sig af andenpladsen, efter at han havde kørt leadout for Ewan.

 

Etapen var blevet præget af et firmandsudbrud, hvor tre af rytterne undervejs faldt fra. I udbruddet sad blandt andet Will Clarke, der fik samlet nok bonussekunder til at gå forbi André Greipel i den samlede stilling. Hverken Greipel eller Clarke kunne dog være med i finalen, hvorfor Ewan med sejren også overtager løbets førertrøje.

 

Etapereferat
På anden etape af årets Tour Down under ventede den klassiske etape på knap 149 kilometer fra Unley til Stirling, hvor en hård afslutning ventede rytterne. Ruten var små kuperet frem til den afsluttende omgang, hvor rytterne skulle over målbakken i Stirling tre gange.

 

Dagens udbrud lignede gårsdagens, da Nicholas Dlamini (Dimension Data), William Clarke (EF Education First-Drapac) og Scott Bowden (UniSA-Australia) for anden dag i træk slap afsted med det samme. I dagens udbrud kom Jaime Castrillo (Movistar-Team) også med.

 

Feltet lod hurtigt de fire ryttere få et stort forspring, og allerede inden dagens eneste bakkespurt efter 12 kilometer var udbryderne fire minutter foran feltet. Spurten blev vundet af Dlamini, der dermed forsvarede sin bjergtrøje. Sydafrikaneren lod sig efterfølgende falde tilbage til feltet, der nu var over seks minutter efter de tre i front.

 

Ny mand i førertrøjen
Udbryderne fortsatte ufortrødent frem til første bonusspurt efter 46 kilometer, hvor Will Clarke, ligesom i går, tog sig af pointene og bonussekunderne. Dermed var han blot ét sekund efter André Greipel i den samlede stilling.

 

Kort efter gik Bahrain-Merida frem i feltet og startede jagten på de tre i front. Det havde en tydelig effekt på forspringet, der hurtigt dalede. Efter 77 kilometer kom dagens anden og sidste bonusspurt, som Will Clarke også tog sig af foran Scott Bowden, hvilket bragte førstnævnte virtuelt i førertrøjen med to sekunders forspring til Greipel. De to lod sig efterfølgende falde tilbage til feltet og efterlod dermed Jaime Castrillo alene i front.

 

Spanieren kørte med 60 kilometer igen ud på den første af de små omgange med et forspring på lidt over tre minutter, stadig med Bahrain-Merida i front. Han fortsatte alene indtil han blev opslugt af det jagtende felt med 14 kilometer igen.

 

Ind mod afslutningen var det hold som EF-Education First, Bora-Hansgrohe og Mitchelton-Scott, der tog teten. Spurten blev lanceret af Daryl Impey (Mitchelton-Scott) og Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) der kørte hver deres leadout. Det lykkedes bedst for Impey, da hans sprinter Caleb Ewan vandt foran Impey selv, mens Jay McCarthy (Bora-Hansgrohe) tog tredjepladsen.

 

Med dagens sejr overtager Caleb Ewan også førertrøjen fra André Greipel, der blev sat umiddelbart inden finalen. 

Santos Tour Down Under(2.UWT) 16/01-21/01

La Tropicale Amissa Bongo(2.1) 15/01-21/01

Vuelta a San Juan Interna...(2.1) 21/01-28/01

Sharjah Tour(2.1) 24/01-27/01

Trofeo Campos, Porreres, ...(1.1) 25/01-25/01

Tour of Indonesia(2.1) 25/01-28/01

Trofeo Andratx-Mirador de...(1.1) 26/01-26/01

Trofeo Serra de Tramuntana(1.1) 27/01-27/01

Cadel Evans Great Ocean R...(1.UWT) 28/01-28/01

Grand Prix Cycliste la Ma...(1.1) 28/01-28/01

Trofeo Palma(1.1) 28/01-28/01

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »