Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Dagens nyheder

Foto: Feltet.dk

Casper Pedersen 4’er I Luxembourg

27.05. kl. 19:26 af Jacob F. H. Petersen.

Giant-Castelli viste sig endnu engang flot frem i Fleche du Sud, da Casper Pedersen blandede sig med de hurtigste på dagens etape og tog en fjerdeplads. Rasmus Quaade fastholder sin samlede fjerdeplads. 

Endnu en dag i Luxembourg og endnu en hæsblæsende etape for Giant-Castelli holdet. De valgte i dag at sende Nicklas Amdi Pedersen med i morgenudbruddet, der kørte efter 25 kilometer. Her sad der i alt 10 mand, og Giant-Castelli kunne dermed sidde forrest i feltet og passe på Rasmus Quaade, mens løbet blev kontrolleret fra andre sider.

 

Udbruddet blev stille og roligt kørt ind igen, og så skulle det hele afgøres i en spurt. Her fik Casper Pedersen placeret sig lidt uheldigt, men han kom stærkt frem og endte som nummer fire. Mamyr Stash(Lokosphinx) viste sig som dagens hurtigste mand og tog etapesejren. Rasmus Quaade kom ind syv sekunder efter vinderen og forsvarede sin fjerdeplads. Casper Pedersen havde følgende kommentarer til sin fjerdeplads:

 

"Jeg timede min spurt lidt dårligt, og jeg havde ikke så gode ben, så jeg kunne ikke nå udenom. Jeg er ikke så rutineret i massespurten, og jeg har taget en del med herfra, som jeg kan lære af. Med lidt mere erfaring kan jeg måske blive rigtig god til det tekniske og taktiske omkring det at køre en massespurt," sagde Casper Pedersen.

- Jeg har stolt af at køre med i toppen, selvom jeg allerede har en sejr her. Det er vigtigt for mig at vise, at det ikke bare var en enlig svale, man et resultat af at jeg har et godt niveau.

 

Rasmus Quaade reflekterede efter etapen over sine muligheder for at avancere samlet, og han ser ikke de store muligheder for at komme helt op på podiet.

 

"Jeg tror, det bliver svært at avancere samlet i morgen, men rytterne fra førertrøjens hold har brugt mange kræfter, blandt andet Riccardo Zoidl, som ligger nummer tre og vandt i går. Man kunne håbe på, at han er træt, og hans trøje viste i hvert fald, at han havde svedt meget salt."

 

"Jeg vil gerne på podiet, så jeg håber, at den bliver mere splittet i morgen, og at nummer to kun er tre sekunder fra førertrøjen gør, at der måske kan ske noget. Men hvis det ikke lykkes at komme højere op, vil jeg også være rigtig glad for en samlet top fem," afsluttede Quaade.

 

I morgen afsluttes Fleche du Sud med en 144 kilometer lang etape, hvor der umiddelbart kunne være udsigt til endnu en massespurtsafslutning.

 

Foto: Sirotti

Optakt: 21. etape af Giro d’Italia 2017

27.05. kl. 18:47 af Emil Axelgaard.

En medrivende finale på sidste bjergetape skabte et scenarium forud for den sidste enkeltstart, som arrangørerne ikke kunne have ønsket sig bedre. På de knap 30 helt flade kilometer i Milano er alt åbent, når Nairo Quintana og Tom Dumoulin går ind til en stor duel om den samlede sejr i den italienske grand tour, hvor også alle tre podiepladser er i spil, og den lille colombianer i princippet kan ende på alle placering i top 5. Og samtidig er der en gruppe specialister, der alle drømmer om at vinde en af løbets mest prestigefulde etaper. En medrivende søndag venter!

 

Ruten

Ikke siden dramaet i 1989 har man i Tour de France gjort brug af en afsluttende enkeltstart, og også Vueltaen har gradvist bevæget sig væk fra ideen, der kun kortvarigt blev taget frem fra gemmerne i 2014. I de to øvrige grand tours er det næsten altid sprinterne, der får det sidste ord, men i Italien har man været mindre konservative. I de år, hvor man er sluttet i Milano, har man ganske vist som regel haft en sprinteretape på sidste dag, men da løbets afsluttende målby er flyttet en del i de senere år, har vi ganske ofte haft en enkeltstart på sidste dag. Det var senest tilfældet under stor dramatik i 2012, hvor Ryder Hesjedal stjal sejren fra Joaquim Rodriguez i Milanos gader. Faktisk var det i de år den foretrukne model, idet den sidste etape var en tidskørsel hvert år mellem 2008 og 2012, måske mest mindeværdigt i 2009, hvor Denis Menchov styrtede iført maglia rosa i Roms gader. I år har man i forbindelse med jubilæet ønsket en ekstra spektakulær afslutning, og det har man opnået ved igen at gøre brug af en enkeltstart og ved igen at slutte i Milano, løbets historiske hjemby. Ovenikøbet har man med en distance på 29,3 km designet en etape, der er lang nok til, at intet er givet, før løbets førende rytter er sikkert over stregen i Milano.

 

De 29,3 km bringer rytterne fra en spektakulær start på Formel 1-banen i Monza nord for Milano ind til afslutningen på den smukke Piazza Duomo foran Domkirken, et af Italiens mest ikoniske bygningsværker. Indledningsvis kører man en omgang på den flade motorsportsbane, inden man bevæger sig ud af anlægget til den første mellemtid, der tages efter 8,8 km.

 

Herefter sætter man kursen mod sydvest og byens centrum. Efter et par sving rammer man en lang, lige vej, der falder ganske let. Først ved dagens anden mellemtid, der kommer efter 17,4 km, venter der igen et par sving, og her bliver det næsten helt fladt. Med 2 km bliver vejene betydeligt smallere og ruten mere teknisk. Der venter således to sektioner med flere 90-graders sving i rap. Den første af disse kommer med 5 km til mål og den sidste på de sidste 1000 m. Med 400 m igen rammer man brosten, inden en blød kurve leder ind på den 150 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

 

Milano er den by, der oftest har været besøgt af Giroen. Det skete senest i 2015, hvor Iljo Keisse snød sprinterne på sidste etape. I 2012 vandt Marco Pinotti en enkeltstart, og det samme gjorde David Millar i 2011. Mark Cavendish var den sidste sprinter, der vandt her tilbage i 2009, hvor byen imidlertid blev besøgt midt i løbet og ikke på sidste dag. Pinotti vandt også en enkeltstart i 2008, mens Maximilano Richeze tog en spurtsejr i 2007 (efter diskvalificeringen af Alessandro Petacchi). Også Robert Förster (2006), Alessandro Petacchi (2004 og 2005), Mario Cipollini (2001 og 2002) samt Mariano Piccoli (2000) har vundet spurtsejre i byen i dette årtusinde, mens Serguei Gonchar vandt en enkeltstart i 2003. Den første vinder i byen var Beni i første udgave i 1909.

 

 

 

 

 

Vejret

Det gode vejr varer ved helt frem til slutningen. Søndag byder igen på flot solskin og en temperatur på hele 29 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra syd. Det betyder, at rytterne vil have modvind stort set hele vejen efter den indledende tur på Monza-banen. Alle ryttere vil have identiske forhold.

 

Analyse af 20. etape

Hvis løbsdirektør Mauro Vegni ved rutepræsentationen i oktober var blevet bedt optegne hans ideelle scenarium forud for løbets sidste enkeltstart, er det ikke utænkeligt, at han havde forestillet sig en situation, hvor en stærk enkeltstartsrytter var ca. 1 minut efter en lille klatrer med to mellemgode enkeltstartsryttere klemt inde mellem de to. På den måde ville både den samlede sejr og alle podiepladser være i spil, og dermed ville scenen være sat til en medrivende finale.

 

Efter dagens drama må Vegni næsten knibe sig selv i armen. Med en lille tidsgevinst til Nairo Quintana, Thibaut Pinot og Vincenzo Nibali blev afstanden til Tom Dumoulin øget akkurat så meget, at Quintana kan gøre sig håb om at holde hollænderen bag sig. Colombianeren kan imidlertid ikke vide sig sikker på noget, da han også kan risikere at tabe podiet. Ganske vist synes det urealistisk, at Pinot og Nibali på en helt flad rute kan holde Dumoulin bag sig, men det er ikke utænkeligt, at de kan gå forbi Quintana. Dermed er alle tre pladser i top 3 i spil - og man kan end ikke udelukke, at Ilnur Zakarin på en god dag kan sikre sig en af de eftertragtede positioner.

 

Dumoulin må være dagens mest lettede mand. For 24 timer var der en reel frygt for, at han var på vej mod et sammenbrud, og risikoen for et reelt kollaps som i Vueltaen i 2015 var overhængende. Allerede på Monte Grappa var det imidlertid tydeligt, at der var en verden til forskel på de ben, han havde i går, og på det overskud, han havde i dag. Trætheden er tydeligvis sat ind, og han er ikke i nærheden at være den rytter, han var på Stelvio for et par dage siden, men i dag forsvarede han sig som en mester. Med samme kløgt og ro som i 2015 og tidligere i løbet på Oropa og Blockhaus gik han aldrig i panik, men holdt sit eget tempo. Han havde en perfekt allieret i Bob Jungels, der er samme dieselmotortype og derfor havde en interesse i et stabilt tempo. Dermed fik han vist, at han kan gennemføre tre uger uden at knække, hvilket er helt afgørende for de spørgsmål, der har hvilet over hans fremtid som grand tour-rytter. Ganske vist kunne han ikke opretholde samme niveau, men uanset udfaldet i morgen har han i dag vist, at han kan vinde adskillige tre uger lange etapeløb i fremtiden - og var det ikke for et lille maveproblem, havde han i dag været sikker på sejren.

 

Etapen bekræftede det, vi allerede havde set i går: at alle favoritterne er helt på grænsen. Som vi bemærkede i sidste optakt, er det ikke usædvanligt, at de sidste bjergetaper ikke gør den store forskel, fori alle er så mærkede, at de ikke har punch i stængerne, men det har været ekstra udtalt i dette løb. Kun Ilnur Zakarin, Thibaut Pinot og Domenico Pozzovivo synes at have haft en smule større friskhed end de øvrige klassementsryttere, mens Quintana og Nibali i dag måtte mobilisere al deres klasse for at presse de sidste sekunder ud af benene inden enkeltstarten.

 

I virkeligheden var det måske Bob Jungels, der - som altid i den tredje uge - var den friskeste, idet han flere gange overgik sig selv på stigninger, der egentlig burde have været for svære, og viste sig stærkere end en normalt langt bedre klatrer som Adam Yates. Det vil nu sikre ham sin anden hvide trøje i træk, hvilket lover godt for hans fremtid, hvor han har potentiale til at udvikle sig i Dumoulins fodspor og kan udnytte sin store motor til at blive lidt af en grand tour specialist. Omvendt har Yates været en af løbets store skuffelser, der slet ikke har kunnet leve op til de lovende takter, han viste i sidste års Tour.

 

Er Dumoulins sejr så sikker? Kigger man alene på udfaldet af 10. etape, er det oplagte svar et rungende ja. Her massakrerede hollænderen rivalerne og distancerede Quintana så eftertrykkeligt, at simpel matematik tilsiger, at han på 29,3 km sagtens kan spise den nødvendige tid. Ovenikøbet har han på denne rute et større fortrin i forhold til den lille colombianer. Ganske vist vil han også selv foretrække ruten til 10. etape, men sammenlignet med Quintana er det klart, at det flade terræn favoriserer ham endnu mere.

 

Man skal imidlertid være meget forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af det, der skete for næsten to uge siden. Der er løbet meget vand igennem åen siden da, og al historik fortæller, at enkeltstarter i den tredje uge af grand tours handler om friskhed og mindre om enkeltstartsevner. Derfor ser man tit meget overraskende udfald på etaper som disse, og der kan vendes helt rundt på det normale hierarki. Det vil næppe blive mindre udtalt i et løb, hvor de fleste synes at være ramt af en næsten historisk træthed.

 

Alligevel er det svært ikke at have Dumoulin som storfavorit. Ganske vist er hollænderen træt, men Quintana er måske i virkeligheden mere mærket. Dertil skal lægges, at colombianeren trods sine ellers betydelige fremskridt i kampen mod uret har kørt meget skuffende enkeltstarter i de seneste grand tours, og han har traditionelt haft det svært på de helt flade ruter. Denne er endda let faldende, og kraftforskellen på simpelthen være så stor, at han ikke kan matche en specialist som Dumoulin. Om hollænderen også vinder etapen, er måske mere uklart, men i teorien burde han ikke få problemer med at vinde løbet samlet.

 

Det gør til gengæld Thibaut Pinot og Vincenzo Nibali. Begge - specielt Pinot - har før kørt habile enkeltstarter, men det har altid været på vanskeligere ruter. Denne er alt for fld, og det vil være en mndre sensation, hvis de kan holde Dumoulin bag sig. Til gengæld er specielt Pinot så stærk i kampen mod uret - og franskmanden er også mere friske - at de begge kan gøre sig drømme om at kunne gå forbi Quintana. Dermed kan den lille colombianer i teorien ryge helt ned som nummer 4 - måske nummer 5, hvis Zakarin har en superdag på en rute, der ellers ikke passer ham. Et forsigtigt bud vil være, at Dumoulin vinder løbet foran Pinot, Quintana og Nibali, men det vil være modigt at drage skråsikre konklusioner i en situation, hvor alle er helt på grænsen.

 

Favoritterne

Det store spørgsmål forud for sene enkeltstarter i grand tours er altid, om etapesejren går til en specialist eller en klassementsrytter. Normalt har sidstnævnte i kraft af deres bedre restitutionsevne et overtage, og de dominerer som regel de øverste positioner. Disse flade enkeltstarter sidst i Giroen har imidlertid ofte været en anelse anderledes. Således er de betydeligt fladere end dem, man som regel finder i grand tours, og derfor har de ofte været domineret af specialister. Således har vi i de senere år set folk som David Millar og Marco Pinotti sejre, mens klassementsrytterne er kommet til kort.

 

Denne rute favoriserer måske i endnu mere udpræget grad specialisterne. Milano er kendt som en flad by på Po-sletten, og derfor er det et indlysende faktum, at enhver afslutningsetape i byen vil være flad som en pandekage. Det er også tilfældet for denne enkeltstart, der heller ikke er særlig teknisk, før man når finalen. Da det endda falder let, er den skræddersyet til de store specialister. Det bør i sig selv pege på, at etapen vindes af en af disse.

 

Nu forholder det sig imidlertid således, at to af løbets førende specialister, Dumoulin og Jungels, samtidig er to af de største specialister, og selvom de begge foretrækker mere kuperede ruter, er de også på etaper som denne, blandt verdens bedste. Samtidig er specialistfeltet ikke imponerende, og derfor kan det sagtens ende med, at traditionen bliver brudt.

 

På papiret er Dumoulin den største specialist, men der er specielt én mand, der kan true ham. Vasil Kiryienka har ganske vist ikke haft megen succes på enkeltstarter udenfor VM i de senere år, men i grand tours er han altid stærk. Det skyldes først og fremmest, at hans dieselmotor kræver relativt lange distancer, og dem finder man kun ved de store mesterskaber og i de tre uger lange etapeløb. Derfor er det ikke uden grund, at han eksempelvis vandt enkeltstarten i Giroen for to år siden.

 

Kiryienka er altid en lidt af en joker. Ofte bliver han bedre og bedre gennem et langt løb, men han har også haft nogle ret spektakulære kollaps, hvor han næsten ikke kan træde en bule i en blød hat og er faldet for flere tidsgrænser. I dette løb ser han imidlertid frisk ud. Han kørte helt fantastisk for Landa på kongeetapen, og siden da er det tydeligt, at han har sparet på kræfterne til netop denne etape, der må være hans helt store mål. Samtidig har han den fordel, at han foretrækker de helt flade tonserruter modsat Dumoulin, der helst vil have et par bakker og nogle sving. Det er ikke tilfældigt, at Kiryienka blev verdensmester på den helt flade rute i Richmond, og at han vandt sølv på den endnu fladere rute i Doha. Modsat Dumoulin har han kunnet spare sig i de seneste dage, og han har i år kørt sine bedste enkelstarter i flere sæsoner. Derfor tror vi, at hviderusseren vinder.

 

Hans værste rival er naturligvis Tom Dumoulin. Selvom han foretrækker mere kuperede etaper, er han bestemt ikke dårlig på flade ruter heller. Han har således vundet adskillige flade enkeltstarter i sin karriere, eksempelvis i Giroen sidste år, og han er fuldt ud i stand til at tage kampen op med Kiryienka. Han var i en klasse for sig på 10. etape, nøjagtigt som han var det i Touren sidste år og på en flad rute i Vueltaen for to år siden. Alt afhænger imidlertid af hans friskhed. Det er tydeligt, at han har gravet ekstremt dybt de sidste to dage, og i dagens finale var det tydeligt, at der ikke var mere tilbage. Således tabte hans gruppe på de sidste kilometer tid til en gruppe med lettere ryttere, og det siger meget om, hvor mange kræfter han har brugt. På den anden side viste etapen også, at han ikke er helt færdig endnu, og at han stadig har et vist overskud. Med Giro-sejren som en mulig gevinst kan han måske give sig lidt ekstra, og det kan gøre forskellen.

 

Jos van Emden har udviklet sig til en af verdens allerbedste ryttere på korte, flade enkeltstarter. Han har haft det lidt sværere på de lange distancer, men også det synes han nu at være kommet efter. Han kørte således i top 10 til VM sidste år, og han blev nummer 8 på den første enkeltstarter, de både burde have været for lang og for kuperet. Denne rute er som skræddersyet til ham - i hvert fald, hvis den var halvt så lang - og han synes at være kommet ganske godt gennem bjergene. Hvis han rammer sit topniveau, er han uden tvivl i stand til at vinde denne etape.

 

Bob Jungels kører sjældent de bedste enkeltstarter i ugelange etapeløb, hvor hans dieselmotor ikke er blevet varm. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i grand tours, hvor han netop kan drage fordel af sin fabelagtige restitution. Nu får han endelig chancen for at køre en enkeltstart i den tredje uge, hvad vi er mange, der længe har ventet på. Hans præstationer på de seneste etaper vidner om, at han er langt friskere end hovedparten af feltet. Den flade rute passer ham ikke ideelt, men med sin friskhed kan han sagtens slå de bedre ryttere.

 

Michael Hepburn har efter et par år med fokus på banen, nu blikket stift rettet mod landevejen. Det har haft en markant effekt på hans styrke og hans enkeltstarter. I år har han vist en hidtil uset holdbarhed på stigninger, og han har kørt ganske godt i bjergene i dette løb. Hvor han tidligere blev sat af som en af de første, har han denne gang været fremme langt senere. Dertil kommer, at han kørte en flot 13. plads hjem på den kuperede rute på 10. etape. Han er imidlertid i sit es på de helt flade ruter, hvilket han viste med 3. pladsen i Tirreno. Han havde foretrukket en kortere distance, men han bør være en af de stærkeste i dette terræn.

 

For en uges tid siden var Luis Leon Sanchez flyvende og lignede igen den rytter, der for et par år siden var en sand sejrsmaskine. I de seneste dage synes han imidlertid at kunne mærke trætheden, og han har slet ikke været lige så stærk på de seneste etaper. Præstationen på 19. etape vidner imidlertid om, at han ikke er helt død endnu, og han må være motiveret til at bygge videre på det flotte resultat fra 10. etape. Han har traditionelt kørt meget gode enkeltstarter i den tredje uge af grand tours, og hvis han stadig har lidt friskhed bør han gøre det godt på denne rute.

 

Tobias Ludvigsson har ikke haft et helt stabilt løb. Han har haft dage, hvor han har været langt fremme i bjergene, men han har også haft etaper, der gået helt galt. Han viste imidlertid på 19. etape, at han stadig har noget at skyde med. I det seneste års tid har han forbedret sin enkeltstart markant og er endelig ved at indfri sit potentiale. Således blev han sidste år nummer 3 på den lange enkeltstart i den tredje uge af Vueltaen. Denne powerrute burde passe ham fint, og han bør være i stand til at tage kampen op med de bedste.

 

Jan Barta har i de senere år ikke kørt enkeltstarter på sit tidligere niveau. Han er imidlertid altid bedst sent i en grand tour, hvor hans dieselmotor for alvor kommer til sin ret. Det er ikke uden grund, at han kørte et brag af en enkeltstart på næstsidste etape af Touren i 2015, og også i dette løb er han bare blevet bedre og bedre. Den flade rute passer ham fint, og han har helt sikkert et topresultat i benene.

 

For et par dage siden så Andrey Amador meget træt ud, men i dag rejste han sig på forbilledlig vis. Hvis han stadig har lidt at køre med, vil han være motiveret efter at levere et sidste resultat. Han har sjældent kørt gode enkeltstarter uden for grand tours, men i Giroen er han altid stærk. Selvom han foretrækker kuperede ruter, har han før vist, at han kan gøre det godt i fladt terræn også.

 

Silvan Dillier og Chad Haga er ikke deciderede specialister, men de er begge habile i kampen mod uret. Dertil kommer, at de begge har vist ganske stor friskhed, og specielt Dillier imponerede på løbets kongeetape. Også de havde foretrukket mere kuperede ruter, men de bør have en vis power på denne etape. De vinder ikke, men et topresultat er muligt.

 

Blandt klassementsrytterne er der ikke mange specialister. Bedst mulighed for at gøre det godt - udover Jungels og Dumoulin - har Thibaut Pinot og Bauke Mollema. Pinot har udviklet sig til specialist, men kun på mere kuperede ruter. På den anden side har han lidt mere friskhed end mange andre. Mollema har siden skiftet til Trek forbedret sig voldsomt i kampen mod uret og kørte blandt andet i San Juan sit livs flade enkeltstart. Også han har følt, at formen er i bedring, og derfor kan han måske levere et topresultat.

 

Marcin Bialoblocki vandt i 2015 en choksejr på en tilsvarende rute i Polen Rundt og leverede senere en toppræstation til VM. I de seneste to år har han imidlertid været meget langt fra samme niveau, og han har endda haft det meget svært i bjergene. Alligevel er han lidt af en dieselmotor, som i teorien burde kunne gøre det godt på en flad enkeltstart sidst i en grand tour.

 

Endelig vil vi pege på en anden dieselmotor, Ruben Plaza. Som altid har spanieren ramt formen sidst i en grand tour, og han har været modbydeligt stærk i de seneste dage. Han er ikke specialist, men når han er opsat, kører han hæderligt i kampen mod uret. Med den nuværende form er en top 10 muligt.

 

Også Jeremy Roy, Manuel Quinzziato, Gorka Izagirre, Stef Clement, Marcin Bialoblocki, Ilnuar Zakarin og Tejay van Garderen kan gøre det godt, men de kommer ikke til at køre med om topplaceringerne.

 

Feltet.dks vinderbud: Vasil Kiryienka

Øvrige vinderkandidater: Tom Dumoulin, Jos van Emden

Outsidere: Bob Jungels Michael Hepburn, Luis Leon Sanchez, Tobias Ludvigsson, Jan Barta

Jokers: Andrey Amador, Silvan Dillier, Chad Haga, Thibaut Pinot, Bauke Mollema, Marcin Bialoblocki, Ruben Plaza

Foto: Martin Nørgaard og Dennis Boutrup

Riwal på defensiven i An Post Rás

27.05. kl. 18:42 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Uheld forhindrede Nicolai Brøchner i at køre om etapesejren på dagens An Post Rás-etape, hvor hans hold i stedet fokuserede på at forsvare Troels Vinthers samlede placering.

Syvende etape i An Post Rás blev en anonym en af slagsen for Riwal Platform Cycling Team, der inden i dag havde fået en rytter i top 10 på fem ud af løbets første seks etaper.

 

I dag blev danskerne dog ramt af uheld midt i finalen.

 

”Vi forsøgte at holde Troels [Vinther] i klassementet - og det lykkedes. Men strategien med at køre spurt for [Nicolai] Brøchner fik et afgørende knæk, da han punkterede med 16 kilometer tilbage,” siger sportsdirektøren Michael Blaudzun til holdets hjemmeside.

 

”Vi fik ham ganske vist op igen, da der manglede otte kilometer, men var afhængig af andre, hvis udbruddet skulle køres ind. Og det lykkedes jo desværre ikke.”

 

I stedet blev det så Daan Meijers (Delta Cycling Rotterdam), der tog sejren foran holdkammeraten Jan-willem Van Schip og Regan Gough (An Post Chain Reaction). Jonas Aaen (Riwal Platform) blev dagens bedste dansker med en 20. plads, mens Troels Vinther kom ind på hjul af holdkammeraten og dermed ikke tabte tid til klassementskonkurrenterne.

 

Danskeren ligger dermed fortsat på fjerdepladsen, 4.26 efter løbets førende rytter, inden løbets sidste etape. 

Foto: tourdesfjords.no/Szymon Gruchalski

Veyhe hentet på stregen i ny Boasson Hagen-sejr

27.05. kl. 18:16 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Torkil Veyhe kørte i dag endnu en fantastisk etape i Tour des Fjords, da han som den sidste overlevende fra morgenudbruddet tog andenpladsen efter Edvald Boasson Hagen.

Torkil Veyhe (coloQuick-CULT) har virkelig ramt formen i Tour des Fjords, hvor han på første etape tog fjerdepladsen fra morgenudbruddet. I dag var han så igen med på de tidlige fremstød, og som den stærkeste i morgenudbruddet var han lige ved at holde Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) og feltet bag sig på en meget hård etape. 

 

Der gik mange kilometer og megen tid, inden morgenudbruddet slap væk på dagens Tour des Fjords-etape, og det gjaldt derfor om at være både stærk og klog, hvis man ville væk fra feltet. Det var Torkil Veyhe (coloQuick-CULT) heldigvis - færøingen slap væk sammen med Gijs Van Hoecke (LottoNL-Jumbo) og Kevin Van Melsen (Wanty-Groupe Gobert), og det skulle vise sig at være et forsøg, der holdte.

 

Efter 50 kilometers kørsel nåede udbruddet op på syv minutters forspring, og så skulle det heller ikke blive til mere for de forreste, der stille og roligt begyndte at blive trukket ind. Selvfølgelig ønskede flere af de hurtige herrer at køre om etapesejren, men Veyhe udmærkede klassementsplacering var nok også en del af forklaringen på feltets tempo - coloQuick-CULT-rytteren tilbragte meget af dagen i den virtuelle førertrøje.

 

Veyhe fik da også hentet en del bjergpoint på den kuperede rute, som gjorde, at feltet på vej ind mod finalen var nede på omkring 50 mand. Blandt dem var Kasper Asgreen (Véloconcept) på den samlede sjetteplads, men danskeren røg desværre i asfalten med cirka 20 kilometer til mål sammen med holdkammeraten Niklas Eg. Ingen af dem så ud til at have slået sig meget, og heldigvis nåede Asgreen tilbage til feltet igen kort efter.

 

Veyhe viser styrken

Oppe foran var Torkil Veyhe kørt solo, mens en forfølgergruppe med de øvrige ryttere fra morgenudbruddet samt nogle angrebsivrige ryttere nede bagfra havde samlet sig bagved - kun 40 sekunder var der nu mellem grupperne med 10 kilometer til mål. Terrænet var ganske kuperet og ruten teknisk, men samarbejdet fungerede ikke hos forfølgerne, som var så godt som hentet med 4,5 kilometer igen.

 

Her lå Veyhe så alene foran feltet, og med lidt over 30 sekunder ned kunne han reelt begyndte at drømme om etapesejren. Spørgsmålet var, om feltet kunne etablere en reel jagt, for færøingen i front begyndte at se mærket ud - og på en skarp stigning med små fire kilometer til mål kunne det ses, da feltet på kort tid tog 10 sekunder på ham.

 

Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) og August Jensen (Team Coop) var stukket på samme bakke, og selvom angrebet kun vandt dem et par meter på toppen, barberede det yderligere sekunder af Veyhes forspring. Han kørte dog alligevel alene ind på den sidste kilometer, og nede bagved var Boasson Hagen nu hans nærmeste forfølger, da han ahvde sat August Jensen.

 

Med 200 meter til mål kom den norske mester så forbi ham, men med sin fantastiske fightervilje holdt han kæden stram og kørte ind på andenpladsen, få meter foran feltet. Boasson Hagen tog sejren, mens Andrea Pasqualon (Wanty-Groupe Gobert) tog feltets spurt.  

LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Pinot hurtigst på stregen - Dumoulin begrænsede tidstabet

27.05. kl. 17:15 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Thibaut Pinot vandt dagens Giro-etape, mens Tom Dumoulin begrænsede sit tidstab til klassementskonkurrenterne. 

Giro d'Italias sidste bjergetape i denne omgang blev i dag afviklet, og dermed var det også sidste chance for alle dem, der ville tage tid på Tom Dumoulin (Sunweb) inden morgendagens enkeltstart. Det lykkedes for nogle få - deriblandt Thibaut Pinot (FDJ), som vandt etapen - men tidsforskellene var ikke store og hollænderen går derfor ind til Giroens sidste etape som favoritten til den samlede sejr. 

 

Etapereferat

Efter en intens start kom en udbrydergruppe på fem ryttere væk efter 15 kilometers kørsel. Her var der tale om Dylan Teuns (BMC), Matthieu Ladagnous (FDJ), Tom-Jelte Slagter (Cannondale-Drapac), Maxim Belkov (Katusha-Alpecin) og Filippo Pozzato (Wilier Triestina), og gennem godt samarbejde trak de stille og roligt fra feltet.

 

Flere ryttere forsøgte at få sammenslutning til de forreste, men det ville feltet ikke være med på - dermed lå forspringet på under et minut længe, inden de efter små 50 kilometer endelig trak væk og havde 3.50 ned kort tid efter.

 

Roen fortsatte indtil bunden af Monte Grappa, dagens første og hårdeste bjerg. Det blev ramt med 90 kilometer til mål, hvor udbruddet havde små otte minutters forspring, men det skulle der blive skåret en pæn del af i de kommende kilometer.

 

Katusha-Alpecin forcerer på Monte Grappa

Som resultat af en intens positionskamp var feltet nemlig ganske hurtigt decimeret til kaptajnerne og deres stærkeste hjælpere, og i den forbindelse sad Ilnur Zakarin (Katusha-Alpecin) pludselig med gode kort på hånden. Først var det Angel Vicioso og Jose Goncalves (begge Katusha-Alpecin), der forcerede, og siden kom Matvey Mamykin og Robert Kiserlovski (Katusha-Alpecin) også frem for at føre.

 

Det betød, at blandt andre Giovanni Visconti (Bahrain-Merida) og Winner Anacona (Movistar) var blevet sat nede bagved, og da Belkov fra morgenudbruddet lod sig falde tilbage og gav en hånd, var der pludselig favoritter, der kom i problemer. Bauke Mollema (Trek-Segafredo), Adam Yates (Orica-Scott) og Jan Hirt (CCC Sprandi Polkowice) var de største af disse navne, mens flere stærke hjælpere også måtte lade sig sætte.

 

De irregulære procenter mod toppen af stigningen gjorde det dog svært for Katusha-Alpecin at holde forspringet, og kort efter fik førnævnte klassementsryttere kontakt igen - svaghedstegnene var der dog. Davide Formolo (Cannondale-Drapac) var imidlertid ikke til at se i feltet, og han fremstod dermed som den foreløbigt store taber af dagens etape.

 

I udbruddet var Devenyns ved at vise sig som den stærkeste. Mens Belkov var faldet tilbage kunne Slagter og Ladagnous ikke sidde med, og kort inden toppen på Monte Grappa, som blev ramt med 67 kilometer til mål, trak Devenyns fra Teuns, som ikke så ud til at have nogen stor dag. Her lå forspringet til feltet dog kun på omkring tre minutter.

 

Ro hen mod finalen

På den efterfølgende nedkørsel blev det forspring decimeret til to minutter, men ellers skete der ikke det store i de næste mange kilometer. Det lange dalstykke hen mod Giroens sidste stigning, Foza, gjorde, at ingen for alvor ønskede at lægge tryk på. Devenyns og Teuns, som var samlet igen oppe foran, virkede heller ikke til at have specielt travlt - måske meldingerne om det beskedne forspring havde taget luften af dem.

 

Feltet voksede samtidig en del på nedkørslen, hvor blandt andre Formolo var kommet frem igen. Katusha-Alpecins arbejde var dog ikke forgæves, for mange af favoritterne havde blottet sig, og man kunne roligt forvente, at de samme navne ville komme i problemer igen i bunden af Foza-stigningen, som er 14 kilometer lang og stiger med 6,7% i gennemsnit. 11% når den op på ved de stejleste sektioner, men ellers er den ganske stabil over dens mange hårnålesving og smalle veje.

 

Efter en lille kilometer af stigningen var forspringet kommet ned på under to minutter, og nu var det Teuns, der pludselig klatrede bedst af de to forreste - omvendt kunne man også spekulere i, at Devenyns lod sig falde tilbage for at støtte kaptajnen Jungels (Quick-Step). Nede i feltet blev Kiserlovski ramt af en punktering, og det så derfor ud til, at Zakarin skulle køre stigningen lidt mere defensivt, end han havde tacklet Monte Grappa.

 

Sidste chance for klatrerne

I stedet var det Movistar, der med Victor de la Parte og Andrey Amador kontrollerede tempoet. Nairo Quintana udmeldte inden etapen, at han ville have mere tid på Tom Dumoulin inden morgendagens enkeltstart, og i den forbindelse var Foza-stigningen altså sidste chance.

 

De la Partes føringer havde med 24 kilometer og dermed 11 kilometer til toppen endnu ikke resulteret i den store udskilning, men Franco Pellizotti (Bahrain-Merida) var til gengæld blandt dem, der blev sat. Dermed sad Nibali uden hjælperyttere på en dag, hvor også han havde brug for at tage tid.

 

Få hundrede meter efter besluttede Hajen fra Messina sig så for at tage sagen i egen hånd, da han forsøgte sig med en lang og sej forcering. Amador og siden Quintana lukkede hullet, men Nibali fortsatte, og så opstod hullet pludselig lidt længere nede i gruppen. Domenico Pozzovivo (AG2R), Nairo Quintana, Thibaut Pinot (FDJ) og Ilnur Zakarin kom med, mens Dumoulin altså igen var i problemer.

 

En reel krise var der dog ikke tale om, da hollænderen tilsluttede sig gruppen med 23 kilometer til mål, hvorefter gruppen gik lidt i stå igen. Jungels, Mollema, Reichenbach og Hirt var blandt dem, der igen fik tilslutning.

 

Dumoulin presses…

Zakarin kom med det næste angreb, og straks fik han Pozzovivo på hjul. Den lille italiener var ikke meget for at føre, men hullet var nu alligevel skabt. Det inspirerede tydeligvis de øvrige topryttere, for med 21 kilometer til mål kom Nairo Quintanas angreb så endelig. Manden i lyserødt kørte væk sammen med Vincenzo Nibali, og så sad Tom Dumoulins to største konkurrenter pludselig sammen i udbrud.

 

Eventyret var kort efter ovre for Dylan Teuns, som blev hentet og sat af Zakarin og Pozzovivo, og kort efter var det så Quintana-Nibali-duoen, der overhalede ham. I den stod sidstnævnte for størstedelen af føringerne, mens Reichenbach arbejdede hårdt for Pinot nede bagved.

 

Med 20 kilometer til mål måtte han dog slå ud, og så sad samtlige klassementsryttere uden hjælperyttere. Thibaut Pinot gjorde brug af sin schweiziske hjælpers hårde arbejde og lukkede hullet - et stort slag på moralen for Nibali og Quintana, som ikke var kommet ordentligt væk, og så begyndte franskmanden selv at give den gas. Dumoulin og Jungels kæmpede for at lukke hullet nede hos forfølgerne, som var små 20 sekunder efter Zakarin og Pozzovivo i front.

 

… men klarer den

Med 18 kilometer til mål fik Dumoulin og Jungels så lukket hullet til Pinot, Nibali og Quintana, hvor de også trak Hirt, Reichenbach, Mollema og Yates frem. Trioen var dog ikke tilfredse med den status, og så kørte de tre stærke klatrere for anden gang - kunne Dumoulin svare igen?

 

Uforstyrret af alle accelerationerne var Zakarin og Pozzovivo, som var fundet ind i et godt samarbejde og nu sad med over 20 sekunder til Pinot, Nibali og Quintana. Dumoulin-gruppen sad under 10 sekunder bag dem, og det tydede på, at den store hollænder havde godt styr på sagerne - især taget i betragtning af, at der ventede rytterne 13 kilometer på mere eller mindre flad vej efter toppen af stigningen.

 

Med 10 kilometer til mål fik forfølgertrioen sammenslutning med de to forreste, som ikke egnede sig særlig godt til den hurtige nedkørsel, som plateau-stykket startede med. Samlingen var dog ikke godt nyt for de forreste, for samarbejdet begyndte så småt at krakelere, mens alle bortset fra Reichenbach og Hirt tog føringerne ned bagved.

 

Der virkede dog til at være flere kræfter at bruge af hos de forreste, og efter at have været nede omkring 7-8 sekunders forspring, fik de stille og roligt øget til at have lidt mere end 20 af slagsen. Det var på den sidste kilometer helt klart, at de forreste ville holde hjem, og derfra førte Quintana dem hen mod mål - for den lille colombianer handlede det udelukkende om at vinde tid på forfølgerne.

 

Med 200 meter til mål kom Pozzovivo så spurtende forbi, og han fik Pinot med sig. Franskmanden har tidligere vist sig som værende hurtig i en lille gruppe, og det gjorde han igen i dag, da han kom forbi sin italienske konkurrent og tog en flot etapesejr. Zakarin kom ind på andenpladsen, mens Nibali blev tre’er.

 

Dumoulin kørte ind 15 sekunder efter gruppen og måtte dermed indkassere et tidstab på i alt 25 sekunder til Pinot - hollænderen må dog være overordnet tilfreds med etapens udfald, da han nu sidder med gode chancer for at tage det hele på morgendagens enkeltstart. 

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

LIVE nu: Feltet har ramt Giroens sidste stigning

27.05. kl. 16:09 af Emil Axelgaard.

En historisk udgave af Giro d'Italia indledes, når det stærkeste felt i nyere tid fredag giver sig i kast med 21 etaper, der fører dem igennem det meste af Italien. Hver dag kan du følge løbet på Feltet.dk.

I den kommende uge dækker vi efter nedenstående plan. Starttidspunkter for de senere etaper vil blive offentliggjort mandag.

 

16. etape, tirsdag d. 23. maj 2017: Start klokken 13.05

17. etape, onsdag d. 24. maj 2017: Start klokken 13.15

18. etape, torsdag d. 25. maj 2017: Start klokken 13.10

19. etape, fredag d. 26. maj 2017: Start klokken 13.15

20. etape, lørdag d. 27. maj 2017: Start klokken 13.15

21. etape, søndag d. 28. maj 2017: Start klokken 13.15

 

Du kan forberede dig til løbet ved at læse vores analyse af ruten og fem artikler, der gennemgår de 15 største favoritter. Hver dag vil vi tillige have optakter til etaperne. Du finder det hele i menuen til højre.

SÆT ET MANAGERHOLD TIL HVER AF GIRO-ETAPERNE - VIND KONTANTER!

Foto: Muscat Municipality/Paumer/Kåre Dehlie Thorstad

Dumoulin og Kragh forventes at forlænge med Sunweb

27.05. kl. 14:20 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Tom Dumoulin og Søren Kragh Andersen er blandt de ryttere, som i de kommende dage forventes at forlænge med Team Sunweb.

Tom Dumoulin viser i disse dage, at hans Grand Tour-ambitioner er ganske reelle. Med to etaper tilbage af Giro d’Italia er han nemlig stadigvæk manges favorit til at vinde den italienske Grand Tour, og de gode takter, han har vist i løbet, har fået Sunweb-holdet til at handle hurtigt.

 

Ifølge Telesport.nl har en person tilknyttet holdet nemlig fortalt, at der er tale om få dage, inden hollænderen forlænger sin kontrakt med det tyske mandskab, som i forvejen først udløber ved udgangen af 2018. Den nye kontrakt skulle sikre samarbejdet i yderligere tre år, altså til og med 2021.

 

Skulle Dumoulin alligevel vælge at takke nej til kontrakten, kommer han ikke til at mangle tilbud fra andre tophold. Team Sky skulle nemlig være blandt de interesserede parter.

 

”Jeg har fulgt Tom i mange år, og jeg er meget imponeret. Det, som han nu viser i Giroen, har været længe undervejs, og dette bekræfter blot, hvad han er i stand til,” siger holdmanageren Dave Brailsford til limburger.nl.

 

”Måden, han håndterer det pres, han pålægges, er et tegn på modenhed, og hans væremåde er slet ikke noget problem. Det er forfriskende, at han siger, hvad han mener - verden har allerede nok politisk korrekte type, så han skal bare være sig selv,” afslutter Brailsford og hentyder dermed blandt andet til Dumoulins forhåbninger om, at Quintana og Nibali ikke slutter på Giro-podiet.

 

Søren Kragh blandt vigtige hjælpere

En stor profil som Dumoulin har dog også brug for et stærkt hold bag sig, og det er Sunweb-ledelsen også ved at sikre. I første omgang går det ud på at forlænge kontrakterne med nogle af holdets nuværende og fremtidige nøgleryttere, og den kategori sættes Søren Kragh Andersen åbenbart i.

 

Danskeren, hvis kontrakt udløber ved slutningen af året, skulle nemlig være en mand, som tyskerne meget gerne holder på - yderligere to års samarbejde er tilsyneladende det, der for tiden forhandles om.

 

Også Wilco Kelderman og Sam Oomen, som man vil beholde indtil udgangen af 2020, samt Laurens Ten Dam, hvis planer om et karrierestop efter årets Tour de France man gerne vil udsætte, ses gerne som en del af 2018-truppen.

Foto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari

Danske topresultater i Ukraine

27.05. kl. 14:00 af Nikolaj Corfitz Jensen.

To UCI-løb blev i går og i dag afholdt i Ukraine, og de endte med henholdsvis dansk andenplads og sejr.

Det har været nogle gode dage for DCU-holdet Aura Energi-CK Aarhus, der er draget til Ukraine for at køre cykelløb. I gårsdagens Horizon Park Race for Peace viste Jakob Frandsen (Aura Energi-CK Aarhus) nemlig tænder, da han kom afsted i finalen sammen med Vino-Astana Motors-rytteren Nikita Sokolov og Mykhaylo Kononenko (Kolls Cycling Team), som endte med at stikke af fra de to øvrige og tage sejren.

 

Frandsen spurtede sig til andenpladsen foran sin kasakhiske konkurrent, mens Nils Nyborg Broge (Aura Energi-CK Aarhus), som havde siddet med Frandsen inden den endelige udskilning, var stærkeste i den efterfølgende gruppe og dermed tog fjerdepladsen.

 

"Vi er pavestolte. Drengene hjælper hinanden fra start til slut og alle kan være tilfredse med en imponerende indsats mod nogen af Østeuropas bedste kontinentale mandskaber. Og det, som Lau og Frandsen leverer i udbruddet, ja, det behøver vel ikke nogen nærmere forklaring," siger sportsdirektøren Michael Hvilsted til holdets hjemmeside.

 

I dagens ukrainske UCI-løb, Horizon Park Race Maidan, var det imidlertid en helt tredje dansker, der præsterede, nemlig Rasmus Ginnerup (Aura Energi-CK Aarhus). Han viste sig som værende den hurtigste i en massespurt efter et hårdt og hektisk løb, men han mener selv, at hans styrke ikke var den primære årsag til sejren.

 

”Jeg har ikke helt fattet, at jeg lige har vundet et UCI-løb. Men én ting ved jeg - hvis de andre hold havde et tog, som det, vi leverede i dag, så havde de været meget svære at slå," indrømmer Ginnerup.

 

Den sidste afdeling af Horizon Park Race-serien køres i morgen, hvor det altså igen kan blive interessant at holde øje med de danske ryttere.  

 

Top tre fra Horizon Park Maidan:

1. Rasmus Esmann Ginnerup - Aura Energi-CK Aarhus 2:33.40

2. Gregorz Stepniak - Wibatech 7r Fuji s.t

3. Dzmitry Zhyhunou

Foto: A.S.O.

Optakt: GP de Plumelec-Morbihan

27.05. kl. 13:29 af Emil Axelgaard.

Mens Giro d’Italia går ind i sin afgørende weekend, går en anden vigtig konkurrence også ind i en vigtig fase. Både lørdag og søndag byder på store løb i den prestigefulde Coupe de France, og GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer ofte en tilbagevenden til konkurrence for mange af Frankrigs bedste ryttere. Først gælder det lørdagens løb i Plumelec, hvis finale er skræddersyet til eksplosive puncheurs.

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle med rytter, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

 

Coupe de France havde en ganske travl periode i april, hvor ikke færre en seks løb blev afviklet på bare tre uger. Siden da har der været en længere pause, mens fokus i Frankrig har været på etapeløbet 3 Dage ved Dunkerque. Sidste uges GP de la Somme var en mulighed for at komme i gang med endagsløb igen, og i denne weekend er al opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

 

GP de Plumelec er det første af de to løb og er som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men siden 2006 har det haft dets nuværende navn, Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

 

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det afsluttes på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 6,5% over 1800 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog er, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

 

Det forhold, at løbet slutter på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor er det et stort mål for mange af de ryttere, der eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. I løbet af de seneste fem år har Julien Simon og Samuel Dumoulin hvert vundet to gange, og Alexis Vuillermoz har taget en enkelt sejr, og det siger meget om, hvem der kan begå sig i denne finale. Sidste år tog Ag2r en dobbelt sejr med Dumoulin og Vuillermoz, der slog Arthur Vichot i spurten. De vender begge tilbage igen i år, hvor de atter er oppe mod Vichot, som drømmer om at vinde løbet for første gang.

 

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1800 m, 6,5%), der har gjort GP de Plumelec berømt, og stigningen vil igen spille en nøglerolle i 2017-udgaven af løbet. På de 182 km skal rytterne op over stigningen ikke færre end 13 gang på det, der vil være en meget hård dag i sadlen.

 

Løbet både starter og slutter i Plumelec og kan inddeles i tre dele. Først skal rytterne ud på en relativt flad rundstrækning på 52,2 km, inden de kører op ad stigningen til mål for første gang. Dernæst gælder det seks omgange på en 13,9 km lang rundstrækning, der har en lille stigning midtvejs, inden rytterne kører ned til bunden af nøglestigningen, som igen leder op til mål. Den sidste del af løbet udgøres af seks omgange på en kortere 7,7 km lang rundstrækning, der undgår den lille bakke fra den store rundstrækning. I stedet består den af nedkørslen fra Cote de Cadoudal samt et kort fladt stykke og den 1800 m lange stigning.

 

Ruten er den samme, som er blevet benyttet i de seneste år.

 

 

 

 

Vejret

Efter et par regnfulde dage i Bretagne bliver vejret smukt. Således får rytterne solskin og kun enkelte skyer. Temperaturen vil være 23 grader, og der vil være en svag til let vind fra sydvest. Det give modvind på første del af rundstrækningerne og medvind på anden del. Der vil være sidemodvind frem til bunden af bakken, hvorefter der vil være medvind.

 

Favoritterne

Historien viser, at GP de Plumelec altid bliver afgjort i en sidste spurt på Cote de Cadoudal. I år er det meget svært at forestille sig, at det vil være anderledes. For det første er vejrbetingelserne fremragende, og det betyder, at løbet næppe hører til blandt de mest selektive udgaver. Mere vigtigt er det, at fire af de stærkeste hold, FDJ, Ag2r, Direct Energie og Cofidis, alle har så store specialister i en finale som denne, at de vil arbejde for, at de eksplosive puncheurs skal slås om sejren. Derfor peger alt på, at det er sådan, det igen år vil ende.

 

Finalen er en klassiker, som alle kender, og det er en sjov størrelse, der er åben for flere forskellige typer. Således har en stærk sprinter som Samuel Dumoulin vundet flere gange, men løbet er også blevet vundet af Alexis Vuillermoz, der normalt skal bruge stejlere bakker for at vinde. Til EM sidste år vandt Peter Sagan, men også en meget mindre fyr som Daniel Moreno var på podiet. Det gør løbet ganske åbent.

 

I år kan vi glæde os til en af de meste interessante udgaver. Det skyldes, at stort set alle de franske specialister i netop denne type afslutning vil være til start, og de fleste af dem har endda haft en ganske god sæson. Det gør det til et endnu mere åbent slag end normalt, og scenen er derfor sat til et meget spændende løb.

 

Vinderkandidaterne er mange, men vi vil pege på Jonathan Hivert som manden, der skal slås. Franskmanden har haft et par rædselsår, men nu er han endelig tilbage på det niveau, der gjorde ham til så stort et talent i sine unge dage. Han blev nummer 3 sammenlagt i Tour de Yorkshire, hvor han viste sin alsidighed ved både at blive nummer 3 i en massespurt på en lille bakke og på den meget svære kongeetape, hvor han vandt spurten i en mindre gruppe bag de to forreste. Senest tog han den samlede sejr i Vuelta a Castilla y Leon efter at have vundet kongeetapen på La Camperona, et modbydeligt bjerg, der burde have været alt for svært for ham. Det vidner om, at han måske er i sit livs form, og det gør ham meget farlig i en finale, der er som skræddersyet til ham. Hans problem er, at hans hold er relativt svagt, men handler det om benene på den sidste bakke, tror vi ikke, at Hivert kan slås.

 

Julien Simon er dobbelt vinder af løbet og var på podiet hvert år fra 2012 til 2015. Sidste år måtte han skippe løbet, men hans historie siger alt om, hvor stærk han er i denne finale. Hans form er lidt usikker, da han har haft en længere pause, men som regel er han kommet stærkt ud til dette løb. I år har han lagt sidste års problemer bag sig, og han har været lige så stærk som i 2015, hvor han var flyvende. Specielt i Circuit Cycliste Sarthe var han stærk på kongeetapen, og er han på samme niveau her,bliver han svær at slå.

 

Sidste år var Arthur Vichot ikke langt fra sejren, men han måtte se sig slået af et meget stærkt Ag2r-mandskab. Han viste imidlertid, at han har poweren til at vinde i en finale, der også på papiret passer ham storartet. I år har han måske haft sin hidtil bedste sæson, og det gør ham til en oplagt vinderkandidat. Det store spørgsmål er hans form, idet han har haft en længere løbspause, og han kan derfor være en anelse rusten

 

Også Samuel Dumoulin er dobbelt vinder, og han stiller endda til start som forsvarende vinder. Sidste år var han flyvende på denne tid af året, hvor han tog adskillige sejre. Desværre har han ikke helt været lige så skarp i år, og der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at han er på samme niveau som i 2016. På den anden side har han haft tid til at forbedre formen frem mod en weekend, der må være et stort mål for ham, og er han virkelig tilbage, er han måske den allerhurtigste i en finale som denne.

 

Ag2r har i Alexis Vuillermoz en anden tidligere vinder. Sidste år kørte han lead-out for Dumoulin, men endte alligevel på andenpladsen. I år kan rollerne meget vel være byttet rundt, og den endelige fordeling aftales sikkert først under selve løbet. Normalt vil man mene, at finalen ikke er helt stejl nok til Vuilllermoz, men med to top 2-placeringer på to år har han vist, at han er i stand til at vinde.

 

Finalen er også helt perfekt for Mauro Finetto, men det store spørgsmål er, hvilken form han har. Således var han som vanligt meget stærk i årets første måneder, men siden da har han været langt fra sit bedste niveau. Nu har han imidlertid haft et par uger uden løb, og han plejer at komme stærkt tilbage efter en træningsperiode. Er han tilbage på 100%, kan han vinde i en finale som denne.

 

Laurent Pichon fører Coupe de France efter en fantastisk start på året. Desværre har han ikke helt været på samme niveau siden da, og han leverede senest en skuffende præstation i Dunkerque. Det har imidlertid hele tiden været en del af planen, at han skulle holde en lille pause og bygge form frem mod disse løb. På papiret er det en finale, som burde passe ham perfekt.

 

Clement Venturini er løbets joker. Han er kendt som sprinter, men viste helt nye sider af sit talent med den overraskende samlede sejr i Dunkerque. Det vidner om, at formen er helt i top, og at han også kan begå sig på stigninger. Om denne bakke er lidt for svært, er stadig et åbent spørgsmål, men det er bestemt muligt, at han kan overraske igen.

 

David Gaudu er en af årets helt store åbenbaringer på WorldTour-scenen. Første gang han viste sig blandt de professionelle var faktisk sidste år i netop dette løb, hvor han blev nummer 9. I år er han oplagt endnu stærkere, men finalen er dog nok trods alt lidt for nem til, at han kan vinde. Derudover skal han sandsynligvis arbejde for Vichot.

 

Endelig vil vi pege på Franck Bonnamour. Fortuneo-rytteren har længe været et stort talent, der imidlertid har haft svært ved at indfri forventningerne. I Dunkerque viste han imidlertid potentialet. Vi glæder os til at se ham i en hård finale som denne.

 

*****Jonathan Hivert

**** Julien Simon, Arthur Vichot

*** Samuel Dumoulin, Alexis Vuillermoz, Mauro Finetto

** Laurent Pichon, Clement Venturini, David Gaudu, Franck Bonnamour

* Julien Loubet, Armindo Fonseca, Quentin Pacher, Arnold Jeannesson, Pierre Latour, Cyril Gautier, Florian Vachon, Romain Combaud, Julien El Fares, Kevin Le Cunff, David Menut, Benoit Cosnefroy, Aurelien Paret-Peintre

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Foto: Sirotti

Optakt: Lørdagens etaper i Belgien og Norge

27.05. kl. 13:28 af Emil Axelgaard.

Mens Giro d’Italia stjæler det meste af opmærksomheden, er Tour de France-forberedelserne samtidig i fuld gang. Det foregår i den kommende uge med to store etapeløb i hhv. Belgien og Norge, hvor Tony Martin og Philippe Gilbert ventes at skulle slås om sejren i Belgium Tour, og Edvald Boasson Hagen håber at fortsætte succesen fra Tour of Norway i Tour des Fjords. Hver dag vil vi have optakter til etaperne i de to løb.

Lørdag gælder det 4. etape i både Belgium Tour og Tour des Fjords. Du finder optakterne nedenfor.

 

Du kan læse overordnede optakter til Belgium Tour og Tour des Fjords.

 

Belgium Tour - 4. etape

Ruten

Belgium Tour er karakter af en sammensætning af en stribe klassikere, og det betyder, at der altid bydes på en vanskelig etape i Ardennerne. Sværhedsgraden har varieret fra år til år, men i år har man sammensat en rigtig modbydelig rute, der er en nærmest tro - ganske vist forkortet - udgave af 2016-udgaven af Liege-Bastogne-Liege. Således er finalen med Cote de la Roche-aux-Faucons, Cote de Saint-Nicolas og den brostensbelagte Rue Naniot, der kortvarigt blev introduceret i den belgiske klassiker, fuldstændig identisk med den, der blev benyttet i La Doyenne for 12 måneder siden, og det betyder, at man i år skal være en meget god klatrer for at kunne finde Belgiens nationale rundtur. Dog har man flyttet målområdet, således at stigningerne kommer en anelse længere fra stregen, og det er således ikke det klassiske, stigende opløb kendt fra den belgiske klassiker.

 

Etapen er i alt 170,0 km lang og både starter og slutter i Liege-forstaden Ans, der er kendt som mål for Liege-Bastogne-Liege. Den består af en tur ud i det kuperede terræn sydøst for Liege. Etapen starter dog relativt tilforladeligt, idet hovedsagelig er fladt i den indledende fase, hvor man kører mod sydvest og siden sydøst ned mod etapens sydligste punkt. Undervejs skal man efter 21 km over Aux Houx (2,2 km, 6,5%, max. 9%), mens Cote de Fraiture (2,6 km, 5,2%, max. 10%9 og Cote de Chambralles (1,55 km, 9,5%, max. 20%) venter efter hhv. 48,4 km og 57,7 km. De er adskilt af den første Primus-spurt, der kommer efter 51 km. Derudover venter der nogle lange opkørsler, men terrænet er ikke for vanskeligt

 

Efter rejsen mod syd vender man rundt, og turen hjem mod Liege er betydeligt vanskeligere. Således krøller man rundt i terrænet for at finde en masse stigninger, hvoraf flere er kendt fra Liege-Bastogne-Liege. Det gælder eksempelvis for de to første udfordringer, Cote de la Vecquee (6,2 km, 4,9%, max. 7,6%) og Cote de Maquisard (2,9 km, 5%, max. 7,3%), der er placeret efter hhv. 89 og 104 km. Umiddelbart efter den anden Primus-spurt efter 124,5 km melder Cote Rue de Lince (1,3 km, 5,4%, max. 10,9%) og Thier des Forges (1,9 km, 6.1%, max. 14%) sig, og de er således placeret efter hhv. 125,7 og 134,4 km.

 

Finalen starter for alvor, når man rammer ruten, der er kendt fra Liege-Bastogne-Liege. Med 25,7 km skal man således over den frygtede Cote de la Roche-aux-Faucons (1,5 km, 9,9%, max. 16%), der spiller en særlig rolle, fordi den gyldne kilometer er placeret på bakken. Herefter venter det velkendte, hovedsageligt faldende stykke frem til Cote de Saint-Nicolas (1,3 km, 7,6%, max. 15), der kommer med 13,1 km til stregen, bare 1200 m inden dagens sidste Primus-spurt. Den sidste udfordring er den brostensbelagte Rue Naniot (600 m, 7,8%, max. 15%) med 8,5 km igen. Herefter afviger man fra Liege-ruten ved igennem fladt terræn at bevæge sig frem mod mål. Der venter en 1 km lang bakke, der stiger med ca. 6%, med 5 km til mål, men derefter er det fladt. Finalen er teknisk med mange skarpe sving på de sidste 3 km. På den sidste kilometer er der imidlertid kun ét sving med 300 m til stregen.

 

Ans er som bekendt kendt som målby for Liege-Bastogne-Liege, men har derudover ikke været benyttet som afslutning til et stort cykelløb i det seneste årti. I år var det som bekendt Alejandro Valverde, der vandt den belgiske klassiker foran Daniel Martin og Michal Kwiatkowski. Sidste år, hvor Rue Naniot blev anvendt i finalen, vandt Wout Poels foran Michael Albasini og Rui Costa.

 

Vejret

Den ekstreme varme, der har været varslet, har meldt sin ankomst. Lørdag byder på fuld solskin og en temperatur på 32 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Et giver hovedsageligt modvind i første halvdel og medvind på hjemturen. Efter Roche-aux-Faucons er der medvind rem til Rue Nanior, hvorefter der er sidemedvind. Med 1200 m kommer et kort modvinsstykke, inden der igen er sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Med en på alle måder fantastisk præstation viste Wout Van Aert, at hans sejr på sidste års prolog ikke var noget tilfælde, og han har vist, at det ikke er uden grund, at han har udnævnt de belgiske enkeltstartsmesterskaber som sit store landevejsmål i år. Inden da skal han imidlertid først færdiggøre arbejdet i dette løb, hvor han nu har en fremragende chance for at bekræfte landevejspotentialet ved at vinde sit hjemlands største etapeløb.

 

Det bliver imidlertid ikke let. Selvom Belgium Tour har budt på svære etaper, er det vanskeligt at erindre, at man har haft så vanskelig en kongeetape. I sagens natur er dette en etape for de sande Ardenner-specialister, der sandsynligvis vil starte en kamp fra Roche-aux-Faucons, hvor de bedste vil gøre forskellen. I finalen er der lidt længere fra sidste stigning til mål, end det er tilfældet i den belgiske klassiker, men da niveauet er lavere, vil vi sandsynligvis se et endnu mere selektivt løb. Finalen er hård nok til at stærkeste mand kan køre alene hjem, og under alle omstændigheder vil der efter sidste stigning næppe være mere end 5-10 ryttere i spil til både etapesejren og den samlede triumf. Etapen er så hård, at man kan undre sig over, at en mand som Matthias Brändle er mødt op med klassementsambitioner. Ganske vist viste han i dag fremragende form, men det vil være en mindre sensation, hvis den store østriger kan matche klatrerne i dette terræn.

 

Etapens profil passer imidlertid godt til Van Aert, der før har vist, at han kan begå sig på stigninger som disse. Problemet er hans hold. Quick-Step, Katusha og Lotto vil hurtigt kunne isolere ham og placere flere ryttere i frontgruppen. Efter Roche-aux-Faucons forventer vi, at kun de stærkeste vil være tilbage, og hvis de store hold angriber ham på skift, kan han få det svært.

 

Med den bagende hede og de mange stigninger forventer vi et udskilningsløb, hvor Quick-Step og Lotto vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt og forhindre udbruddet i at holde hjem. Begge hold vil gerne have bonussekunder på den gyldne kilometer, der ligger på Roche-aux-Faucons, og derfor vil de sikkert skabe samling inden da. Her forventer vi, at Gilbert vil sætte et stort angreb ind, og efter toppen vil der sandsynligvis kun være en lille gruppe tilbage.

 

Hvad der herefter vil ske, er et åbent spørgsmål. Der er ikke et meget stærkt hold med mange klatrere til start, og derfor kan det blive meget svært at kontrollere. Derfor er det bestemt muligt, at en outsider benytter manglen på kontrol til at tage en solosejr. Det er også muligt, at den stærkeste kan køre alene hjem på en af Rue Naniot eller Saint-Nicolas, eller at det skal afgøres i en spurt i en eksklusiv favoritgruppe. Man skal imidlertid være en meget god klatrer for at kunne begå sig.

 

Det er dog svært ikke at pege på Philippe Gilbert som favorit. Selvom han ikke har kørt længe, viste han på 2. etape, at formen bestemt ikke er dårlig. Det bekræftede han med en fin enkeltstart i dag, og nu kommer vi til den etape, der passer ham bedst. I år har han været bedre end længe, og selvom han næppe er på 100% endnu, bør han være den stærkeste i dette felt. Samtidig er han blandt favoritterne normalt den hurtigste i en spurt, og han er den med de største chancer for at køre alene hjem fra en af de to sidste stigninger. Han kan regne med at have Petr Vakoc til at kontrollere tingene for sig i finalen, og derfor tror vi på Gilbert.

 

Vi vil faktisk ikke udelukke, at Wout Van Aert viser sig at være endnu stærkere. Problemet for belgieren er, at hans hovedmål er den samlede stilling, og han kan blive tvunget til at skulle arbejde så hårdt, at han kommer til at mangel lidt i finalen. På den anden side var han muligvis den stærkeste på Kemmelberg i torsdags, og dette terræn burde passe ham lige så fint. Samtidig er han så hurtig på stregen, at han er i stand til at slå Gilbert, og dermed kan han vinde på i en spurt eller ved at køre alene hjem.

 

Tiesj Benoot er mest kendt for sine meritter på brostenene, men han er også fremragende i mere kuperet terræn. Det har han vist i bjergene i Dauphiné og med en andenplads på kongeetapen i Polen Rundt. I et felt, der ikke er superstærkt, bør han være en af de bedste, også selvom han ikke er vild med varmen. Han er netop kommet ned fra højderne og har vist, at formen er ganske god. Som ventet mistede han lidt tid på dagens enkeltstart, og derfor vil han have en frihed, der måske kan give ham sejren. Da han også er hurtig i en spurt, har han flere muligheder.

 

Hurtig er også Oliver Naesen, der ikke uventet var blandt de bedste på 2. etape. Det store spørgsmål er, om denne etape trods alt er lidt for hård for ham. Det er således ikke uden grund, at han ikke har satset på Ardennerklassikerne, og stigningerne her kan vise sig at være en anelse for stejle. På den anden side bliver han ved md at overraske, og i dette løb er feltet ikke meget stærkt. Med sin gode spurt vil han samtidig have gode chancer, hvis en gruppe skal afgøre det.

 

Med Simon Spilak, Rein Taaramae og Tony Martin har Katusha tre stærke klatrere, der alle burde kunne være med fremme i finalen. Dermed kan de meget at ende i en overtalssituation, hvor de vil være i stand til at angribe på skift. Alle viste de fornuftig form på dagens enkeltstart, og derfor må man formode, at de vil være at finde langt fremme. Martin har det problem, at rivalerne vil mandsopdække ham, men til gengæld er han den stærkeste. Størst fidus har vi til Spilak, der kørte en overraskende god enkeltstart og har tabt en del tid. Holdet har også Maurits Lammertink, hvis form er mere usikker, men som vil have gode chancer i en spurt.

 

Jelle Vanendert har i år været ganske velkørende, og det var overraskende at se ham fremme på 2. etape, der normalt ikke ville passe ham. Nu befinder vi os i hans terræn, hvor han sammen med Benoot udgør en farlig duo. Som ventet har han tabt tid på enkeltstarten, som vil kunne give ham friheden til at angreb.

 

Endelig vil vi pege på Florian Senechal, Iuri Filosi og Elie Gesbert, der alle har vist god form og burde være på hjemmebane i dette terræn.

 

Feltet.dks vinderbud: Philippe Gilbert

Øvrige vinderkandidater: Wout Van Aert, Tiesj Benoot

Outsidere: Oliver Naesen, Simon Spilak, Rein Taaramae, Tony Martin

Jokers:  Jelle Vanendert, Maurits Lammertink, Florian Senechal, Iuri Filosi, Elie Gesbert

 

Tour des Fjords - 4. etape

Ruten

En af løbets klassikere er finalen i Sandnes, der har været benyttet i de seneste to år og har vist sig at være en af nøgleetaperne. Begge gange er det lykkedes små grupper at køre væk på en hård bakke i finalen, og det er såmænd de to Kragh Andersen-brødre, der har vundet de to udgaver. Igen i år vender samme afslutning tilbage og giver de eksplosive puncheurs deres bedste mulighed for at skabe noget udskilning.

 

I alt byder etapen på 162,4 km mellem Stavanger og Sandnes. Første del består af en smuk, helt flad tur langs kysten forbi dagens første spurt, der kommer efter 29,1 km. Herefter kører man ind i landet mod sydøst og øst, og det gør terrænet mere kuperet. Således venter der en kategori 3-stigning i Fjermestad med top efter 65,4 km, inden man kommer til dagens sidste spurt efter 77,5 km. Kort efter sætter man kursen mod nord ud mod vandet, og derfor skal man over kategori 2-stigningen Seldal efter 99,6 km.

 

Mod slutningen følger man igen den flade kyst hele vejen frem til Sannes, hvor rundstrækningen rammes efter 134,4 km. Her skal man over den 800 m lange kategori 3-stigning Bakken for første gang - ganske vist er der ikke bjergpoint denne gang - inden man efter 139,4 km krydser målstregen for første gang. Etapen afsluttes nu med to omgange på den 11,45 km lange rundstrækning. Den er stort set flad, men den inkluderer den lille stigning, der har top 3,8 km fra stregen. Herefter venter en skarp nedkørsel frem til de sidste 2,2 km, der er helt flade. Man skal lige igennem to rundkørsler på den sidste kilometer, inden man drejer til højre i en tredje med 200 m til stregen. Der er bjergpoint på spil ved anden passage af stigningen.

 

Finalen blev første gang brugt i 2015, hvor det lykkedes en lille gruppe på 6 mand med at køre væk på stigningen, inden Søren Kragh Andersen vandt spurten foran Amets Txurruka og Michael Olsson. Sidste år lykkedes det bror Asbjørn at gentage bedriften ved i finalen sammen med Bjørn Tore Hoem at køre væk fra en lille gruppe, der havde skilt sig ud på bakken. I 2009 blev Kurt Asle Arvesen norsk mester i Sandnes, mens Steffen Kjergaard tog enkeltstartstitlen samme sted i 2003.

 

 

 

Vejret

Efter en våd start er foråret kommet til Norge. Lørdag bliver en fantastisk solskinsdag med en temperatur på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver modvind på første del, dernæst sidevind, så medvind og til sidst sidemodvind på vej mod Sandnes. I finalen vil der være medvind frem til de sidste 2200 m, hvorefter der er modvind frem til opløbsstrækningen, hvor der vil være sidevind.

 

Favoritterne

Endelig lykkedes det favoritholdene at kontrollere en etape, og endelig lykkedes det Edvald Boasson Hagen at få den etapesejr, der måtte komme før eller siden. Dermed sikrede han sig 10 vigtige bonussekunder, der betyder, at han nu igen kan drømme om den samlede sejr. Bonussekunder for yderligere to etapesejre er imidlertid endnu ikke nok til at fravriste Dries Van Gestel føringen, og derfor skal han enten have den overraskende stærke belgier sat eller vinde tid i en indlagt spurt.

 

Han har imidlertid ganske gode muligheder for at komme af med sin rival på lørdagens etape, der uden tvivl er kongeetapen. Da dette er tredje besøg i Sandnes ved vi nu, hvad vi skal forvente. Det er endnu ikke lykkedes at holde det samlet til en spurt, og derfor peger alt på, at en lille gruppe vil køre væk i finalen. Stigningen er stejl, men relativt kort. Det siger meget om sværhedsgraden, at en stærk sprinter som Alexander Kristoff sidste år kunne følge de bedste, men blev sat for to år siden. Det betyder, at etapen har Edvald Boasson Hagen skrevet ud over det hele, idet nordmanden kan køre alene hjem, vinde i en spurt fra en lille gruppe eller tage sejren i en reduceret massespurt, og der er ingen tvivl om, at Dimension Data vil satse alt på, at deres stærke nordmand skal køre sig i førertrøjen på denne etape.

 

Den store udfordring bliver at kontrollere løbet. Det har vist sig at være overordentligt vanskeligt med de små seksmandshold. Lørdag regner vi imidlertid med, at det kan lade sig gøre at hente det tidlige udbrud. Også LottoNL-Jumbo og Coop vil være interesserede i bonussekunder, og derfor burde der være interesse i at kontrollere den relativt lette tidlige del af løbet.

 

Den store udfordring bliver at holde det hele samlet på rundstrækningen, hvor det er helt oplagt, at LottoNL-Jumbo vil forsøge at angribe allerede ved de to første passager. Det vil sætte Dimension Data under pres. Alle ved, at Boasson Hagen bliver meget svær at slå, hvis det hele skal afgøres på sidste tur på stigningen, der er som skræddersyet til den stærke nordmand. Derfor vil der være mange, der vil forsøge sig inden.

 

Her kan Serge Pauwels vise sig at være en nøglerytter. Ikke overraskende viste belgieren på 2. etape, at han sammen med Pieter Weening og Boasson Hagen er løbets bedste klatrer. Ved at sende belgieren med i angreb og undlade at tage føringer kan man neutralisere mange angreb, og det vil på mange måder være den rigtige taktik. Samtidig vil Sport Vlaanderen, resten af Dimension Data og Coop forsøge at kontrollere tingene bagfra, og derfor tror vi på, at det skal afgøres ved sidste passage af Bakken.

 

Det gør igen, igen Edvald Boasson Hagen til etapens favorit. På en kort, eksplosiv stigning som denne er han feltets i særklasse stærkeste rytter, og det vil ikke undre os, hvis han kører alene hjem på bakken. Selv hvis han har selskab, vil han være næsten umulig at slå i en spurt. Den store udfordring vil være at kontrollere det flade stykke i finalen, men her kan han med stor sandsynlighed regne med Pauwels’ hjælp. Derfor tror vi på norsk etapesejr igen.

 

Manden, der kan slå ham i en spurt, er August Jensen. Det norske talent har i de seneste to uger flere gange været tæt på, senest i dag, hvor han igen var med helt fremme i en finale, der egentlig burde have været for nem for ham. I morgen har han en langt bedre mulighed på en langt hårdere rute, hvor hans klatrestyrke kommer til sin ret. Hvis Boasson Hagen skal arbejde lidt for meget i finalen, kan Jensen måske lukrere på større friskhed til at tage sejren.

 

Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, og derfor forventer vi som sagt, at Dimension Data vil bruge Serge Pauwels offensivt. Det kan muligvis give belgieren en mulighed for at tage en sejr. På papiret er det vel kun Boasson Hagen, der på stigninger som disse er bedre end Tour de Yorkshire-vinderen, der på 2. etape viste god form. Hvis Dimension Data sender ham i offensiven, kan han sagtens ende med at tage en solosejr.

 

LottoNL-Jumbo har to gode klassementsbud i Lars Boom og Timo Roosen, der begge kunne være med på Bakken. Dermed kan de meget vel ende i en overtalssituation i finalen, og den vil de vide, hvordan man kan benytte offensivt. Ved at angribe på skift kan de tvinge Boasson Hagen og Jensen i defensiven. Specielt Boom er en farlig mand, fordi han er meget svær at hente, hvis han får et par meter, og fordi han er hurtig på stregen

 

Ikke uventet viste Pieter Weening på 2. etape, at han er en af feltets allerbedste på stigninger. Han mistede efterfølgende tid på den våde nedkørsel, men det kan nu give ham den frihed, han skal bruge til at angribe. Stigningerne er alt for eksplosive til at passe ham, men han viste så sent som i sidste uge, at han er god til at udse sig momenter, hvor han kan snige sig afsted. Roompot har også Nick van der Lijke, der burde være med de bedste, og som vil kunne tage sin chance i en spurt.

 

Den største chance for at slå Boasson Hagen har ryttere, der kan køre med de bedste sidste gang på bakken og derefter udnytte favoritternes kamp til at snige sig afsted, som Asbjørn Kragh gjorde det sidste år. Her vi pege på klatrestærke typer som Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Lennard Kämna, Wilmar Paredes, Lluis Mas og Carl Fredrik Hagen, der ikke har en chance i en spurt, men som er stærke nok til at spille en rolle i finalen. Også Paul Martens og Jetse Bol kan komme i spil, hvis en lille gruppe til slut skal spurte om sejren.

 

Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

Øvrige vinderkandidater: August Jensen, Serge Pauwels

Outsidere: Lars Boom, Timo Roosen, Pieter Weening, Nick van der Lijke

Jokers: Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Lennard Kämna, Wilmar Paredes, Lluis Mas, Carl Fredrik Hagen, Paul Martens, Jetse Bol

Foto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Optakt: 20. etape af Giro d’Italia

27.05. kl. 13:27 af Emil Axelgaard.

Et kolossalt drama vendte op og ned på Giro d’Italia, der fra at ligne en procession for Tom Dumoulin nu pludselig er forvandlet til et helt åbent slag med fire mulige vinder. Hollænderen er stadig i pole position, men inden han når frem til den enkeltstart, der skal give ham mulighed for at tage sit tidstab tilbage, skal han overleve endnu en svær dag i bjergene, hvor det frygtede Monte Grappa giver hans rivaler ham en stor chance for én gang for alle at køre ham ud af kampen om den samlede sejr.

Ruten

Den italienske geografi giver Giro d’Italia-arrangørerne den store fordel, at man kan have store bjergetaper helt frem til allersidst. Hvor man først i de senere år er begyndt at trodse den logistiske udfordring og transportere hele cirkusset til Paris efter en afsluttende bjergetape bare 24 timer før afslutningen af Tour de France, har det forhold, at mål ofte har ligget i Milano, betydet, at Giro-arrangørerne uden de store problemer har kunnet afvikle den sidste store bjergetape på næstsidste dag. Det bliver også tilfældet i år, hvor klatrerne får en sidste chance for at vinde afgørende tid inden enkeltstarten på en brutal etape, der indeholder den frygtede stigning Monte Grappa, men som slutter med 15 flade kilometer, der kan anspore til lidt mere defensiv kørsel.

 

I alt skal der tilbagelægges 190 km mellem Pordenone og Asiago. Startbyen er placeret på Po-sletten, og derfor er første del af etapen helt flad, mens man bevæger sig mod sydvest frem til den første spurt i Conegliano efter 30,5 km. Her venter den lille, stejle kategori 4-stigning Muro di ca’ del Poggio (11 km, 12,7%, max. 18%), der har top efter 37,3 km og indleder en rejse mod vest og nordvest. Herefter er terrænet hovedsageligt fladt med nogle enkelte mindre bakker, indtil det bliver helt fladt, når man kører mod nord frem til den sidste spurt i Feltre efter 91,3 km.

 

Etapens karakter ændres her mærkbart, idet man nu kører mod sydvest frem til bunden af det frygtede kategori 1-bjerg Monte Grappa, der bestiges fra sin nordlige side, og senest blev besøgt i 2014, hvor Nairo Quintana slog Fabio Aru i en fantastisk bjergenkeltstart på dets skråninger. Stigningen er 24,2 km lang og stiger med 5,3% i gennemsnit efter at have nået et maksimum på 11% i bunden. De første 8,5 km er de hårdeste, idet de stiger med et gennemsnit på 7,8%, men herefter flader det ud. Efter et kort, lidt stejlere stykke midtvejs, følger fire næsten helt flade kilometer, der endda byder på et par nedkørsler, inden de sidste knap fire kilometer stiger med 5,9%.

 

Toppen nås med 67,3 km til mål, hvorefter der venter en teknisk meget svær nedkørsel. Herefter fortsætter man ad en flad vej mod nordvest frem til bunden af løbets sidste stigning, kategori 1-stigningen Foza. Den stiger med 6,7% i gennemsnit over 14 km og når et maksimum på 11% et par kilometer fra toppen. Efter en let start er det en meget regulær stigning, hvor procenten stort set konstant ligger på 6-8. Toppen kommer med 14,8 km til mål, og de foregår i en vestlig retning gennem småkuperet, hovedsageligt fladt terræn. I de sidste 5 km falder det hovedsageligt frem til de sidste 400 m ad brede, gode veje. Der er flere rundkørsler i Asiago, og der er fire skarpe sving på de sidste 2 km. Det sidste kommer med 450 m til stregen, hvorefter det stiger let på en 7 m bred vej.

 

Asiago har været målby fire gange tidligere med Pesenti (1930), De Vlaeminck (1970), Konyshev (1993) og Fontanelli (1998) som vindere. Derudover har byen været besøgt af Baby-Giroen i 2009, 2011 og 2012, hvor henholdsvis Peter Kennaugh, Marco Zanotti og Mattia Pozzo sejrede.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Det gode vejr fortsætter helt frem til slut. Også lørdag bliver en smuk solskinsdag, hvor temperaturen i mål vil nå 19 grader. Der vil være en let vind fra syd. Der giver en dag med sidevind det meste af dagen. Der vil være modvind på Monte Grappa og nedlørslen og sidemedvind på den sidste stigning. Der vil være sidemodvind på det sidste flade stykke, men det bliver gradvist mere modvind på de sidste 4,5 km. Der vil være sidevind på opløbsstrækningen.

 

Analyse af 19. etape

For et år siden skulle Steven Kruijswijk blot overleve tre etaper, da han startede 19. etape af Giro d’Italia som løbets suveræne konge, og han havde udsigt til endelig at sikre Holland deres første sejr i den italienske grand tour. Alt faldt imidlertid sammen efter en dum kørefejl på nedkørslen fra Colle dell’Agnello, og Kruijswijk endte endda med end ikke at komme på podiet.

 

Gentager historien sig nu for hollænderne? Efter sin magtdemonstration i går lignede de sidste tre dage næsten en walkover for Tom Dumoulin, der som sin landsmand stor på tærsklen til endelig at tage den forløsende hollandske triumf, og selv hans værste rivaler lignede folk, der på forhånd havde opgivet at detronisere løbets suveræne førstemand.

 

Igen blev 19. etape imidlertid scenen for afsløringen af de første sprækker i et ellers ubrydeligt hollandsk panser. For første gang siden starten på Sardinien viste Dumoulin svaghedstegn, og det lignede kortvarigt en regulær katastrofe, der kunne have kostet ham alt. Heldigvis for de hollandske drømme formåede han at holde hovedet koldt, drage maksimal nytte af hjælpen fra en imponerende Simon Geschke og siden køre en enkeltstart til toppen, der akkurat holdt ham inde i kampen om den samlede sejr.

 

Dumoulin er nu ikke længere i lyserødt, men han må stadig betragtes som løbets reelle førstemand. Normalt bør han ikke have problemer med at tage den nødvendige tid på Nairo Quintana på en helt flad enkeltstart over 30 km, også selvom han ikke længere er frisk. Problemet er, at der stadig udestår en meget svær bjergetape, og alt afhænger af, hvordan vi skal læse Dumoulins krise. Var der bare tale om den frygtede dårlige dag? Eller er der tale om, at han nu betaler prisen for tre ugers hårdt cykelløb? Han har ikke råd til at tabe meget mere tid, da den sidste enkeltstart ikke kan skabe de samme forskelle som den længere 10. etape.

 

Som vi har påpeget utallige gange har det helt store spørgsmål i årets Giro været, om Dumoulin kunne klare mosten i tre uger. Det er således blot anden gang, at han kører klassement i en grand tour, og sidste gang blev løbet akkurat én dag for langt. Desværre har vi ikke noget sammenligningsgrundlag, da han i Vueltaen knækkede dagen før Madrid. Derfor aner vi ikke, om han havde diamanter i benene igen dagen efter, eller om han reelt var faldet helt sammen.

 

Hvad der er tilfældet denne gang, får vi først svar på lørdag, men det er ikke ukendt for Dumoulin at have dårlige dage. Eksempelvis klagede han sidste år under Touren over dårlige ben bare et par dage inden sin store sejr på Andorra. Derfor kan han sagtens være tilbage på toppen i morgen. På den anden side er det nyt for ham at skulle køre så hårdt på selv på sine dårlige dage, og end ikke han selv ved, hvordan kroppen vil reagere.

 

Foreløbig har han ikke pakket noget ind og er ikke kommet med undskyldninger. Selvom der længe gik vedholdende rygter om, at hans krise tidligt på etapen skyldtes et angreb under en tissepause, har han hurtigt lagt de beskyldninger i graven. Også her var der tale om dårlige ben, der betød, at han sad alt for langt tilbage, og det er naturligvis bekymrende med tanke på 20. etape, at han åbenbart har været elendigt kørende hele dagen. Allerede her kunne man imidlertid få en ide om, at noget var galt. Således lignede det slet ikke den gamle Dumoulin, da hullet til de øvrige favoritter skulle lukkes på stigningen midtvejs.

 

Det paradoksale er, at der ikke står en ny konge klar til at overtage Dumoulins trone. Det er velkendt, at bjergetaper i den tredje uge ofte ender som fusere, fordi alle er så trætte, at ingen kan gøre forskellen. Alligevel er det svært at huske en etape, hvor alle favoritterne har været så meget på knæ, som det var tilfældet i dag. Det var helt tydeligt, at hverken Vincenzo Nibali eller Nairo Quintana, der ellers er kendt for deres evner mod afslutningen af en grand tour, har blot det mindste overskud, og de havde nok at gøre med bare at følge med. I en situation, hvor Dumoulin var på sammenbruddets rand, ville de naturligvis have kørt ham ud af klassementet, hvis de kunne, men det var de ikke i stand til.

 

I stedet er det nu Thibaut Pinot, der fremstår som manden med det største overskud. Efter i anden uge uafbrudt at have klaget over dårlige ben og efter at have været dybt skuffet over sit niveau synes tingene at være vendt rundt for franskmanden, der dermed igen viser, at hans dieselmotor er perfekt til et tre uger langt etapeløb, og at hans hidtidige fiaskoer i højere grad skyldes psykologi end fysik. Ganske vist er heller ikke han brillant, men for anden dag i træk så han friskere ud end i hvert fald både Nibali og Quintana.

 

Det må få ham til at lugte blod. I går indrømmede han, at det måske var lige vel optimistisk stadig at drømme om podiet, men nu kan han pludselig gå efter endnu mere. Selvom han skuffede på 10. etape er han på papiret en bedre enkelstartsrytter end både Nibali og Quintana - også selvom ruten i Milano næppe kunne have passet ham dårligere - og allerede nu er han i en position, hvor det kun er Dumoulin, der ville forhindre ham i at kunne gå efter sejren, hvis de skulle køre enkeltstart allerede i morgen. Kan han skære yderligere et par sekunder af og endegyldigt knække Dumoulin, kan Pinot sagtens ende som en vinder, de færreste havde gættet på bare for 24 timer siden.

 

Også Domenico Pozzovivo og Ilnur Zakarin har tydeligvis et gear mere end de største favoritter, hvilket er yderst lovende specielt for russeren. Det har længe været klart, at han er et af feltets største talenter, men hans egenskaber som grand tour-rytter har stadig været omgærdet af nogen usikkerhed. I dette løb har han vist, at han endda er i stand til at peake i den tredje uge, og hvis man samtidig ihukommer hans store alsidighed, er det bestemt ikke uden grund, at Katusha tror på, at de har den næste russiske grand tour-vinder på deres hold.

 

Det er imidlertid hverken Zakarin, Pinot eller Pozzovivo, der er løbets aktuelt stærkeste rytter. Det er svært at argumentere imod, at Mikel Landa i øjeblikket er i en klasse for sig, og selvom han i dag naturligvis er en glad mand, må det stadig gøre ondt langt i sjælen at tænke på, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis det ikke havde været for en dum motorcykel for knap to uger siden. Landa ligner igen den rytter, der for to år siden kunne have vundet samlet, hvis han havde fået den nødvendige opbakning fra sit hold, og det var ganske imponerende at se, hvordan han på dagens etape i lange perioder faktisk kørte stærkere end favoritterne.

