Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Dagens nyheder

Foto: Lotto Soudal

De Buyst: Gav pote at åbne spurten tidligt

22.08. kl. 20:32 af Mathias Mundbjerg.

Lotto Soudal stillede med et ganske slagkraftigt mandskab ved GP Stad Zoettegem, og det udmøntede sig i en sejr til sprinteren Jasper de Buyst.

Den 23-årige belgier var naturligvis glad for at tage sejren i GP Stad Zoettegem - en sejr som kommer 30 dage efter hans seneste triumf i Tour de Wallonie.

 

”Selvfølgelig er jeg meget glad for sejren, som er min tredje i denne sæson,” siger Jasper De Buyst, som i spurten slog Stallaert og Dehaes.

 

Det var dog ikke givet, at det ville ende i en spurt, da feltet splittede flere gange i løbet af de sidste kilometer.

 

”Sean De Bie og jeg var udpeget som kaptajner, og vi endte med at befinde os i en fornem situation. Sean og Tosh van der Sande formåede at komme med i den forreste gruppe, som blev skabt lige før den sidste passage af Paddestraat, mens jeg kunne vente i anden gruppe. Det var en perfekt situation,” lyder de Buysts beskrivelse af tingenes tilstand mod slutningen af løbet.

 

Det endte med, at de to grupper smeltede sammen igen, og så havde belgieren en god chance for at gøre det færdigt.

 

”Da det hele blev samlet, var jeg i en god position. Jeg vidste, at det sidste sving kom med lidt mindre end 300 meter til mål, så jeg besluttede at åbne spurten tidligt, og det endte med at give pote,” siger den glade Jasper de Buyst.

 

De tre sejre i 2017 er Jasper de Buysts eneste på landevejen, men han er tidligere blevet nummer to efter Magnus Cort på en etape i PostNord Danmark Rundt.

Foto: Feltet.dk

Asgreen tabte førertrøjen i l'Avenir

22.08. kl. 20:03 af Mathias Mundbjerg.

På en relativt flad etape holdt morgenudbruddet hjem med ganske stor margin, og det kostede førertrøjen for danske Kasper Asgreen, som nu i stedet er nummer tre i klassementet.

Femte etape af verdens største U23-løb, Tour de l’Avenir, var en ganske flad størrelse, og norske Kristoffer Halvorsen, som netop officielt er blevet sendt til Team Sky for næste sæson, var klar favorit til at tage sin anden sejr i løbet, hvor han også er indehaver af pointtrøjen.

 

Med 56 kilometer tilbage så feltet ud til at have fint styr på de tre tilsyneladende ufarlige udbrydere, Patrick Gamper (Østrig), Ilya Volkau (Hviderusland) og Vasili Strokau (Hviderusland), som havde fire minutter og 30 sekunders forspring.

 

Afstanden mellem frontgruppen og sprinterne blev dog ved med at sige, og tilsyneladende gjaldt der på denne etape en anden 10 kilometer-regel end sædvanligt, for ti kilometer senere havde udbruddet taget endnu et minut, og så begyndte det efterhånden at blive småkritisk, hvis feltet skulle hale dem ind igen.

 

Forspringet nåede helt op på over syv minutter, før det begyndte at gå den anden vej, men da var det for sent. Danmark førte i feltet, men ingen af sprinterholdene var tilsyneladende villige til at investere kræfter i at skabe samling.

 

Derfor kørte de tre udbrydere hjem, hvor de to hviderussere udnyttede deres overtal til at tage sejren ved Vasili Strokau. Patrick Gamper kørte dog ikke forgæves, da han på forhånd var den klart bedst placerede af udbryderne i det samlede klassement - blot fire sekunder efter danske Kasper Asgreen. Dermed tog Gamper førertrøjen, mens Asgreen nu er hele tre minutter og 45 sekunder efter på tredjepladsen.

 

Kristoffer Halvorsen vandt som forventet feltets spurt, mens Niklas Eg blev bedste dansker som nummer 51. Det var formentlig sidst chance i denne omgang for sprinterne, inden feltet i morgen bevæger sig over i en anelse mere kuperet terræn.

Foto: Sirotti

Følg Vuelta-afslutningen på Muren i Alcossebre

22.08. kl. 19:45 af Emil Axelgaard.

Igen i år har Vuelta-arrangørerne tiltrukket et drømmefelt til årets sidste grand tour, og da de samtidig har sammensat en yderst attraktiv rute med hele ni finaler på stigninger og et have af store bjerge og stejle mure, er der inviteret til tre ugers suveræn cykelfest frem til den store afslutning i Madrid den 10. september. På Feltet.dk er vi med hver eneste dag, og du kan følge samtlige etaper hos os samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Hver dag dækkes vi løbet www,.feltet.dk/live. I den første uge sker det efter følgende tidsplan:

 

Lørdag d. 19. august: Start klokken 17.30

Søndag d. 20. august: Start umiddelbart efter afslutningen på EuroEyes Cyclassics (ca. kl. 16.30)

Mandag d. 21. august: Start klokken 15.00

Tirsdag d. 22. august: Start klokken 15.00

Onsdag d. 23. august: Start klokken 15.00

Torsdag d. 24. august: Start klokken 15.00

Fredag d. 25. august: Start klokken 15.00

Lørdag d. 26. august: Start klokken 15.00

Søndag d. 27. august: Start umiddelbart efter afslutningen på Bretagne Classic (ca. kl. 16.45)

 

Du kan som altid læse vores ruteanalyse og fem artikler med favoritvurderinger. Deruodver vil vi have daglige optakter til etaperne. Du finder det hele under "Optakter" nedenfor.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN

Foto: Unipublic

Optakt: 5. etape af Vuelta a Espana

22.08. kl. 19:44 af Emil Axelgaard.

Med en overlegen spurtsejr skrev Matteo Trentin sig ind i historien som den 100. rytter, der nu har etapesejre i alle tre grand tours, og dermed fortsatte han en helt fantastisk grand tour-sæson for Quick-Step, der nu har ikke færre end 12 etapesejr i årets tre uger lange etapeløb. For klassementsrytterne endte det som en relativt nem dag, men det var utvivlsomt tiltrængt forud for onsdagens etape, hvor en fejl i løbsbogen tyder på, at der venter en sværere finale, end mange måske forventer, og hvor favoritterne igen vil dyste om vigtig tid.

Ruten

I et løb, der domineres af afslutninger på stigninger, går der naturligvis ikke mange dage mellem de svære etaper. Det er heller ikke tilfældet i år, hvor man to dage efter det første slag i de høje bjerge, kan se frem til løbets første mål på toppen af en stigning, og igen kan der være lagt op til et stort klassementsslag. Løbsbogen giver forskellige informationer, men noget tyder på, at der i Acossebre venter en regulær mur, der vil kunne skabe forskelle mellem de bedste.

 

Rytterne skal i alt tilbagelægge 175,5 km mellem den kendte kystby Binicassim og Alcossebre, der også ligger ved vandet lidt længere mod nord. Første del af etapen består af en omgang på en 32,7 km lang rundstrækning i det kuperede område sydvest for startbyen. Fra starten bevæger man sig langs den flade kystvej mod syd, inden man igennem fladt terræn kører ind i landet til Castellon, hvorfra man kører tilbage mod nord. Efter 16 km rammer man kategori 2-stigningen Alto del Desierto de las Palmas (7,8 km, 4,8%), der har top efter 23,8 km, hvorefter man kører mod sydøst ned til Benicassim.

 

Herfra får det mod nord via den flade kystvej, inden man drejer væk fra vandet for at køre mod vest op af kategori 3-stigningen Alto de Cabanes (7,3 km, 4,4%), der har top efter 55,3 km. Herefter bliver man på et plateau, mens man fortsætter mod vest og nord frem til bunden af kategori 2-stigningen Coll de la Bandereta (4,6 km, 7,6%), der har top efter 87,6 km. Nedkørslen leder mod sydøst, indtil man igen kører mod nordøst og nord gennem fladt terræn og op ad kategori 2-stigningen Alto de la Serratella (13,2 km, 3,7%). Herefter venter en nedkørsel, inden det falder let, når man sætter kursen mod sydøst for at køre tilbage til vandet. Undervejs venter dagens spurt med 15,7 km igen, inden man kører mod syd og øst helt ned til vandet. Her slår man en sløjfe ind gennem bycentrum, inden man kører ind i bakkerne mod nordvest for at slutte på toppen af kategori 3-stigningen Ermita Sta. Lucia. Den stiger med 9,7% over 3,4 km, men er meget irregulær. Det stejleste stykke stiger med hele 20% og kommer 1,4 km fra stregen. Efter den røde flamme venter et hårnålesving og dernæst adskillige bløde kurver på en meget snoet vej. Den sidste kilometer stiger med 8% i gennemsnit, og det sidste sving kommer med 250 m igen.


PRØV DET NYE TOP 10 SPIL PÅ FANPICKS.DK
 

Etapen byder på i alt 2733 højdemeter.

 

Alcossebre har ikke været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

Vejret

Dagens etape var præget af brutal varme, men feltet kan glæde sig over, at det bliver lidt mere udholdeligt i morgen. Ganske vist er der skyfri himmel hele dagen, men temperaturen ved kysten burde holde sig på 28 grader. Der vil være en let vind fra sydøst, hvilket efter den indledende rundstrækning primært giver sidemedvind. Efter nedkørslen fra næstsidste stigning vil der være sidemodvind og modvind. Til slut drejer man ind i sidemedvind frem til bunden af stigningen, hvor der også vil være sidemedvind.

 

Analyse af 4. etape

Er der nogen, der kan stoppe Quick-Step? Fernando Gaviria dominerede totalt i Giro d’Italia, hvor han med fire sejre blev den mest succesrige grand tour-debutant siden Bernard Hinault i 1978, og Bob Jungels stjal også en sejr i det italienske løb med en flot spurt i en lille favoritgruppe. I juli beviste Marcel Kittel igen, at han er verdens i særklasse hurtigste med hele fem sejre, og dermed havde det belgiske mandskab med hele 10 etapesejre inden årets Vuelta allerede overgået deres hidtil bedste grand tour-sæson i en ellers ganske lang historie. Og man havde endda ryttere i top 10 i begge de to løb samt hjemtog hele to trøjer i Italien.

 

Forventningerne forud for Vueltaen var måske knap så store, men med en tilbagevendt Julian Alaphilippe, en Matteo Trentin, der har kørt som en motorcykel siden løbet i London, og en David de la Cruz, der klatrede bedre end nogensinde tidligere i Burgos, var fundamentet for et godt løb lagt. De havde dog alligevel næppe regnet med, at de efter blot fire dage ville kunne se tilbage to etapesejre, tre andenpladser og en dag i førertrøjen samt sidde på både den grønne trøje og den samlede andenplads med en overraskende stærk de la Cruz.

 

Som vi allerede påpegede for to dage siden, må man til stadighed forbløffes over holdets evne til at vinde utallige sejre, selv når man på papiret er svækket. Det er ikke gå gange, at vi har tænkt, at holdets sejrsrate må aftage, men gang på gang fortsætter de med at levere. I dag var det så Trentin, der fortsatte den helt fantastiske form, han har vist, siden et dumt styrt og tidsgrænsen kostede ham deltagelse i Touren. Med en overlegen spurtsejr blev han dermed den. 100. rytter, der har vundet etapesejre i alle tre grand tours - ikke dårligt af en mand, der egentlig bruger mest tid på at agere hjælperytter.

 

Trentin skal som bekendt til Orica-Scott næste år, hvor han er blevet lokket af udsigten af chancen for at være klassikerkaptajn. Det siger imidlertid meget om den fantastiske holdånd, der hersker på Quick-Step, at det ingen indflydelse har haft på hans position på holdet. Tværtimod har man trods hans fremtidsplaner givet ham sit livs første chance for at være førstesprinter i en grand tour - også selvom han tager alle resultater og point med videre til de australske rivaler. Det er den form for tillid, der skaber en helt speciel atmosfære på et mandskab, der får alle til at blomstre, og som betyder, at man vinder løb med snart sagt enhver af holdets ryttere.

 

Trentin har i mange år været en stærkt undervurderet rytter. Nuvel, han har vundet etaper i både Giroen og Touren, men i klassikerne har han været hæmmet af sin status på holdet. I år nåede han imidlertid et helt nyt niveau på brostenene, og hans potentiale er utvivlsomt kolossalt. Derfor er det ikke overraskende, at han har søgt nye græsgange og jagtet en regulær kaptajnrolle. Hvis man ser på, hvad han har leveret siden det chokerende topresultat på Tourens første enkeltstart og det niveau, han specielt har haft efter Touren, kunne det se ud til, at Orica-Scott har gjort et decideret kup.

 

Det er imidlertid ikke kun Trentin, der skal takkes for sejren. Holdet viste igen, at de har et meget stærkt lead-out, det bedste i løbet hidtil. Julian Alaphilippe lancerede toget kort før den røde flamme, og selvom man kortvarigt tante kontrollen, og Trentin endda mistede Lampaerts hjul, betød det, at fundamentet for succes var lagt. Lampaert viste igen klassen ved at tage fronten i de sidste sving, hvor Trentins fremragende teknik tillod ham at genvinde tredje position bag sin holdkammerat og Tomasz Marczynski. Med perfekt årvågenhed greb han derefter Juan Jose Lobatos hjul, og selvom spanieren er kendt som en af verdens bedste i et stigende opløb, var Trentin ganske suveræn.

 

Lobato måtte nøjes med andenpladsen, men det kan han formentlig leve med. Det har til tider været næsten tragisk at se, hvordan en så talentfuld rytter i kraft af både ustabilitet og specielt en helt katastrofal positioneringsevne har fået så lidt ud af evnerne. Mange vil huske, hvordan han i Ruta del Sol for et par år siden fik John Degenkolb til at ligne en juniorsprinter i de stigende opløb, hvordan han slog sin holdkammerat Alejandro Valverde på muren til Hatta Dam i Dubai Tour, og hvordan han vandt den klassiske spurt i Stirling i Tour Down Under. Siden har der været meget stille om ham, men efter den chokerende flotte præstation på kongeetapen i Vallonien og den efterfølgende etapesejr i Tour de l’Ain, tyder meget på, at han er tilbage. Nu skal han bare have lært at positionere sig, og i det lys var det yderst lovende, at han kunne præstere så flot i en finale, hvor positionering netop var nøgleordet.

 

Det er også den evne, der gjorde det muligt for Tom Van Asbroeck at spurte sig på podiet. Nogle kan helt sikkert huske hans tid på Topsport Vlaanderen, hvor han snart sagt kom i top 10 i alle de massespurter, han kørte. Han har aldrig været den hurtigste, men evnen til at holde sig fremme er imponerende. Tiden hos LottoNL-Jumbo var overraskende svær for ham, og efter en mildt sagt skidt start på Cannondale-karrieren troede vi faktisk, at han var ved at ende lidt i glemslen. Siden maj har han imidlertid været tilbage. Han bliver aldrig en rytter, der kommer til at vinde meget - hvis noget overhovedet - men jagter man top 10-placeringer er han manden, der skal satses på. Formen er i hvert fald fremragende.