 

Man kan naturligvis med nogen ret indvende, at Landa ikke har kørt fuld gas hver dag som de øvrige favoritter. På den anden side er det siden sidste lørdag kun på søndagens 15. etape, at han tog sig en slapper - og her endte han alligevel tæt på favoritterne. Hvis man samtidig husker, at han kørte en af sit livs to bedste enkeltstarter på 10. etape, hvor han ellers ikke havde noget at køre for, må det være helt rimeligt at hævde, at Landa havde haft en reel vinderchance, hvis ikke han var blevet ramt af uheld. Husk på, at han på 14. etape viste, at han også kan begå sig med klassementsrytterne i en direkte dyst. Dermed bør han i det mindst have begravet de røster, der har ment, at hans tid som grand tour-rytter er talte, og mon ikke Sky efter denne præstation giver ham endnu en chance i næste års Giro?

 

Endelig fortjener også Rui Costa en kommentar. Som ung rytter syntes portugiseren at være næsten umulig at besejre på grand tour-etaper, hvor han udviklede sig til en af de mest stabile etapejægere med hele 3 sejre i Touren. Efter sine kiksede forsøg som klassementsrytter er han nu tilbage i den rolle, men han har tilsyneladende mistet sin killer-instinkt. Sidste år blev det til en andenplads i Touren i en sæson, hvor han havde et utal af fine placeringer, men akkurat ikke vandt. I år har han med flere sejre haft et godt forår, men i denne Giro er han tilbage i sin rolle som den evige toer. Således er det hidtil blevet til tre andenpladser for den portugisiske klasserytter, der efterhånden må være dybt frustreret over, at han ikke kan bryde den forbandelse, der tilsyneladende hviler over den tidligere sejrsmaskine.

 

Favoritterne

Efter 18. etape, hvor de næsten var klar til at kaste håndklædet i ringen, antydede Nairo Quintana og Vincenzo Nibali kraftigt, at de havde planer om at iværksætte et sidste stort angreb på Tom Dumoulin på Monte Grappa, det sidste virkeligt store bjerg i årets Giro. På 20. etape kommer det frygtede bjerg så tidligt, at det kunne benyttes til en storstilet offensiv, som måske kunne knække Dumoulin definitivt.

 

Dagens begivenheder kan have ændret de planer drastisk. Naturligvis skal der fortsat vindes tid på Dumoulin, men nu er behovet ikke længere større, end det kan klares på sidste stigning. Hvis afstanden mellem de to er uforandret inden enkeltstarten, kan de begge reelt gøre sig håb om den samlede sejr, og da en storstilet offensiv fra distancen kan ende med at koste alt - der er trods alt et pænt dalstykke mellem de to store bjerge - tvivler vi på, at de to forhåndsfavoritter tør løbe den risiko, specielt fordi det var tydeligt på dagens etape, at de slet ikke har det overskud, de havde turdet håbe på.

 

For dem, der havde håbet på et storslået slag allerede på en af Italiens mytiske stigninger, er der derfor nok udsigt til en skuffelse. Det tætte klassement må nødvendigvis betyde, at risikovilligheden er mindre. Hvis nogen skal forsøge sig fra distancen, er det sandsynligvis Steven Kruijswijk, der ikke har meget at miste, men de store navne vil sandsynligvis være tilfredse med at sætte et hårdt tempo. Det gælder Bahrain, Movistar og FDJ samt Adam Yates’ Orica-mandskab, der meget gerne vil af med Bob Jungels inden sidste bjerg.

 

Det betyder ikke, at det ikke bliver en taktisk dag, tværtimod. Med et fladt stykke i finalen kan det vise sig at være guld værd at få ryttere med i det tidlige udbrud. Samtidig er der klart en chance for, at udbruddet rent faktisk kan ende med at skulle køre om etapesejren, og derfor bliver det endnu en angrebsfest fra start. Denne gang er indledningen imidlertid flad, og det gør det til et lotteri at forudsige, hvem der kommer med. For de klatrere, der drømmer om at vinde etapen, er det i hvert fald ikke ideelt, og deres chancer er betydeligt mindre, end de var på dagens etape.

 

På disse etaper ser man imidlertid meget ofte, at der kører en kæmpestor gruppe nærmest med det samme, fordi alle hold er interesserede i at have folk foran. Det kunne meget ske igen, at vi får et udbrud med repræsentation fra næsten alle hold, inkl. Sunweb, Bahrain, FDJ og Movistar. De vil naturligvis samarbejde dårligt, men da alle har en interesse i, at de får et vist forspring, vil det være op til Movistar at sætte et roligt tempo.

 

Det store spørgsmål er, hvem der skal optage jagten. Quintana og Nibali har begge deres etapesejr og behøver ikke længere nødvendigvis bonussekunderne. Til gengæld er Pinot fortsat tomhændet, og der er ingen tvivl om, at han føler, at han har momentum. I dag kørte FDJ en meget imponerende etape, da det hele splittede i indledningen, og de har sandsynligvis så meget tro på deres kaptajn, at de vil begynde at jagte.

 

På Monte Grappa vil FDJ, Bahrain, Orica og Movistar have en interesse i at holde højt tempo, men bortset fra et muligt angreb fra Steven Kruijswijk eller Adam Yates, tror vi ikke, at favoritterne vil røre på sig, specielt fordi de vil have modvind. I stedet vil de prøve at slide Dumoulin op, og hvis hollænderen vitterligt er færdig, kan det sagtens ske, at han bliver sat til vægs allerede her. I så fald er det svært at forestille sig, at han vil komme tilbage, og så kan det hele meget vel ende som et deja-vu af 2015-Vueltaen, hvor han kørte en lang, ensom enkeltstart til mål på løbets sidste bjergetape.

 

I sidste ende tror vi, at FDJs sult efter en etapesejr betyder, at favoritterne ender med at skulle køre om det på Foza-stigningen. Det er ingenlunde løbets sværeste stigning, og normalt vil forskellene være små. På dette tidspunkt handler det imidlertid om at have noget i benene og er der en mand med betydeligt mere overskud end rivalerne, er det bestemt muligt at vinde lidt tid. Det flade stykke til mål er ikke nødvendigvis nogen ulempe, fordi det vil være meget svært at organisere en jagt - bare tænk på gårsdagens finale - og derfor kan det faktisk vise sig at være en fordel for en enlig rytter.

 

Selvom vi venter et klassementsslag, tror vi ikke, at det bliver en klassementrytter, der vinder. Tværtimod ligner Mikel Landa løbets stærkeste rytter, og selvom han i dag fik sig en sejr, er han næppe mæt endnu. Vi føler os ikke overbeviste om, at han igen vil give sig i kast med et udbrud, men han må til gengæld være lidt opsat på at se, om ikke han kan slå favoritterne i en direkte dyst. Ganske vist brugte han mange kræfter på de seneste etaper, men der er intet, der tyder på, at han er træt. På dette tidspunkt handler det om, hvem der har friskhed, og det har Landa tilsyneladende endnu. Samtidig har han den taktiske fordel, at han er ude af klassementet, og derfor vil der ikke være mange, der reagerer, når han angriber. Hvis man dertil lægger, at han er hurtig på stregen - i hvert flad, hvis han ikke kører med hovedet under armen - har han alle muligheder for at vinde. Da han også kan gøre det i et tidligt udbrud, tror vi, at han gentager Fabio Arus bedrift fra 2015 ved at vinde de to sidste bjergetaper på 19. og 20. dag.

 

Hvem af favoritterne kan følge Landa? På de seneste to etaper har Thibaut Pinot været stærkeste mand. På 19. etape fik han naturligvis lidt frihed forærende, men i dag var Nibali og Quintana kørt med, hvis de kunne. Derfor er det svært ikke at argumentere for, at Pinot har det bedste momentum, og han har vist, at han har stabiliteten i den tredje uge. Samtidig er han blandt klassementsrytterne måske den hurtigste i en spurt, og det øger blot hans chancer, hvis han skulle have lidt selskab i finalen.

 

Efter det, der lignede en mindre god dag på 19. etape, viste Ilnur Zakarin igen i dag, at han er en af de mest friske ryttere på dette sene tidspunkt. Således var russeren klart en af de stærkeste i dagens finale, hvor han var meget tæt på at køre Pinot ind mod slutningen. Derfor er det også meget muligt, at han kan vise sig som stærkeste mand i finalen, og da også han er relativt hurtig på stregen, er chancerne for sejr gode. Samtidig har han den fordel, at han modsat Pinot nok har en anelse frihed, som han har vist, at han er i stand til at udnytte til fulde.

 

Det samme har Domenico Pozzovivo, der nøjagtig som Pinot og Zakarin har angrebet i finalen på de seneste to etaper. Også han har vist, at han er en af de friskeste i løbet, og det gør ham til en oplagt vinderkandidat. Det lange flade stykke taler imidlertid ikke til hans fordel, og han har den udfordring, at han ikke er hurtig på stregen. Til gengæld er han den i top 6, som rivalerne frygter mindst, og det kan lige netop være det kort, der giver ham mulighed for at snige sig væk i finalen.

 

Den store joker er naturligvis Tom Dumoulin. Som vi har diskuteret ovenfor, er det store spørgsmål, om dagens præstation var udtryk for en dårlig dag eller et større kollaps. Som sagt er det ikke uset for Dumoulin, at han i andre løb har rejst sig efter en halvsløj præstation, og det kan bestemt ske igen, selvom det naturligvis er mindre sandsynligt i en grand tour. Hidtil har han været løbets i særklasse stærkeste mand, og er han tilbage ved fordums styrke, vil det ikke overraske os, hvis han kører hjem til en solosejr. Dertil kommer, at han vil være en af favoritterne, hvis det skal afgøres i en spurt.

 

Hidtil har Adam Yates ikke været på sit topniveau, men i dag kørte han sin måske hidtil bedste etape. Australieren er tydeligvis ikke stærkeste mand, men som man har set de sidste to dage, er det ikke nødvendigvis den bedste, der vinder. Yates er så langt efter, at ingen af de øvrige ryttere i top 10 er specielt bekymrede for ham, og hvis nogen er en mester i at time et angreb, er det ham. Specielt er han meget farlig på det flade stykke, som ikke bliver nemt at kontrollere. Endelig er han hurtig i en spurt, så skulle favoritterne komme samlet til mål vil han være klar til at tage sin chance.

 

Bauke Mollema er ganske optimistisk. Efter et par halvsløje dage har han været ganske stærk de sidste par dage, og ikke mindst i dag så han godt ud. Han er ude af podiekampen, men han er i stand til at blive hos favoritterne. Han har vist, at han ikke er bange for at angribe, og på det flade stykke kan det sagtens være ham, der sniger sig væk til en sejr.

 

Naturligvis skal også Vincenzo Nibali og Nairo Quintana. Begge kan ikke længere benægte, at de er langt fra deres topniveau, og i dag var de helt færdige i finalen. Naturligvis er de stadig blandt de stærkeste, men det er svært at se, at de skal kunne vinde denne etape. Intet tyder på, at en af dem er i stand til at køre alene hjem, og ingen af dem er hurtige i en spurt. Samtidig får de ingen frihed, og derfor kræver det, at en af dem har en superdag, hvis det skal blive til etapesejr.

 

Skulle et udbrud holde hjem, er det som sagt lidt af et lotteri at forudsige, hvem der vil komme afsted i en flad indledning. På den anden side skal man være ekstremt stærk for at vinde så svær en etape, og på dette tidspunkt er der mange gengangere, fordi det handler om, hvem der har noget tilbage. Denne gang er stigningerne ikke så stejle, og den indledende del samt den flade afslutning favoriserer også lidt mere kraftfulde ryttere. Derfor vil vi pege på Rui Costa, Tejay van Garderen, Stef Clement, Patrick Konrad og Diego Rosa som gode kandidater, idet de alle har været stærke i denne uge. Det samme har Jan Hirt, men han får måske svært ved at komme afsted i den flade fase.

 

Feltet.dks vinderbud: Mikel Landa

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Ilnur Zakarin

Outsidere: Domenico Pozzovivo, Tom Dumoulin, Adam Yates, Bauke Mollema

Jokers: Vincenzo Nibali, Nairo Quintana, Rui Costa, Tejay van Garderen, Jan Hirt, Diego Rosa, Patrick Konrad, Stef Clement

Foto: Velofocus

Cecilie Uttrup på podiet i Frankrig

27.05. kl. 13:22 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Cecilie Uttrup sluttede i dag på andenpladsen i 1.1-løbet La Classique Morhiban.

Gårsdagens La Classique Morhiban blev et rigtig godt et af slagsen for Cervélo-Bigla Pro Cycling, der sluttede på første- og tredjepladsen i det franske endagsløb. Mens Ashleigh Moolman-Pasio tog sejren, var det kvinden på tredjepladsen, Cecilie Uttrup, der var mest interessant med danske briller.

 

Den 21-årige dansker fortsatte dermed sin flotte sæson for sit nye mandskab, hvor det også er blevet til den samlede sejr i Setmana Ciclista Valenciana og top 10-placeringer i WorldTour-løbene Strade Bianche, Trofeo Alfredo Binda og Liège-Bastogne-Liège.

 

”På vej ind mod finalen sad Cille (Cecilie Uttrup, red.) og jeg i den forreste gruppe,” forklarer løbsvinderen, Ashleigh Moolman-Pasio, til holdets hjemmeside.

 

”På den sidste stigning forsøgte jeg at bevare tålmodigheden og time mit fremstød rigtigt. Alena Amialiusik åbnede spurten med 300 meter til mål og jeg kom så forbi hende og gav den fuld gas mod målstregen.”

 

”Jeg er virkelig glad for sejren, og det er fantastisk, at Cille også kom på podiet i kraft af hendes tredjeplads.”

 

Igen i dag køres der cykelløb i Nordfrankrig, hvor Grand Prix de Plumelec-Morhiban Dames køres. 

Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Boom: Jeg ville gerne have vundet

27.05. kl. 13:00 af Jacob Nielsen.

På tredje etape af Tour des Fjords udnyttede Lars Boom fra LottoNL-Jumbo-holdet en teknisk svær finale og et godt lead-out tog, til at køre en andenplads hjem lige efter Edvald Boasson Hagen.

 

På trods af det fine resultat var hollænderen, som under det norske løb fungerer som holdets kaptajn, ikke tilfreds. Han tabte nemlig til hjemmebanefavoritten, Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) som med sejren yderligere tog ti bonussekunder, der kan få stor betydning i det samlede klassement.