 

Det er den også for Edward Theuns, der imidlertid ikke fik fuldt udbytte af de forrygende ben, han har haft siden BinckBank Tour. Det var egentlig temmelig overraskende, når Trek på papiret har et så fremragende lead-out. Tabet af den sygdomsramte John Degenkolb var naturligvis en markant svækkelse, men det var alligevel tankevækkende, at Theuns var helt uden holdkammerater og endda manglede Koen De Kort allerede langt fra mål. Samtidig sad Markel Irizar helt fremme med Alberto Contador, og dermed blev det tydeligt, at der endnu ikke er skiftet prioriteter i Trek-lejren. Det kan godt være, at Contador tilsyneladende mangler benene, men det er tydeligvis vigtigt for ledelsen udadtil at signalere, at tilliden til holdets kaptajn er intakt. Derfor var Theuns’ fjerdeplads et resultat af individuel styrke og ikke kollektivt format - helt modsat af det, man kunne forvente.

 

Spurten viste også, at det i det i det hele taget er et ganske jævnbyrdigt sprinterfelt, og hvis man ser bort fra Quick-Steps dominans og det, der fortsat ligner en meget stærk Theuns, er niveauet meget lige. Sacha Modolo mangler fortsat den sidste topfart og savner stadig Maximilano Richeze, der var årsagen til hans store succes for et par år siden, og Jens Debusschere har stadig ikke genfundet fordums styrke. Sammen med Jonas Van Genechten og Lobato er de dog så huritge, at de sagtens kan vinde en etape i dette løb, og derfor er det faktisk kun en skam, at vi stort set ikke får flere spurtafgørelser. Der bør vente en på fredag, men derefter er der kun en enkelt i den anden uge inden den store finale i Madrid.

 

I klassementssammenhæng må man begræde Domenico Pozzovivos styrt. Den sympatiske italiener er som ingen anden ramt af uheld. Efter i går atter at have vist, at han er tilbage ved fordums styrke mistede han i dag 3.25 og dermed alle drømme om at forbedre den femteplads, der fortsat er hans bedste grand tour-resultat. Samtidig mistede Ag2r, der livsfarlige andet våben, og deres taktiske muligheder i kampen mod Fort Sky er svækket markant. Knap så galt gik det for en ellers delvist genfødt Daniel Moreno, men i det større perspektiv og for løbets spænding er det af mindre betydning. Derudover var det mest markante, at en sygdomsramt Rafal Majka definitivt har smidt klassementet. Det er trist for løbet, men måske dårlige nyheder for Omar Fraile, Darwin Atapuma og co. Alle kender Majkas bjergtrøjehistorik, og hvis han kommer sig, kunne der vente polsk podiehyldest i Madrid om et par uger.

 

Endelig vil vi bemærke, at Michael Woods sad langt fremme i feltet. Vi har hele tiden haft lidt fidus til, at han kan ende som Vueltaens overraskelse i klassementssammenhæng. Det var ikke på forhånd klart, at han kørte efter den samlede stilling, men når han ofrer kræfter i positionskampen - en disciplin, han hader som få - indikerer det, at han giver det et skud. Det skal blive spændende at følge allerede i morgen, når feltet rammer en afslutning, der passer den eksplosive canadier som fod i hose.


NYE GRATIS CYKELSPIL PÅ FANPICKS.DK - TIP MED OG VIND KONTANTER
 

Favoritterne

Dagens etape endte som den hidtil nemmeste for favoritterne, men de gjorde klogt i at nyde den relativt rolige dag. Efter fire dage er det nemlig tid til at tage hul på den lange serie af ni afslutninger på toppen af en stigning, og der kan vente feltet en ubehagelig overraskelse i Alcossebre.

 

Femte etape er fløjet under radaren og har ikke fået megen opmærksomhed i et løb, der generelt har haft som overskrift, at der er færre brutalt stejle mure og flere lange stigninger. Det skyldes formentlig, at man i løbsbogen anfører den gennemsnitlige stigningsprocent på den 3,4 km lange målbakke til at være bare 4,2%. Meget tyder imidlertid på, at der som så ofte før er tale om en fejl i Vueltaens officielle materiale. Man angiver nemlig samtidig højdeforskellen til at være 330 m, og simpel matematik giver dermed en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,7.

 

Det gør det svært at vide, hvad man skal forvente, men meget tyder på, at det er den grimme stigningsprocent, der er den korrekt. Det skyldes profilen over stigningen, der klart viser, at den flader ud på den sidste kilometer, som anføres til at have en gennemsnitlig stigningsprocent på 8. Dermed må den første del være stejlere, og det svarer meget godt til, at den samlede stigningsprocent er 9,7. Meldingerne fra Spanien er også, at der er tale om en meget stejl sag.

 

Det ændrer etapens natur fuldstændig. Var angivelsen i løbsbogen korrekt, havde der været tale om en finale, hvor puncheurs som Søren Kragh og måske endda en John Degenkolb i storform ville kunne have været med. Nu forholder det sig imidlertid helt anderledes. Dette er en etape for favoritterne, og der vil blive skabt ganske store forskelle også blandt de allerbedste.

 

Det er dog ikke sikkert, at favoritterne skal slås om etapesejren. Konventionel logik vil egentlig tilsige, at Sky skulle overlade førertrøjen til en mindre rytter ved at lade et udbrud køre hjem, men vi lærte under Touren, at briterne og specielt Froome tænker anderledes. De sætter en ære i ikke at miste trøjen, når først de har erobret den, og Froome har da heller ikke langt skjul på, at han vil forsvare den med næb og kløer. Dermed kan enhver rytter, der ligger til i klassementet, glemme alt om at jagte en etapesejr og en rød trøje fra et udbrud.

 

Spørgsmålet er mere, om Sky også har blik på etapesejren. Hvis man kan lade et udbrud med ufarlige ryttere komme afsted, tvivler vi på, at de vil jagte. Skal man forsvare trøjen over samfulde tre uger, må man spare på kræfterne, og dette kunne være en oplagt dag ikke at brænde alt for meget krudt af. Da alle ved, at et udbrud har en ganske god chance, er der ingen tvivl om, at der vil blive kørt enormt aggressivt fra start, og med en svær stigning relativt tidligt på etapen, kan det blive svært at forhindre, at udbruddet bliver stærkt og farligt. Hvis det imidlertid lykkes efter den formentlig hektiske indledning, vil Sky formentlig lade udbruddet køre hjem, og det vil derfor være op til andre at lukke hullet.

 

Hvem kan have en interesse i det? Vi tvivler på, at Astana og Ag2r, der stadig er meget forsigtige med at vurdere hhv. Arus og Bardets muligheder, vil tage initiativet. I stedet peger pilen på Cannondale. Det amerikanske mandskab har ikke lagt skjul på, at forventer meget af Michael Woods i disse eksplosive finaler, og derfor må det være oplagt for dem at give den et skud på denne etape. De har dog samtidig folk, der kan vinde fra et udbrud, og de vil derfor formentlig anvende en tosidet strategi. Kommer der en mand med i udbruddet, lader de dem køre. I modsat fald er det sandsynligt, at de jagter.

 

Også Orica-Scott kunne meget vel have blikket rettet mod denne etape. Esteban Chaves har i den grad fået selvtillid, og det er også en finale, der passer Yates-brødrene godt. Australierne, der ellers ofte kører lidt konservativt, er som regel mere aggressive i Vueltaen, og de har ikke lagt skjul på, at de vil udnytte mulighederne i løbet. Vi forventer, at de sammen med Cannondale vil tage ansvar, også fordi Chaves har brug for bonussekunder inden det forventelige tidstab på enkeltstarten. Derfor tror vi mest på, at det bliver samlet til finalen, men specielt hvis Cannondale får en mand med i udbruddet, har udbruddet en god chance. Det er tæt på at være 50-50.

 

Finalestigningen er som sagt ganske stejl og samtidig betydeligt længere end mange af de andre mure, der altid har præget løbet. Selvom det er en eksplosiv sag, er det en etape, der passer bedre til de rene klatrere end mange tidligere Vuelta-etaper i den første uge. Den er sværere end sidste stigning i går, og i lyset af den ravage, den kunne lave, må man forvente, at det kun bliver endnu værre i morgen, hvor der endda er mål på toppen.

 

Det får os til at pege på Chris Froome som vores favorit. Briten efterlod i går ikke megen tvivl om, at han er feltets bedste klatrer, da han lancerede et storstilet angreb, som kun Esteban Chaves kunne matche. Det er tydeligt, at Froome denne gang har en mere offensiv tilgang end ved tidligere Vueltaer, og at han vil gribe enhver mulighed - nøjagtigt som han altid gøre det i Touren. Han er tydeligvis langt mere klar, end han har været i de foregående år og ligner allerede nu løbets stærkeste mand. Der er næppe tvivl om, at han også i morgen vil jagte mere tid - som han sagde i dag, bliver der ingen gaver i resten af løbet - og finalen passer ham godt. Faktisk har han i de foregående år i Vueltaen netop klart sig bedst på de korte, stejle stigninger, mens hans store vanskeligheder har været på de lange bjerge. I disse finaler er han ganske enkelt en af verdens bedste, og stigningen er hård nok til at gøre en forskel. Da han samtidig hører til blandt de hurtigste i en spurt, ligner det en Froome-sejr, hvis favoritterne skal afgøre slaget.

 

Hans værste rival er naturligvis Esteban Chaves, der har levet op til den tillid, vi viste ham ved forud for løbet at pege på ham som tredjestørste favorit efter Froome og Nibali. Det er velkendt, at colombianeren som regel flyver efter en grand tour, og det gjorde han også i går, da han fulgte Froome pedaltråd for pedaltråd. Han så ganske vist ud til at være på sin grænse, men Froome kunne trods alt ikke komme af med ham. Det bliver sværere at følge med på morgendagens sværere stigning, men også Chaves er kendt for sin styrke på korte, stejle mure. Samtidig har han en spurt, der gør det muligt reelt at udfordre Froome på stregen, og det kan gøre det til en interessant duel mellem de to umiddelbart stærkeste ryttere.

 

Måske kan Romain Bardet true dem. Forud for løbet havde vi faktisk ikke den store fidus til franskmanden, men han har overgået vores og vist egne forventninger. I går var han skidt placeret i bunden af stigningen, og det kostede kræfter at lukke hullet, da feltet eksploderede efter Moscons hårde føring. Alligevel lykkedes det franskmanden med en voldsom forcering mod toppen næsten at lukke hullet til de to forreste, og det blev dermed klart, at han ikke er langt fra sit Tour-niveau. Også han er relativt gode på korte, stejle stigninger - kan I eksempelvis huske, hvem der vandt spurten på rampen op til Peyragudes for en måneds tid siden - og det er derfor ikke en finale, der passer ham dårligt. Det bliver interessant at se, hvad han kan, hvis han denne gang ikke skal brænde sig af i bunden.

 

Fabio Aru har kørt med stor autoritet hidtil i løbet og virker til at være meget tæt på sit Tour-niveau. Han var ikke helt i stand til at følge de bedste i går, men som Bardet sluttede han flot af. Han er ikke helt så eksplosiv som Froome og Chaves, men han har et ganske godt punch. Vi tvivler på, at han kan slå Froome i en direkte duel, men bliver det en anelse mere taktisk i den lidt fladere finale, har Aru før vist, at han har næse for at gribe mulighederne.

 

Det samme har Vincenzo Nibali, men den italienske stjerne er ikke skabt til disse stigninger. Han manglede det sidste for i går at kunne følge rivalerne, men også for ham skyldtes det hovedsageligt dårlig positionering i bunden. Var han startet i Froomes hjul, havde det måske været anderledes, selvom vi fortsat tvivler på, at han havde kunnet følge Froome. Det kan han næppe heller på morgendagens mur, men han har om nogen evnen til at gribe muligheder, hvis det bliver taktisk til slut. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan man blot gense gårsdagens afslutning.

 

Som nævnt ovenfor er dette en etape Michael Woods utvivlsomt har udset sig. Han er specialist på korte, stejle stigninger og meldes at være i flyvende form. Efter Giroen så det i Tour de Suisse ud til, at han har nået et nyt niveau, og vi glæder os til at se ham i dette løb, hvor han må formodes at kunne vise sig frem i de eksplosive finaler som disse.

 

Holder et udbrud hjem, vil vi specielt pege på Darwin Atapuma som en god kandidat. Colombianeren kom flyvende ud af Touren efter en ellers svær sæson, og det bekræftede han i går, hvor han leverede et fremragende stykke arbejde for Rui Costa. Hans store problem bliver at ramme udbruddet i en flad indledning, men kører gruppen først på stigningen, bliver han svær at holde tilbage. Med den form, han udviser, bliver han næsten umulig at slå på en puncheurstigning, der passer ham fint.

 

En anden yderst formstærk klatrer er Lachlan Morton. Den ustabile australier har ikke haft en god tilbagevenden til WorldTouren, men nu synes han endelig at have ramt den form, der sidste år gjorde ham til den dominerende skikkelse i USA. Han kørte et godt holdløb og sad med langt fremme i går. Han bliver svær at slå på en stejl stigning, men som ren klatrer har han en udfordring i at ramme udbruddet. Kører de først væk på stigningen, er hans muligheder dog gode.

 

En anden god kandidat er Sander Armee, der i maj måned viste, at han har nået nye højder. Her klatrede han mildt sagt fremragende, og i går konfirmerede han den gode form ved at krydse stregen som nummer 29. Han lider lidt på de lange stigninger, men på en kort bakke som denne er han ganske stærk. Måske er den en anelse for stejl for ham, men det kunne være en god etape for en mand, der står på tærsklen til et gennembrud.

 

Hidtil har Omar Fraile tilbragt tiden bagerst i feltet, men nu må det være tid til at vise sig frem. Etapen her passer ham nærmest perfekt, da stigningerne ikke er for lange. Han er en mester i at ramme udbruddene, og selvom den sidste stigning er en anelse for svær, viste han i Giroen, at man ikke skal undervurdere ham i disse finaler. Vi mangler fortsat at se, om formen er god, men det skulle undre, om han har mistimet den helt.

 

Mere usikkerhed er der om Serge Pauwels. Også han har smidt masser af tid, og man kan ikke vente, at han er på sit Tour-niveau. Hvis han er, er det imidlertid en fremragende etape for den aggressive belgier, der er en af de allerbedste til at ramme udbruddene. Har han ramt formen vil han blive meget svær at slå i denne finale.

 

Hans holdkammerat Bart De Clercq ligner også en mand, der har ramt en fornuftig form. Belgieren er en dieselmotor, der slet ikke bryder sig om mure som disse, men man skal passe på med at undervurdere hans klatreevner. I en finale som denne er der en vis sandsynlighed for, at han vil kunne være bedste klatrer i et eventuelt udbrud, og på så svær en stigning vil sejren ofte gå til den stærkeste. Det kunne meget vel være De Clercq, der synes endelig at nærme sig sit højeste niveau.

 

Sidste år vandt Alexandre Geniez 3. etape i dette løb, en etape, der interessant nok sluttede på en mur og var den første, der sluttede på en stigning. Hvorfor ikke gentage den bedrift? Franskmanden har efter sit svære forår endelig fundet formen og kommer til løbet med frisk sejr fra kongeetapen i Ain i bagagen. I går viste han sin angrebslyst, og hvis han ikke har en af sine berømte dårlige dage, kan han blive svær at holde tilbage.

 

Joe Dombrowski er kendt om ren klatrer, og dette er derfor ikke en perfekt etape for ham. Amerikaneren er samtidig kendt som en ustabil rytter, der kun sjældent finder formen. Noget kunne imidlertid tyde på, at den langsomt nærmer sig. Det kan sagtens være, at vi først ser ham flyve i de rigtige bjerge senere i løbet, men måske er han allerede klar til at køre efter sejren her. Den sidste stigning er for eksplosiv for ham, men stejl nok til, at en ren klatrer som ham sagtens kan vinde.

 

Hvad med Julian Alaphilippe? Det tyder på, at han endnu ikke er i form efter sit rædselsfulde forår, men man skal ikke afskrive ham endnu. I går kunne være en dårlig dag, og han viste trods alt fornuftig form i Burgos. Vi tvivler på, at formen er til at slå de bedste i en direkte duel på så svær en stigning, men rammer han et udbrud og er i nogenlunde form, bliver han umulig at besejre for sine følgesvende.

 

Endelig vil vi pege på hans holdkammerat Enric Mas og Alessandro De Marchi. Det spanske supertalent viste i Burgos, hvor fabelagtig en klatrer han er. I dette løb har han ikke været helt på samme niveau, men han kan nu få frihed til at angribe. Udbrudskongen De Marchi vil helt sikkert forsøge sig. Vi frygter, at finalen er for svær, men italieneren har ofte før overrasket med sine klatreevner.

 

Feltet.dks vinderbud: Chris Froome

Øvrige vinderkandidater: Esteban Chaves, Romain Bardet

Outsidere: Fabio Aru, Vincenzo Nibali, Michael Woods

Udbrudskandidater: Darwin Atapuma, Omar Fraile, Lachlan Morton, Sander Armee, Serge Pauwels, Bart De Clercq, Alexandre Geniez, Julian Alaphilippe, Enric Mas, Joe Dombrowski, Alessandro De Marchi

KAN DU FORUDSIGE 6 RYTTERE I TOP 10 PÅ 5. ETAPE? SPIL MED GRATIS

Foto: Sirotti

Viviani sejrede i duel mod Bouhanni

22.08. kl. 19:42 af Mathias Mundbjerg.

To ting var relativt klare inden første etape af Tour du Poitou Charentes: Etapen ville ende i en massespurt, og enten Elia Viviani eller Nacer Bouhanni ville vinde. Sådan kom det også til at gå.

Efter en ærgerlig andenplads nogle centimeter efter Alexander Kristoff ved EM i Herning og et BinckBank Tour, hvor han aldrig fik lov at køre sin egen chance, har Elia Viviani (Sky) nu for alvor fået gang i cyklen. Søndag vandt han det yderst stærkt besatte Cyclassics Hamburg, og i dag blev det til sejr i Tour du Poitou Charentes foran franske Nacer Bouhanni (Cofidis).

 

På forhånd var det ventet, at netop en af de to spurtkanoner ville løbe med sejren. Første etape bød ikke på mange udfordringer, og det var helt efter planen, at fem mand stak af fra starten. Kenneth van Rooy (Sport Vlaanderen-Baloise), Julen Amezqueta (Willier Triestina), Simone Velasco (Bardiani), Igor Boev (Gazprom-Rusvelo) og Jeremy Leveau (Roubaix-Lille Metropole) fik godt fire minutter, før sprinterholdene besluttede, at det var tid til at indskrænke forspringet.

 

De blev hentet med 27 kilometer til mål, og så så det ellers ud til at blive den forventede massespurt i Saintes. Inden da bød etapen dog på angreb fra Tour de France-etapevinderen Lilian Calmejane (Direct Energie) samt Laurent Pichon (Fortuneo-Oscaro) og Luca Wackermann (Bardiani), men ingen af dem havde held til at komme væk.

 

Efter et par styrt i den absolutte finale kørte FDJ et flot leadout, men deres hurtige mand Marc Sarreau havde ikke mange chancer mod Bouhanni og Viviani, og til sidst blev det den kommende holdkammerat med Michael Mørkøv på Quick-Step Floors, som snuppede sejren.

 

Danske Mads Pedersen, som måske skal køre klassement i løbet, kom hjem med feltet på en placering som nummer 58.

Foto: Feltet.dk

Mange danske uheld da de Buyst vandt i Belgien

22.08. kl. 19:23 af Mathias Mundbjerg.

Danske Riwals bedste kort i den forventede massespurt, Nicolai Brøchner, måtte udgå efter et styrt, da Lotto Soudals Jasper de Buyst vandt GP Stad Zoettegem.

Efter mange angreb endte løbet i en massespurt, som den tidligere banerytter Jasper de Buyst fra Lotto Soudal slap bedst fra. Joeri Stallaert (Cibel-Cebon) blev overraskende nummer to, mens Wanty-Groupe Goberts Kenny Dehaes snuppede den sidste podieplads. Patrick Clausen (Riwal) blev bedste dansker som nummer 35.

 

David Boucher (Pauwels sauzen-Vastgoedservice), Joshua Huppertz (Lotto-Kern Haus) og Rory Townsend (Bike Channel Canyon) udgjorde dagens morgenudbrud, men feltet gav dem aldrig ret meget snor, og det var hele tiden utænkeligt, at de ville holde favoritterne bag sig.

 

Løbet var plaget af flere styrt, og både Chris Anker Sørensen, Andreas Kron, Jonas Aaen og Nicolai Brøchner (Riwal) blev ramt af styrt, hvilket ligefrem kostede de to sidstnævnte deltagelsen i løbet. Også prominente Bryan Coquard (Direct Energie) måtte opgive at fuldføre som følge af flere styrt.

 

Udbryderne hentet allerede med 58 kilometer tilbage af første del af feltet, som var splittet op på en af stigningerne.

 

Med blot en enkelt kilometer tilbage blev de forreste felter dog forenet, og så gjaldt det altså den forventede massespurt i et felt på lidt mere end 40 mand, hvor Jasper de Buyst som nævnt var hurtigst.

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Matteo Trentin: Gik virkelig efter sejren i dag

22.08. kl. 18:52 af Henriette Brandt.

Matteo Trentin har på ingen måde tænkt sig at slappe af i den sidste tid på QuickStep-Floors, og den kommende Orica-Scott-rytter kvitterede i dag for holdkammeraternes arbejde med endnu en sejr.

Den 28-årige italiener viste i dag endnu engang sine formidable kvaliteter som afslutter, da han på overbevisende måde vandt Vueltaens 4. etape.

 

”Jeg gik virkelig efter sejren, for jeg er rigtig godt kørende i denne sidste del af sæsonen. Efter mit styrt, der satte mig ud af spillet i Touren, tænkte jeg kun på at komme tilbage her og vinde etaper. For to dage siden gjorde vi et helt perfekt arbejde med Yves Lampaert, da han tog trøjen, og i dag besluttede vi, at det var min tur, og gutterne var fantastiske”, lød det fra dagens etapevinder.

 

Selvom det set fra sidelinjen kunne se lidt rodet ud i afslutningen, hvor adskillige hold forsøgte at blande sig, så fik Trentin lige præcis den hjælp fra holdkammeraterne, der skulle til, og efter etapen havde han da også udelukkende rosende ord om deres arbejde.

 

”Vi fik hjælp fra Aqua Blue, Lotto og fra UAE i starten, men da alt gik helt bananas, som det altid gør i cykelsporten, tog vi kontrol over det og havde alle mand til at trække. Tim De Clerq trak hele dagen i går og hele dagen i dag, faktisk trak alle mand, og der var helt perfekt til sidst”.

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Trentin spurtede fra alt og alle

22.08. kl. 17:58 af Henriette Brandt.

Matteo Trentin var klart den hurtigste, da Vueltaens 4. etape blev afgjort i en massespurt.

QuickStep-Floors fortsætter, hvor de slap i Touren. Da rytterne for første gang i år skulle afgøre etapesejren i en spurt, vandt Matteo Trentin en overlegen sejr, da han med mere end en cykellængde henviste de øvrige til statistrollerne i sit sejrstog.

 

Etapereferat

Vueltaens 4. etape blev kørt fra Escaldes-Engordany til Tarragona over 198,2 kilometer, og det var på forhånd ventet, at det hele meget vel skulle afgøres i en massespurt. Det lagde imidlertid ikke en dæmper på angrebslysten.

 

Heldigvis var der ingen, der blev på hotellet, da feltet samledes på endnu en varm dag i Spanien. Efter at Daan Olibier var styrtet i den neutrale zone, og man måtte udskyde starten på grund af en defekt til en Dimension Data-rytter, blev løbet endelig givet frit, og der blev angrebet fra start. Med det samme fik Juan Felipe Osorio (Manzana Postobon), Stephane Rossetto (Cofidis) og Caja Rural-duoen Diego Rubio og Nicholas Schult et forspring, der nåede 20 sekunder, inden Johan Le Bon (FDJ) satte efter.

 

Selvom feltet satte farten ned, ventede de forreste ikke umiddelbart på franskmanden, der konstant tabte terræn, indtil han var næsten et minut efter. Da Sky tog kontrol i feltet og lod forspringet vokse til 3.25, satte udbruddet endelig farten ned, og efter 18 kilometer fik Le Bon kontakt.

 

Udbryderne øger forspringet

Forspringet kravlede stille og roligt op på 5.25 efter en time, hvor der var blevet tilbagelagt 44,1 kilometer, men Sky fik fortsat ingen hjælp. Først efter 57 kilometer, da afstanden var hele 6.50, kom Quick-Step frem for at give en hånd med. Det betød dog ikke, at der skete de store ændringer i forhold til at nedbringe udbrydernes forspring, som nåede op på 7.30 til feltet.

 

Det fik Aqua Blue til at gøre Sky og Quick-Step selskab i front, og da også UAE kom frem, begyndte forspringet endelig at falde. Da udbryderne gik ind på de sidste 100 kilometer, var afstanden på omkring seks minutter. Det blev ved med at falde, indtil frontgruppen ramte dagens bjergspurt. Her kørte Rosetto og Rubio væk, og Rosetto sikrede sig sejren i den indlagte bjergspurt.

 

En frontduo og flere styrt i feltet

De to ryttere fortsatte sammen, mens de tre andre blev hentet af feltet med 50 kilometer tilbage. Frontduoens forspring var på det tidspunkt fortsat på fire minutter, men feltet blev ved at hente tid på udbryderne, og der var ikke den store dramatik, før Wilco Kelderman (Sunweb) styrtede. Hollænderen kom dog tilbage igen med hjælpe fra holdkammeraterne.

 

Med omkring ti kilometer til mål styrtede Aqua Blue Sports Mark Christian, men han slap øjensynligt med overfladiske skrammer. Det høje tempo i feltet gjorde det af med de to sidste udbrydere, som blev hentet med otte kilometer igen. Kort efter forsøgte en Manzaqna-Postobon-rytter sig med et angreb, men det varede ikke længe, inden han var kørt ind igen, hvorefter Bora-hansgrohe for en stund tog over forrest i feltet.

 

Afgørelsen

Endnu et styrt ramte feltet lige før trekilometer-mærket, denne gang med Moreno (Movistar) og Pozzovivo (AG2R) blandt de implicerede. Flere hold forsøgte i den modsatte ende at blande sig i spurtforberedelserne, men det havde ingen indflydelse på QuickStep-Floors sejrschancer, at der ikke var et egentlig tog, der tog ansvaret, og på trods af et par teknisk vanskelige sving inden opløbet, var der i spurten ingen, der kunne røre Matteo Trentin, som var mere end en cykellængde foran nummer to, J.J. Lobato (LottoNL-Jumbo), der egentlig var den, der åbnede spurten, og med Tom Van Asbroeck (Cannondale) på tredjepladsen.

 

I toppen af den samlede stilling var der ingen ændringer. Her er det fortsat Chris Froome, som fører med to sekunder foran sine nærmeste konkurrenter. Men dagens etapesejr overtog Matteo Trentin til gengæld løbets spurttrøje fra Vincenzo Nibali (Bahrain Merida).

Stærk dansk kørsel ved Ungdoms-EM i MTB

22.08. kl. 16:39 af Christian Berg.

I flere af aldersklasse blandede danskerne sig i den absolutte top.

Ved Ungdoms-EM var det tydeligt, at talentmassen i dansk MTB næppe har været større. Det store danske deltagerantal med hele 53 ryttere fortæller tydeligt, at niveauet og interessen for mountainbike-sporten i Danmark er kraftigt stigende.

 

For landstræner Mads Bødker står antallet af deltagere ikke alene som succesparameter, og han mener, at stor kvalitet i bredden er en forudsætning for at skabe talenter og udvikling af eliten.

 

”Nu er det ikke kun et spørgsmål om mange deltagere, men også om hvordan de præsterer. Her må jeg sige, at vi over en bred kam har set mange flotte præstationer. Når vi ser på de samlede resultater, ser specielt U15-drenge rigtig lovende ud. Her havde vi tre ryttere i top 8 og yderligere tre i top 17 - det vidner om en stor bredde og et højt nationalt niveau,” fastslår Mads Bødker.

 

U17-drengene er allerede på vej mod den internationale elite, og her giver EM typisk en tydelig billede af, hvad rytterne fremadrettet kan forvente. I denne aldersklasse imponerede danskerne.

 

”I U17 har vi Markus Heuer og Hans Landbo med helt fremme i klassementet som nummer 2 og 5 - begge med stærke resultater i de enkelte konkurrencer. Vi er oppe mod de stærkeste ryttere fra resten af Europa. Når jeg ser tilbage på de tidligere års resultater, er der stor sammenhæng mellem EM-resultaterne og hvordan det senere går i junior og U23”

 

Hos pigerne ser det lidt anderledes ud, og selvom Danmark havde hele 17 piger til start i U15 og U17, var EM det første store løb for mange af dem, og den manglende internationale MTB-erfaring kunne aflæses i resultaterne - alligevel er landstræneren fortrøstningsfuld og ser muligheder:

 

"En del af pigerne har ikke kørt MTB i så mange år, så der mangler stadig erfaring og teknik. Men det positive er, at det er piger, der virkelig brænder for at køre MTB. Den store gruppe betyder meget for udviklingen af pigerne - og så skal resultaterne nok komme,” siger Mads Bødker.

 

Et par af pigerne leverer dog allerede iøjnefaldende præstationer, hvor især en af U17-pigerne viste sig godt frem.

 

”Sofie Heby og Mie Saaby i U17P har gennem flere år vist, at de har niveauet til at køre med helt fremme. Sofie kom på en delt 3.-plads uden at have placeret sig dårligere end nummer 5 i nogen af konkurrencerne. Mie blev desværre ramt af helbredsproblemer på førstedagen og måtte trække sig fra konkurrencerne.”

 

Mads Bødker er ikke i tvivl om, at EM har været en succes.

ANNONCE

Ny MTB-linje på Hald Ege Efterskole

22.08. kl. 15:41 af Jesper Johannesen.

Hald Ege Efterskole starter fra 2018/19 en ny MTB-linje. Kom og hør mere om den på et infomationsmøde eller "Efterskolernes dag".

Den tidligere verdensmester i mountainbike og bjergkongen fra Tour de France, Michael Rasmussen, bliver efterskoleelevernes lærer på denne linje. Målet er, at eleverne dygtiggør sig optimalt indenfor sporten og udvikler deres tekniske færdigheder.

Undervisningen vil primært varetages af Michael Rasmussen og af MTB-cykelholdet Racing Viborgs teamchef Chris Mads Rasmussen. I foråret tager Michael Rasmussen eleverne med en uge til Gardasøen for at cykle i et helt andet terræn og klima.

 

“Alle er velkomne, og man behøver således ikke at være mountainbikerytter på højt niveau ved opstarten,” forklarer Hald Ege Efterskoles forstander Erik Junker.

“Med et perfekt terræn lige uden for døren i Hald Ege og Dollerup Bakker har vi meget store forventninger til det udbytte, hver elev får ved at træne intenst og målrettet. Ligeledes forventer vi, at MTB-eleverne møder op med stort engagement og et fedt drive for at dygtiggøre sig,” tilføjer forstanderen.
 

Undervisningen vil tage individuelt udgangspunkt i hver enkelt elevs ambitioner og planer indenfor sporten. Udover det helt fantastiske terræn i nærområdet vil Hald Ege Efterskole bestræbe sig på at komme meget rundt i landet og deltage i forskellige relevante løb.


Infomationsmøde samt ‘Efterskolernes dag’
Er du interesseret? Så kom og besøg Hald Ege Efterskole.

“Kom og besøg os! Hør nærmere om vores nye MTB-linje, skolen i øvrigt, værdierne og den store fællestur til Ghana. Vi har et informationsmøde den 3. september kl. 14.00. Alle er selvfølgelig også velkomne den 24. september på ‘Efterskolernes dag’,” lyder det fra Erik Junker.

Se mere om Hald Ege Efterskole på: www.hald-ege-efterskole.dk/mountainbike/
 

Michael Rasmussen er allerede i forvejen tilknyttet MTB-linjen på naboskolen, den nystartede www.hoejskolen.dk, der netop har kommet i gang med deres første elevhold.

 

Foto: Sirotti

Optakt: Tour du Poitou-Charentes

22.08. kl. 15:05 af Emil Axelgaard.

En af de ting, der kendetegner de traditionelle cykellande er det forhold, at mange af deres regioner har deres egne lokale etapeløb. Som et af sportens traditionelle nøglelande er Frankrig ingen undtagelse fra den tradition, og en af de største regionale rundture er det fire dage lange Tour du Poitou-Charentes, der finder sted fra tirsdag til fredag. Med sin placering i en næsten helt flad del af Frankrig har løbet traditionelt været en sag for sprintere, der slås om sejrene på de fleste af linjeløbsetaperne, og enkeltstartsspecialisterne, der dyster om den samlede sejr i torsdagens helt afgørende enkeltstart.

Løbets rolle og historie

Italien, Frankrig, Belgien og Spanien betragtes traditionelt som sportens kernelande, men de fire nationer har en meget forskellig kultur. Mens man i Italien og Belgien hovedsageligt har haft endagsløb, handler det stort set udelukkende om etapeløb i Spanien. Frankrig har derimod lidt af det hele på en meget alsidig kalender.

 

Som det er tilfældet i Spanien har mange regioner deres egne etapeløb, og modsat det store land på Den Iberiske Halvø har landet været i stand til at redde de fleste af dem igennem den økonomiske krise. Mange er relativt små 2.2-løb på UCI-kalenderen, men enkelte skiller sig ud med deres 2.1-status. Tour de l’Ain, Tour du Poitou-Charentes, Tour du Limousin og Tour du Gevaudan afvikles i den anden halvdel af året, Tour du Haut Var og Tour La Provence holdes i februar, og i maj har man traditionelt haft Tour de Picardie og Circuit de Lorraine, der nu begge er forsvundet.

 

Sammen med løbene i Ain og Limousin udgør Tour du Poitou-Charentes en fremragende løbsblok i august, hvor ryttere af alle typer kan finde noget til deres smag. Klatrerne stjæler rampelyset i den bjergrige Ain-region, mens stærke sprintere og puncheurs viser sig i det kuperede terræn i Limousin. Som sidstnævnte region har Poitou-Charentes ingen længere stigninger, og terrænet er endda langt nemmere. Det betyder, at deres løb som regel er en sand sprinterfestival, men med tilføjelsen af en vigtig enkeltstart er kampen om den samlede sejr som regel en sag for de store rouleurs.

 

Tour du Poitou-Charentes blev første gang afviklet i 1987 og er dermed et relativt nyt løb, der sidste år fejrede sin 30. udgave. Det blev en professionel begivenhed i 1991, og siden det nuværende UCI-system blev introduceret i 2001, har det være et 2.1 på UCI Europe Tour. Det har haft nogle ganske store navne som vindere som danske Kim Andersen, Thierry Marie, Christophe Moreau, Floyd Landis, Jens Voigt, Sylvain Chavanel, Thomas Voeckler og Tony Martin, og mens det tidligere blev domineret af franskmænd, er det i blevet en langt mere international affære. I 2016 var der end ikke én eneste franskmand på podiet.

 

I år er det bestemt ingen undtagelse, da man har tiltrukket et langt stærkere felt end løbene i Limousin og Ain. De lokale WorldTour-hold Ag2r og FDJ får selskab af Sky, Movistar, BMC og Trek, og dermed er der tale om et af de stærkeste besatte franske etapeløb uden for WorldTouren.

 

Som nævnt er Poitour-Charentes temmelig flad, og derfor er det et ideelt løb for sprintere, der i det hele taget har mange grunde til at drage til Frankrig i august. Da Tour di Limousin finder sted blot en uge tidligere, har der traditionelt været masser af massespurter i landet i løbet af de to uger i sensommeren, og det gør det til perfekt forberedelse til WorldTour-klassikeren i Plouay, der afvikles bare to dage efter afslutningen på løbet i Poitou-Charentes. Traditionelt har etapeløbet derfor været nøgleindikatoren for form forud for et af de største endagsløb i Frankrig.

 

Samtidig er det et fantastisk løb for enkeltstartsspecialister. Løbet har et felt fast format med tre relativt flade etaper tirsdag, onsdag og fredag samt en nøgledag for klassementet torsdag. Her kører rytterne en flad linjeløbsetape om morgenen, mens klassementet hovedsageligt afgøres af eftermiddagens enkeltstart, der meget ofte direkte afspejler den endelige stilling.

 

Det var eksempelvis tilfældet sidste år, hvor Sylvain Chavanel knuste rivalerne på enkeltarten og derved sikrede sig sin fjerde samlede sejr i løbet. Han var hele 30 sekunder hurtigere end Wilco Kelderman og Nelson Oliveira, der kun blev adskilt af hundrededele i kampen om andenpladsen, som hollænderen sikrede sig. Kelderman og Oliveira kører i år Vuelta og er derfor ikke til start, mens Chavanel, der kommer direkte fra de franske banemesterskaber, går naturligvis efter en femte sejr i et af sine favoritløb.

 

Ruten

Tour du Poitou-Charentes følger som sagt en helt fast skabelon, som der ikke ændres på i 2017. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan præsentere en enkelt nyskabelse, idet tilføjelsen af et par grusvejsstykker skal gøre løbet en anelse hårdere.

 

Som altid indledes løbet med to relativt lade etaper tirsdag og onsdag, og her er det reelt kun vinden, der kan ødelægge det for sprinterne. Torsdagen består som altid af en flad etape om formiddagen og eftermiddagens helt afgørende enkeltstart, men denne gang har man med to grusvejsstykker i finalen på morgenetapen forsøgt at give lidt ekstra krydderi og måske skabe lidt splittelse, inden de helt flade 20 km i kampen mod uret formentlig skal afgøre klassementet. Som altid afsluttes løbet med den hårdeste etape, hvor den klassiske rundstrækning i Poitiers med en lille mur bare 3 km fra stregen kan benyttes som afsats for et sent angreb på klassementet. Det har før skabt ændringer til allersidst, selvom etapen som regel er blevet afgjort i en reduceret massespurt.

 

1. etape

Som altid indledes Tour du Poitou-Charentes med en sprinteretape - det kan jo ikke være anderledes, når regionen er stort set helt flad - og det vil også være tilfældet i år.

 

I alt skal der tilbagelægges 199,5 km mellem Bressuire og Saintes, og de består af en lang rejse mod syd tæt på den franske vestkyst gennem næsten helt fladt terræn. Efter 49,2 km venter en stigning på 1 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,5, og der følger en anden bjergspurt (400 m, 6%) efter 93,8 km). De to sværeste stigninger kommer hurtigt efter hinanden med hhv. 80,5 og 76,2 km igen og stiger begge med 6% over 800 m. Man rammer den afsluttende rundstrækning efter 169,6 km og krydser stegen 11,6 km senere. Etapen afsluttes nu med en omgang på den flade 18 km lange runde, hvor målstregen kommer for enden af en lang, lige strækning uden sving i flere kilometer. Der er indlagte spurter efter hhv. 28, 139,5 og 160,8 km.

 

Der er tale om en helt klassisk etape i Poitour-Charentes med kun enkelte stigninger, og derfor bør den ende i en massespurt. Vinden er altid en fare i det franske løb, og derfor skal klassementsrytterne tage sig i agt, men ellers vil det blive en relativt nem dag. I sidste ende venter en spurt, hvor de nlige opløbsstrækning gør det til en perfekt afslutning for de allerhurtigste.

 

Saintes var senest målby i 2013, hvor Nacer Bouhanni var hurtigst i spurten. Ellers skal vi helt tilbage til 2002 for at finde en afslutning i byen. Dengang vandt Aliaksandr Usau i en spurt.

 

 

2. etape

Heller ikke anden etape afviger fra traditionen, og derfor ser det ud til, at sprinterne også skal have det sidste ord om onsdagen. Igen venter en hovedsageligt flad rute med kun nogle mindre bakker, men denne gang kommer de dog tættere på mål og kan derfor måske trætte sprinternes ben lidt mere.

 

I alt står der 185,7 km mellem Saint-Savinien sur Charente og Roumazieres-Loubert på programmet. De fører stort set hele dagen i en stik vestlig retning. Starten er helt flad og byder kun på indlagte spurter hhv. 29 og 74 km. Herefter slår man en lille sløjfe sydøst om målbyen for at ramme områdets bakker. Den første stigning (700 m, 5%) kommer efter 94 km, mens den sidste spurt kommer 9,7 km senere. Herefter kommer der en stigning (3 km, 3,5%) efter 110 km, en stigning (1,1 km, 5%) efter 120,3 km, endnu en bakke (900 m, 5%9 efter 133,7 km og dagens sidste bjergspurt (1 km, 6%) efter 145,3 km. Efter 150,8 km rammer man den afsluttende rundstrækning og man krydser stregen 9,2 km senere. Etapen afsluttes med en omgang på den 25,7 km lange runde, der er helt flad. Igen venter en ukompliceret finale uden sving i flere kilometer.

 

Igen står der massespurt skrevet ud over det hele. Naturligvis er der lidt flere stigninger på programmet, men de tjener alene til at uddele bjergtrøjen. Igen er det kun vinden, der kan skabe splittelse. Ellers burde de hurtige folk skulle afgøre etapen.

 

Roumazieres-Loubert har ikke været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

3. etape

Som alt venter der om torsdagen to etaper, hvoraf den vigtigste naturligvis er eftermiddagens enkeltstart. Om formiddagen har der hidtil altid ventet en helt ukompliceret sprinteretape, men i år har arrangørerne tilføjet lidt krydderi til den tidlige udfordring. Således har man placeret to grusvejsstykker i den absolutte finale, og det vil utvivlsomt kunne gøre løbet mere stressende end vanligt.

 

I år byder etapen på 94,7 km mellem Vouillé og Neuville-de-Poitou, to byer, der ligger meget tæt på hinanden. Derfor består første del af etapen af en rundstrækning syd for startbyen, hvor der venter en stigning (1,3 km, 5%) efter 11,9 km og endnu en bakke efter 37,2 km. Efter 41,8 km er man tilbage i Vouillé, og herfra sløj man en sløjfe mod nordøst, inden man kører syd på for at ramme målbyen fra sydøst. Undervejs er der en indlagt spurt efter 52,6 km og en sidste stigning med 29 km igen, men den store udfordring er de to grusvejsstykker. Det første er 1100 m langt og kommer med 16,1 km til mål, mens det kortere 500 m lange stykke er placeret, når der resterer 14,5 km. Til slut venter en teknisk vinale med hele fire skarpe sving på de sidste kilometer, inden man rammer den relativt korte opløbsstrækning.

 

Introduktionen af grusveje er en interessant nyskabelse på en etape, der altid er svær at håndtere for favoritterne, for hvem det handler om at spare kræfter til eftermiddagens enkeltstart. Det er tvivlsomt om grusvejene vil skabe den store splittelse, og etapen bør - med mindre det blæser - igen ende i en massespurt, men det vil helt sikkert skabe en masse stress, give anledning til mere aggression og øge risikoen for uheld. Vi regner dog fortsat med, at sprinterne får det sidste ord.

 

Neuville-de-Poitou var senest målby i 1999, hvor Stephane Barthe spurtede sig til sejr om formiddagen, og Christophe Moreau slog Chris Boardman på eftermiddagens enkeltstart.

 

 

4. etape

Som altid er det torsdag eftermiddags enkeltstart, der er løbets absolutte nøgleetape, og det vil også være tilfældet i 2017. Naturligvis er der tale om en helt flad sag for de store specialister, men afstanden har varieret lidt fra år til år. Denne gang har man sammensat en 20,6 km lang rute, og dermed er tidskørslen en anelse til den korte side.

 

De 20,6 km forbinder Mirebeau med Neuville-de-Poitou, der også var formiddagens målby, og de er stort set alle helt flade. Fra start bevæger man sig via en lang, lige vej mod syd til Le Rochereau, hvorfra man fortsætter mod sydøst til Villiers. Her vender man rundt for at køre mod nordøst til Charrais, inden man fra nordvest kører til målbyen. Her venter en lidt mere teknisk del med fem skarpe sving, idet man kører en lille rundstrækning i centrum, inden man kører frem til mål.

 

Enkeltstarterne i Poitou-Charentes er alle relativt ens. Som regel er de helt flade uden store tekniske udfordringer og dermed skabt til specialisterne. Det er også tilfældet i år, hvor ruten er designet til, at de store motorer kan gøre en forskel. Den største trussel er det altid uforudsigelige franske vejr, der kan give forskellige forhold for forskellige ryttere.

 

Neuville-de-Poitou var senest målby i 1999, hvor Stephane Barthe spurtede sig til sejr om formiddagen, og Christophe Moreau slog Chris Boardman på eftermiddagens enkeltstart.

 

 

5. etape

Etaperne i løbet varierer altid fra år til år, men der er én ting, der altid er uforandret. Sidste etape slutter på en ganske svær rundstrækning i Poitiers, hvor man flere gange i finalen skal op ad en lille bakke. Den har før skabt splittelse og givet anledning til små ændringer i klassementet, og derfor er etapen ikke altid endt i en massespurt.

 

Den første del af etapen varierer lidt fra år til år. I 2017 er der 157,8 km på programmet, og de fører fra Rouazieres til Poitiers. Indledningen er den nemmeste og fører stik nord mellem de to byer. Undervejs er der to indlagte spurter efter hhv. 17,2 og 60,9 km, en 3100 m lang stigning efter 36,2 km og en anden stigning (1 km, 4%) efter 102,5 km. Med 39,2 km igen kommer den sidste spurt, og 5,8 km senere rammer man rundstrækningen. Her skal man over den 500 m lange mur, der stiger med 11%, for første gang med 30,5 km til mål. 3,1 km senere krydser man stregen, og etapen afsluttes nu med to omgang på den 13,7 km lange rundstrækning, hvorfor man yderligere to gange skal op over bakken, sidste gang med 3,1 km igen. Herfra fører en lige vej ned til mål, hvor der venter to sving inden for de sidste 2 km, det sidste ganske tæt på stregen.

 

Rundstrækningen benyttes hvert eneste år og skaber altid en del udskilning. Som regel er det endt i en reduceret massespurt, men af og til er det lykkedes en gruppe af klassikerspecialister og puncheurs at køre væk. Samtidig kan klassementet være så tæt, at bonussekunderne kan komme i spil, og det er før set, at enten splittelse eller de indlagte spurter har skabt ændringer i den samlede still til allersidst.

 

Sidste år vandt Sonny Colbrelli en reduceret massespurt foran Ben Swiftmens Matteo Trentin var hurtigere end Bryan Coquard i 2015. I 2014 var Jesus Herrada hurtigst i det lille felt, og han vandt såmænd også i 2013, da han Arthur Vichot og Eduard Vorganov kørte væk i finalen. Francisco Ventoso vandt en reduceret massespurt i 2012, mens Alex Dowsett snød sprinterne med seks sekunder i 2011. Jimmy Casper vandt fra et udbrud i 2010, mens Heinrich Haussler og Samuel Dumoulin var hurtigst i hhv. 2009 og 2008. Jean-Eudes Demaret tog en udbrudssejr i 2007, mens Nicolas Vogondy lavede et soloangreb i 2006. Danilo Napolitano vandt en spurt, da rundstrækningen gjorde debut i 2005.

 

 

Favoritterne

Tour du Poitou-Charentes er som regel et meget enkelt løb. I langt de fleste tilfælde afspejles det endelig resultat fuldstændig af udfaldet af enkeltstarten. Linjeløbsetaperne har kun sjældent kunne gøre den store forskel, og det kan de næppe heller denne gang. Sky er til start med Elia Viviani, Cofidis kommer med Nacer Bouhanni, og selv BMC, der ellers kunne tænkes at køre offensivt, vil måske køre for Jempy Drucker. Med andre ord er der masser af interesse i at holde tingene samlet på de flade dage

 

Normalt er den største trussel vinden, men i det, der ser ud til at blive et meget varmt løb med temperaturer tirsdag på hele 34 grader, vil der ikke være megen blæst, slet ikke nok til at splitte det ret stærke felt, der er til start. Der vil være lidt regn fredag, men heller ikke det vil sandsynligvis spille en stor rolle.

 

Den eneste mulighed for at skabe splittelse kommer på fredagens etape, og skulle vinderen af enkeltstarten være en virkelig tung fyr, kan der måske skabes ravage. Størst chance for at ændre på klassementet kommer dog i kraft af bonussekunder, men de vil kun komme i spil, hvis det er tæt.

 

Derfor er der meget stor chance for, at løbet bliver vundet af vinderen af enkeltstarten, og det kan ses af startlisten, der rummer mange store rouleurs. Det gør det til en ganske åbent slag mellem de mange specialister, og det er et løb uden en helt klar favorit.

 

På papiret må Jonathan Castroviejo dog betragtes som manden, der skal slås. Spanieren vandt EM sidste år, tog bronze ved EM og blev nummer 4 ved OL, hvilket vidner om, at han er den stærkeste i kampen mod uret. Han foretrækker mere kuperede ruter, men han har opnået store resultater på flad vej også. Havde det været 2016, havde han været soleklar favorit, men i år er der mere usikkerhed. Han har kørt skuffende enkeltstarter hele året, og der er samtidig usikkerhed om formen, da han grundet sit barns fødsel ikke har kørt siden Touren. Alligevel burde han være stærkeste mand i kampen mod uret, og vi tror på, at han endelig får vist sin klasse og tager den samlede sejr her.

 

Hans værste rival må være Matthias Brändle. Østrigeren har i år fundet tilbage til fordums styrke i kampen mod uret og har blandt andet vundet i Belgium Tour. Hans speciale er korte, flade enkeltstarter, og ruten her passer ham fint. Havde den været en anelse kortere, havde han været vores klare favorit, men denne gang er distancen måske en anelse for meget. Til gengæld ved vi efter BinckBank Tour, at han er i ganske god form. Trek har også Mads Pedersen, der i år har kørt flere gode enkeltstarter, men nok finder distancen en anelse lang, og Fabio Felline, der dog er på vej tilbage efter en skade og næppe bryder sig om powerruten på 4. etape. Til gengæld kan de begge gå efter bonussekunder undervejs.

 

BMC stiller med et virkeligt supermandskab med flere ekstremt stærke temporyttere. Bedst chance tilskriver vi Joey Rosskopf, der pludselig har nået et helt nyt niveau i kampen mod uret. Det viste han med femtepladsen på sidste enkeltstart i Giroen samt med sejren ved de amerikanske mesterskaber. Senest kørte han en overraskende god bjergenkeltstart i Utah, og han burde være langt stærkere på en rute som denne.

 

Med fire sejre er Sylvain Chavanel kongen af dette løb, og han drømmer om at vinde igen. Han er måske ikke den temporytter, han tidligere var, men når han rammer dagen, er han stadig sublim. Senest blev han eksempelvis nummer 10 på sidste enkeltstart i Touren, og han kørte også stærkt i De Panne tidligere på året. Han kommer direkte fra de franske banemesterskaber, hvilket måske ikke er den ideelle forberedelse, men historien viser, at Chavanel altid er skarp i dette løb.

 

Listen over mulige BMC-vindere rummer også Tom Bohli. Den unge schweizer har flere gange imponeret stort på korte, flade enkeltstarter, og han er helt sikkert en af de største specialister. Desværre er ruten måske lidt for lang for ham. Holdet har også Brent Bookwalter, der er en ganske stærk temporytter og viste god form i de amerikanske løb. Han er dog næppe specialist nok til at vinde her. Det fjerde kort er Miles Scotson, der på U23-niveau var en af verdens bedste. I BinckBank Tour kørte han sin første gode enkeltstart som professionel, og kan han holde niveauet her, kan han komme langt. Endelig har man Jempy Drucker, der kan vinde bonussekunder undervejs, men nok finder enkeltstarten for lang, samt unge Nathan Van Hooydonck, der er en glimrende temporytter.

 

Armee-mandskabet har Damien Gaudin, der har haft en helt fantastisk sæson og blandt andet vundet flere prologer. Han er imidlertid prologspecialist, og vi frygter, at ruten her er for lang for ham. Alternativt har man banespecialisten Benjamin Thomas, der har været et an årets overraskelser, men ikke har de helt store enkeltstartsresultater.

 

Udover Castroviejo håber Movistar på Jesus Herrada, der to gange har vundet sidste etape i Poitiers. Han har af og til kørt fremragende enkeltstarter, men mangler desværre stabilitet. Samtidig er ruten nok for flad. Den kunne til gengæld være god for Daniele Bennati, men han har ikke kørt forrygende enkeltstarter på det seneste. Endelig kan Victor De La Parte køre en fin enkeltstart, men også han finder ruten for flad.

 

Det gør til gengæld ikke Artem Ovechkin, der tidligere altid blandede sig i toppen på enkeltstarter som disse. Det er dog længe siden, at han sidst har blandet sig. Endelig vil vi pege på Pierre-Luc Perichon, der gang på gang overgår vores forventninger og måske kan køre en fin enkeltstart, selvom han ikke er specialist

 

***** Jonathan Castroviejo

**** Matthias Brändle, Joey Rosskopf

*** Sylvain Chavanel, Tom Bohli, Miles, Brent Bookwalter, Miles Scotson, Damien Gaudin

** Jesus Herrada, Nathan Van Hooydonck, Daniele Bennati, Mads Pedersen, Jempy Drucker, Artem Oheckin, Fabio Felline, Pierre-Luc Perichon

* Martin Elmiger, Lilian Calmejane, Victor De La Parte, Jeremy Roy, Benjamin Thomas, Owain Doull, Laurent Pichon, Arnaud Gerard, Gediminas Bagdonas, Eduardo Sepulveda

 

Danskerne

Mads Pedersen er til start for Trek og kan måske få sin chance i spurterne, hvor han skal dele ansvaret med Fabio Felline og Kiel Reijnen. Han kan tillige gøre det godt på enkeltstarten, og der kunne derfor ligge et godt resultat forude.

Foto: Sirotti

Optakt: 4. etape af Vuelta a Espana

22.08. kl. 15:04 af Emil Axelgaard.

Chris Froome bekræftede, at han aldrig har været stærkere i Vuelta a Espana og erobrerede allerede på tredjedagen med næsten skræmmende styrke førertrøjen, men det var Vincenzo Nibali, der endte som dagens store vinder efter et smart angreb i finalen på en etape, der udviklede sig langt hårdere, end man kunne have forventet. Dermed har klassementsrytterne fået en første ide om formen inden onsdagens næste opgør, men først skal de sikkert igennem tirsdagens transportetape, hvor sprinterne håber at få revanche efter den for mange missede mulighed søndag.

Ruten

Er man sprinter, handler det i Vueltaen om at slå til, når muligheden byder sig. Det spanske løb byder aldrig på mange flade etaper, men som regel er der dog flere chancer for de hurtige folk i løbets uge. Det er også tilfældet i år, hvor der dagen efter den første klassementstest venter endnu en oplagt mulighed for løbets spurtstærke ryttere, når feltet for første gang har mål i hjemlandet, hvor resten af løbet skal tilbringes. Der er imidlertid udsigt til et stigende opløb, der kan vise sig at være en overraskelse for nogle af løbets sprintere.

 

Etapen byder på 198,2 km og er derfor som 2. etape lang efter vanlig Vuelta-standard. Starten går i Escaldes-Engordany i Andorra, og målet er placeret i feriebyen Tarragona på middelhavskysten. Der er tale om en klassisk transportetape, hvor man stor set hele dagen bevæger sig mod syd væk fra Pyrenæerne ned mod vandet. Allerede efter 1 km krydser man grænsen til Spanien, og herefter fortsætter man mod syd gennem faldende terræn, der leder ud af bjergene. Først i byen Pons efter 72,8 km flader det kortvarigt en anelse ud, og efter en lille bakke venter dagens eneste kategori 3-stigning Alto de Belltall (13 km, 2,8%), der mere er en jævn opkørsel end en reel bakke.

 

Toppen nås efter 132 km, og herefter falder det stort set hele vejen ned til kysten. Undervejs venter et lille plateau omkring byen Valls, der er kendt fra Volta a Catalunya, og hvor den indlagte spurt kommer efter 167,8 km. Herefter forsætter man det sidste stykke ned til kysten. Når man rammer Tarragona venter et sandt mylder af rundkørsler på de sidste 10 km. Med 4200 m igen drejer man til højre, og herefter venter yderligere to sving i rundkørsler omkring 3 km-mærket, hvorfra det begynder at stige svagt. Efter at være kørte lige igennem to rundkørsler, skal man til venstre i en tredje ved den røde flamme, hvorefter to relativt skarpe sving følger hurtigt efter hinanden. Med 450 m igen skal man til venstre i endnu en rundkørsel, og herefter stiger det med 2,5% op til mål.

 

Etapen byder på i alt 1740 højdemeter.

 

Tarragona har i de senere år primært været startby, men i 2013 var man mål for en etape, hvor Philippe Gilbert ganske overraskende vandt en spurt, der af mange sprintere blev kritiseret for at være meget sværere, end løbsbogen angav. I 2000 vandt Abraham Olano en enkeltstart i byen, mens Volta a Catalunya var forbi i 2011, hvor Samuel Dumoulin vandt en massespurt.

 

 

 

 

Vejret

Der er en grund til, at Tarragona er kendt som en ferieby. På denne tid af året er vejret fremragende, og det er også tilfældet tirsdag, hvor der venter masser af solskin og en temperatur på 28 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd, hvilket betyder, at det bliver en meget lang dag med konstant modvind. Først i svinget med 4,2 km igen drejer man ind i sidevind, og det vil der være på den resterende del af etapen.

 

Analyse af 3. etape

Egentlig synes vi, at vi efter så mange år efterhånden har fået en ganske god fornemmelse af Chris Froomes kørefacon, men det sker, at han tager os på sengen. Det gjorde han i sandhed i dag. Hvert eneste år har han haft samme strategi i Vueltaen, nemlig at køre defensivt og vente på enkeltstarten. Selvom han i år havde givet udtryk for, at han var langt stærkere end tidligere, troede vi, at det ville blive samme mønster i år. Da de fleste af favoritterne kom fra Touren med stor usikkerhed om formen, var vi derfor temmelig sikre på, at dagens etape ville blive kørt defensivt, og at mange ville være tilfredse med at se benene an. Vi tog imidlertid så grueligt fejl!

 

Vi ved jo godt, at Froome er en gudsbenådet væddeløber, der sjældent forpasser en chance for at vinde tid, men i Vueltaen har det altid været anderledes i årets øvrige løb. I år er det imidlertid tydeligt, at alt er forandre i forhold til tidligere år. Da han for et par uger siden begyndte at udsende tweets, der viste, hvordan han trænede hårdt i bjergene, blev det klart, at det ikke var uden grund, at han i år har kørt så lidt, så defensivt og så (relativt) ”svagt” i foråret. Han har hele tiden gjort det klart, at det i år skal være med den Tour-Vuelta-double, og at Vueltaen derfor er et langt større mål end tidligere. Intentionen var at komme så frisk som muligt ud af Touren, og han kørte i Frankrig med et halvt øje på Spanien også.

 

Den tilgang har tydeligvis båret frugt. Der er en verden til forskel på den Froome, der i 2014, 2015 og 2016 lod alle rivalerne køre fra bunden af Vueltaens mange stigninger og derefter kørte enkeltstart til toppen for at begrænse sit tab inden enkeltstarten. I dag blev det allerede fra bunden af La Rabassa klart, at Froome havde planer om mere end blot at følge med. Da han sendte - en i øvrigt ekstremt imponerende Salvatore Puccio frem for at lægge pres på rivalerne, sendte han det første varselsskud, og da Diego Rosa øgede farten nær toppen, blev det klart, at løbet skulle være hårdt. Derefter var det supertalentet Gianni Moscon, der, nøjagtigt som han gjorde for Landa i Burgos, fik feltet til at eksplodere på sidste stigning. Efter en kort føring fra Mikel Nieve gik Froome herefter selv i offensiven og viste dermed, at han er klar fra start.

 

Udkommet blev en førertrøje - i øvrigt kun fordi han igen viste sin årvågenhed ved at samle tre bonussekunder op i den indlagte spurt - men tidsgevinsterne afspejler ikke den styrke, han viste på etapen. Rivalerne skal prise sig lykkelige for, at han ikke kunne komme af med Esteban Chaves. Havde colombianeren måttet slippe, er det meget sandsynligt, at Froome var kørt hjem til en solosejr.

 

Selvom det altså ikke endte med den store tidsgevinst, må Froome alligevel være meget tilfreds med udkommet. Han fik vist, at han sammen med Chaves pt. er løbets stærkeste rytter, og uagtet den uventede offensiv var dagens primære mål helt sikkert at kunne gøre status over sin form. Den evaluering faldt positivt ud, og hvis ikke man anså Froome som løbets store favorit for 24 timer siden, er der al mulig grund til at revurdere - ikke mindst i lyset af udsigten til 40 km enkeltstart og af Skys stærke mandskab. Eneste minus var, at Wout Poels viste overraskende svaghed og ikke længere kan bruges som noget markant våben. Der er dog ingen grund til at afskrive hollænderen for tidligt. Han er notorisk kendt for sin ustabilitet og sine dårlige dage, og historien har lært os, at han som regel skal bruge en uges til eller to på for alvor at finde de bedste bjergben.

 

Forud for løbet havde vi gjort Esteban Chaves til en af Froomes to hovedudfordrere, men vi indrømmede også, at der ingen garanti var for succes for colombianerne. Hans optakt har mildt sagt været speciel, men der var alligevel flere ting, der indikerede, at noget stort kunne være i vente. Først og fremmest har han en friskhed, som ingen af de øvrige favoritter kan matche, og det er altid det element, der betyder allermest i Vueltaen. Dertil kommer, at hans historik viser, at han som regel er flyvende, når han har fået en grand tour i benene, og efter den anonyme Tour, der kunne bruges til at bygge formen op, er det tydeligt, at den tendens bliver bekræftet denne gang. Selvom han historisk har tabt lidt niveau i den tredje uge, er der alle mulig grund til at tro, at han denne gang ikke trættes i samme omfang som tidligere, og han fremstår i den nuværende situation som Froomes måske farligste rival.

 

Hans store problem er imidlertid de 40 km enkeltstart, der betyder, at han skal sætte Froome med to-tre minutter i bjergene. Det bliver næsten en umulig opgave, men han kan glæde sig over, at holdet i dag viste fin kollektiv styrke. Adam Yates bekræftede desværre vores formodning om, at han stadig ikke helt er på niveauet fra sidste års Tour, men han kom dog fint hjem. Det samme gjorde den ellers meget trætte Simon, der positivt overgik vores forventninger. Vi tror stadig, at sidstnævnte ret hurtigt ”dør”, men foreløbig har Orica tre mand, der kan sætte Sky under pres. Den mangfoldighed af muligheder benyttede de så flot sidste år, og det kan vi vente os mere af denne gang - ikke mindst fordi de også har en yderst formstærk Jack Haig at benytte.

 

Den anden store rival er naturligvis fortsat Vincenzo Nibali, der endte som dagens store vinder trods en mindre krise på sidste stigning. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan alt er gået italienerens vej hidtil i løbet, og han kunne ikke have ønsket sig en bedre start. Ikke blot har han allerede sikret sig den forløsende etapesejr, der betyder, at løbet nu helt sikkert ikke ender som en total fiasko, han er også langt tættere på Froome, end han kunne have ventet. Det indledtes med det overraskende gode holdløb, fortsatte med den uventede gevinst i sidevinden og kulminerede i dag med sikringen af 10 vigtige bonussekunder.

 

Naturligvis viste Nibali visse svaghedstegn på stigningen, men det er fortsat for tidligt at drage forhastede konklusioner. Sky tog mange på sengen med deres voldsomme forcering i bunden, og her betalte Nibali prisen for sit svage hold. Han måtte bruge mange kræfter på at lukke det hul, der tidligt opstod, og det kostede, da Froome senere angreb. Da den korte stigning samtidig ikke passede ham, mangler vi stadig at se, hvad Nibali virkelig kan i direkte konfrontation med sin hovedrival.

 

Desværre viste etapen også, hvorfor Nibali får svært ved at vinde. Allerede tidligt på Rabassa måtte Franco Pellizotti slippe, og ikke meget senere røg også Giovanni Visconti af. Hans to italienske nøglehjælpere er langt fra deres bedste niveau, og det er mildt sagt en katastrofe for Nibali. Hvis han i al fremtid kan ventes at blive isoleret så tidligt, skal han ikke blot bruge unødige kræfter, som det var tilfældet i dag, han får også meget svært ved for alvor at true Froome og et meget stærkt Sky-kollektiv. Det er værd at huske på, at han skal bruge minimum et minut inden enkeltstarten, og derfor kan han ikke tillade sig at køre defensivt.

 

Nibalis og Chaves’ fine præstationer afspejler meget interessant en sjov tendens. Der er en verden til forskel på at køre i sidevind og i bjerge, men alligevel kunne man stort set overføre de tendenser, vi registrerede i går, til dagens etape. I går bemærkede vi, at Nibali, Chaves og Fabio Aru alle så stærke ud i de vindblæste betingelser, og at det så alarmerende ud for Alberto Contador. I dag var det så præcis de tre førstnævnte, der viste sig som tre af de stærkeste efter Froome, mens det gik helt galt for Contador.

 

Det var i det hele taget næsten tragisk at se den spanske stjerne nærmest stå stille til slut. Han havde ganske vist sagt, at hans primære mål var at nyde løbet, men der er ingen tvivl om, at han i det mindste havde forventet at være konkurrencedygtig. I den nuværende tilstand kommer han imidlertid hverken i spil til klassementet eller en stor, heroisk offensiv i bjergene. Der skal markante forbedringer til, hvis ikke de kommende tre uger skal ende som lidt af en lidelseshistorie og ikke den fest, som hele Spanien havde håbet. Heldigvis bliver han som regel bedre og bedre gennem en grand tour, og man kan derfor håbe, at den gamle krop kan svinge sig op til noget stort, når vi rammer de andalusiske og asturiske bjerge senere i løbet.

 

Løbets måske mest interessante spørgsmål for et par dage siden var, hvordan Fabio Aru og Romain Bardet ville være kørende efter en hård Tour. Allerede i går lurede vi, at Aru var stærk, og i dag overgik Bardet langt vores forventninger. Begge er de tydeligvis kommer stærkt ud af den franske grand tour, og de ligner begge seriøse bejlere til podiet. Bardet har samtidig fordel af, at Pozzovivo igen bekræftede, at han er tilbage ved fordums styrke efter sit grimme styrt i 2015, og dermed er Ag2r - også med en formstærk Alexandre Geniez - klar til at sætte Sky under pres. Det store spørgsmål er imidlertid fortsat, om de kan bevare niveauet i den tredje uge, der altid er den sværeste for Tour-rytterne. Heldigvis har de begge en historik, der vidner om, at de som regel kun bliver bedre og bedre i en grand tour. For Astana var det lidt malurt i bægeret, at Miguel Angel Lopez ikke kunne leve op til de høje forventninger, men også colombianeren bliver som regel stærkere med flere løbsdage i benene.

 

Det hold, der må sidde tilbage med de mest blandede fornemmelser, er utvivlsomt BMC. På den ene side kan de glæde sig over, at Tejay van Garderen endelig fik vist, at han stadig kan blande sig med de bedste i bjergene, og at det ikke var uden grund, at han i Polen var nøglemanden bag Dylan Teuns’ samlede sejr, samt at Nicolas Roche igen fik vist, at han om nogen mestrer den vanskelige Tour-Vuelta-double. Begge overgik klart forventningerne, og specielt van Garderen må være opmuntret af de langsigtede perspektiver i lyset af den 40 km lange enkeltstart samt de mindre eksplosive stigninger, der venter senere i løbet.

 

Til gengæld dummede man sig flere gange stort, og det kostede i sidste ende trøjen. Først var man uopmærksomme, da Froome stjal de tre bonussekunder, der i sidste ende var udslagsgivende, og til sidst mistede Roche totalt overblikket. Ireren var på papiret den hurtigste i den sidste lille gruppe, men med et dumt angreb ødelagde han totalt sine chancer for ikke blot at vinde etapen, men også tage de bonussekunder, der kunne have sikret ham trøjen.

 

Listen over tabere er alenlang. Det mest prominente navn er naturligvis Contador, men også for Ilnur Zakarin og Steven Kruijswijk endte løbet som en regulær katastrofe. Begge er måske ikke kendt for deres styrke på korte, eksplosive stigninger, men alligevel havde de helt sikkert håbet på langt, langt mere. Det er naturligvis ildevarslende, men de har dog fortsat muligheder. Med deres større friskhed har de i hvert fald i teorien en fordel i forhold til Tour-rytterne, og samtidig har de begge en historik for at være gode i den tredje uge. Da den sidste del af løbet samtidig passer dem langt bedre, er der fortsat tid til et comeback. Sværere ser det ud for Rafal Majka, der var chokerende dårlig efter hans ellers meget lovende præstation i Polen.

 

Endelig vil vi pege på Quick-Step som et hold, der må sidde med lidt blandede fornemmelser. Først og fremmest mp de helt sikkert være begejstrede for, at David de la Cruz bekræftede det kvantespring, han tog, da han i Burgos kunne matche en meget formstærk Mikel Landa på løbets kongeetape. Det er særdeles løfterigt for en rytter, der allerede to gange i år har vundet på WorldTouren og i teorien bør være en af de allerfriskeste. Til gengæld må skuffelse over Julian Alaphilippes nedtur være stort. Det har hele tiden været usikkert, om etapen ville være for hård for ham, men det må betragtes som temmelig overraskende, at han så tidligt måtte slippe. Dermed er det klart, at franskmanden fortsat betaler prisen for sit ødelagte forår. Heldigvis er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu har han al den frihed, han kunne ønske sig, og det kan kun blive godt, når sportens alsidige supertalent langsomt har fundet formen på en rute, der er spækket med muligheder for ham.

 

Favoritterne

Som altid efter den første bjergetape er det mange ting at fordøje for klassementsrytterne, der helt sikkert har brug for at reflektere over dagens begivenheder. Derfor er det helt sikkert til deres store begejstring, at de har udsigt til en meget let dag i sadlen tirsdag, inden de på onsdag igen skal krydse klinger på en ganske stejl, eksplosiv stigning.

 

4. etape kunne i tilfælde af sidevind have udviklet sig til endnu en nervøs og stressende dag, men det vil næppe ske. Tværtimod er der udsigt til en lang, lang dag med konstant modvind. Det vil sandsynligvis kvæle al form for kørelyst, reducere stressniveauet og gøre det meget nemt at sidde i et formentlig langsomt felt. Derfor er der al mulig grund til at forvente en meget let dag i sadlen og desværre lidt af en langgaber for alverdens cykelfans.

 

Sprinterne har ikke mange muligheder i årets løb, og mange af dem missede endda en af de få i går. De skal ellers gribe alle de chancer, de kan i den første uge, der efter på fredag kun resterer yderligere to sprinteretaper, hvoraf den ene endda har en lille bakke i finalen. Derfor bør der ikke være den store tvivl om, at tirsdag er en dag for de hurtige folk.

 

Forud for løbet har der ellers været lidt diskussion om, hvem der skal kontrollere de flade etaper, ikke mindst fordi det stærkeste sprinterhold, Trek, primært er her for Contador. Med spanierens kollaps er der imidlertid ikke megen tvivl om, at de nu vil køre langt mere for deres to hurtige folk Edward Theuns og John Degenkolb, og derfor vil de formentlig hjælpe til i jagten. Quick-Step burde også give en hånd med, og Aqua Blue har fået styrket selvtilliden. UAE må også tro på Sacha Modolo, og måske Lotto også vil jagte for Jens Debusschere og Cofidis for Jonas Van Genechten. Der burde samlet set være masser af interesse i at føre for de tungeste sprintere, for hvem dette formentlig er bedste chance inden Madrid.

 

Derfor forventer vi en helt begivenhedsfattig etape, hvor et udbrud med deltagelse af Caja Rural og Manzana Postobon vil blive etableret fra kilometer 0. Herefter vil Sky kortvarigt sætte farten, inden en kombination af ovennævnte sprinterhold vil komme frem. De bør i modvinden ikke have problemer med at køre udbruddet ind, og selv får klassementsrytterne vil det formentlig først være til allersidst, at stressniveau vil stige. Her vil der være sidevind i de sidste 4 km, men vi skal ikke forvente splittelser som i går. Dels foregår de i byzone, og dels er vinden slet ikke så kraftig som langs den franske kyst.

 

Spurten er kendetegnet ved to forhold. Først og fremmest er finalen uhørt teknisk, og det vil være altafgørende at være i en god position ved den røde flamme. Derfor betyder et godt lead-out kolossalt meget. Endelig stiger opløbet med 2,5%, hvilket tilgodeser visse sprintertyper.

 

Specielt lead-outet er vigtigt, og i den sammenhæng er der to hold, der skiller sig ud: Trek og Quick-Step. På papiret er Trek dog det stærkeste mandskab, og de har umiddelbart også de to hurtigste folk, der ovenikøbet begge specialiserer sig i at spurte på en stigning. Det store spørgsmål er, hvem de satser på: Edward Theuns eller John Degenkolb. Siden i søndags har de været lidt mere informative om planerne, som tilsyneladende er, at man undervejs på etapen vil drøfte, hvem der skal have chancen. Det var også det, der skete i går, hvor man i sidste ende besluttede sig for at give belgieren sin chance.

 

Det gør det imidlertid næsten umuligt for de stakkels cykeliagttagere at forudse, hvem der er kaptajn. Det eneste, der synes sikkert, er, at de begge vil få muligheder undervejs, og da der ikke er mange chancer senere i løbet, skal de formentlig allerede deles om de godbidder, der er i den første uge.

 

Vi tror mest på, at man tirsdag satser på Edward Theuns. Det har været tydeligt - og Degenkolb har selv indrømmet det - at formen ikke er i top endnu. Helt modsat forholder det sig for Theuns, der har været flyvende siden BinckBank Tour. Man må formode, at Degenkolb kun bliver bedre og bedre, mens Theuns måske får sværere ved at holde niveauet. Samtidig er Degenkolb bedst på lidt hårdere etaper, som venter senere i løbet, og derfor vil det være oplagt at udnytte Theuns’ momentum. Da belgieren samtidig elsker at spurte på en bakke - bare tænke på hans spurtsejr i sidste års Belgien Rundt - må han være det bedste kort. Får han chancen, vil han sidde bagerst i det bedste tog med Degenkolb og specielt Koen De Kort, løbets vel bedste lead-out man. I denne finale bør det gøre forskellen, og derfor sætter vi pengene på Theuns.

 

Vores næstbedste vinderbud er paradoksalt nok John Degenkolb. Ganske vist er tyskeren ikke i topform, men i denne finale er det holdstyrken, der er det vigtigste. Hvis tyskeren sidder bagerst i Trek-toget, har han alle forudsætninger for at vinde i en finale, der selvfølgelig er langt mere teknisk, end han foretrækker, men til gengæld har et stigende opløb, som han elsker. Degenkolb er normalt hurtigste mand i dette felt, og derfor vil han blive svær at slå, hvis Trek giver ham det perfekte lead-out.

 

Holdet, der kan true Trek, er Quick-Step, der virkelig viste klassen i går. Toget med Bob Jungels, Niki Terpstra, Julian Alaphilippe og Yves Lampaert mangler måske lidt topfart i forhold til Trek, men overgår til gengæld klart amerikanerne i rå styrke. Dermed har Matteo Trentin alle forudsætninger for at få et godt lead-out, og det kan slet ikke udelukkes, at Lampaert og Trentin er først igennem sidste sving. Trentin har været i storform siden løbet i London og viste i Burgos og i går, at han spurter fremragende. Et stigende opløb tiltaler ham endda, og derfor kan det meget vel blive til endnu en sejr for Quick-Step.

 

Et hold, der har muskelkraften til at udfordre de to favoritter, er Aqua Blue Sport, der ovenikøbet har en formstærk Adam Blythe bagerst i toget. Et stigende opløb er ikke ideelt for den halvtunge brite, men stigningsgraden er dog ganske moderat og ikke får svært for ham. Med Lasse Norman og Aaron Gate har han to stærke folk til at køre sig frem, hvilket betyder alt i denne finale. Derfor kan Blythe sagtens ende med at tage den sejr, han så desperat jagter efter hele fire andenpladser i år.

 

På papiret er Sacha Modolo en af feltets topsprintere, men finalen passer ham ikke helt perfekt. Han er glad for det stigende opløb, og normalt elsker han også en teknisk finale. Her mangler han imidlertid et godt lead-out, og selvom han har Matej Mohoric og Federico Zurlo til at køre sig frem, mangler hans hold muskelkraft. Han kan håbe, at han kan kompensere for det i hurtighed, men det kan blive svært at slå favoritholdene.

 

Bora er efter Majkas nedtur klar til at give Michael Schwarzmann mere større. Sidste år endte han som nummer 2 i en spurt i dette løb, og han bekræftede de lovende takter på den svære første etape. Han er specialist i at spurte på en bakke og har i Patrick Konrad og Christoph Pfingsten et ganske fornuftigt lead-out.

 

En virkelig specialist i at spurte på en bakke er Jonas Van Genechten, der sidste år vandt en etape her netop i en sådan finale. Afslutningen i Tarragona ser god ud for belgieren, der imidlertid ikke altid er helt stabil i sin positionering. Han har dog i Anthony Turgis en fornuftig lead-out man, og han er en af de ryttere med topfarten til at vinde.

 

Tom Van Asbroeck burde også være begejstret for det stigende opløb, og han har generelt været flyvende på det seneste. Det viste han ved at sammen med Simon Clarke at lukke hullet i den vilde finale i går og stadig have kræfter til spurten. Han har et ganske fint hold til at holde sig fremme og er god i positionskampen. Spørgsmålet er, om han også har farten til at vinde.

 

På papiret burde Jens Debusschere være en af de hurtigste, specielt i et stigende opløb. Vi har imidlertid lidt tvivl om belgieren, der generelt positionerer sig for dårligt. Det er ikke bedre af, at toget med Wallays og Marczynski i den grad mangler topfart. Derfor bliver det svært for Debusschere at vinde i en så teknisk finale, selvom han har farten til at gøre det.

 

Topfarten har også Magnus Cort, specielt i et stigende opløb. De tekniske udfordringer er heller ikke et problem for en mand, der positioner sig godt. Desværre er det meget usikkert, om han får lov at spurte. Det gjorde han ikke i søndags, og selvom denne etape vil være mindre stressende, betyder det forhold, at Orica har hele tre mand at beskytte, at det kan blive svært for Cort at få sin chance.

 

Verdens måske bedste til at spurte på en bakke er Juan Jose Lobato. Denne finale er ganske vist lidt for flad, men han er helt sikkert stadig en af de hurtigste. Han store problem er, at finalen er alt for teknisk, og at han er den i særklasse ringeste til at positionere sig. Lobato er helt sikkert hurtig nok til at vinde, men ender sandsynligvis uden for top 10.

 

Det stærke FDJ-tog med de to unge sprintere Daniel Hoelgaard og Lorrenzo Manzin burde også kunne gøre det godt i denne tekniske finale. I går kørte man for Hoelgaard, og morgendagens etape kunne derfor være for Manzin. Han endte dog sidst på dagens etape, og det kan åbne døren for den unge nordmand

 

Endelig vil vi igen pege på Sebastian Molano. Også han har sine bedste resultater i stigende spurter, og han viste på 2. etape, at han kan begå sig i positionskampen, som ellers tidligere har været hans svaghed. Desværre er Manzana Postobon nok trods alt for svage til at give ham den nødvendige støtte i en så teknisk afslutning.

 

Feltet.dks vinderbud: Edward Theuns

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Matteo Trentin

Outsidere: Adam Blythe, Sacha Modolo, Michael Schwarzmann, Jonas Van Genechten

Jokers: Tom Van Asbroeck, Jens Debusschere, Magnus Cort, Juan Jose Lobato, Lorrenzo Manzin, Daniel Hoelgaard, Sebastian Molano

Foto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

Roche om Sanchez: Jeg væmmes

22.08. kl. 15:00 af Christian Berg.

Roche blev meget overrasket, da baskerens positive test blev afsløret over for holdet.

Forud for årets Vuelta a España blev det offentliggjort, at den tidligere olympiske mester, Samuel Sanchez, testede positivt for et væksthormon. BMC-rytteren skulle havde kørt den spanske Grand Tour, men i stedet blev han fjernet fra startlisten og midlertidig suspenderet.

 

Spanierens holdkammerat, Nicolas Roche, har nu været ude at kommentere på dopingoffentliggørelsen. Han har ikke meget til overs for sin suspenderede holdkammerat, og ifølge ireren var han ikke den eneste oprørte rytter på holdet.

 

”Lige før frokost blev vi samlet i holdbussen til en holdmøde. Det sker ofte ved løb, så jeg tænkte ikke så meget over det, indtil sportsdirektøren sagde det. Spørgsmålene startede med det samme, og de fleste tænkte ’hvad fanden’. Efter chokket væmmedes jeg ved det, og der var mange sure ryttere i bussen,” skriver Roche i sin klumme i Irish Independent.

 

Den 33-årige irer kører i år sin første sæson med Sanchez, og han har altid haft positive tanker omkring ham. Roche er dog stadigvæk sur og overrasket over, at baskeren benyttede sig af de ulovlige stoffer.

 

”Man kan ikke vide bare ved at tale med personen, om han doper sig eller ej. Det er ikke sådan, at folk, der bruger doping, taler om det ved morgenmaden og siger, ’gutter jeg har lige taget væksthormon’.”

EKSKLUSIVT

Foto: Cervelo-Bigla

Dansk WorldTour-vinder forlænger: Selvfølgelig sindssyg stolt

22.08. kl. 14:30 af Jesper Johannesen.

21-årige Cecilie Uttrup Ludwig kan allerede juble over, at hun har vundet kvindernes WorldTour for ungdomsryttere, selvom sæsonen langt fra er færdig.

Dansk kvindecykling har taget en fuldstændig enorm udvikling de seneste år. For bare få år siden kom ingen danske kvinderyttere med til VM eller leverede nævnværdige resultater. Nu har Danmark verdensmesteren i landevejscykling, Amalie Dideriksen, og U23 europamesteren både på landevejen og enkeltstart, Pernille Mathiesen. I mountabike har verdensmesteren i XCO og XCM også dansk pas (Annika Langvad). Derudover har der være masser af gode resulater fra de danske juniortalenter både på MTB'en, banen og landevejen.

 
Stensikker WorldTour-sejr
Der resterer stadig fire WorldTour-løb, men danske Cecilie Uttrup Ludwig er allerede nu sikker på, at hun bliver vinderen af kvindernes WorldTour for ungdomsryttere. Uttrup har nemlig 46 point, mens briten Alice Barne kun har 16 point efterfulgt af den danske verdensmester Amalie Dideriksen, som har 14 point.

”Jeg er selvfølgelig sindssyg stolt,” lyder det fra en glad Cecilie Uttrup Ludwig til Feltet.dk.

Cecilie Uttrup har ført ungdomskonkurrencen allerede fra årets første WorldTour-løb, Strade Bianche. Hun mistede dog trøjen i andet løb, da hun ikke stillede til start. Det gjorde Amalie Dideriksen, som overtog trøjen, men allerede i tredje løb tog Cecilie Uttrup den tilbage og har haft den lige siden.

”Jeg er bare glad for at have opnået at vinde den her ungdomstrøje. I starten var det kanonfedt at have trøjen, men det var ikke et mål. Jeg skulle lære at blive en bedre cykelrytter, læse cykelløb rigtigt både taktisk og teknisk," påpeger talentet. 

Kvindernes WorldTour blev indført i 2015 og består af de 20 største cykelløb. WorldTouren omfatter store løb som Flandern Rundt, Amstel Gold Race, Liege-Bastogne-Liege, Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España. 

"Trøjen blev et mål for holdet"
Selvom ungdomstrøjen ikke var et mål for Cervélo-Bigla, så udviklede tingene sig positivt. Cecilie Uttrup leverede det ene gode resultat efter det andet, og pludselig kunne både holdet og holdkammeraterne se, at danskeren rent faktisk kunne vinde WorldTouren.

”Jeg fik flere og flere point. Til sidst blev det også et mål for holdet. Det har været en helt vild opbakning, som jeg har oplevet. Det er fedt med fire WorldTour-løb tilbage at kunne sige, den er hjemme.”  

Cecilie Uttrup Ludwig skal køre WorldTour-løbet i Plouay i weekenden, men det betyder ikke så meget for hende, hvor stort hun vinder WorldTour-ranglisten.

”For mig betyder ikke så meget, hvor stor marginen bliver. Det er mere æren i at få lov til at sige, at man har vundet trøjen og den prestige, som følger med.”

Efter Plouay retter danskeren fokus på VM i Norge, som køres i september måned. Hele syv danske ryttere er kvalificeret til linjeløbet, mens det også kan forventes, at Cecilie Uttrup skal køre enkeltstarten. 
 

Tre ting har gjort udslaget
Der hersker ingen tvivl om, at Cecilie Uttrup Ludwig har taget et kæmpe spring udviklingsmæssigt i 2017, men hvad er der sket?

”Det ene er, at jeg har trænet rigtig rigtig godt hen over vinteren. Det er enormt vigtigt med god base, fordi den her sæson har været rigtig lang,” tilføjer det danske talent, som blandt andet brugte vinteren på træningslejre i Spanien.

”Det andet er, at jeg får løn for at cykle. Det gør også, at man ikke skal arbejde i et supermarked eller lignende. Man kan fokusere 100 procent på at cykle.”

”Sidst, men ikke mindst, har jeg bare lært sindssygt meget hos Cervélo Bigla, hvor jeg har masser af erfarne ryttere omkring mig. Jeg har lært meget på træningslejre, og Thomas Campana (holdets manager, red.) har været i gamet i en livs alder. Han lærer mig stadig meget.”

Bliver hos Cervelo-Bigla i 2018
Cecilie Uttrup fylder 22 år i morgen og kan fejre det med, at hun fortsætter endnu et år hos Cervélo-Bigla, og dermed bliver holdkammerat med to danskere, da Emma Norsgaard kommer til holdet, og Marie Vilmann også fortsætter på holdet.
 

”Jeg fortsætter hos Cervélo-Bigla,” understreger Cecilie Uttrup Ludwig og bekræfter, at hendes holdkammerat Marie Vilmann også bliver på holdet i 2018 trods en længere skadepause. Vilmann startede også foråret godt, men har døjet med en skade i akillessenen.


”Marie og jeg er gået hen og blevet vanvittig gode venner, så hun er ikke længere ’bare’ en holdkammerat. Det er hårdt at se, at hun ikke kan gøre det, som hun elsker - at cykle.”

Danskeren understreger også, at den positive udvikling allerede startede sidste år, da hun kom ind på det daværende BMS-Birn (nu Team VeloCONCEPT Women). 

”Jeg fik rigtig mange løb sidste år. Cervélo har bare flere penge, men hvis jeg var blevet, så tror jeg stadigvæk, at jeg havde udviklet mig. Jeg tror bare, det har taget ekstra fart hos Cervélo,” slutter Cecilie Uttrup Ludwig. 

Stillingen i WorldTour ungdomskonkurrencen lige nu
1 Cecilie Uttrup Ludwig - Cervelo Bigla 46
2 Alice Barnes - Drops 16
3 Amalie Dideriksen - Boels Dolmans 14
4 Lisa Klein - Cervelo Bigla 12
5 Anna Christian - Drops 10
6 Lotte Kopecky - Lotto Soudal Ladies 10
7 Nikola Noskova - Bepink Cogeas 8
8 Sofia Breggin - Astana 8
9 Juliette Labous - Team Sunweb 8
10 Floortje Mackaij - Team Sunweb 8

 

Foto: Sirotti

Valverde på cyklen igen

22.08. kl. 14:15 af Jørgen Nielsen.

Man kan ikke holde en god mand nede. 37-årige Alejandro Valverde sidder på cyklen igen efter det grimme styrt på den indledende enkeltstart i Tour de France. Og han satser på at nå at deltage i årets sidste WorldTour-løb.

Lørdag den 1. juli var ikke en god dag for den erfarne spanske rytter fra Murcia. Han havde ikke kørt mange kilometer af den indledende enkeltstart i Düsseldorf, der var starten på årets Tour de France, da forhjulet forsvandt under ham på den regnvåde gade, og Valverde fortsatte uden cykel hen over det glatte underlag på vej mod barriererne. Resultatet var en brækket knæskal og masser af knubs. Veteranen fra Movistar var ude af løbet stort set, inden det var startet, og de efterfølgende rapporter fra lægerne fik mange til at frygte, at Valverdes karriere muligvis var slut.

 

Heldigvis er det ikke gået så galt. I dag, godt 50 dage efter styrtet i Tyskland, fortæller catalanske medier, at Valverde igen træner i Murcia-området.

 

Ifølge den catalanske avis El Periodico satser Alejandro Valverde oven i købet på at nå at gøre comeback endnu i 2017. Målet skulle være en deltagelse i det nye kinesiske løb Guangxi Tour, der debuterer på WorldTouren fra den 19. til 24. oktober.

Foto: Sirotti

Mørkøv skifter til Quick-Step

22.08. kl. 13:07 af Christian Berg.

Den 32-årige dansker har skrevet under på en toårig kontrakt med det belgiske storhold.

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at Alexander Kristoff skifter til UAE Team Emirates. Derfor var der spekulationer om, at danske Michael Mørkøv ville følge sin kaptajn og gode ven til holdet fra de Forende Arabiske Emirater, men det kommer ikke til at ske.

 

Den 32-årige dansker har nemlig skrevet under på en kontrakt med Quick-Step Floors, som han skal køre for i de næste to sæsoner. Han satser stærkt på at kunne hjælpe holdets helt store profiler til mange sejre i den kommende sæson.

 

”Jeg har altid været interesseret i dette hold, og da Patrick (Lefevre, red.) kom med et tilbud for de næste to år, kunne jeg ikke afslå det. Det er et hold, man beundrer og altid kigger på i løbene som konkurrerende rytter. Det vigtigste er dog, at holdet altid får det bedste ud af alle ryttere, og ryttere i min alder har også forbedret sig på dette hold, så jeg tror, at dette skifte kan forbedre mig som rytter,” siger Mørkøv til holdets hjemmeside.”

 

”Jeg er meget begejstret over holdets sammensætning for de næste sæsoner især med Gaviria og Viviani, da jeg tror, jeg kan hjælpe dem begge meget i spurterne. Over de sidste år har jeg bevist, at jeg er blandt feltets bedste leadout-mænd, og det er en rolle, jeg vil forbedre mig i.”’

 

Michael Mørkøv, der er tidligere verdensmester på banen, opnåede sit største resultat på landevejen i 2013, da han vandt en etape i Vuelta a España. Han har i alt stillet til start i syv Grand Tours, ligesom han har kørt 18 monumenter. Det er blandt andet den store erfaring, der har gjort ham interessant for Quick-Step Floors.

 

”Vi har fulgt Michael i noget tid nu, da han har vist sig at være en af de bedste hjælperyttere i feltet. Han er en erfaren og hårdtarbejdende rytter, der altid giver 110 procent for holdet og giver alt på vejen. Jeg er sikker på, at hans tilføjelse til holdet bliver en win-win situation for alle parter, og at vi vil udvikle et solidt og succesfuldt forhold.”

Foto: Sirotti

Dansk juniorlandshold udtaget til sidste VM-test

22.08. kl. 12:58 af Christian Berg.

Selvom GP Rüebliland står uden for Nations Cuppen, har landstræneren stadig etape- og klassmentsmål.

I næste weekend køres UCI-etapeløbet GP Rüebliland for herrejunior, hvor Danmark stiller med et stærkt hold bestående af seks ryttere. Det er rytternes sidste chance for at overbevise juniorlandstræner Henrik Simper om, at de skal med til VM i Bergen.

 

Løbet foregår i Schweiz og køres fra den første til tredje september. Det består af tre kuperede etaper med en del højdemeter og en kort men kuperet enkeltstart. For Henrik Simper er løbet mest en forberedelse eller VM-optakt, hvor ryttere i udkanten af truppen får mulighed for at vise, hvad de kan i et terræn, der minder om VM-ruten i Bergen

GP Rüebliland ikke er et Nations Cup-løb, og juniorlandstrænerens fokus er derfor ikke på resultatet. Alligevel er ambitionerne stadig store, da måelt er at komme i top tre på en etape og i det samlede klassement. VM-truppen, der består af seks ryttere, er næsten på plads, men de seks ryttere har stadig muligheden for at imponere landstræneren og sikre sig en af de sidste VM-pladser. 

De seks ryttere, der er udtaget til GP Rüebliland, er:

Jacob Hindsgaul, Team Herning Junior
Mattias Skjelmose, Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde Junior
Mathias Larsen, Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde Junior
Ludvig Wacker, Team Børkop Cykler-Carl Ras Roskilde Junior
Peter Haslund, Team Pythonpro.com-VeloWear
Sander Andersen, ABC Junior

Foto: Sirotti

AG2R forlænger med trio

22.08. kl. 11:55 af Benjamin Lillelund.

Alexis Vuillermoz, Mikael Cherel og Gediminas Bagdonas fortsætter alle tre hos AG2R.

Der bliver lystigt offentliggjort holdskifter på dette tidspunkt af året, og samtidig bliver kontraktforlængelser også annonceret. Nu kan AG2R meddele, at Alexis Vuillermoz, Mikael Cherel og Gediminas Bagdonas bliver på det franske mandskab.

 

Vuillermoz og Cherel får deres kontrakt udvidet med to år, mens Bagdonas er på holdet i næste sæson.

 

”Jeg er tilfreds med, at holdets rygrad er blevet konsolideret for de næste sæsoner. Det er vigtigt for holdets overordnede, sportslige udvikling,” siger holdmanager Vincent Lavenu ifølge Cyclingnews.com.

 

AG2R har også forlænget med Romain Bardet, François Bidard, Pierre Latour, Oliver Naesen, Ben Gastauer og Axel Domont, mens de har skrevet kontrakt med Tony Gallopin og Clément Venturini.

Foto: Sirotti

Majka tabte håbet: Jeg havde en dårlig dag

22.08. kl. 11:04 af Benjamin Lillelund.

Rafal Majka var ikke på toppen og blev kørt agterud i Vueltaen.

Mens der var størst fokus på, at Alberto Contador smed alle klassementsdrømmene på gårsdagens første bjergetape i Vuelta a España, led Rafal Majka også et alvorligt knæk på denne front.

 

Den polske Bora-hansgrohe-rytter tabte nemlig hele 2.35 minutter og ligger nu nummer 29 i klassementet.

 

”Jeg havde en rigtig dårlig dag. Jeg kunne mærke det helt fra starten af, og jeg led allerede på den første stigning. Det var en hård dag for mig, men jeg kæmpede videre, for der er stadigvæk langt til Madrid, og de fleste favoritter vil have en dårlig dag i løbet,” siger Rafal Majka ifølge Cyclingnews.com.

 

”Men vi tabte stadig værdifuld tid, og det bliver svært at komme tilbage fra det tidstab, jeg har fået nu,” forklarer han.

 

For to år siden sluttede Rafal Majka som nummer tre i Vuelta a España.

Foto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Van Garderen: Det er et godt sted at være

22.08. kl. 10:20 af Benjamin Lillelund.

Tejay Van Garderen er endelig på vej til at kæmpe med i klassementet igen.

For tre og fem år siden endte Tejay Van Garderen som nummer fem i Tour de France, men siden da har amerikaneren haft svært ved at præstere på topniveau i klassementet. Noget kan dog tyde på, at den 29-årige rytter er på vej tilbage.

 

På gårsdagens førstebjergafslutning sad Tejay Van Garderen nemlig med de største favoritter hjem, og sammenholdt med BMC’s sejr på holdtidskørslen gør det, at han nu ligger han nummer fire i klassementet med to sekunder op til Chris Froome.

 

”Jeg synes, hver dag er som et endagsløb. Holdtidskørslen var nervøs, sidevind i går (i forgårs, red.) og allerede i dag (i går, red.) med de høje bjerge. Jeg tror, mig og Nicolas Roche har vist, at vi er klar til klassementskampen, selvom der er tre uger tilbage,” siger Van Garderen ifølge Cyclingnews.com.

 

”Vi viste, at vi kører godt sammen som hold. Det ville have været fedt at tage den røde trøje, men jeg er kun to sekunder bagud efter et par hårde etaper, og vi har allerede tage tid på nogle rivaler. Det er et godt sted at være,” tilføjer Van Garderen.

 

Tejay Van Garderens bedste resultat i Vuelta a España er en 35. plads tilbage i 2010.

Foto: A.S.O.

Bardet: Jeg måtte kæmpe hårdt

22.08. kl. 09:43 af Benjamin Lillelund.

Romain Bardet måtte slide for at få kontakt til Chris Froome og undgå tidstab i Vueltaen.

På gårsdagens etape i Vuelta a España så det ud til, at Chris Froome og Esteban Chaves kom afgørende væk i finalen, men på nedkørslen fik Romain Bardet og Fabio Aru tilslutning.

 

De endte dog med at få yderligere selskab, da de gik i stå på den sidste kilometer. Så vandt Vincenzo Nibali etapen, mens Bardet kom ind som nummer fire.

 

”Jeg var overrasket over, at forfølgergruppen kom tilbage til os. Før det kørte jeg godt. Jeg var ikke i en god position på den sidste stigning, så jeg måtte kæmpe hårdt for at komme tilbage til Froome,” siger Romain Bardet i en pressemeddelelse.

 

For første gang nogensinde deltager Bardet i en Grand Tour, som ikke er Tour de France, og hans anden deltagelse i en sådan en i år er startet fint.

 

”Jeg er ret tilfreds med, hvordan Vueltaen er startet for mig. Jeg har det godt. Jeg kan ikke vente på, hvad der kommer,” erklærer Bardet.

 

Romain Bardet ligger nummer ti i klassementet, 48 sekunder efter førertrøjeindehaver Chris Froome. 

Foto: Charlotte le Fevre

Viviani: Vil ikke have den samme sæson igen

21.08. kl. 21:52 af Benjamin Lillelund.

Elia Viviani vil sikre sig ikke at blive holdt ude, og derfor forlader han Team Sky.

På Team Sky satser man notorisk udelukkende på klassementet i Grand Tours, og netop af den grund har sprintere altid haft svært ved at få chancer på den største scene.

 

Netop det var Elia Viviani udsat for, da der ikke var plads til ham i Giro d’Italia, som han ellers havde satset stort på, og det blev for meget for den spurtstærke italiener, som ved årets udgang skifter til Quick-Step Floors.

 

”Jeg vil ikke have en ny sæson som i 2017. Næste år vil jeg gerne køre Giroen og andre løb, som Team Sky ikke kunne garantere mig,” siger Elia Viviani til Cycling Weekly.

 

”Sky var vigtig i forhold til mine ni sejre for to år siden og mine sejre sidste år, men jeg ville ikke have endnu et år som 2017, hvor jeg ikke kan have muligheden for at opnå de mål, jeg har.”

 

Nu skal Elia Viviani som bekendt erstatte Marcel Kittel på Quick-Step Floors, og det skifte ligger der mange overvejelser bagved.

 

”Jeg havde tre gode år på Team Sky, og jeg ville ikke skifte til hvilket som helst hold. Det skulle være et kvalitetshold. Det var svært at forlade Team Sky, for det er et af de bedste hold i verden, men Quick-Step er et ideelt hold for sprinterne, og den chance ville jeg ikke lade gå forbi,” forklarer Viviani.

 

Elia Vivianis største resultat til dato er en etapesejr i Giro d’Italia for to år siden. For to uger siden vandt italieneren sølv til EM i Herning.

Foto: Sirotti

Dimension på rov hos Cannondale

21.08. kl. 21:19 af Benjamin Lillelund.

Dimension Data har skrevet kontrakt med hollænderen Tom-Jelte Slagter.

Der er gang i offentliggørelserne af skifter, og nu kan Dimension Data annoncere, at de henter Tom-Jelte Slagter, som forlader Cannondale-Drapac efter fire sæsoner.

 

Den 28-årige rytter slog for alvor igennem på den internationale scene, da han vandt klassementet i Tour Down Under i 2013 og en etape i Paris-Nice året efter, men de senere år har han haft svært ved at levere resultat.

 

Således har Slagter de sidste to år bare vundet en etape i Tour Haut Var og Tour of Austria. Nu forsøger han så at genstarte karrieren hos Dimension Data.

 

”Jeg er meget glad for at være en del af Dimension Data de næste år. Jeg havde fire gode år på mit nuværende hold, men jeg føler, at det er tid til nye udfordringer,” siger Tom-Jelte Slagter i en pressemeddelelse.

 

”Dimension Data har en vidunderlig vision, og jeg tror, det er det ideelle hold for mig at opnå resultater og udvikle mig som rytter med de mål, holdet har,” forklarer Slagter.

 

Dimension Data har til den nye sæson indtil videre også hentet Louis Meintjes, Nickolas Dlamini og Julien Vermote.

Foto: Sirotti

Contador: Jeg følte mig virkelig svag

21.08. kl. 20:41 af Benjamin Lillelund.

Alberto Contadors klassementsambitioner i Vueltaen er næsten forsvundet efter bare én bjergetape.

Efterhånden er det flere år, siden Alberto Contador sidst var på det niveau, som første ham til syv Grand Tour-sejre, og i dag beviste spanieren endnu en gang, at han gør klogt i at indstille karrieren efter Vuelta a España.

 

På den første bjergetape mistede Contador nemlig fuldstændig kontakt og smed hele 2.33 minutter til de øvrige favoritter. Det endda, selvom Contador tidligere har udtalt, at hans tal har været bedre end nogensinde.

 

”Jeg havde det rigtig dårligt. Jeg kunne allerede mærke det på La Rabassa. Jeg ved ikke, hvad der skete med mig, men jeg følte mig virkelig svag. Selv da vi kørte relativt roligt, havde jeg svært ved at følge med,” erkender Alberto Contador i en pressemeddelelse.

 

”Jeg besluttede at fortælle Peter (Stetina, red.), at vi bare skulle så godt igennem dagen som muligt og vente nogle dage med at konkludere noget. Jeg håber, at det her bare er en dårlig dag, måske på grund af den manglende løbsdeltagelse,” uddyber Contador.

 

Contador vil nu evaluere på dagens begivenheder, så han kan afslutte sin karriere på bedst mulig vis.

 

”Det vigtigste er nu at restituere og prøve på at finde grunden til, hvorfor jeg havde en så dårlig dag. Under alle omstændigheder vil jeg nyde denne Vuelta. Det er her, jeg har slappet mest af i min karrieren, og jeg nyder det til fulde,” konstaterer den 34-årige rytter.                 

 

Alberto Contador ligger nu nummer 30 i klassementet med 3.10 minutter op til Chris Froome.  

Druivenkoers - Overijse(1.1) 23/08-23/08

GP Stad Zottegem(1.1) 22/08-22/08

Commonwealth Cycling Clas...(2.1) 24/08-27/08

Tour du Poitou Charentes,...(2.1) 22/08-25/08

Druivenkoers - Overijse(1.1) 23/08-23/08

Commonwealth Cycling Clas...(2.1) 24/08-27/08

GP de Plouay - Lorient Ag...(1.WWT) 26/08-26/08

Ötztal Pro Classic(1.1) 26/08-26/08

Omloop Mandel-Leie-Scheld...(1.1) 26/08-26/08

Trofeo comune di Vertova ...(1.1) 26/08-26/08

Bretagne Classic - Ouest-...(1.UWT) 27/08-27/08

Schaal Sels(1.1) 27/08-27/08

Trofeo Emilio Paganessi(1.1) 27/08-27/08

Boels Rental Ladies Tour(2.WWT) 29/08-03/09

Tour of Alberta(2.1) 30/08-04/09

Grand Prix Rüebliland(2.1) 01/09-03/09