 

“Jeg ville gerne have vundet her. Timo (Roosen) og jeg kom først gennem det sidste sving. Boasson Hagen havde mere fysisk hurtighed, og så kom han alligevel forbi os. Det var en rimelig teknisk massespurt. Timo kørte et godt lead-out, men desværre kunne jeg ikke slå Boasson Hagen,” sagde Boom i en pressemeddelse.

 

Samlet set ligger Lars Boom 38 sekunder efter i det samlede klassement, som efter tredje etape stadig ledes af belgieren Dries Van Gestel (Sport Vlaanderen - Baloise). Og selvom Boom stadig har en god chance for at køre et samlet klassement med to resterende etaper, så understreger han gang på gang, at en han hellere ville have foretrukket en sejr:

 

“Det kunne have været en vigtig sejr for mig. Mine resultater i forårsklassikerne var ikke gode, og jeg ville gerne have vist gode takter i de kommende løb. I dag var et tegn på, at det går godt, men jeg ville heller have vundet.”

 

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Kruijswijk ude af Giroen med maveproblemer

27.05. kl. 12:30 af Jacob Nielsen.

Steven Kruijswijk fra LottoNL-Jumbo-holdet, sidste års nummer fire Giro d’Italias samlede klassement, stiller ikke til start ved løbets 20. etape. 

 

På sin twitterkonto fortæller Kruijswijk, at han er skuffet over at skulle forlade løbet på den måde, hvor han efter 19. etape lå placeret som nummer ti i det samlede klassement. Videre skriver han: 

 

“Efter en dårlig aften og nat som følge af maveproblemer, er jeg ikke i stand til at starte dagens etape. Fuldstændig tom…”

 

Den hollandske kaptajn, der sidste år under Giroen lå til at vinde løbet samlet, inden han styrtede ind i en snedrive, har i årets udgave kæmpet for at køre med de allerbedste. Allerede på første etape tabte han tid til de øvrige favoritter, efter at blive fanget bag et styrt. Ligeledes styrtede han selv på fjerde etape til Etna, og mistede herefter yderligere tid på de følgende etaper. 

 

Kruijswijk nåede dog op på en midlertidig ottende plads forud for 19. etape, inden han igen faldt ned på en tiende pladsen, som nu markerer hans sidste placering i årets Giro d’Italia.  

 

Foto: Bettiniphoto.net

Rui Costa: Jeg havde afmærket dagens etape

27.05. kl. 12:15 af Jacob Nielsen.

I et Giro d’Italia, der primært har stået i udbruddets tegn for Rui Costa fra UAE Team Emirates-holdet, måtte den tidligere verdensmester for tredje gang i løbet nøjes med en andenplads på 19. etape. 

 

Fredagens 19. etape til Piancavallo endte i en sejr til Mikel Landa (Team Sky) fra udbruddet. Heri sad også Rui Costa, som på den afsluttende stigning angreb i et forsøg på tage sejren alene. Han fortæller i en pressemeddelse, hvordan han på forhånd havde udset sig netop denne etape, som et godt bud på en etapesejr.

 

“Jeg havde afmærket dagens etape på min kalender, det var en god rute for mig, og første del af løbet gik efter planen. Jeg lykkedes med at angribe væk fra gruppen, og fulgte i nogen tid med Landa, da han angreb på den sidste stigning. Jeg forsøgte at sidde med ham, men i dag var han bare stærkere. 

 

Det er tredje gang i årets udgave af Giroen, at portugiseren må stille sig tilfreds med en andenplads, efter at han på både 11. og 17. etape, endte bag henholdvis Omar Fraile (Dimension Data) og Pierre Rolland (Cannondale-Drapac). Resultaterne har dog ikke rørt det fjerneste ved Costa angrebsiver, i og med han også peger på løbets sidste regulære etape, som endnu en mulighed.

 

“Der er stadig en etape mere som passer godt til at angribe på, og selvom jeg bruge meget energi i dag og i går, vil jeg prøve at gøre mit bedste.”

 

Foto: Frederik Maj

Carbel spurtede med de bedste i Norge

27.05. kl. 11:40 af Jacob Nielsen.

På tredje etape af Tour des Fjords fortsatte Michael Carbel fra Team VéloCONCEPT sin gode stime, som i samme måned sikrede ham U23-danmarksmesterskabet i linjeløb, ved at spurte sig en til 7. plads. 

 

Etapen som blev vundet af hjemmebanefavoritten Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) i en hård og teknisk svær finale, blev efter løbet af Carbels sportsdirektør Michael Skelde betegnet som en “en stille og rolig dag.” Videre sagde han:

 

“Det var som det skulle være, og som vi havde forventet. En stille og rolig dag og ikke så meget stress. Et udbrud får lov at komme af sted og for at holde Boasson Hagen inde i løbet, så var der interesse i at hente dem igen. Det endte godt for os, da Kasper holdte sig til, og samtidigt slutter Carbel i top 10.”

 

Kasper Asgreen ligger før fjerde etape nummer seks i det samlede klassement, kun 40. sekunder efter førertrøjen, der bæres af belgieren Dries Van Gestel (Sport Vlaanderen - Baloise). Denne fjerde etape er på forhånd blevet benævnt som kongeetapen, og tæller adskillelige korte og stejle stigninger, der kan få stor betydning for klassementet. Her bliver det danske holds primære opgave at holde Asgreen til.

 

“Vi må se, hvordan løbet udvikler sig,” siger Skelde om etapen. “Umiddelbart bliver der nok kørt stærkt ind i finalen, og så falder folk fra der, men for et par år siden blev der kørt på en bakke før, hvor det blev afgjort der. Vi skal være opmærksomme og tage bestik af situationen, holde Kasper inde i løbet, og så må Kasper se, om han vil køre med eller vente.”

Foto: IAM Cycling

Brändle: Med mine ben i dag, føler jeg, at jeg kan slå dem alle

27.05. kl. 11:15 af Jacob Nielsen.

På tredje etape af Belgium Tour tog Matthias Brändle (Trek-Segafredo) sæsonens første sejr, ved at vinde enkeltstarten foran verdensmesteren i disciplinen Tony Martin (Katusha Alpecin).

 

Efter en skuffende anden etape, hvor østrigeren missede det afgørende øjeblik over Kemmelberg-stigningen, er Brändle glad for give holdet etapesejren.

 

“I går havde jeg en ret dårlig dag, og jeg var ked af det på mit holds vegne, fordi de arbejde hårdt for mig, men jeg havde bare ikke benene til at følge med de bedste over Kemmelberg,” sagde han. 

 

Brändle der kører sin første sæson på Trek-Segafredo efter at have skiftet fra det tidligere IAM Cycling Team, havde i forvejen udset sig enkeltstarten. Han forklarer, hvordan han tidligere havde været tæt på at sejre i både Tour de Andalucia og Tirreno-Adriatico, og at det i sidste ende var et spørgsmål om at satse på første del af etapen, der var præget af en stiv modvind:

 

“Jeg vidste, at første del ville blive hård med modvinden, og at jeg ville blive nødt til at give alt hvad jeg kunne der, og så forsøge at holde resten ud. Det var smertefuldt i begyndelsen, men det skulle det være for at vinde. Jeg havde gode ben, og kunne kører mange watt. Med mine ben i dag, føler jeg, at jeg kan slå dem alle.”

 

Foto: A.S.O.

Boasson Hagen: Hvert sekund bliver vigtigt

27.05. kl. 10:40 af Jacob Nielsen.

På tredje etape af Tour des Fjords spurtede hjemmebanefavoritten Edvald Boasson Hagen sig til sin første etapesejr i dette års Tour des Fjords. 

 

Efter at være blevet forvist til andenpladsen på anden etape, sejrede Boasson Hagen (Dimension Data) som følge af en perfekt udført spurt foran Lars Boom (LottoNL-Jumbo) og landsmanden August Jensen (Team Coop). Det er et resultat den norske mester tilskriver sit holds store styrke i en teknisk svær finale.

 

“Det føles godt at tage sejren. Finalen var hurtig og hektisk, men vores hold havde alt under kontrol fra starten, og arbejdede hårdt for at hente udbruddet,” fortæller han efter etapen.

 

Med kun to etaper tilbage af løbet, ligger Boasson Hagen samlet set nummer to i det samlede klassement, 21. sekunder efter Dries Van Gestel (Sport Vlaanderen - Baloise). Den næstsidste etape forventes dog med sine korte, men stejle afsluttende stigninger at udgøre en fare for løbets føretrøje, hvilket Boasson Hagen også har blik for:

 

“På de næste etaper bliver det vigtigt at hente hvert sekund jeg kan, med tanke på det samlede klassement."

 

LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Pinot havde håbet på selskab

26.05. kl. 21:59 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Thibaut Pinot meldte sig i dag ind i kampen om den samlede sejr i Giro d’Italia med et sent angreb.

Inden gårsdagens etape så det ud til, at Vincenzo Nibali, Nairo Quintana og Tom Dumoulin endegyldigt havde udskilt sig som de tre, der skulle køre om sejren i den 100. udgave af Giro d’Italia. I går blev de dog fanget i en taktisk kamp, hvor mange af deres konkurrenter tog tid på dem.

 

I dag var der ikke tale om taktisk stilstand men derimod hver mand for sig, men alligevel formåede Thibaut Pinot at køre fra de tre, som simpelthen ikke kunne svare igen på franskmandens angreb. Dermed er han nu 53 sekunder fra løbsføringen og blot 10 sekunder fra en podieplads inden de to afsluttende etaper.

 

”Det var en god dag, men i morgen bliver endnu større,” fastslår Pinot til den franske avis L’Équipe.

 

”Jeg så, at tempoet faldt, og så angreb jeg. Jeg endte dog alene derude, hvor jeg havde håbet på at få en enkelt eller to ryttere med mig.”

 

Dagen endte dog alligevel med succes for Pinot, og FDJ-sportsdirektøren Martial Gayant er lykkelig over sin kaptajns kørsel.

 

”Thibaut genfandt de ben, han viste i løbets første uge, og det lover godt for Giroens afslutning.”

 

”Thibaut bekræftede, at han har kvalitet til at være Grand Tour-kaptajn. I dag tog han 1.21 på Dumoulin og 15 sekunder på Nibali og Quintana. Han var virkelig imponerende, og denne håndfuld sekunder gør en verden til forskel i forhold til den moral, han får, af at være under et minut efter den lyserøde førertrøje.”

 

Vi ser Thibaut Pinot som en af vinderkandidaterne til morgendagens etape - læs vores optakt her. 

LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Quintana lader op til nyt angreb på Dumoulin

26.05. kl. 21:05 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Nairo Quintana er glad for at have generobret den lyserøde førertrøje i Giro d’Italia, men han er samtidig klar over, at han behøver et større forspring på Tom Dumoulin inden den afgørende enkeltstart.

En flok udmattede favoritter holdt i dag sammen indtil de allersidste kilometer i Giro d’Italia - altså lige bortset fra Tom Dumoulin, som var blevet sat i bunden af finalestigningen. Nairo Quintana overtager dermed hollænderens lyserøde førertrøje, men colombianeren ser stadigvæk Dumoulin som favoritten til den samlede sejr.

 

”Jeg er ikke overrasket over, at Dumoulin klarer sig så godt i denne Giro - hans resultater bekræfter blot, hvor meget han har forbedret sine klatrerevner,” siger Movistar-rytteren ifølge løbsarrangørerne.

 

”I dag gjorde vi, hvad vi kunne, for at tage lidt tid på ham, men i morgen bliver vi nødt til at tage endnu mere, fordi han er den stærkeste enkeltstartsrytter af os alle.”

 

Quintana er flere gange blevet klandret for sin defensive kørsel i årets udgave af den italienske rundtur - i går var Tom Dumoulin således ude og kritisere colombianeren og Vincenzo Nibali for deres mangel på initiativ. Ifølge Quintana har han dog ikke så mange andre muligheder.

 

”Niveauet ved denne Giro er utroligt højt, og det er derfor, at tidsforskellene ikke er specielt store. Stelvio-etapen (16. etape, red.) var virkelig hårdt, og grundet trætheden derfra, har jeg valgt at holde mig til dem, som ligger tættest på mig i klassementet.”

 

”I morgen skal jeg forsvare mig mod [Vincenzo] Nibali, som nok vil angribe, og så er [Thibaut] Pinot også virkelig farlig, især fordi han har det stærkeste hold af os alle.”

 

Nairo Quintana har 38 sekunder ned til Tom Dumoulin, mens også Vincenzo Nibali og Thibaut Pinot er under et minut efter den nye mand i lyserødt. 

LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

Lykkelig Landa: Endelig fik vi sejren

26.05. kl. 20:23 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Mikel Landa blev i dag belønnet for de utallige udbrud, han har siddet i under denne Giro.

Hvad nu, hvis Landa ikke var styrtet? Det spørgsmål vil mange cykelfans nok stille sig selv efter denne Giro d’Italia, hvor den baskiske klatrer blev sat ud af spillet af en dårligt parkeret motorcykel på løbets niende etape. Siden da har Sky-rytteren nemlig kørt fantastisk, og det blev han endelig belønnet for i dag, da han kørte alene i mål som første mand på 19. etape.

 

”Jeg har virkelig kæmpet de seneste tre eller fire dage, hvor mine holdkammerater har været fantastiske i deres støtte. Endelig fik vi sejren!” lød det fra en lettet Mikel Landa kort tid efter at have krydset målstregen.

 

I den efterfølgende pressekonference uddybede han:

 

”Dette er måske den flotteste sejr i min karriere, da jeg måtte give alt, for at holde forfølgerne bag sig. Vi mistede en ved inden denne Giro (Michele Scarponi, red.), så jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at hylde ham, da jeg krydsede målstregen.”

 

Efter de seneste dages anstrengelser ligger Landa nu på den samlede 17. plads, men det vil han formentligt være ligeglad med. Siden styrtet har han nemlig sagt, at en etapesejr var målet, og nu ser bjergtrøjen også ud til at være sikret.

 

”Min samlede placering svarer ikke lige til det, jeg havde håbet på inden Giroen, men efter styrtet på niende etape måtte jeg bevare roen og gå efter en etape i stedet. Den seneste uge har bekræftet, at jeg har evnerne til at vinde en Grand Tour.”

 

”Dette er måske ikke lige det, jeg havde forventet inden løbets start, men jeg er nu alligevel meget stolt.”

 

Mikel Landa måtte se sig slået på stregen på 16.- og 18. etape, inden han i dag kom væk alene og tog en overlegen sejr. 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk