Dagens nyheder

Foto: Henriette Brandt

Optakt: Nationale linjeløbsmesterskaber

24.06. kl. 20:19 af Emil Axelgaard.

De sidste styrkeprøver inden Tour de France-starten, der går næste lørdag i Düsselsdorf, står altid i de nationale mesterskabers tegn, og således vil der fra onsdag til søndag over det meste af Europa blive fundet nye indehavere af de eftertragtede trikoter, der signalerer, at man er sin nations stærkeste rytter enten i linjeløb eller enkeltstart. Efter kampene om titlerne i enkeltstartsdisciplinen, gælder det i weekenden de endnu mere prestigiøse linjeløbstrøjer, der signalerer, at man er sit lands stærkeste rytter og kan bæres med stolthed næsten i hvert eneste løb i de kommende 12 måneder. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad der kan forventes i de vigtigste lande.

Italien (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Giacomo Nizzolo

 

Ruten: Løbet afvikles over 236 km mellem Asti og Ivrea i Piemonte-regionen. Den første del består af en helt flad stækning. Herefter venter Castelnuovo Nigra-stigningen, der stiger med 5% i gennemsnit over 11,8 km, inden man kører ned til den afsluttende 21,3 km lange rundstrækning, der skal tilbagelægges fire gange. Den indledes med den 5 km lange La Serra-stigning, der på de sidste 1800 m stiger med hele 10,6% i gennemsnit og har top 14 km fra mål. De består af en hurtig nedkørsel og syv flade kilometer, der fører tilbage til Ivrea.

 

Favoritterne: Fraværet af et stort italiensk superhold gør løbet ganske åbent. De italienske stjerner er fordelt ud på relativt mange hold, og mange af favoritterne har ikke et stort mandskab til at støtte sig undervejs. Det kan vise sig at være en stor ulempe på en meget svær rute som denne, hvor manglen på kontrol kan give anledning til en overraskende vinder. La Serra er så hård, at der vil blive skabt betydelig udskilning, og man skal være en god klatrer for at køre med om sejren.

 

Umiddelbart har løbet tre favoritter, der alle kan overleve en stigning som denne og slå de fleste i en spurt: Fabio Felline, Giovanni Visconti og Diego Ulissi. Felline er den hurtigste af de tre, men hans to holdkammerater Marco Coledan og Giacomo Nizzolo ventes hurtigt at falde fra, og han kan derfor tabe i et taktisk spil. Derudover er det usikkert, hvordan han er kommet sig ovenpå sin sygdom fra Schweiz Rundt. Visconti viste god form i Slovenien og har et stærkt Bahrain-hold til at bakke sig op, men er knap så hurtig som Felline. Det er Ulissi heller ikke, men han er til gengæld den stærkeste på en kort eksplosiv stigning som denne og har fordel af et meget slagkraftigt UAE-mandskab med flere gode klatrere.

 

Gianni Moscon, Gianluca Brambilla, Mauro Finetto, Alberto Bettiol og den meget formstærke Damiano Caruso er også alle gode vinderbud i kraft af deres gode spurt. Det samme gælder for Enrico Gasparotto, der kan blive bedt ofre sig for Visconti, og Francesco Gavazzi, der på papiret er skræddersyet til løbet, men synes langt fra sin bedste form. Sonny Colbrelli lurer som en farlig dark horse, men mon ikke ruten trods alt er for hård for den ellers meget holdbare italiener. Det samme bør den være for Matteo Trentin, der ellers bliver stærkere og stærkere. Endelig kan vi forvente et angreb fra den meget formstærke Fabio Aru, der dog skal alene hjem for at vinde, og måske fra Vincenzo Nibali, der dog næppe er i sin bedste form. Alessandro De Marchi vil helt sikkert forsøge sig med et angreb fra distancen og har formen til at gøre det færdigt, og også Valerio Conti kan gøre det godt, hvis ikke han skal ofre sig for Ulissi.

 

Feltet.dks vinderbud: Giovanni Visconti

 

 

Belgien (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Philippe Gilbert

 

Ruten: Årets løb afvikles på en 238 km lang rute i Antwerpen. Den består af 14 omgange på en 17 km lang rundstrækning. Terrænet er helt fladt, men til gengæld bydes der på to brostensstykker. Det første af disse er 1 km langt, mens det andet har en længde på bare 500 m. Fra dette resterer der bare knap 3 km til mål.

 

Favoritterne: På papiret ligner det et sprinterløb, men det belgiske mesterskab er et løb som intet andet. For to år siden regnede alle også med en massespurt, men da der med det samme kørte en gruppe med repræsentation fra alle de store hold, endte det helt anderledes. Det kan sagtens ske igen, og derfor handler det for favoritterne om at være vågen fra start.

 

Løbet præges som regel af Lotto Soudal og Quick-Step, men i år er førstnævnte langt de stærkeste. Dels har de mange flere ryttere til start, dels har de modsat rivalerne fra Quick-Step mange hurtige folk. Quick-Step derimod skal for alt i verden undgå en massespurt, og til det formål kan de finde allierede på Greg Van Avermaets lille BMC-hold samt hos folk som Oliver Naesen, Jasper Stuyven, Sep Vanmarke og Jens Keukeleire, der alle er uden megen støtte fra deres hold og vil undgå en spurtafslutning. De får hjælp af vejrguderne, idet det vil være relativt blæsende, og det vil bidrage til at skabe udskilning. Da heller ikke Lotto Soudal vil satse 100% på en spurt, tvivler vi på et klassisk massespurtsscenarium, og det kan meget vel ende som en taktisk affære, hvor det kræver lidt held at ramme det rette hug.

 

Derfor er det umiddelbart slidstærke og hurtige folk som Philippe Gilbert, Tiesj Benoot, Jurgen Roelandts, Tosh van der Sande, Greg Van Avermaet, Oliver Naesen, Jasper Stuyven, Sep Vanmarcke, Jens Keukeleire og ikke mindst den meget formstærke Wout Van Aert, der står med de bedste kort på hånden. Af disse er det dog kun Gilbert, Benoot, Roelandts, van der Sande og Van Aert, der i videre omgang har holdkammerater til at køre for sig. Roelandts og Stuyven er umiddelbart de hurtigste efterfulgt af Keukeleire, van der Sande, Van Avermaet, Van Aert og Gilbert. Formbarometeret peger på Gilbert, Benoot, van der Sande, Van Avermaet, Naesen, Keukeleire og Van Aert, der alle har været godt kørende på det seneste. Vi vover pelsen og tror på, at Van Avermaet udnytter sin gode evne til at afslutte efter et langt løb til at tage endnu en stor sejr.

 

Ender det i en massespurt, er Jens Debusschere manden, der skal slås, ikke mindst fordi han har det klart bedste tog. En stadigt stærkere Timothy Dupont er hans værste rival, en også Edward Theuns er farlig. Kenny Dehaes, Tom Van Asbroeck, Roy Jans, Bert Van Lerberghe, Jonas Van Genechten og Joeri Stallaert vil også alle være fremme i dette scenarium. Endelig må man pege på formstærke folk som Yves Lampaert og Tim Wellens, der måske kan udnytte det taktiske spil til at løbe med sejren.

 

Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet

 

 

Frankrig (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Arthur Vichot

 

Ruten: Løbet afvikles over hele 248 km i byen Saint-Omer og består af 16 omgange på en 15,5 km lang rundstrækning. Den indeholder to mindre bakker, hvoraf den sidste kommer med 6 km til mål. Herefter falder det let ned mod stregen, der kommer efter en meget teknisk afslutning med mange sving inden for de sidste kilometer.

 

Favoritterne: Der er ikke meget hokus pokus over årets franske mesterskaber. Løbet er altid stærkt præget af, at de store franske hold har et kolossalt stort antal ryttere til start, og de kan derfor i stort omfang diktere slagets gang. Det er også tilfældet i år, hvor FDJ og Cofidis begge vil gøre alt for at få det til at ende i en massespurt. På en dag med godt vejr og uden megen vind bliver det meget svært at undgå.

 

På forhånd er der lagt op til en duel mellem ærkerivalerne Arnaud Demare og Nacer Bouhanni. Begge hører til blandt verdens bedste sprintere, men de har haft meget forskellige optakter til dette løb. Demare har været flyvende med sejre i Dauphiné og senest i Halle-Ingooigem, mens Bouhanni først er på vej tilbage efter den hjernerystelse, han fik i Yorkshire.

 

Alligevel peger vi på Bouhanni som favorit. Normalt er han den hurtigste af de to i en flad spurt, og han har en stor fordel af den tekniske finale. I den sammenhæng er det afgørende, at Demare i dette løb mangler sin lead-out man Jacopo Guarnieri, der ikke er franskmand, mens Bouhanni, der i forvejen er den bedste til at positionere sig, har hele sit tog til sin rådighed. Vi tror, at det vil gøre forskellen for Cofidis-sprinteren.

 

Deres værste rival er Bryan Coquard, men han har ikke helt kunnet matche de to i de flade spurter i år. Det vil være en overraskelse, hvis ikke vinderen er en af de tre ryttere, men også Rudy Barbier, Justin Jules og en formstærk Maxime Daniel kan gøre sig gældende. Derudover kan vi vente at se Damien Touze, David Menut, Romain Feillu, Alexandre Blain, Stephane Poulhies, Benjamin Giraud og Yannick Martinez med fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Nacer Bouhanni

 

 

Spanien (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Jose Joaquin Rojas

 

Ruten: De spanske mesterskaber byder i år på 207,3 km mellem Garray og Soria. Først tilbagelægges 84,3 kuperede kilometer med tre store stigninger, inden løbet afsluttes med 6 omgange på en 20,5 km lang rundstrækning i Soria. Den byder på en lille bakke umiddelbart efter målstregen samt yderligere en lille stigning kort før mål, der er placeret på en stigende opløbsstrækning. Den er dog hovedsageligt flad.

 

Favoritterne: De spanske mesterskaber er altid kendetegnet ved, at Movistar altid er i stand til at dominere løbet, og det ender som regel i en duel mellem det spanske superhold og Caja Rural, der er det andet mandskab med styrke til at tage kontrol. I år synes ruten ikke at være specielt vanskelig, og på papiret kunne det ligne en afgørelse i en reduceret massespurt. Meget afhænger dog af, hvordan Movistar griber løbet an: vil de køre offensivt eller satse alt på en spurt?

 

Holdet vælger altid at sende folk med i udbrud i de spanske løb, også selvom de efterfølgende vælger at køre dem ind. Sidste år var det imidlertid et sådant tidligt fremstød, der gav sejr til Jose Joaquin Rojas. Noget lignende kan ske igen, men da finalen synes skræddersyet til Carlos Barbero, der viste storform i Route du Sud og er specialist til at spurte op ad bakke, tror vi, at favoritholdet vil arbejde for en spurtsejr til deres nyerhvervelse. Det er svært at se, hvem der skal kunne slå spanieren i en finale som denne. Derfor er Barbero vores favorit til sejren, specielt efter at en hudsygdom har forhindret Rojas i at forsvare titlen.

 

Holdet kan også lade en gruppe køre hjem, men det kræver, at der er en hurtig Movistar-rytter med. Det kan give muligheder for Alejandro Valverde, der dog vil foretrække at give sejren til en holdkammerat, Daniel Moreno eller Jesus Herrada.

 

Den værste rival i en massespurt vil være Juan Jose Lobato, der er en af verdens bedste til at spurte op ad bakke. Han har imidlertid ingen holdkammerater og har været ramt af allergi. Caja Rural vil satse på Eduard Prades i en spurt, og han synes at være en af de værste spurtrivaler til Babero, men de vil også give muligheder til altid stærke Lluis Mas og Diego Rubio. Fra de mindre hold er det værd at fremhæve Jon Aberasturi, der netop har vundet flere løb i Asien, men som måske alligevel kommer til kort på en kuperet rute som denne. Luis Leon Sanchez og formstærke Pello Bilbao har også en fornuftig spurt i denne finale, og det samme har Bahrains Ivan Garcia Cortina. Også Benjamin Prades og Vicente Garcia har en god spurt efter et hårdt løb, og det samme har Delio Fernandez. Det skal derudover blive spændende at se, om veteranen Francisco Ventoso for første gang i en menneskealder kunne tænkes faktisk at køre en finale, der burde passe ham glimrende. Endelig er også Enrique Sanz hurtig i en finale som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Carlos Barbero

 

 

Norge (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Edvald Boasson Hagen

 

Ruten: Årets løb finder sted på en 19,8 km lang rundstrækning omkring byen Stjørdal. I alt skal der køres 10 omgange, hvilket giver en samlet distance på 198 km. Rundstrækningen er meget kuperet med to 2 km lange stigninger, der hver byder på 130-150 højdemeter. Den første kommer umiddelbart efter målpassagen, mens den anden venter med ca. 5 km til stregen. Herefter falder det ned til den sidste kilometer, der er flad.

 

Favoritterne: Årets rute ser på papiret ud til at være modbydelig hård med næsten 4000 højdemeter, og vi kan derfor vente os et udskilningsløb. Det betyder, at man skal være en meget god klatrer for at løbe med sejren. Derfor er det også vanskeligt ikke at pege på Edvald Boasson Hagen som den store favorit. Ganske vist er Dimension Data-rytteren ikke ren klatrer, men han viste så sent som i Tour of Norway, at der ikke er mange af hans landsmænd, der kan sætte ham. Hans størst udfordring er, at han ikke har nogle formelle holdkammerater, men tidligere har han fået støtte af de lokale folk fra Lillehammer. I et udskilningsløb som dette vil manglen på hjælp desuden være et mindre problem, og derfor tror vi på sejr til løbets størkeste mand.

 

Blandt de værste rivaler finder vi specielt Odd Christian Eiking, der kørte fremragende i Schweiz Rundt og er hurtig på stregen, Andreas Vangstad, der senest i Tour of Norway igen beviste sine klatreevner, samt Vegard Stake Laengen, der i Tour of California nåede et helt nyt niveau som klatrer. August Jensen er den eneste med en chance for at slå Boasson Hagen i en spurt, men ruten kan vise sig at være for hård. I stedet skal man måske kigge til klatrere som Bjørn Tore Hoem, Audun Brekke Fløtten, Øivind Lukkedahl og Carl Fredrik Hagen. Endelig er det ikke utænkeligt, at Sven Erik Bystrøm måske kan hænge på i dette terræn.

 

Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

 

 

Storbritannien (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Adam Blythe

 

Ruten: Årets løb afvikles på Isle of Man over 193,7 km. Først køres der to omgange på en 60 km lang rundstrækning, inden der sluttes af med 10 omgange på en korter 7,25 km lang rundstrækning. Den første er småkuperet, men den afsluttende runde er stort set helt flad.

 

Favoritterne: Årets rute hører til blandt de lettere, og det vil i høj grad være op til vinden at skabe splittelse. Chancen for, at det lykkes, er altid større i et nationalt mesterskab, hvor der ikke er mange hold til at kontrollere. Specielt vil Sky forsøge at skabe udskilning, men til gengæld vil Dimension Data og Aqua Blue Sport arbejde for en spurt.

 

Det er bestemt ikke sikkert, at det lykkes at få det samlet, men da Cavendish har to hjælpere, herunder en meget stærk Stephen Cummings, og Adam Blythe har tre Aqua Blue-holdkammerater til at støtte sig, tror vi mest på en spurtafgørelse. Selvom han ikke har haft en perfekt optakt, sætter vi vores penge på Mark Cavendish. Han er den i særklasse hurtigste i dette felt, er en mester i at køre en spurt på egen hånd og var ganske tæt på at vinde sidste etape i Slovenien Rundt. Derfor tror vi, at han allerede nu er stærk nok til at vinde.

 

Hans værste rival i et direkte spurtopgør er Dan McLay, men han har det problem, at han er dårlig til at positionere sig og er uden holdkammerater. Det har til gengæld Adam Blythe, men han har i år ikke vist meget i spurterne - trods sejren over Cavendish sidste år. Ben Swift vil også være med fremme, men han har brug for at et hårdt løb for at have en reel chance. Også Chris Opie, Ian Bibby, Owain Doull, Jonathan Dibben, Christopher Latham OG Russell Downing vil have en chance i en spurt.

 

Bliver løbet hårdere, står specielt Swift og i mindre grad Doull ud som gode kandidater. Her kan også Scott Thwaites komme i spil, hvis løbet bliver for svært for Cavendish. Måske formstærke Steve Cummings og Peter Kennaugh endda kan udnytte deres rå muskelkraft til at tage en solosejr.

 

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

 

 

Tyskland (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: André Greipel

 

Ruten: Årets løb afvikles på en 19,4 km lang rundstrækning i Chemnitz, der skal tilbagelægges 11 gange, hvilket giver en samlet distance på 213,4 km. Rundstrækningen byder på 238 højdemeter fordelt på tre stigninger, der alle kommer i den første halvdel. De sidste knap 10 km falder jævnt.

 

Favoritterne: Årets rute er meget svær at blive klog på. Samlet set skal der klatres næsten 3000 højdemeter, men der bydes ikke på svære stigninger. Derfor er den almindelige konsensus også, at det er en god rute for sprinterne. På den anden side har de to topsprintere André Greipel og Marcel Kittel hver kun én holdkammerat, og det kan gøre det umådeligt vanskeligt at kontrollere løbet mod hold som Bora-hansgrohe og Sunweb, der har adskillige kort at spille. John Degenkolb har endda slet ingen holdkammerater at læne sig op ad. På en så svær rute er det derfor usandsynligt, at det ender i en stor massespurt.

 

Det får os til at pege på Nikias Arndt som vinder. Sunweb har et stort og stærkt hold, og de vil have en interesse i at gøre det hårdt. Arndt kørte fabelagtigt på stigningerne i Schweiz og vil være både beskyttet af sine holdkammerater og i stand til at gå med i angrebene. I en spurt vil han være svær at slå for rivalerne. Derfor peger vi på den formstærke Sunweb-sprinter som favorit.

 

John Degenkolb vil også være i stand til at vinde et hårdt løb, men det kræver lidt held at hold sig i spil i et løb, hvor han er uden holdkammerater. Han har naturligvis også en chance i en massespurt, men her får han det svært. Marcel Kittel viste storform i Ster ZLM Toer og ligner en mand, der vil være i stand til at overleve stigningerne. Han er derfor manden, der skal slås, hvis et samlet felt skal spurte om sejren. Hans store rival er André Greipel, der har fordel af at have Marcel Sieberg som lead-out man og at være mere holdbar. Desværre er han sat tilbage af maveproblemer. Phil Bauhaus kan måske overraske for Sunweb, men ruten er nok for hård. Pascal Ackermann vil være Boras mand, men han mangler nok det sidste for at kunne slå favoritterne.

 

Paul Martens, Simon Geschke, Rick Zabel, Christoph Pfingsten, Michael Schwarzmann og Jasha Sütterlin er alle hurtige og stærke i kuperet terræn. De er derfor gode bud, hvis en lille gruppe kører væk i finalen. Og så kan man aldrig udelukke, at Tony Martin kan iværksætte et af sine berømte soloangreb i et løb, der ikke bliver nemt at kontrollere.

 

Feltet.dks vinderbud: Nikias Arndt

 

 

Holland (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Dylan Groenewegen

 

Ruten: Årets løb finder sted over 231 km i Montferland. Der er tale om en 16,6 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges, der skal tilbagelægges 14 gange. Den er bestemt ikke flad og indeholder tre små stigninger, der hver er ca. 500 m lange og stiger med 4-5%. Den sidste kommer med 6,5 km til mål, men også opløbsstrækningen stiger svagt.

 

Favoritterne: Stigningerne i sig selv ikke voldsomt svære, men over så lang en distance vil de kunne mærkes. Det gør det meget svært at gennemskue, hvor svær ruten reelt er, og om sprinterne kan overleve. Et andet åbent spørgsmål er, hvilken strategi det stærke LottoNL-Jumbo-mandskab har. Vil man køre offensivt, eller tror man på, at Dylan Groenewegen kan forsvare titlen i en spurtafgørelse?

 

Holdet har imidlertid ikke en oplagt alternativ kandidat, og derfor tror vi, at de vil køre efter en spurt. Lykkes det, er det meget svært at forestille sig, at Dylan Groenewegen kan besejres, også selvom det stiger i finalen. Den forsvarende mester er i særklasse den hurtigste hollænder, og han har i år vist sig at være ganske holdbar. Ruten kan vise sig at være for svær, men er han med i finalen, bliver han svær at slå.

 

Hans værste rival er Moreno Hofland, der måske har en chance for at slå ham i et stigende opløb som dette Han er imidlertid hæmmet af ikke at have holdkammerater. Danny Van Poppel er den næsthurtigste hollænder, men er så langt fra formen, at han næppe kommer til at spille nogen rolle. Coen Vermeltfoort har måske også en chance, men ruten er nok for hård, mens Boy Van Poppel næppe er hurtig nok.

 

Skulle løbet udvikle sig til en hård affære, er specielt Maurits Lammertink med sin gode spurt et fremragende bud, men han er hæmmet af at være uden holdkammerater. Roompot kan sats på en velkørende Nick van der Lijke, Pim Ligthart og Huub Duijn, mens Cannondale har både Dylan Van Baarle og Tom-Jelte Slagter, der begge er relativt hurtige på stregen. LottoNL skal udnytte deres overtal til at køre offensivt med folk Lars Boom, Bert-Jan Lindeman, Timo Roosen, Robert Gesink og Koen Bouwman, hvor specielt førstnævnte kan drage fordel af sin spurt. Mike Teunissen og Jetse Bol er også farlige i en spurt i en lille gruppe, men de har ikke mange holdkammerater til at støtte sig. Sunweb har dog også Tom Dumoulin, der på enkeltstarten viste, at formen ikke er helt væk, og Ramon Sinkeldam til en spurt, selvom ruten nok er for hård for sprinteren. Formstærke Rob Ruijgh kan måske overraske.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

 

 

Tjekkiet (søndag d. 25. juni)

Forsvarende mester: Roman Kreuziger

 

Ruten: Løbet afvikles i Ziar nad Hronom på en 27,6 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges 7 gange. Den indeholder fem mindre stigninger, hvoraf den sidste er 500 m lang, stiger med ca. 6% og har top bare 3 km fra stregen

 

Favoritterne: Der er ikke megen information om rutens sværhedsgrad. Umiddelbart ligner det et løb, hvor det samlede antal højdemeter kan skabe en vis udskilning, også selvom stigningerne ikke i sig selv er særligt lange. Situationen kompliceres yderligere af, at løbet afvikles sammen med det slovakiske mesterskab, og at man derfor kører to løb i ét.

 

Det bør være til fordel for de ryttere, der vil have et hårdt løb, idet de nu kan drage fordel af de fire stærke slovakker fra Bora-hansgrohe til at skabe udskilning. Derfor tror vi på et selektivt løb, hvilket er til gunst for løbets stærkeste duo, Zdenek Stybar og Petr Vakoc. De to Quick-Step-ryttere er som skabt til dette terræn, er begge hurtige på stregen og kan ovenikøbet lukrere på hinanden. Derfor fremstår de som de store favoritter. Ingen af dem har dog vist storform på den seneste, men da de begge håber på Tour-udtagelse bør de være i stand til at køre med om sejren på denne rute. Umiddelbart tror vi mest på Stybar, der hidtil har haft den mest lovende sæson.

 

Deres værste rivaler er den forsvarende vinder Roman Kreuziger og Ondrej Cink, der imidlertid skal håbe at løbet bliver så hårdt, at de kan køre alene hjem. Det samme håber Jan Barta at gøre, og han kan måske drage fordel af at have flere slovakiske holdkammerater. Daniel Turek er en farlig outsider, der også kan spurte. Det samme er Josef Cerny, der har vist god form på det seneste.

 

Feltet.dks vinderbud: Zdenek Stybar

 

 

Luxembourg (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Bob Jungels

 

Ruten: Løbet afvikles på en 19,4 km lang rundstrækning omkring Remerschen, der skal tilbagelægges 8 gange, hvilket giver en samlet distance på 155,4 km. Der er tale om en meget hård sag. De første 2 km stger med ca. 5% i gennemsnit, og efter 10 km venter yderligere en 1 km lang bakke med ca. samme sværhedsgrad. I de sidste 3 km falder det ned mod opløbet, hvor det over ca. 500 m stiger svagt.

 

Favoritterne: Det luxembourgske mesterskab er meget specielt, fordi der ikke er mange ryttere til start. Derfor er det meget svært at kontrollere, og på en kuperet rute som denne er det derfor sandsynligt, at det ender som et udskilningsløb. Det gør Bob Jungels til vores favorit. Han var ganske vist ikke imponerende på enkeltstarten, men han er landets i særklasse bedste rytter i dette terræn. Derudover er han ganske hurtig på stregen, og selvom han ikke er i topform, er det med en vis sandsynlighed nok til at vinde.

 

Hans værste rival er Alex Kirsch, der er som skabt til dette kuperede terræn. Også han er hurtig på stregen, og han har modsat Jungels vist god form. Hvis han kan følge med sin landsmand, har han gode chancer for at vinde. Ben Gastauer er også en god klatrer, men han skal alene hjem for at vinde. Jempy Drucker er efter sejren på enkeltstarten i storform og klart løbets hurtigste mand. Ruten bør dog være for hård for BMC-sprinteren, der ellers er ganske holdbar.

 

Feltet.dks vinderbud: Bob Jungels

 

 

Østrig (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Matthias Brändle

 

Ruten: Ryttern skal tilbagelægge i alt 158,2 km omkring byen Grein. De består af fem omgange på en 32 km lang rundstrækning, og der er tale om en decideret bjergløb. Således stiger det i de første 10 km med ca. 4% i gennemsnit, inden det falder jævnt ned til målområdet.

 

Favoritterne: Ganske vist synes stigningen ikke at være meget stejle, men fem ture op ad et 10 km langt bjerg vil kunne mærkes. Derfor regner vi med et udskilningsløb, hvor kun de stærkest klatrere kan overleve.

 

Det får os til at pege på Gregor Mühlberger som favorit. Sammen med holdkammeraten Patrick Konrad udgør han en fremragende klatreduo, og de viste begge god form i hhv. Slovenien og Schweiz. Konrad var imidlertid meget træt efter afslutningen, mens Mühlberger stadig synes at være frisk efter Giroen. Derfor tror vi, at Rund um Köln-vinderen får lov til at køre sin egen chance, og at han vil være stærk nok til at køre alene hjem. Konrad vil imidlertid få holdets støtte, hvis der skal spurtes om sejren.

 

Georg Preidler er i stand til at matche de to Bora-ryttere på stigningerne og har faktisk også en god spurt. Desværre har han været meget træt efter Giroen. Det samme har Felix Grossschartner, der ellers klatrer godt og har en god spurt. Michael Gogl er til gengæld udtaget til Treks Tour-hold og har i år klatret bedre end nogensinde. Ruten er dog nok en anelse for hård.

 

Markus Eibegger og Stephan Rabitsch er to af de bedste østrigske klatrere og er samtidig hurtig på stregen, hvilket giver ham perfekte kort på hånden. Riccardo Zoidl og Hermann Pernsteiner skal til gengæld håbe på et hårdt løb, hvor de kan køre alene hjem.

 

Feltet.dks vinderbud: Gregor Mühlberger

 

 

Irland (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Nicolas Roche

 

Ruten: I år skal der tilbagelægges 175,9 km omkring byen Wexford. Der er tale om en 18,95 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges i alt ni gange. I alt byder den på bare 54 højdemeter og er dermed stort set flad.

 

Favoritterne: De irske mesterskaber er altid meget specielle, fordi alle har øjnene stift rettet mod WorldTour-rytterne, der har til opgave at kontrollere løbet. Niveauforskellen er så stor, at det ofte ender som en ret selektiv affære. Hvorvidt det også sker i år, er dog tvivlsomt. Dels er ruten meget flad, dels er der ikke meget vind til at skabe splittelse.

 

Det får os til at pege på Sam Bennett som favorit. Bora-stjernen er ikke bare den hurtigste rytter, han har i år også genfundet sin holdbarhed. Naturligvis kompliceres løbet af, at det let bliver alle mod Bennett, men han synes at være så stærk, at han kan kontrollere sine værste rivaler. Med sin gode spurt bliver han umulig at slå, hvis han er med til stregen.

 

Den forsvarende vinder Nicolas Roche kørte en fabelagtig enkeltstart og ser ud til at have timet Tour-formen. Ruten passer ham dog ikke, men da han faktisk er hurtig på stregen, er han ikke uden chancer, hvis han kan komme af med Bennett. Ryan Mullen er brølstærk på flad vej og skal ikke have meget luft for at kunne køre alene hjem. Sværere bliver det for den sidste WorldTour-rytter, Philip Deignan, for hvem ruten er alt andet end optimal.

 

Matthew Brammeier og Connor Dunne udgør en solid duo, de måske kan drage fordel af hinanden til at stjæle sejren. Også vinderen af U23-udgaven af Flandern Rundt, Edddie Dunbar, bør være med helt fremme. Damien Shaw har været stærk for An Post og kan måske overraske stjernerne, og det samme kan måske Michael O’Loughlin, der sidste år var på podiet.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

 

 

Danmark (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Alexander Kamp

 

Ruten: At Danmark er kendt som et fladt land afspejles i den grad i årets rute. Der skal tilbagelægges i alt 10 omgange på en helt flad 18 km lang rundstrækning i Grindsted.

 

Favoritterne: Hvis man alene betragter terrænet, kan årets DM-rute næppe være meget nemmere. Grindsted ligger i en helt flad del af Vestjylland, og der er derfor næsten ingen højdemeter på programmet. Dermed kunne alt pege på en massespurt, men mesterskabsløb er altid uforudsigelige. Det skyldes, at løbets stærkeste ryttere næsten alle er på egen hånd eller har bare en eller to hjælperyttere, mens kontinentalholdene kommer i fuld formation. Det gør løbet meget mere åbent, end ruten umiddelbart tilsiger.

 

Efter den lovende præstation mod slutningen af Schweiz Rundt er der ingen tvivl om, at Magnus Cort igen er i fornuftig form efter sit brækkede kraveben, og som Danmarks hurtigste sprinter er han den naturlige favorit på en flad rute som denne. Han har imidlertid kun Christopher Juul til at hjælpe sig, og da ingen har interesse i at spurte med Orica-stjernen, kan det meget hurtigt blive en vanskelig sag at kontrollere feltet.

 

Nemmere bliver det ikke af, at der lovet endog meget kraftig vind fra vest og måske endda en smule regn. Det vil utvivlsomt bidrage til at gøre løbet hårdt, og det er ikke i Corts interesse, specielt fordi han stadig mangler løbskilometer. Dog kan sprinterne glæde sig over, at ruten hovedsageligt byder på med- eller modvind, og der er kun for alvor sidevind på et kort stykke midtvejs på rundstrækningen.

 

Set i det lys tvivler vi på, at løbet ender i en massespurt, og man kan for Cort frygte, at det bliver for hårdt for ham og Juul at holde de mange kontinentalhold i snor. I stedet kan det meget vel ende som endnu et indianercykelløb med utallige angreb, hvor en kombination af styrke, held og holdtaktik afgør, hvem der er tilbage til sidst.

 

Det får os til at pege på Michael Valgren som favorit. Astana-rytteren er ubetinget Danmarks stærkeste klassikerrytter, og derfor passer et hårdt udskilningsløb ham perfekt. Han nærmer sig Tour-formen og bør på en rute som denne i øjeblikket være Danmarks bedste. Modsat sine WorldTour-kolleger har han hele to hjælperyttere til at støtte sig, hvor specielt Matti Breschel, der selv kan søge sin chance på en rute som denne og udnytte sin gode spurt, vil være værdifuld. Valgrens gode spurt gør ham til en oplagt vinderkandidat.

 

Søren Kragh Andersen viste god form i Ster ZLM Toer, og selvom han havde foretrukket en mere kuperet rute, har han både styrken i sidevinden og spurtstyrken til at vinde - også selvom han er helt uden hjælp. Med assistance fra Mads Würtz er Michael Mørkøv, der havde regnet med at skulle køre Tour og derfor er i form, heller ikke uden chance på en rute, der passer ham fint. Det samme gælder formstærke Lasse Norman, der også kan udnytte sin gode spurtstyrke.

 

Blandt kontinentalholdene vil Veloconcept satse på Alexander Kamp, Rasmus Guldhammer og Kasper Asgreen, hvoraf specielt de to førstnævnte er hurtige på stregen, samt Michael Carbel, der i en massespurt kan tage kampen op med Cort. Giant-Castelli har den meget formstærke Casper Pedersen og Nicklas Pedersen, der har haft en helt fantastisk sæson, mens en velkørende Rasmus Quaade måske kan slide rivalerne op. Efter sin sejr i Frankrig vil Frederik Rodenberg også være motiveret.

 

For Riwal har Troels Vinther, Nicolai Brøchner og Jonas Gregaard vist lovende form, og det samme har ColoQuicks brølstærke Torkil Veyhe, mens man heller ikke må glemme Rasmus Bøgh Wallin. Endelig er Mads Pedersen både en hurtig afslutter og stærk i fladt terræn, men det er usikkert, hvor han står efter en hård Giro.

 

Feltet.dks vinderbud: Michael Valgren

 

 

Slovenien (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Jan Tratnik

 

Ruten: Årets løb afvikles i Kranj over 163 km. Der skal køres i alt 10 omgange på en 16,3 km lang rundstrækning, der på papiret ser temmelig hård ud. De første 10 km stiger jævnt, men det synes kun at blive lidt stejlt når toppen. Derefter falder det jævnt ned til målet, hvor en let stigende opløbsstrækning venter.

 

Favoritterne: De sparsomme oplysninger gør det svær at vurdere sværhedsgraden af ruten, men umiddelbart kunne det ligne en dag for det hårdføre sprintere. Det gør Luka Mezgec til den oplagte favorit. Han viste storform i Slovenien Rundt, hvor han var blandt de hurtigste i spurterne og samtidig imponerede stort på kongeetapen. Vi tvivler på, at han kan sættes i dette terræn, og det er vel kun Marko Kump, der er hurtigere i en spurt. UAE-sprinteren synes ikke at være i form til at spille en rolle, og vis Mezgec kan kontrollere løbet, bør han vinde. Derfor er han vores favorit.

 

Hans værste rival er Grega Bole, der også er en slidstærk sprinter i god form. Han er knap så hurtig, men til gengæld har han hele fem holdkammerater. Bahrain-Merida kan også satse på Luka Pibernik, der kan angribe og udnytte sin hurtighed i en lille gruppe, samt måske Borut Bozic, der kan anvende en tilsvarende taktik.

 

Den forsvarende vinder Jan Tratnik er mere holdbar end sprinterne og hurtig på stregen og skal håbe på et hårdt løb. Det samme skal Primoz Roglic, der sikkert er stærkeste mand, men har behov for at komme alene til stregen. Matej Mohoric deler mange af Tratniks karakteristika, men er måske knap så hurtig. Endelig er Matej Mugerli en farlig herre, idet han både kan klatrer og har en lynhurtig spurt.

 

Feltet.dks vinderbud: Luka Mezgec

 

Slovakiet (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Juraj Sagan

 

Ruten: Løbet afvikles i Ziar nad Hronom på en 27,6 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges 7 gange. Den indeholder fem mindre stigninger, hvoraf den sidste er 500 m lang, stiger med ca. 6% og har top bare 3 km fra stregen

 

Favoritterne: Der er ikke megen information om rutens sværhedsgrad. Umiddelbart ligner det et løb, hvor det samlede antal højdemeter kan skabe en vis udskilning, også selvom stigningerne ikke i sig selv er særligt lange. Situationen kompliceres yderligere af, at løbet afvikles sammen med det tjekkiske mesterskab, og at man derfor kører to løb i ét.

 

Bora-hansgrohe er suverænt det stærkeste hold og har vel de fire stærkeste ryttere til start. Der er ingen tvivl om, at Peter Sagan er stærkeste mand, og han kan med lethed vinde løbet, hvis han vil. Som det var tilfældet sidste år, vil han dog med stor sandsynlighed forsøge at give sejren til en holdkammerat. Denne gang tror vi, at han vil gøre sit bedste for vennen Michal Kolar, der var afgørende ved sidste års VM og bliver stærkere og stærkere. Hvis ruten bliver for hård, kan det blive endnu en sejr til broren Juraj Sagan, der er mere slidstærk, men knap så hurtig. Holdet har også Erik Baska, men løbet bliver nok for hårdt for den hurtige slovak.

 

Det er meget vanskeligt at se, hvem der skal forhindre Bora i at vinde. Bedste bud må være Patrik Tybor, der netop er blevet nummer 7 i Slovakiet Rundt, samt Marek Canecky.

 

Feltet.dks vinderbud: Michal Kolar

 

 

Portugal (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: José Mendes

 

Ruten: Årets løb afvikles i Gondomar på en 17,7 km lang rundstrækning, der skal forceres 10 gange i det 177 km lange arrangement. Efter en nedkørsel rammer man 2,2 km lang stigning, der stiger med 5,5% i gennemsnit. Fa toppen resterer 7,7 km, der består af en nedkørsel, inden der venter en 800 m lang bakke med ca. 3 km til stregen. Endelig stiger de sidste 1200 m med 6,4% i gennemsnit.

 

Favoritterne: Dataene antyder, at der er tale om et ganske hårdt løb med en meget svær finale. Derfor ligner det en dag for klatrerne. Det gør Rui Costa til vores favorit. UAE-stjernen er i særklasse Portugals stærkeste rytter, og han er som skabt til en rute som denne. Han er fremragende til at afslutte på en stigning, og han viste fortsat god form i Giroen. Han er ganske vist uden holdkammerater, men kan drage fordel af, at ruten er så hård, at det kan ende med et udskilningsløb.

 

Hans værste rival er Jose Goncalves, der med sejren i Ster ZLM Toer viste fremragende form. Han er hurtigere end Costa i en spurt, men knap så slidstærk. Til gengæld har han god støtte i Tiago Machado, der selv kan gå efter sejren ved at angribe fra distancen. Finalen er også god for Amaro Antunes, der med sejren på kongeetapen i Algarve viste, at han kan slå de professionelle, og han synes stadig at være i form.

 

Trek stiller med Ruben Guerreiro, der er skabt til en finale som denne, men ikke synes at være i form, samt Andre Cardoso, der er velkørende, men skal alene hjem. Den forsvarende vinder Jose Mendes er også klatrestærk, men hans form efter Giroen er uklar. Ricardo Vilela synes til gengæld at være velkørende. Og også Rui Vinhas, Joao Benta, Henrique Casimiro, Federico Figueiredo og Ricardo Mestre har formen og evnerne til at begå sig.

 

Feltet.dks vinderbud: Rui Costa

 

 

USA (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Gregory Daniel

 

Ruten: Løbet finder sted på en 12,6 km lang rundstrækning i Knoxville., der i det 176,9 km lange løb skal tilbagelægges 14 gange. Den byder på en ganske hård stigning efter ca. 4 km, men derefter er der kun et par småbakker på den resterende del af ruten.

 

Favoritterne: Stigningen er desværre ubeskrevet i det officielle materiale, men der er umiddelbart tale om en ca. 800 m lang bakke med stigningsprocenter over 10 det meste af vejen. Det gør det til en ganske svær sag, der helt sikkert vil gøre det umuligt for de rene sprintere. Nemmere bliver det ikke af, at startlisten er ukendt, og det er således uklart, hvem der stiller til start.

 

BMC stiller med Brent Bookwalter og Joey Rosskopf, der umiddelbart er feltets to stærkeste ryttere. Begge har vist god form og er stærke i kuperet terræn som dette. De er hæmmet af kun at være to, og ruten kan vise sig at være en anelse for let. Det kan dog meget vel ende som et udskilningsløb på den ikke helt nemme rute, og her vil duoen være stærke. Vi tror på sejr til en formstærk Bookwalter, der også er hurtig på stregen.

 

Han skal imidlertid af med Travis McCabe, der har et helt Unitedhelathcare-hold til at køre for sig. Han er en meget slidstærk sprinter, men spørgsmålet er, om ruten er for hård. Også Kiel Reijnen, Tanner Putt, Logan Owen, Colin Joyce og Alex Howes kan klatre og spurt. Det er den ikke for Evan Huffman, der efter sine to etapesejre i Tour of California har vist, at han har den rette fornemmelse for at angribe samt gøre arbejdet færdigt. Robin Carpenter har den samme næse for at time et angreb, er brølstærk og har en fornuftig spurt. Klatrestærke typer som Taylor Eisenhart, Adrien Costa, Neilson Powless, Ben King, Larry Warbasse og Chad Haga vil også være farlige, hvis løbet udvikler sig til en udskilningsløb.

 

Feltet.dks vinderbud: Brent Bookwalter

 

 

Schweiz (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Jonathan Fumeaux

 

Ruten: Løbet finder sted over 205,6 km omkring byen Affoltern. Først køres en omgang på en 29,2 km lang rundstrækning, inden det gælder hele 14 omgange på en kortere 12,6 km lang rundstrækning. Den indledes med en 3 km lang stigning, der stiger med ca. 6%, hvorefter det falder let resten af vejen.

 

Favoritterne: Uden IAM er BMC holdet, der skal slås. Hjemmeholdet stiller til start med hele syv ryttere, hvoraf mange er i form. Ruten er samtidig så hård, at det vil kunne skabe den nødvendige udskilning, og selvom de ikke har en oplagt sprinter, vil de kunne udnytte overtallet til at angribe på skift.

 

Deres store rival er Michael Albasini, der er skræddersyet til en rute som denne. Han klatrer bedre end samtlige BMC-ryttere og er hurtigere på stregen, men han er til gengæld uden holdkammerater. Det bliver ikke nemt at kontrollere de mange angreb, og vi tror ikke, at han vil være i stand til at sikre sig en spurtafgørelse.

 

Blandt BMC-rytterne kan det blive til noget for de fleste, men vi tror mest på Stefan Küng og Silvan Dillier. Egentlig er ruten for hård til dem begge, men de klatrer udmærket og kan drage fordel af holdets overtal til at angribe. Begge er næsten umulige at hente, når først de er kommet fri, og de vil ikke være bange for at tage deres chance fra distancen for at komme af med Albasini. Michael Schär klatrer bedre end de to og er også en oplagt kandidat. Danilo Wyss og Martin Elmiger er måske en anelse for tunge, men kan til gengæld drage fordel af deres gode spurt. Holdets klatrer er Kilian Frankiny, der til gengæld nok vil finde ruten for let.

 

Mathias Frank viste god form i Schweiz Rundt, men ruten her er for let for ham. Derudover kan Reto, Hollenstein, Simon Pellaud, Patrick Schelling, Roland Thalmann eller Valentin Baillifard måske overraske.

 

Feltet.dks vinderbud: Silvan Dillier

 

 

Polen (søndag d. 25. juni)

 

Forsvarende mester: Rafal Majka

 

Ruten: Løbet afvikles over hele 261 km i Gdynia. Efter en indledende strækning køres to omgange på en stor 84 km lang rundstrækning, inde der slutte med fire omgange på en mindre 11 km lang runde. Det indledende stykke byder på en stigning straks fra start, og den store omgang er småkuperet. Til gengæld er de sidste 44 km helt flade.

 

Favoritterne: Umiddelbart er der ikke tale om et meget svært løb. Udskilningen skal ske tidligt på dagen, men terrænet er næppe svært nok til, at den forsvarende vinder Rafal Majka kan gøre en forskel. I stedet ser det ud til at være en god dag for slidstærke sprintere.

 

Det får os til at pege på Maciej Paterski som favorit. Polakken er ikke bare del af CCC-mandskabet, der er det stærkeste, han er også som skabt til denne rute. Dels er han god i kuperet terræn, dels er han hurtig på stregen. Endelig har han vist fremragende form med flere sejre i Polen på det seneste. Hans holdkammerat Alan Banaszek er endnu hurtigere, men skal første overleve stigningerne.

 

Sky stiller med Michal Golas og Lukasz Wisniowski, der begge er ganske hurtige efter et hårdt løb og bestemt kan tage kampen op med Paterski. Også Pawel Franczak, Jaroslaw Marycz, Karol Domagalski, Kamil Zielinski og Bartlomiej Matysiak bør være med fremme i en spurt efter et hårdt løb. Przemyslaw Kasperkiewicz har været imponerende hele året og kan måske overraske, og det samme kan Szmyon Rekita. Stærke Marcin Bialoblocki og Lukas Owsian kan måske udnytte CCCs overtal til at angribe.

 

Feltet.dks vinderbud: Maciej Paterski

Foto: Sirotti

Tour de France: Rutebeskrivelsen 2017

24.06. kl. 20:18 af Emil Axelgaard.

Folkene bag Tour de France var engang de mest konservative af grand tour-arrangørerne, men i de senere år er de fleste konventioner og traditioner blevet kastet overbord i et forsøg at på at nytænke ruten, bryde med de faste rutiner og generelt favorisere bjergrytterne på bekostning af de mere tempostærke folk. Det mønster følges igen i den 104. udgave af verdens største cykelløb, men denne gag er nyskabelserne en kraftig reduktion i antallet af svære bjergetaper, en minimering af antallet af enkeltstartskilometer og en betydelig forøgelse af antallet af helt flade sprinteretaper, alt sammen i et forsøg på at holde liv i spændingen længere, end det lykkedes i 2016. Resultatet er blevet en rute, der af mange kritiseres for at være kedelig og forudsigelig, og som hverken synes at favorisere de rene klatrere eller de mest alsidige klassementsryttere. Nedenfor giver Feltet.dk en detaljeret analyse af de 21 etaper.

2016-udgaven var spektakulær. Hvem husker ikke Chris Froomes overraskelsesangreb på nedkørslen fra Col de Peyresourde, Froomes og Peter Sagans forrygende sidevindskørsel i Montpellier og det dramatiske højdepunkt, da Froome, Richie Porte og Bauke Mollema kolliderede med en motorcykel, netop som de havde slået et tilsyneladende afgørende hul på vej op ad Mont Ventoux?

 

Alligevel var løbsdirektør Christian Prudhomme alt andet end tilfreds. Froome og Sky havde lagt løbet i et jerngreb allerede fra den anden bjergetape i Pyrenæerne, og siden var der slet ingen spænding om den samlede sejr. Endnu mindre interessant kampen om pointtrøjen, der allerede tidligt blev erobret af Peter Sagan med så solid en margin, at rivalerne end ikke gad gøre ham rangen stridig i pointspurterne.

 

Prudhommes første forsøg på at bryde Skys dominans var en plan om at reducere holdstørrelserne til 8, men den ide stødte på så stor modstand fra holdene og UCI, at den ikke lod sig realisere (selvom regelændringen nu er vedtaget for 2018-sæsonen). Den alternative løsning blev at designe en rute, der med klinisk præcision har reduceret antallet af etaper, hvor Froome og Sky kan knuse konkurrenterne, og øget antallet af helt flade etaper, hvor de rene sprintere som Marcel Kittel, André Greipel og Mark Cavendish som regel har et overtag i forhold til Sagan - og hvor der i øvrigt er betydeligt flere point på spil end på de kuperede etaper, hvor verdensmesteren typisk excellerer.

 

Antallet af store bjergetaper i Pyrenæerne og Alperne er reduceret til fire, og der er kun én bjergafslutning i hver af de to bjergkæder - og det kan man ikke kompensere for, selvom man både besøger Vogeserne i forbindelse med løbets tredje og eneste øvrige bjergafslutning og Jura-bjergene, der i år figurerer i en uhørt hård udgave. Samtidig er antallet af enkeltstartskilometer reduceret til beskedne 36,5, og holdtidskørslen vender ikke tilbage, selvom den typisk har været programmet hvert andet år. Derudover har man designet hele ni flade etaper, der alle potentielt kan ende i en massespurt, og der er meget få typiske Sagan-etaper. Således er der slet ingen etaper, der egner sig til en reduceret massespurt, og derfor er det kun de to puncheur-finaler i Longwy og Rodez, der for alvor tiltaler den ellers alsidige slovak.

 

Resultatet er en rute, de har fået meget blandede modtagelser fra snart sagt enhver kant. Bjergrytterne har brokket sig over det beskedne antal hårde bjergfinaler, hvor de for alvor kan gøre en forskel, alsidige typer som Chris Froome og Richie Porte begræder det næsten totale fravær af enkeltstartsudfordringer, og typer som Peter Sagan, Michael Matthews og John Degenkolb saver nogle hårdere sprinteretaper. Kun de rene sprintere, der ellers i de senere år har været vidne til en kraftig reduktion i antallet af muligheder - sidste år nærmede det sig absurde, idet der mellem 6. og 21. etape ikke var én eneste massespurt - har hilst modifikationerne velkommen. Alle andre synes i nogen grad at være skuffede.

 

Mest bange er folk, der håber på mange slag mellem klassementsrytterne. Løbet byder som sagt kun på tre bjergfinaler og to relativt korte enkeltstarter, men til gengæld er der mange etaper, der slutter med en nedkørsel eller et fladt stykke til mål. Prudhomme og det øvrige hold bag Touren håber, at det ansporer til aggressivt og underholdende cykelløb, hvor angreb fra distancen vil bryde Sky jerngreb, men mange frygter, at de flade finaler i stedet vil kvæle initiativlysten, og at klassementskampen reelt reduceres til 4-5 slag i bjergene samt de to enkeltstarter.

 

Håbet om at anspore til mere aggressiv kørsel afspejles også i stigningernes natur. Modsat Giroen og Vueltaen har Touren typisk været kendt for sine lange, jævne stigninger, der står i kontrast til de meget stejle, eksplove mure, man finder i Italien og Spanien. Denne gang har man i stedet opsøgt mange usædvanligt stejle opkørsler. Det gælder allerede med den tidlige tilbagevenden til den stejle La Planche des Belles Filles, men er mest markant ved inklusionen af de meget stejle Mont du Chat og Mur de Pèguère der kun sjældent har været på programmet, samt en meget stejl opkørsel af den stadigt mere populære Grand Colombier. Stejle stigninger er generelt mindre taktiske og bedre til at skabe forskelle, og ASO håber utvivlsomt, at de kan være med til at splitte feltet tidligere, end man er vant til.

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD NU

 

Det betyder ikke, at der ikke er blevet plads til flere af sportens ikoniske bjerge, også selvom Pyrenæerne og Alperne i år kun indgår i en yderst begrænset udgave. I Pyrenæerne er det ganske vist kun Col du Peyresourde, der blandt de allermest klassiske bjerge er på programmet, men i Alperne venter giganter som Col de la Croix de Fer, Col du Galibier og ikke mindst månelandskabet på Col d’Izoard, der for første gang nogensinde vil være rammen om en etapeafslutning, når bjergprøvelserne allerede på 18. etape finder sin afslutning.

 

Derudover har Prudhomme betonet det forhold, at ruten i år besøger alle de fire store bjergkæder i landet. Som regel er det altid de høje bjerge i Alperne og Pyrenæerne, der har været hovedscenen for bjergslagene, men denne gang er prøvelserne langt mere ligeligt fordelt mellem Vogeserne, Jura-bjergene og de to hovedbjergkæder, der lægger asfalt til hhv. 1, 2, 2 og 2 bjergetaper. Derudover besøger man mellem Pyrenæerne og Alperne kortvarigt det kuperede terræn i Massif Central, men resten af løbet i alt væsentligt udgøres af de 9 flade sprinteretaper.

 

En andet af Prudhommes forsøg på at åbne løbet op er hans tilbagevenden til den gamle tradition med at have en enkeltstart på næstsidste etape. Tidligere var det en helt fast tradition, men som led i Prudhommes systematiske udhuling af antallet af enkeltstartskilometer, siden han for 10 år siden overtog ansvaret, har han som regel skippet den ide. I stedet har der i de seneste år været næsten skræmmende få kilometer alene i kamp mod uret - mest markant i 2015 - og i stedet har man i tre ud af de seneste fire udgaver haft en bjergetape på næstsidste dag. Denne gang har Prudhomme i stedet henlagt den ene af de to enkeltstarter til 20. etape - hvor der i øvrigt venter en meget spektakulær afslutning på Orange Velodrome i storbyen Marseille - og håbet er, at det vil anspore bjergrytterne til ikke at udskyde deres angreb i det uendelige, vel vidende at de har behov for en buffer inden den afsluttende tidskørsel.

 

Den første af de to enkeltstarter kommer allerede på 1. etape, hvor Tour de France endelig genforenes med Tyskland, der ellers efter de mange dopingskandaler har vendt sporten og løbet ryggen og kun gradvist er ved at tø op. Det sker, når Tony Martin vil forsøge at indfri sin store drøm om at iklæde sig den gule førertrøje på efter en helt flad 14 km lang tidskørsel i Düsseldorf. Derefter bevæger feltet sig til Belgien, hvor der venter en sprinteretape med mål i Liege, inden man via Luxmbourg når til Frankrig på 3. etape, der er rammen om en af to afslutninger for puncheur-typer som Sagan, Matthews, Philippe Gilbert, Alejandro Valverde og Greg Van Avermaet.

 

Sprinterne får endnu en chance, inden klassementsrytterne første gang skal i aktion på den korte, men stejle La Planche des Belles Filles, der vil give et usædvanligt tidligt svar på, hvem der kan køre med om sejren i årets Tour. Dernæst afsluttes første uge med yderligere to sprinteretaper, inden perioden inden første hviledag kulminerer med to dage i Jura-bjergerne. Den første af disse med mål i Station des Rousses ventes ikke at gøre forskelle i klassementet, men søndag d. 9. maj venter et brag af en bjergetape med den brutalt stejle Mont du Chat, der med stor succes have generalprøve i det nyligt afviklede Criterium du Dauphiné.

 

Efter en første hviledag og en transport tværs gennem Frankrig fører to sprinteretaper frem til foden af Pyrenæerne, der er rammen om de næste to bjergetaper. Først gælder det et 214 km langt maraton, der inkluderer de frygtede Port des Bales og Col de Peyresoude efterfulgt af den korte stigning op til målet i Pyeragudes. Derefter venter en kort, intens sag på bare 101 km med hele tre store bjerg, herunder den stejle Mur de Pèguère, der dog kommer så langt fra mål, at etapen kan ende som en fuser.

 

Stykket mellem Pyrenæerne og Alperne tilbagelægges over tre transportetaper. Først gælder det en tilbagevenden til Rodez, hvor der er lagt op til revanchedyst mellem Sagan og Van Avermaet i en klassisk puncheurfinale, inden feltet besøger Massif Central til en klassisk udbryderetape dagen inden den anden hviledag. Rejsen afsluttes herefter med endnu en sprinteretape, inden det for alvor går løs i Alperne med de sidste to bjergetaper.

 

Ganske vist er der kun to dage på menuen, men de er begge brutale. 17. etape byder på både Col de la Croix de Fer og Col du Galibier, inden det hele afsluttes med en længere nedkørsel til Serre-Chevalier. Dagen efter gælder det løbets tredje, sidste og sværeste bjergetape, når man for første gang skal slutte på månebjerget Col d’Izoard. Det markerer afslutningen på bjergprøvelserne, hvorefter en lang, flad sprinteretape fører feltet til Marseille. Her afsluttes klassementskampen med en 22,5 km lang enkeltstart i storbyen på en meget blandet rute, der hovedsageligt er flad, men også byder på en kort, meget stejl stigning og en teknisk nedkørsel. Vinderen af løbet ved blive fundet ved en flot afslutning på Orange Velodrome, inden hele cirkusset over natten flyttes til den store finale i Paris, hvor den klassiske sprinterafslutning på Champs-Elysèes venter.

 

Nedenfor giver feltet en detaljeret analyse af hver af de enkelte etaper og prøver at udpege nøglepunkterne og de skjulte farer og pege på, hvad man kan forvente i løbet af de 21 dage.

 

1. etape, lørdag d. 1. juli: Düsseldorf - Düsseldorf, 14 km enkeltstart


 

Tidligere var Tour de France-arrangørerne klart de mest konservative blandt folkene bag de tre grand tours. Hvor der var en del variation i åbningsetapen for både Giroen og Vueltaen startede Touren under Jean-Marie Leblancs ledelse altid med en prolog. Det har i de senere år ændret sig mærkbart, og i dag fremstår ASO næsten som de mest innovative, hvad angår designet af åbningsetapen. Således har man i de senere år givet sprinterne, puncheurs og enkelstartsspecialister mulighed for at gå efter den gule trøje, og på det seneste har det faktisk snarere været undtagelse, at det er sidstnævnte, der har haft chancen. Derfor slikkede de sig også ekstra om munden, da det blev afsløret, at årets udgave af Touren vil blive indledt med en tidskørsel, når Touren forsøger at genskabe det nære forhold til Tyskland ved for første gang siden de værste dopingskandaler at besøge det store naboland, der ellers havde vendt ryggen til cykelsporten. Nu er der i den grad tale om en optøning af forholdet, og det har ikke blot har det givet anledning til, at man nu har to WorldTour-hold. Næste er Deutschland Tour tilbage på programmet, og i år indledes verdens største cykelløb med et brag af en enkeltstart i Düsseldorfs gader, hvor de første tidsforskelle i klassementet allerede vil blive skabt, og hvor Tony Martin drømmer om endelig at vinde en indledende tidskørsel i Touren - og så endda på hjemmebane.

 

I alt skal der tilbagelægges 14 km i Düsseldorf, en distance, der er længere, end man typisk ser for indledende enkeltstarter i grand tours. Starten går foran Messe Düsseldorf, hvorfra man ruller ned til bredden af Rhinen, som man følger de første 4 km, der er helt flade. Herefter venter dagens første lille bakke, når man skal over Oberkasseler Brücker, der fører rytterne over på vestsiden af floden, hvorfra man fortsætter mod syd og sydøst frem til Rheinkniebrücke, der udgør dagens anden lille bakke og fører tilbage til den ”rigtige” side af floden.

 

Det sydligste punkt nås efter 7 km, hvorfra mand forsætter mod øst og dernæst mod nord i en mere teknisk fase, hvor der er flere skarpe sving umiddelbart efter hinanden. Mellemtiden tages, når der resterer knap 6 km, hvorefter man fortsætter igennem flere sving videre mod nord, indtil man igen når samme vej langs floden, som blev benyttet først på etapen. Den helt flade allé følges nu tilbage til Messe Düsseldorf, og derfor byder de sidste 4 km ikke på ét eneste sving. Den sidste bløde kurve kommer med 400 m til stegen på den 6 m brede opløbsstrækning.

 

Med en næsten helt flad rute er scenen sat til et stort slag mellem de helt store specialister. Kun de to broer giver anledning til et par højdemeter, men ellers er der ingen terrænmæssige udfordringer. Første og sidste del er samtidig helt uden sving og dermed skabt til wattmonstrene, der kan træde de store gear. Midtvejs kommer der lidt flere tekniske udfordringer, men det ændrer ikke på, at det en dag for eksperterne. Distancen er for lang og ruten ikke teknisk nok til, at sprinterne kan køre med om sejren, men de vil forsøge at begrænse tidstabet i håb om måske at kunne tage førertrøjen på 2. etape - og for Peter Sagans og Michael Matthews’ vedkommende måske også senere i løbet. Chris Froome og Richie Porte håber at vinde lidt tid på konkurrenterne straks fra start, men det er ikke en rute, hvor de kan køre med om kampen om etapesejren, der ventes at blive et anliggende for specialister som Tony Martin, Stefan Küng, Jonathan Castroviejo, Alex Dowsett, Primoz Roglic og Matthias Brändle.

 

Düsseldorf var sidst mål for et stort cykelløb i 2005, hvor man lagde asfalt til prologen i Deutschland Tour. Her vandt Vladimir Gusev foran Linus Gerdemann og Sebastian Lang.

 

2. etape, søndag d. 2. juli: Düsseldorf - Liege, 203,5 km




Det hører til sjældenhederne, at det ikke er sprinterne, der får det første ord på linjeløbsetaperne i de tre grand tours, og traditionen vil heller ikke blive brudt i årets Tour de France. Ganske vist er den indledende enkeltstart så lang, at det synes usandsynligt, at en af de hurtige folk i kraft af bonussekunder alene kan sikre sig den gule trøje, men det vil næppe betyde, at motivationen er mindre i det forrygende sprinterfelt, der er samlet til årets udgave af den franske grand tour. Tværtimod vil udsigten til hele ni mulige massespurter kun have styrket ambitionerne, og det første slag mellem sprinterne vil som altid være ekstra imødeset, idet det sætter scenen for det, der kan ventes i de næste mange spurtopgør. Det første slag skal slås i et af cykelsportens mekkaer, når feltet allerede efter bare én dag i Tyskland fortsætter videre til Belgien, hvor cykelbyen Liege byder velkommen til det, der ventes at blive et brag af en massespurt.

 

Ganske usædvanligt har Tour-arrangørerne i år valgt at have mange etaper med en længde på mere end 200 km, og derfor er de 203,5 km, der venter på 2. etape, en forsmag på, hvad der følger senere. Ruten fører feltet fra Düsseldorf i Tyskland til Liege i Belgien, og selvom målbyen er rammen om finalen på en af cykelsportens hårdeste klassikere, foregår det i stort set helt fladt terræn. Fra start slår man en lille sløjfe i det småkuperede terræn øst for Düsseldorf, hvor årets første bjergpoint er på spil på toppen af kategori 4-stigningen Grafenberg (1,4 km, 4,5%) allerede efter 6,5 km. Derefter venter yderligere en lille bakke, inden man efter 35,5 km igen passerer gennem startbyen.

 

Kursen sættes nu mod vest med retning mod Belgien og går gennem helt fladt terræn, indtil man når frem til Mönchengladbach, hvor den indlagte spurt er placeret efter 82,5 km. Der er tale om en let stigende sag med et meget skarpt sving 800 m fra stregen. Herfra fortsætter man mod syd og siden sydvest gennem tilsvarende flade terræn, og den kurs holdes det mest af den resterende del af etapen. Man når grænsen til Belgien, når der resterer 68,5 km, og herefter bliver terrænet en anelse mere kuperet med et par småbakker undervejs. Den værste af disse er kategori 4-stigningen Cote d’Olne (1,3 km, 4,7%), der har top med 20,5 km igen. Herfter slår man en lille sløjfe for at ramme målbyen fra sydøst. Fra toppen af stigningen falder det ganske let på stykket ind mod centrum, hvor de sidste fem kilometer er helt flade. Der venter et blødt sving med 6 km igen og et skarpt sving ved 3 km-mærket. Herefter bugter vejen kun ganske let på den 2,9 km lange, 7 m opløbsstrækning, hvor målet kan ses helt fra den røde flamme.

 

Tour de France er sæsonens højdepunkt for de fleste af verdens bedste sprintere, og derfor er der ingen chance for, at de ikke ender med at spurte om sejren på den første flade etape. Det vil også være tilfældet i Liege, hvor de små bakker undervejs ikke vil bidrage til at skabe megen udskilning. I stedet er der lagt op til en typisk nervøs og stressende første linjeløbsetape i Tour de France, hvor sprinterholdene vil sikre, at det hele bliver samlet til en finale, hvor ekstrem positionskamp meget vel kan lede til styrt og måske endda tidstab. I sidste ende vil de hurtige folk slås om sejren i en afslutning, der er uden tekniske eller terrænmæssige udfordringer og skab til de helt rene sprintere.

 

Liege var sidst vært for Touren i 2012, hvor Fabian Cancellara vandt prologen foran Bradley Wiggins og Sylvain Chavanel, og i 2004, hvor samme Cancellara tog sin første etapesejr i løbet ved at slå Lance Armstrong og Jose Ivan Gutierrez på prologen. Vueltaen kom forbi i 2009, hvor André Greipel vandt en massespurt, mens Giroen lagde vejen forbi i 2002, hvor Stefano Garzelli tog en sejr, han senere har fået fratraget uden kåring af en ny vinder. Derudover er byen hvert år vært for Liege-Bastogne-Liege, der dog i de sidste mange år er sluttet i forstaden Ans.

 

3. etape, mandag d. 3. juli: Verviers - Longwy, 212,5 km


 

Modsat Giroen og Vueltaen, der er kendetegnet ved deres mange afslutninger for puncheurs, er Tour de France i høj grad begrænset af den franske geografi, der i høj grad indskrænker mulighederne for den type afslutninger. I de senere år har ASO imidlertid gjort sig mere umage med at opdyrke den type finaler, og årets udgave byder på to afslutninger, der er som skabt til den særlige ryttertype, der kan spurte op ad bakke. Den første af disse kommer på 3. etape, hvor feltet endelig når til Frankrig til en finale i Longwy, og hvor klassikerspecialister og stærke sprintere om Peter Sagan, Michael Matthews Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert og Alejandro Valverde utvivlsomt har kig på en mulig etapesejr samt evt. en medfølgende gul trøje.

 

Helt usædvanligt skal man for anden dag i træk ud på mere end 200 km på den 212,5 km lange rejse mellem Verviers i Belgien og Longwy umiddelbart på den anden side af grænsen til Frankrig. Stort set hele dagen bevæger man sig stik syd, og det betyder, at man bevæger sig igennem Ardennernes udkant. Derfor er terrænet heller ikke fladt, og det stiger faktisk stort set hele vejen fra start til toppen af kategori 4-stigningen Cote de Sant (2,8 km, 5,1%), der nås efter 18 km. Herefter bliver det betydeligt nemmere på stykket frem til grænsen til Luxembourg, som passeres efter ca. 70 km. Efter 89 km følger dagens spurt, der er helt flad og uden sving i de sidste 3 km, inden man igen når mere kuperet terræn. Det sker, når man efter 105,5 km runder toppen af kategori 4-stigningen Cote de Wiltz (3,1 km, 4,8%), der kort efter føles op af løbets første kategori 3-stigning, den stejle Cote d’Eschdorf (2,3 km, 9,3%) med top efter 120,5 km.

 

Herefter flader terrænet igen ud, og der er kun mindre stigninger, mens man fortsætter mod syd ned til grænsen til Frankrig, der krydses, når der resterer barer 30 km. Herfra sættes kursen mod vest, hvor der venter nogle småbakker, hvoraf den sværeste er kategori 4-stigningen Cote de Villers-la-Montagne (1,1 km, 5,2%), der har top bare 15,5 km fra mål. Herefter falder det svagt hele vejen frem til målbyen Longwy, der nås, efter at man er vendt rundt og har sat kursen mod nord. Nedkørslen ender med 4 km igen, og det hele afsluttes med en ubehagelig overraskelse, idet etapen slutter på toppen af den 1,6 km Cote des Religieuses, der stiger med 5,8% i gennemsnit. Den er klart stejlest i bunden, hvor den over de første 500 m stiger med 8,2% i gennemsnit og når et maksimum på 11%, inden de sidste 600 m stiger med mellem 3 og 4,5%. Efter nedkørslen er der ingen skarpe sving, før man på de sidste kilometer har hele to hårnålesving, inden man rammer den 750 m lange opløbsstrækning, der er bare 6 m bred.

 

Denne etape har allerede på forhånd fået et stort kryds hos specielt Peter Sagan, Philippe Gilbert og Michael Matthews, og der er derfor ingen tvivl om, at deres respektive mandskaber vil kontrollere løbet hårdt. Ikke bare er der udsigt til etapesejr - den gule trøje vil også fortsat være i spil, hvis de to første etaper er forløbet tilfredsstillende. Også Greg Van Avermaet har længe talt om denne etape, men han må ventes at være mere overladt til sig selv på et BMC-mandskab, der fokuserer på Richie Porte. De eksplosive puncheurs ventes at slås om sejren, mens klassementsrytterne skal holde sig til for ikke at tabe sekunder i finalen. Alejandro Valverde og Dan Martin lurer måske endda på muligheden for at spurte sig til et par bonussekunder, men den sidste del af stigningen kan være for nem til, at de kan matche de tungere specialister.

 

Longwy har ofte været målby i Circuit de Lorraine, senest i 2011, hvor Anthony Roux vandt en hård spurt foran Romain Feillu og Laurent Mangel. To år tidligere var Manuel Cardoso hurtigere end Martin Elmiger og Roux, mens Ludovic Turpin tilsvarende vandt en spurt foran Tiziano Dall’Antonia og Daniele Pietropolli i 2007.

 

4. etape, tirsdag d. 4. juli: Mondorf-les-Bains - Vittel, 207,5 km




Årets udgave af Tour de France er ikke uden grund blevet beskrevet som nærmest uhørt sprintervenlig, men det er nu ikke usædvanligt, at den første uge, som ofte tilbringes i det flade Nordfrankrig, er domineret af de hurtige afsluttere. Det er således også tilfældet i år, hvor sprinterne i løbet af den første uge kan se frem til at spurte om sejren på fire ud af syv etaper. Deres anden chance ventes de at få på løbets fjerde dag, der er rammen om en klassisk transportetape, hvis primære formål er at bringe feltet mod syd og ned mod bjergene, hvor de første store slag mellem klassementsrytterne skal slås. Samtidige r det sidste chance for folk som Peter Sagan og Michael Matthews for at få fingre i den gule trøje, inden klassementskampen allerede indledes på onsdagens 5. etape.

 

Helt usædvanligt bydes der for tredje dag i træk på mere end 200 km, når feltet skal bevæge sig hele 207,5 km fra Mondor-les-Bains til Vittel. I løbet af natten er hele cirkusset igen rykket over grænsen til Luxembourg, hvor starten gives helt tæt på den franske nabo. Herfra bevæger man sig mod øst, inden man drejer mod syd for at køre ind i Frankrig gennem byen Schengen, en passage, der har til formål at markere Schengen-aftalen og det grænseløse EU-samarbejde. Herefter går det stort set stik syd hele dagen med det klare formål at nå frem til udkanten af Vogeserne, der onsdag vil lægge asfalt til den første afslutning på en stigning.

 

Man holder sig dog ude af det kuperede terræn, og der for er den lange etape stort set helt flad. Kun med lidt god vilje kan man tale om to mindre stigninger i den første halvdel. Gradvist bliver terrænet en anelse mere rynket, efterhånden som man nærmer sig mål, men store udfordringer er der ikke tale om. Den indlagte spurt er placeret i Goviller efter 157,5 km på en let faldende vej uden sving i de sidste 3 km. Kort efter rammer man dagens eneste reelle udfordring, kategori 4-stigningen Cotl des Trois Fontaines (1,9 km, 4,7%), men den har top med hele 37 km til mål. Derefter er det igen stort set helt fladt, mens man fortsætter mod syd til målet i Vittel, hvor en lidt kompliceret finale venter. En lang vej uden sving leder frem til en blød kurve med 2500 m igen, inden der med 1500 m til stregen venter to skarpe sving adskilt af en jernbanebro. Herefter buer vejen kun svagt på den sidste kilometer og 700 m lange, 6 m brede opløbsstrækning, hvor stregen kommer til syne med 350 m igen. Det stiger svagt mellem 5- og 3-kmm-mærkerne, mens den sidste kilometer går opad med beskedne 1,7%.

 

Sprinterne lader sjældent mulighederne gå til spilde i den første uge, og det vil de næppe heller gøre denne gang. Der er derfor udsigt til en helt klassisk sprinteretape, men som altid kan vinden blive en faktor i det nordfranske. Under alle omstændigheder vil stressniveauet stige voldsomt mod slutningen, hvor der er udsigt til en hektisk og kompliceret massespurt i den tekniske finale, hvor kombinationen af sving og et smalt opløb betyder, at lead-outs og holdstøtte bliver af afgørende betydning.

 

Vittel var senest målby i 2009, hvor Nicki Sørensen tog karrierens største sejr fra et udbrud.

 

5. etape, onsdag d. 5. juli: Vittel - La Planche des Belles Filles, 160,5 km




Modsat Giroen og Vueltaen, der ofte kaster rytterne ud i de første seriøse bjergprøvelser tidligt i løbet, er Touren ofte kendetegnet ved en første uge domineret af sprintere og ren overlevelse for løbets klassementsryttere. Derfor er det nærmest paradoksalt, at man bryder med den tradition i et år, hvor det ellers er småt med bjergudfordringerne. Ikke desto mindre venter løbets første alvorlige styrkeprøve allerede på løbets femte dag, hvor man for tredje gang besøger den relativt korte, men meget stejle La Planche des Belles Filles-stigningen i Vogeserne. Den begrænsede længde  betyder ganske vist, at det ikke er en dag, der vil skabe store tidsforskelle, men den vil med sikkerhed give de første klare svar på, hvem der kan køre med om sejren i årets Tour de France.

 

For første gang i årets Tour byder en linjeløbsetape på færre end 200 km, idet rytterne dennes gang kun skal bevæge sig 160,5 km fra Vittel til toppen af La Planche des Belles Filles. Etapen kan i alt væsentligt inddeles i to dele: en flad første halvdel, der fører frem til Vogeserne og en kuperet afslutning. Fra starten bevæger man sig mod syd igennem stort set helt fladt terræn, indtil man efter 38 km sætter kursen mod øst for at bevæge sig ind i hjertet af bjergene. Det flade terræn fortsætter dog igennem en lille sydlig sløjfe forbi byen Luxeuil-les-Bains og frem til den indlagte spurt, der kommer efter 102,5 km, er stort set helt flad og byder på et sidste sving med 1500 m til stregen.

 

Etapen ændrer karakter, når man rammer kategori 3-stigningen Cote d’Esmoulieres (2,3 km, 8%), der har top efter 107,5 km. Herefter fortsætter det med at stige svagt frem til toppen af Col des Croix, hvorefter man sætter kursen mod sydvest og via en nedkørsel når frem til mere fladt terræn. Med 23,5 km drejer man igen mod øst, og herfra stige et svagt, indtil en lille skarp nedkørsel leder frem til vunden af dagens sidste udfordring, kategori 1-stigningen La Planche des Belles Filles, der fører mos sydøst. De stiger med 8,5% i gennemsnit over 5,9 km, men i løbet af de første 4 km ligger den hovedsageligt på en stigningsprocent på ca. 9,5% med flere passager over 11%. De næste 1500 m stiger med mere menneskelige 8-8,5%, indtil det bliver helt fladt med ca. 500 m igen. Her tager man et 180-graders sving, der leder frem til den sidste 400 m lange rampe, der har en passage på hele 20%. Vejen er 5,5 m bred.

 

Der er altid noget særligt over den første bjergafslutning i Tour de France. Dette er dagen, der skal afsløre, om den hårde træning har båret frugt, og om ambitionerne kan indfris. Derfor er der en helt specielt stemning og nervøsitet, som vil gøre det til en kort, hektisk og intens dag i sadlen. Som regel afgøres første bjergetape af favoritterne, der er ivrige efter at teste formen, og i et løb, hvor det er svært at gøre store forskelle, vil bonussekunderne også anspore de stærkeste klatrere til at gå efter sejren. Derfor kan det ventes, at specielt BMC og måske Sky vil kontrollere etapen i et forsøg på at sætte deres kaptajner op til en etapesejr. Den korte, stejle stigning passer godt til de relativt eksplosive typer, mens de rene klatrere er knap så gunstigt stillet. Både Richie Porte og Chris Froome har dog altid gjort det godt i netop denne type finaler, og derfor er der udsigt til en første store duel mellem løbets to hovedfavoritter.

 

La Planche des Belles Filles har været besøgt to gange tidligere. Det skete første gang i 2012, hvor Chris Froome fik sit store Tour-gennembrud ved efter stenhårdt arbejde for Bradley Wiggins at slå Cadel Evans, Wiggins, Vincenzo Nibali og Rein Taaramae i en spurt på toppen af stigningen, hvorved Wiggins samtidig overtog løbets førertrøje - en trøje, han endte med at holde hele vejen til mål. To år senere dokumenterede Vincenzo Nibali, at han var løbets stærkeste rytter, da han - i øvrigt på dagen, hvor Alberto Contador styrtede ud af et løb, der allerede havde mistet Chris Froome - slog Thibaut Pinot med 15 sekunder og Alejandro Valverde med 20 sekunder for derved at tilbageerobre den førertrøje, han kortvarigt havde lånt ud til Tony Gallopin dagen inden.

 

6. etape, torsdag d. 6. juli: Vesoul - Troyes, 216 km




Efter den dag uden for rampelyset og en usædvanligt tidlig bjergafslutning kan sprinterne se frem til igen at stjæle opmærksomheden, når normaliteten genoprettes i den normalt flade første uge med to flade etaper som afslutning på de første syv dages strabadser. Igen er der tale om to i moderne Tour-sammenhæng usædvanligt lange dage, der har til formål at føre feltet frem til Jura-bjergene, der er rammen om de to næste klassementsslag. Begge dage skal rytterne således ud på mere end 210 km, men da det hovedsageligt er distancen, der udgør udfordringen, er der næppe tvivl om, at sprinterne har udset sig disse dage som oplagte muligheder.

 

Den første af de to flade transportetaper fører feltet over hele 216 km fra Vesoul til Troyes. Som på enhver klassisk transportetape rejses der stort set hele dagen i samme retning, og derfor bevæger feltet sig mod nordvest langt det meste af tiden. Efter en næsten helt flad start kommer der lidt variation, når man efter 69 km når toppen af kategori 4-stigningen Cote de Langres (1,3 km, 6,3%). Det er imidlertid en kortvarig fornøjelse for klatrerne, der herefter er tilbage i fladt terræn, mens de fortsætter mod nordvest frem til dagens spurt, der er placeret efter 135 km. Den er ikke helt let, idet de sidste 1000 m frem til stregen stiger med ca. 3%. Til gengæld er der i de sidst 3 km ingen sving.

 

Efter spurten kører man primært mod vest resten af etapen. Let faldende terræn leder ned til kategori 4-stigningen Cote de la colline Sainte-Germaine (3,1 km, 4,4%), der har top efter 154 km. Herefter er det igen stort set helt fladt på det sidste stykke frem til Troyes, som man angriber fra nordøst. De sidste 5 km er næsten helt flade og byder på et skarpt sving med 2 km igen. Herefter venter en rundkørsel lige ved de røde flamme, inden man rammer den 850 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

 

Udsigten til et meget stort antal massespurter betyder, at der er en større chance for, at feltet misser en enkelt undervejs. Hvis det sker, vil det dog være senere i løbet. På dette tidspunkt er friskheden og motivationen stadig så stor, at det vil være en stor overraskelse, hvis ikke det lykkes at holde det hele samlet i finalen. Området her er også knap så blæsende som andre egne af Frankrig, og derfor er der måske en chance for, at klassementsrytterne får en knap så stressende dag, mens de store sprintere igen slås om sejren i en rigtig boulevardspurt i Troyes.

 

Troyes var senest vært for en etapeafslutning helt tilbage i 2000, hvor Erik Zabel på næstsidste etape vandt en massespurt foran Robbie McEwen og Jeroen Blijlevens. Derudover er man hvert år vært for det mindre franske 1.2-løb Paris-Troyes, der i år blev vundet i en massespurt af Yannis Yssaad foran Thomas Boudat og Bert Van Lerberghe.

 

7. etape, fredag d. 7. juli: Troyes - Nuits-Saint-Georges, 213,5 km




Sidste år herskede der nærmest panikagtig stemning hos de rene sprintere efter den første uge. En usædvanligt sprinterfjendsk rute betød nemlig, at det skulle vise sig, at der ikke var én eneste reel massespurt mellem 6. etape og den store finale i Paris. Sådan vil det under ingen omstændigheder gå i år, hvor både anden og tredje uge byder på masser af terræn for de hurtige folk, men de vil alligevel være ivrige efter også at få det maksimale ud af den altid sprintervenlige første uge. Det sidste af de indledende fire slag ventes at finde sted på syvendedagen, når endnu en lang etape fører feltet frem til Nuits-Saint-Georges og foden af Jura-bjergene, hvor de næste klassementsslag er på menuen i weekenden.

 

På den klassiske transportetape skal man for femte gange på bare syv dage ud på mere end 200 km, når der skal tilbagelægges intet mindre end 213,5 km mellem Troyes og Nuits-Saint-Georges. Formålet med etapen er at føre feltet frem til bjergene, og derfor køres der i en sydlig og sydøstlig retning det meste af dagen. Fra starten går det mod sydøst igennem næsten helt fladt terræn, men det stiger faktisk ganske, ganske svagt på hovedparten af etapens første halvdel. Gradvist ændres retningen til at gå næsten stik syd, samtidig med, at det begynder at stige en smule mindre. Det første højdepunkt kommer imidlertid først efter 108 km, hvor dagens spurt er på menuen, en ikke helt nem sag, der over de sidste 2 km stiger med ca. 3% i gennemsnit, mest markant på den første kilometer. Der venter samtidig et par sving i en teknisk passage for bunden af en nedkørsel med 2 km til stregen.

 

Efter spurten fortsætter det let stigende terræn, indtil man efter ca. 130 km rammer en lille nedkørsel. Den leder frem til dagens eneste kategoriserede stigning, kategori 4-stigningen Cote d’Urcy (2,5 km, 4,2%), hvos top kommer efter 147,5 km. Herefter venter lidt småkuperet terrræn og en lille nedkørsel, indtil man når til de sidste 50 km, der er næsten helt flade. De består af en lille sløjfe i området øst for målbyen, idet man fortsætter mod sydøst, indtil man til sidst kører tilbage mod vest og siden nord for at ramme Nuits-Saint-Georges fra syd. Finalen er helt ukompliceret. De sidste 5 km er flade, og det sidste sving kommer med hele 5300 m til stregen, hvorefter man rammer den 6,5 km lange opløbsstrækning.

 

Efter denne etape kan sprinterne se frem til hele tre dage uden for rampelyset, hvilket er usædvanligt lang tid i denne sprinterfestival af en Tour. Derfor vil de næppe heller lade denne mulighed gå til spilde, og vi kan vente endnu en helt klassisk sprinteretape, hvor kun vinden måske kan spille en rolle. Mens sprinterne forbereder sig på et brag af en massespurt, der med sit lange, lige opløb er som skabt til de store powersprintere, håber klassementsrytterne på en knap så stressende dag inden de mere kuperede etaper i weekenden.

 

Nuits-Saint-Georges var sidst vært for et stort cykelløb i 2011, hvor Matthew Goss vandt en massespurt i Paris-Nice foran Heinrich Haussler og Denis Galimzyanov.

 

8. etape, lørdag d. 8. juli: Dole - Station des Rousses, 187,5 km




Ofte er den første uge af Tour de France én lang venten for klassementsrytterne, der som regel har de første seriøse udfordringer i løbets anden weekend. I år betyder den usædvanligt tidlige bjergafslutning på La Planche des Belles Filles, at det første store slag allerede har været afviklet, når vi når frem til dette punkt i løbet, men det ændrer ikke på, at weekenden alligevel er helliget klatrerne, der kan se frem til to svære dage i Jura-bjergene, som i år får usædvanligt meget opmærksomhed. Inden søndagens frygtede tur op ad Mont du Chat, hvor klassementsrytterne får alvor skal dyste mod hinanden, er der dog chance for at varme bjergbenene op på en relativt blød etape, der leder feltet tilbage til Station des Rousses for første gang siden 2010.

 

Med sine 187,5 km er etapen igen en forholdsvis lang sag, der fører feltet fra Dole til Station des Rousses. Første del af etapen er ikke voldsomt kompliceret og leder mod sydøst ned mod Jura-bjergene. Starten er helt flad, inden en ikke-kategoriseret stigning efter knap 30 km fører feltet op på et småkuperet plateau, hvor de tilbringer de næste mange kilometer. Her venter dagens spurt efter 45,5 km, og for tredje dag i træk er der tale om en stigende en af slagsen, idet den sidste kilometer, går opad med ca. 2% uden sving på de sidste 3 km. Kort efter sættes kursen mod syd og sydvest, og langsomt kører man ind i det vanskeligere terræn.

 

Etapen ændrer karakter, når man rammer bunden af kategori 3-stigningen Col de la Joux (6,1 km, 4,7%), hvis top nås efter 101,5 km. Herefter venter et kort fladt stykke, inden en lang nedkørsel over mere end 20 km fører ned til byen Chassal. Den markerer starten på kategori 2-stigningen Cote de Viry (7,6 km, 5,2%), hvis top kommer, når der resterer 49 km på etapens sydligste punkt. Her vender man rundt for på den resterende del af etapen primært at køre mod nordøst. Det sker først via et småkuperet stykke og en længere nedkørsel og dernæst via kategori 1-stigningen Montée de la Combe de Laisia Les Molunes (11,7 km, 6,4%). Der er tale om en relativt jævn opkørsel med stigningsprocenter på 6-8 det meste af vejen, afbrudt af et lettere stykker efter ca. 6 km. Toppen kommer med 12 km til mål, og herefter venter hovedsageligt fladt terræn. Det falder let, indtil der mange fem kilometer, hvorefter en let 3 km lang bakke fører frem til de sidste ca. 2500 m, der først falder og siden stiger let med 0,5-2%. På bakken er der et par sving, men de sidste 2 km følger en næsten helt lige vej, der er 6,5 m bred.

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD NU

 

Den afsluttende stigning er ikke vanvittigt svær, og toppen kommer så langt fra mål, at det næppe er en dag, der vil skabe forskydninger i toppen af klassementet. I mangel af mange muligheder i løbet er det ikke utænkeligt, at vi vil se et par angreb, men det er sandsynligvis kun en dag, hvor alt kan tabes og meget lidt vindes. Sylvain Chavanel viste for syv år siden - hvor finalen ganske vist var en anelse anderledes - hvordan et udbrud har gode chancer for succes i dette terræn, og selvom der er opstået visse tidsforskelle, er det ikke utænkeligt, at en smart rytter kan sikre sig noget tid i førertrøjen. Der er således en vis sandsynlighed for, at enten Richie Porte eller Chris Froome på dette tidspunkt er i gult, og de vil ikke have noget imod at aflevere den eftertragtede trikot til en modig lykkeridder i en tid.

 

Station des Rousses blev senest besøgt i 2010, hvor Sylvain Chavanel for anden gang i løbet erobrede den gule førertrøje ved at sikre sig en imponerende solosejr fra et udbrud. Klassemensrytterne nåede målet samlet med et tidstab på 1.47 til den ustoppelige franskmand, der kørte fra rivalerne Rafale Valls og Juan Manuel Garate i finalen. I år var man vært for sidste etape i Tour du Jura, der blev vundet af stortalentet Pierpaolo Ficara foran Wanty-duoen Guillaume Martin og Thomas Degand, der begge er til start i årets Tour.

 

9. etape, søndag d. 9. juli: Nantua - Chambéry, 181,5 km




Det hører til traditionerne, at den sidste etape inden første hviledag som regel er en nøgledag i klassementet. Det vil bestemt også være tilfældet i år, hvor en hård weekend i Jura-bjergene afsluttes med en tilbagevenden til Mont du Chat, der senest blev afprøvet på 6. etape af Criterium du Dauphiné. På papiret kan etapen måske se tilforladelig ud i kraft af den relativt lange distance fra toppen af stigningen til mål, men man skal ikke lade sig snyde. Mont du Chat er en usædvanligt stejl stigning efter normal Tour-standard og er langt mere sammenlignelig med det, man normalt finder i Giroen og Vueltaen. Dauphiné viste, at den kan få feltet til at eksplodere til atomer, og selvom der denne gang er lidt længere tid til regruppering i finalen, er der udsigt til et stort slag mellem klatrerne lige inden en første velfortjent hviledag.

 

Etapen byder på i alt 181,5 km, der fører feltet fra Nantua til Chambéry, og de foregår alle i noget af det sværeste terræn, Jura-bjergene kan byde på. For første gang i årets løb er der tillige tale om en hård start, idet man straks fra begyndelsen kører mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote des Neyrol (3,2 km, 7,2%), der har top efter 3,5 km. Her sætter man kursen mod sydøst for at fortsætte direkte op ad kategori 3-stigningen Col de Berentin (4,1 km, 6%), hvis top kommer efter de første 11 km, der alle er stigende. Herefter venter ca. 5 flade kilometer, inden man fortsætter mod sydøst og syd via en lang nedkørsel.

 

Nede i Rhone-dalen brydes det flade terræn kortvarigt af den lille kategori 3-stigningen Cote de Frandiens (2,4 km, 6%), hvis top kommer efter 38 km, inden det igen falder let ned til byen Seyssel. Her vinker man imidlertid farvel til dalen for at slå en stor sløjfe mod vest ind i bjergene. Det sker via en tur op ad årets kørte kategori HC-berg, Col de la Biche (10,5 km, 9%), der er en aldeles modbydelig stigning, hvis første fem kilometer hovedsageligt stiger med mere end 10%, inden der følger fire kilometer med 8-10% og til slut en lettere afslutning. Toppen nås efter 67,5 km og efterfølges af en nedkørsel, hvorefter man fortsætter mod syd gennem et kort dalstykke. Herefter rammer man den frygtede HC-stigning Grand Colombier (8,5 km, 9,9%), der efterhånden er blevet et hyppigt bekendtskab i Touren. Fra denne side er der tale om en helt modbydelig opkørsel, hvor det efter den første kilometer over de næste tre kilometer stiger med hhv. 11,5%, 14,5% og 12,5% i gennemsnit, inden en let kilometer fører frem til de sidste 3 km, der stiger med 8-10%. Toppen er placeret efter 91 km, og herefter fortsætter man mod øst via en svær nedkørsel tilbage til Rhone-dalen.

 

Efter den svære sektion venter nu et længere fladt stykke, der fører feltet mod syd langs floden og genne Culoz, hvor Jarlinson Pantano sidste år vandt en etape. Efter 126,5 km kommer den indlagte spurt, der er teknisk ukompliceret og stiger med ca. 3% i den sidste kilometer. 7,5 km senere nås toppen af den lille kategori 3-stigning Cote de Jongieux (3,9 km, 4,2%), inden en lille nedkørsel leder frem til den brutale finale. Over de næste 16 km stiger det uafbrudt, men det er når man drejer mod øst for at køre op ad HC-bjerget Mont du Chat (8,7 km, 10,3%), at helvede for alvor bryder løs. Således er der tale om en brutal stigning, der efter en moderat start med stigningsprocenter på 7-10 over de første fire kilometer, byder på procenter mellem 9,5 og 13 på den sidste halvdel.

 

Toppen kommer med 26 km til mål og efterfølges af en lynhurtig og teknisk svær nedkørsel, der leder ned til bredden af Bourget-søen. Her fortsætter man mod syd og sydøst over de sidste 13,5 km, der er helt flade og leder gennem La Motte-Servolex, hvor der var mål på den tilsvarende Dauphiné-etape. Denne gang fortsættes dog yderligere 7 km til Chambéry, hvor det stiger ganske let over de sidste 5 km, herunder med 1% på den sidste kilometer. Finalen er ekstremt kompliceret, idet der på de sidste tre kilometer er ikke færre end tre rundkørsler og seks skarpe sving, hvoraf de sidste to kommer på den sidste kilometer. Det sidste leder ind på den 550 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

 

Jura-bjergene er ofte kendt for at komme i en relativt moderat form, men det er bestemt ikke tilfældet denne gang. Tværtimod er der tale om en meget svær etape med hele tre stigninger, der er langt vanskeligere end det, man normalt ser i Touren. De to første kommer imidlertid så tidligt, at de næppe kan bruges til meget andet end at trætte rivalerne, og det store slag mellem klassementsrytterne skal nok slås på Mont du Chat. Her kan vi imidlertid vente, at feltet eksploderer til atomer, som det skete i Dauphiné, hvor Fabio Aru og Jakob Fuglsang angreb tidligt, inden Aru satte danskeren og kørte alene til toppen. Bagfra blev de samlet op af Richie Porte og Chris Froome, og det endte med, at Fuglsang slog rivalerne i en tæt spurt. Denne gang er der et længere fladt stykke, og hvis ikke der er enighed mellem favoritterne, kan der blive samlet en større gruppe. Kan der samarbejdes, er der imidlertid mulighed for at vinde meget tid på så svær en etape. Ude foran er der imidlertid gode muligheder for, at et udbrud skal slås om sejren, og også på denne etape er det ikke utænkeligt, at en snu lykkeridder kan sikre sig ganske lang tid i førertrøjen ved at køre offensivt.

 

Chambéry var senest vært for et stort cykelløb i 2003, hvor Laurent Lefevre tog en udbrudssejr i Criterium du Dauphiné. To år tidligere havde Jens Voigt taget en solosejr i samme løb. I 2012 lagde man asfalt til prologen i bjergløbet Tour des Pays de Savoie, der blev vundet af Westley Gough foran Marc Ryan og en ung Tim Wellens, der er til start i årets Tour.

 

Hviledag, mandag d. 10. juli: Dordogne

 

10. etape, tirsdag d. 11. juli: Perigeaux - Bergerac, 178 km




Efter en lang rejse til den østlige del af Frankrig og en velfortjent hviledag er det Pyrenæerne, der vil udgøre centrum for Tourens anden uge. De ryttere, der har det svært efter en lille fridag, kan imidlertid glæde sig over, at løbet genoptages så langt nord for bjergene, at man skal bruge hele to dage på at nå frem. Det åbner døren for, at sprinterne igen kan stjæle rampelyset på to relativt flade etaper, der som alle andre klassiske transportetaper har som formål at føre feltet frem til mere kuperet terræn.

 

Rejsen indledes med en tur på 178 km mellem Perigeaux og Bergerac, og de er stort set så flade, som de fås. Egentlig kunne man tage den direkte vej og køre en ultrakort etape, men i stedet har arrangører valgt at sammensætte en rute, der består af en stor sløjfe ud i det flade terræn øst for de start- og målbyen. Derfor indledes etapen med en flad strækning, der fører stik mod øst frem til byen Thenon, hvorfra man kører mos sydøst frem til Montignac. Herfra følger den meget snoede Vezere-flod mod sydvest, og det betyder naturligvis, at der ikke er mange terrænmæssige udfordringer. Det kommer der heller ikke, når man igen forlader vandet for at køre mod sydøst ned til forplejningszonen i Satlat-la-Canéda, der nås efter 90, 5 km.

 

Umiddelbart inden er der dog en ganske lille bakke, der kan tjene som opvarmning til dagens første bjergudfordring. Efter frokosten fortsættes nemlig mod syd op over kategori 4-stigningen Cote de Domme (3,5 km, 3,3%), der har top efter 100,5 km. Dernæst går det mod nordvest igennem fladt terrøn frem til Saint-Cyprien, hvor dagens spurt, der er næsten helt flad og uden tekniske udfordringer, venter efter 121 km. Resten af etapen går nu næsten stik vest, og det eneste, der bryder monotonien er den lille kategori 4-stigning Cote du Buisson-de-Cadouin (2,1 km, 5,6%), der imidlertid har top hele 39,5 km fra mål. Til slut slår man en lille sløjfe syd om Bergerac for at ramme målbyen fra sydvest, inden en teknisk finale venter. De sidste 5 km er helt flade, men der er flere sving. Først leder to højresving i rundkørsler umiddelbart efter 3km-mærket over Dordogne-floden, inden en lige vej fører frem til to skarpe venstresving med hhv. 800 og 500 m til mål. Herefter rammer man den 6,5 m brede opløbsstrækning.

 

Mange forventer, at antallet af sprinteretaper betyder, at udbrydere måske kan snyde de hurtige folk en dag eller to. Det sker imidlertid næppe dagen efter en hviledag og to bjergetaper. Rytterne er stadig relativt friske, mange sprintere tror fortsat på deres muligheder, og tre dage uden for rampelyset har kun skærpet appetitten. Derfor burde det ende i en klassisk sprinterscenarium, der afsluttes med en kompliceret spurt, hvor lead-outs og holdstøtte bliver helt afgørende i en meget teknisk finale.

 

Bergerac blev senest besøgt i 2014, hvor Ramunas Navardauskas med et sent angreb på en lille stigning, akkurat snød sprinterne og dermed frarøvede John Degenkolb, der slog Alexander Kristoff i spurten om andenpladen, en af hans største chancer for den forløsende første Tour-etapesejr.

 

11. etape, onsdag d. 12. juli: Eymet - Pau, 203,5 km




Hvis der er én ting, der i de seneste mange år har været fast inventar på Tour-ruten, er det det traditionelle besøg i Pau. Byen ligger med sin placering for foden af Pyrenæerne strategisk smart placeret, og derfor kører man næsten aldrig udenom. Tværtimod er byen næsten altid mål- eller startby for en etape, enten som sidste destination inden Pyrenæerne eller som afslutning på en af de store bjergetaper. I år nærmer man sig nordfra, og det betyder, at byen igen lægger asfalt til afslutningen på rejsen frem mod bjergene, og derfor er det i år sprinterne, der har udset sig muligheden for at gå efter en etapesejr i en af Tourens vigtigste byer.

 

Pau associeres ganske vist med bjergene, men det betyder ikke, at byen selv ligger i et kuperet område. Tværtimod er egnen nærmest helt flad, og det betyder, at de 203,5 km mellem Eymet og Pau, der udgør løbets 11. etape, er næsten helt uden udfordringer. I virkeligheden er etapen meget enkel, idet det stort set hele dagen går mod sydvest igennem helt fladt terræn, og der er meget få bakker, der kan bryde monotonien. Kun omkring forplejningszonen ændrer man kortvarigt retning for at køre mod sydøst, men hurtigt er man tilbage på det velkendte spor.

 

Dagens to første højdepunkter kommer efter hhv. 142,5 og 145,5 km, når man først kører om point i en let faldende, teknisk helt ukompliceret indlagt spurt og kort efter skal op over kategori 4-stigningen Cote d’Aire-sur-l’Adour (1,2 km, 4,2%). Herefter fortsætter man mod syd fortsat ad flade veje, inden man igen kører mod sydvest det sidste stykke ind til Pau. Her venter en let faldende finale, hvor det går svagt nedad i de sidste 5 km. Efter 5 km-mærket kommer hele tre rundkørsler, inden man umiddelbart før den røde flamme drejer skarpt til venstre. Efter at være kørt lige over i en stor rundkørsel leder et blødt venstresving ind på den 600 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

 

Efter denne etape har sprinterne ikke flere muligheder i løbets anden uge, og derfor tilsiger al logik, at motivationen for en massespurt er stor. Vi er dog efterhånden nået et punkt i løbet, hvor trætheden er ved at melde sig, og det er måske den første flade etape, hvor udbryderne har en lille chance for at snyde feltet. Det vil dog alligevel være en stor overraskelse, hvis ikke sprinterne igen skal slås om etapesejren i den småkomplicerede finale, hvor holdstøtte igen vil være afgørende. Klassementsrytterne håber utvivlsomt på en let dag uden meget vind, hvor man kan spare kræfter inden torsdagens maraton i Pyrenæerne.

 

Pau er som sagt start- eller målby næsten hvert år, enten for en sprinter- eller en bjergetape, hvor udbrydere ofte kommer til fadet. I de senere år har man hovedsageligt ageret startby, og derfor skal vi faktisk helt tilbage til 2012 for at finde den seneste etapevinder i byen. Dengang slog Pierrick Fedrigo Christian Vandevelde i en tomandsspurt på en klassisk udbryderetape, hvor Nicki Sørensen blev nummer 4. I det hele taget har byen altid været god ved Fedrigo, der også vandt i 2010 på en fantastisk bjergetape, hvor feltet eksploderede på første bjerg, og Lance Armstrong forgæves med et stort udbrud forsøgte at få noget med hjem fra sin sidste Tour. I 2006 slog Juan Miguel Mercado Cyril Dessel i en spurt på endnu en udbrudsetape, hvor Dessel kørte sig i gult, og i 2005 vandt Oscar Pereiro en spurt i en lille kvartet. Patrice Halgand tog en udbrudssejr i 2002, og David Etxebarria vandt en spurt i et udbrud i 1999, en præstation Leon Van Bon havde leveret året inden.

 

Derudover har byen ofte været målby i Pute du Sud, senest i 2011, hvor Luis Angel Maté tog en udbrudssejr på sidste etape, og i 2009, hvor Nicolas Rousseau var hurtigste mand i et udbrud. Tilbage i 2002 fandt enkeltstarten i Criterium International sted her, og det gav sejr til Laurent Brochard foran Abraham Olano og en ung Chris Horner. Derudover vandt Julien El Fares en etape i byen i 2006-udgaven af det lille Tour des Pyrénées

 

12. etape, torsdag d. 13. juli: Pau - Peyragudes, 214,5 km




For et par år siden var traditionen, at Pyrenæerne og Alperne skiftedes til at være vært for de afgørende bjergetaper i løbets sidste uge. Det er der imidlertid lavet godt og grundigt om på, og for tredje år i træk tilfalder den ære bjergene i den østlige del af landet. Derfor ventes Pyrenæerne i år at spille en mindre rolle, idet de ikke blot kommer relativt tidligt i løbet, men også besøges på et kort, komprimeret todagesbesøg, der byder på både en bjergafslutning og en kort, intens etape med afslutning nedad. Visittet indledes med en efter nyere Tour-standard usædvanligt lang bjergetape, der fører feltet tilbage til Peyragudes, hvor Alejandro Valverde tog sin seneste Tour-etapesejr i 2012, og hvor den afsluttende opkørsel i alt væsentligt kan betragtes som en forlænget udgave af det klassiske Tour-bjerg Col de Peyresourde.

 

Etapen er med sine 214,5 km endnu en af årets meget lange Tour-etaper og fører feltet fra Pau for foden af Pyrenæerne direkte ind i hjertet af bjergene, hvor målet altså venter i Paeyragudes. Som det er velkendt, ligger Pau imidlertid et stykke fra bjergene, og derfor indledes etapen med et langt fladt stykke, der fører feltet mod sydøst frem til de mægtige tinder. Undervejs venter den lille kategori 4-stigning Cote de Capvern (7,7 km, 3,1%), der har top efter 64 km, men derudover er der ikke mange terrænmæssige udfordringer. Det eneste andet højdepunkt kommer efter 94 km i den indlagte spurt, der er flad og har et sidste sving 1500 m fra stregen.

 

Etapen ændrer karakter, når man for foden af bjergene drejer mod øst for at køre op ad kategori 2-stigningen Col des Ares (7,4 km, 4,6%), hvis top nås efter 111,5 km. Herefter venter en nedkørsel, inden man kører mod syd og siden vest direkte ind i de høje bjerge via kategori 1-stigningen Col de Menté (6,9 km, 8,1%). Fra toppen resterer dog fortsat 75 km, og nedkørslen efterfølges endda af et fladt dalstykke, der fører mod nordvest og vest.

 

Finalen starter, når man forlader dalen og drejer mod syd for at køre op ad den frygtede HC-stigning Port de Balès (11,7 km, 7,7%), der er blevet et hyppigt tilbagevendende punkt på ruten siden Andy Schlecks berømte chaingate i 2010. Efter en jævn start på de første 3 km følger en irregulær del med både stejle og lette passager, inden stigningen tager fat i de sidste 4,7 km, hvor to stejle kilometer med procenter på 9-10 efterfølges af en lidt lettere afsluttende del med stigningsgrader på 6-8%.

 

Fra toppen resterer 30 km, der først består af en teknisk nedkørsel, inden man drejer direkte ind på kategori 1-stigningen Col de Peyresourde, der tackles fra den østlige side. Den rammes, når der resterer 14,5 km, stiger med 7,8% over 9,7 km og er meget regulær med stigningsprocenter omkring de 8 næsten hele vejen. Fra toppen resterer bare 5 km, som først består af 2 km hurtig nedkørsel og derefter den 2,4 km lange kategori 2-stigning op til målet Peyragudes, der stiger med 8,4% i gennemsnit og efter et let midterstykke når hele 13% på de sidste 400 m. Der er to skarpe sving i vunden af bakken og to hårnålesving på den sidste kilometer, inden man rammer den 400 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

 

Årets Tour de France er kendetegnet ved en påfaldende mangel på store bjergetaper, og derfor skal der drages maksimal fordel af det, når der endelig er bjerge på programmet. Kombinationen af Port de Balés og Peyresourde er ganske hård, og som man så det, da man senest besøgte Peyragudes i 2012, er det en finale, der kan skabe forskelle. Uden et dalstykke mellem de sidste tre stigninger er det endda en etape, hvor man kan angribe fra distancen, og hvor kampen måske allerede kan udfolde sig på Port des Balès. Derfor er dette en af nøgleetaperne i løbet, hvor vi for alvor vil kunne se, hvem der kan vinde. Da det samtidig er en af de få chancer for klassementsrytterne til at køre om sejren, har et udbrud begrænsede muligheder, selvom det naturligvis aldrig kan udelukkes, at lykkeriddere holder hjem på en svær bjergetape.

 

Peyragudes blev besøgt i 2012, hvor Alejandro Valverde reddede en skidt Tour i sit comebackår ved at tage en udbrudssejr 19 sekunder foran Chris Froome og Bradley Wiggins, der viste sig som de stærkeste af favoritterne på en dag, der udviklede sig til en katastrofe for Cadel Evans. Vueltaen kom forbi året efter, hvor Alexandre Geniez tog en populær hjemmesejr via et udbrud, mens de store favoritter nåede mål i samme tid. I 2010 vandt David Moncoutié en bjergenkeltstart i Route du Sud foran Geniez og Fortunato Baliani, og det lille franske løb kom også forbi i 2000, hvor Francisco Mancebo vandt en tremandsspurt.

 

13. etape, fredag d. 14. juli: Saint-Girons - Foix, 101 km




Lige siden man i 2011 med stor succes designede en kort, intens bjergetape med mål i Alpe d’Huez, har disse korte bjergudfordringer vundet enorm popularitet. Årsagen har været tydeligt utallige gange, senest på et brag af en afslutningsetape i årets Dauphiné. I årets Tour afsluttes det korte, hektiske visit i Pyrenæerne netop med en sådan etape over bare 101 km med tre svære stigninger undervejs. Alligevel kan man frygte, at en længere nedkørsel efter toppen af den stejle Mur de Pèguère vil lægge en dæmper på festfyrværkeriet i det sidste klassementsslag i Tourens anden uge.

 

Etapen er som sagt bare 101 km lang og fører feltet fra den klassiske Pyrenæerby Saint-Girons til Foix. Saint-Giroens er placeret lidt nord for bjergene, og derfor består den første del af etapen af let stigende terræn, der fører mod syd og sydøst frem mod tinderne. Undervejs kommer den indlagte spurt efter 13,5 km, hvor det stiger ganske svagt i de sidste 2 km, der er uden tekniske udfordringer. Kort efter sætter man kursen mod sydøst og kører direkte ind i bjergene, hvor der efter 25,5 km tages hul på kategori 1-stigningen Col de Latrape (5,6 km, 7,3%), der har top efter 31 km. En kort, teknisk nedkørsel fører ned til bunden af kategori 1-stigningen Col d’Agnes, der bestiges fra sydvest. Den stiger med gennemsnitligt 8,2% over 10 km og er en yderst regulær sag med stigningsprocenter på mellem 8 og 10 de meste af vejen, inden den falder til ca. 6,5% på de hovedparten af de sidste 3 km.

 

Fra toppen resterer endnu 54,5 km, der først fører mod nord ned af en teknisk nedkørsel, hvorefter et let faldende dalstykke venter. Herefter gælder det dagens sidste udfordring, kategori 1-stigningen Mur de Péguère, der også bestiges fra sydvest og stiger med 7,9% over 9,3 km. Man skal imidlertid ikke lade sig snyde af dataene. Således kan stigningen inddeles i to, hvor de første 6 km er relativt lette med stigningsprocenter på under 7. På de sidste 3,3 stiger det imidlertid konstant med mere end 11%, og man når endda helt op på 18% undervejs.

 

Toppen nås med 27 km igen, og de bestå først af en relativt let nedkørsel mod nordøst og siden let faldende dalveje, der fører mod øst frem til målet i Foix. Her følges en let bugtende, svagt faldende vej frem til et sving med 1400 m igen. Den sidste kilometer er flad og byder på en rundkørsel med 800 m igen efterfulgt af et 180-graders sving bare 180 m fra stregen. Opløbsstrækningen er bare 5,5 m bred.

 

Korte, intense bjergetaper har som sagt givet anledning til et festfyrværkeri af angreb, men vi har vores skepsis i forhold til, hvor meget denne etape vil betyde. For det første kommer den så tidligt, at ikke mange er villige til at tage alt for store risici med storstilede angreb fra distancen. For det andet er der meget langt fra toppen af den sidste stigning, og selvom Mur de Pèguère er meget stejl nær toppen, kan der trods alt ikke gøres store forskelle på så kort en stigning. Det betyder ikke, at vi ikke bliver vidner til et slag mellem de bedste - det gør vi utvivlsomt - men mens et udbrud med stor sandsynlighed kører om sejren, ender det for favoritterne nok som en dag, hvor det hele kan tabes, men meget lidt vindes.

 

Foix blev senest besøgt i 2012 på den berømte etape, hvor sabotage med søm på vejen betød et utal af punkteringer, inden Luis Leon Sanchez kunne sætte Peter Sagan og tage en udbrudssejr. I 2008 slog Kurt Asle Arvesen Martin Elmiger med millimeter i en spurt i en lille udbrydergruppe.

 

14. etape, lørdag d. 15. juli: Blagnac - Rodez, 181,5 km




Den lange rejse mellem Pyrenæerne og Alperne byder ofte på en del muligheder for sprinterne, men denne gang er der i det ellers relativt flade terræn mellem de to bjergkæder kun plads til én dag for de hurtige folk. Det skyldes ikke mindst, at man på rejsens første dag igen lægger vejen forbi Rodez, som man senest gjorde det med stor succes for 2 år siden. Her venter en sand puncheurafslutning for de eksplosive klassikerspecialister og en gentagelse af den finale, der i 2015 gav Greg Van Avermaet den etapesejr, som han siden utallige gange har henvist til som det vendepunkt, der forvandlede ham fra den evige nummer 2 til en sand vinder. Derfor er der ingen tvivl om, at belgieren håber på at gentage triumfen i 2017, men en lige så sulten Peter Sagan vil være på udkig efter revanche efter det snævre nederlag for 24 måneder siden.

 

Etapen byder på i alt 181,5 km mellem Blagnac og Rodez, og den har alle de karakteristika, en klassisk transportetape har. Således køres der hele dagen mod nordøst med retning fra Pyrenæerne mod Alperne, og ruten kan i alt væsentligt inddeles i to dele. Første halvdel af etapen er næste helt flad og har som sit klimaks den indlagte spurt, der kommer efter 55,5 km på toppen af en ganske lille bakke for enden af en lang vej uden sving i de sidste 3 km.

 

Kort før forplejningszonen bliver terrænet imidlertid en anelse mere kuperet, og generelt stiger det let mellem kilometer 80 og kilometer 125. Efter en lille nedkørsel følger så kategori 3-stigningen Cote du viaduc du Vaur (2,3 km, 7%), der har top efter 131 km, og efter yderligere et fladt stykke og en nedkørsel er det tid til kategori 3-stigningen Cot de Centrès (2,3 km, 7%), hvis top nås, når der resterer bare 36,5 km. Herfra sætter man kursen mod nord og kører igennem let stigende terræn frem til en lille nedkørsel. Med 15 km til mål rammer man en 4 km lang bakke, der stiger med 4,6% i gennemsnit, og efter et kort, fladt stykke, falder det dernæst let ned mod Rodez. Nedkørslen ender først med 2 km til mål, hvorefter en flad kilometer leder frem til bunden af målbakken, Cote de Saint-Pierre, der stiger med hele 9,6% over 570 m. I de sidste 5 km snor vejen sig konstant, indtil et relativt skarpt sving leder ind på bakken. En blød kurve leder dernæst ind på opløbsstrækningen, hvor stregen først kommer til syne på den 5,5 m brede vej, når der resterer 50 m.

 

Etapen kunne ligne en chance for udbrydere, men da det er en af de allerbedste chancer for Philippe Gilbert, Diego Ulissi, Michael Matthews og Peter Sagan til at vinde en etape, må man formode, at deres hold gør, hvad de kan for at kontrollere løbet. Afhængig af Richie Portes position i klassementet kan der måske komme hjælp fra BMC og Greg Van Avermaet, der drømmer om at vinde igen. Terrænet er imidlertid vanskeligt, og da folk er trætte, kan det måske lykkes et udbrud at snyde favoritterne, som det næsten skete for to år siden. Det gør dog ende i en dyst mellem ovennævnte puncheurs samt Alejandro Valverde og måske Dan Martin, der helt sikkert lurer på bonussekunder. Den sidste stigning er så stejl, at det sidst var klassementsrytterne, der dominerede toppen af resultatlisten, og da det igen vil være tilfældet, skal man som kandidat til den samlede sejr være opmærksom på ikke at miste dumme sekunder på den afsluttende bakke.

 

Rodez blev som sagt senest besøgt i 2015, hvor Greg Van Avermaet slog Peter Sagan i en knivskarp duel på bakken på til mål. Paris-Nice lagde vejen forbi i 2012, hvor Gianni Meersman slog Grega Bole og Lieuwe Westra i en reduceret massespurt, mens Igor Gonzalez de Galdeano slog Lance Armstrong og Jose Azevedo på en enkeltstart i det nu hedengangne Midi Libre i 2002.

 

15. etape, søndag d. 16. juli: Laissac-Sévérac l’Église - Le Puy-en-Velay, 189,5 km




Årets rute kendetegnes i nogen grad ved, at etaperne enten er meget flade eller meget bjergrige. Mange af de sidstnævnte kan sagtens blive vundet af udbrydere, men der er ikke mange klassiske mellemetaper, hvor hverken sprintere eller klassement kan komme i spil. Skal man pege på en sådan klassisk udbryderetape, er 15. etape et godt bud. Her besøger feltet kortvarigt Massif Central, hvis kuperede terræn som altid er som skabt til angreb. Undervejs venter ganske vist to kategori 1-stigninger, hvoraf specielt den sidste er ganske svær, men da de kommer relativt langt fra mål, er der uden tvivl mange udbrydere, der har sat kryds ved den 16. juli.

 

Etapen er med sine 189,5 km endnu en relativt lang sag, der fører feltet fra Laissac-Sévérac l’Eglise til Le Puy-en-Velay, hvor den anden hviledag skal tilbringes. Igen er der tale om en klassisk transportetape, der har som formål at bringe feltet fra Pyrenæerne til Alperne, og derfor køres der næsten hele dagen mod nordøst. Starten går imidlertid i Massif Central, og det betyder, at der er svære udfordringer på programmet straks fra begyndelsen. Således rammer man efter 19 km bestående af fladt terræn og en lille nedkørsel allerede bunden af kategori 1-stigningen Montée de Neves d’Aubrac (8,9 km, 6,4%), hvis top er placeret efter 28,5 km i hele 1058 m højde. Der er ingen umiddelbar nedkørsel, og i stedet fører et småkuperet stykke frem til bunden af kategori 3-stigningen Cote de Vieurals (3,3 km, 5,9%), hvis top kommer efter 43,5 km.

 

Herefter falder det ganske let over de næste 45 km, hvor man først kører mod nordvest og siden videre mod nordøst. Et lille fladt stykke fører frem til dagens spurt, der er flad, uden tekniske komplikationer og placeret efter 96 km. Herefter venter en 11,5 km lang ikke-kategoriseret stigning, der stiger med 3,6% i gennemsnit og fører helt op i 1312 m højde. Dernæst falder det hovedsageligt, mens man fortsætter mod nord frem til en nedkørsel, der leder ned til dalen efter 141,5 km.

 

De sidste 48 km foregår alle med retning mod øst. Efter 7 km i dalen rammer man dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Col de Payra Taillade (8,3 km, 7,4%), hvis top nås med 31,5 km til mål. Der er tale om en irregulær stigning, der efter 4 relativt nemme kilometer med en konstant stigning på 6-7% indeholder en knap 2 km lang mur med tocifrede stigningsprocenter på op til 14. Derefter følger et let stykke, inden de sidste 1300 m stiger med 7-7,5%.


SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD NU
 

Efter toppen følger let faldende terræn ad en teknisk ukompliceret vej, indtil man ramme den lille kateogio 4-stigning Cote de Saint-Vidal (1,9 km, 6,8%), der har top med bare 13 km til stregen. De er hovedsageligt faldende og indeholder kun en ganske lille bakke på ca. 1 km, der leder på til 5 km-mærket. Herefter falder det over 2 km, inden man rammer de sidste flade 3000 m. Finalen er teknisk kompliceret, idet der er to skarpe sving på nedkørslen fra bakken, og dernæst yderligere et skarpt sving og en rundkørsel, inden man tager det sidste venstresving med 1300 m igen. Herefter bøjer den 6,5 m brede vej kun ganske let.

 

Massif Central har traditionelt rimet på udbrud, idet det kuperede terræn er som skabt til angreb. Denne etape har præcis alle de karakteristika, en klassisk udbryderetape har: svære stigninger, der alle kommer så langt fra mål, at klassementsrytterne vil holde sig i ro. Den hårde start vil måske anspore nogen til at forsøge sig - tænk, hvis man kunne fange Chris Froome og Sky som i Vueltaen sidste år - men sandsynligvis ender det hurtigt i status quo mellem favoritterne. I stedet kan vi vente, at et meget stærkt udbrud vil blive etableret i den svære indledning, og derefter vil de køre om etapesejren, mens klassementsrytterne forsøger at kommer sig ovenpå det, der helt sikkert har været en lynhurtig start på etapen.

 

Le Puy-en-Velay blev senest besøgt i 2005, hvor Giuseppe Guerini tog en overraskende udbrudssejr i skrapt selskab. Året inden var det planen, at Paris-Nice skulle lægge vejen forbi, men etapen blev aflyst på grund af dårligt vejr.

 

Hviledag, mandag d. 17. juli: Le Puy-en-Velay

 

16. etape, tirsdag d. 18. juli: Le Puy-en-Velay - Romans-sur-Isère, 165 km




For sprinterne er den franske geografi så praktisk anlagt, at terrænet mellem Alperne og Pyrenæerne hovedsageligt er fladt. Derfor er det trods arrangørernes opfindsomhed næsten umuligt ikke også at have en sprinteretape på den lange vej mellem de to bjergkæder, og efter to etaper, hvor bakken i Rodez og det kuperede Massif Central ødelagde det for de hurtige folk, får de endelig chancen igen dagen efter anden hviledag og ved indledningen til den tredje uge, der er usædvanligt venlig over for de hurtige folk. Efter en for dette års løb uhørt lang pause uden muligheder vil det derfor være et sultent sprinterkoppel, der samles til starten efter mandagens korte pause og inden de afgørende slag i Alperne.

 

Med bare 165 km er 16. etape en af de få sprinteretaper i årets løb, der er relativt kort. Den fører feltet fra Le Puy-en-Velay, hvor man har tilbragt tiden siden afslutningen på søndagens etape, til Romans-sur-Isère for foden af de mægtige Alper. Udover at give sprinterne en chance tjener den det overordnede formål at transportere feltet det sidste stykke frem til bjergene, og derfor køres der det meste af dagen stik mod øst. Den flade finale betyder imidlertid ikke, at det er en let dag, idet startbyen er placeret midt i Massif Central, og derfor er første del af etapen særdeles hård. Fra starten bevæger man sig således mod vest igennem svagt stigende terræn frem til bunden af kategori 3-stigningen Cote de Boussoulet (4,5 km, 6,3%), der har top efter 20,5 m. Der er ingen reel nedkørsel efter stigningen, og i stedet venter et let faldende samt et svagt stigende stykke, der fører mod øst og nordøst, indtil man har tilbagelagt 50 km. En småkuperet strækning kulminerer dernæst med kategori 4-stigningen Col du Rouvey (2,8 km, 5,6%), hvis top i 1250 m er etapens højeste punkt og kommer efter 65 km.

 

Herefter er det slut med udfordringerne. De næste ca. 20 km fører alle mod sydøst ned af en lang, snoet nedkørsel. Her venter et kort fladt stykke, der fører mod nordøst, inden yderligere 15 km nedkørsel leder feltet mod sydøst ned i Rhone-dalen. Herefter er det resterende ca. 55 km stort set helt flade. Først køres mod nordøst forbi dagens spurt, der kommer efter 121,5 km, stiger ganske let og er uden tekniske komplikationer. Kort efter vender man rundt og kører videre mod sydøst og syd fem til byen Allxan i udkanten af storbyen Valence. Her vender man igen rundt for at køre det sidste 10 km lange stykke mod nord til målbyen, hvor der venter en kompliceret finale. Efter tre rundkørsler umiddelbart før 3 km-mørket, er det en relativt lige vej, der fører frem til den sidste kilometer. Her udfordres feltet af to rundkørsler lige efter hinanden, inden man skal til venstre i en rundkørsel med bare 300 m til stregen, der er placeret på en 6 m lang vej.

 

Hvis man skal pege på en af løbets ni sprinteretaper, der kan glippe for de hurtige folk, må det være denne. Der er ingen tvivl om, at sulten vil være stor for sprinterne, der ikke har haft en chance i næsten en uge, men den hårde start betyder, at etapen kan blive meget vanskelig at kontrollere på et tidspunkt i løbet, hvor alle er trætte. Der er dog så mange sprintere til stede, at det mest sandsynlige er en afslutning for de hurtige folk, men en udbrudssejr kan ikke udelukkes på en etape, der byder på relativt mange højdemeter.

 

Romans-sur-Isère var senest vært for et stort cykelløb i forbindelse med sidste års Paris-Nice. Her fik Nacer Bouhanni revanche for en tidligere deklassering ved at vinde en massespurt foran Edward Theuns og André Greipel.

 

17. etape, onsdag d. 19. juli: La Mure - Serre-Chevalier, 183 km




For tredje år i træk er Alperne udset som rammen om de sidste bjergslag i årets Tour de France - en afvigelse fra det klassiske mønster med at veksle mellem Alperne og Pyrenæerne - men til forskel fra bpde 2015 og 2016 venter der denne gang en enkeltstart efter de sidste kampe på skråningerne. Som det var tilfældet for Pyrenæerne, kommer også Alperne denne gang i en kort, komprimeret form, hvor rytterne kun skal tilbringe to dage i det vanskelige terræn, og derfor skal klatrerne drage maksimal fordel af de to muligheder, der bydes på. Den første af disse har ganske vist ikke en bjergafslutning, men med både Col de la Croix de Fer og Col du Galibier på menuen har bjerggederne al mulig grund til at glæde sig over udsigten til den første af de to store alpeetaper.

 

I alt skal der tilbagelægges 183 km mellem La Mure og Serre-Chevalier, der ligger for bunden af nedkørslen fra mægtig Col du Galibie. Rytterne skal nyde starten på etapen, idet den byder på noget af det eneste flade terræn. Fra starten bevæger man sig mod øst ad flade veje, men etapen ændrer hurtigt karakter, når kursen sættes mod nord. Her venter kategori 2-stigningen Col d’Ornon (5,1 km, 6,7%), der har top efter 30 km, hvorefter en nedkørsel leder ned i dalen og tæt forbi Bourg d’Oisans for foden af den klassiske Alpe d’Huez-stigning. Man fortsætter imidlertid forbi byen langs floden i den flade dal, hvor spurten kommer efter 47,5 km, en helt flad sag med et skarpt sving 1200 m fra stregen.

 

Kort efter dysten om pointene i Allemont bryder helvede imidlertid løs, når man fortsætter mod nord og siden øst væk fra dalen og op ad HC-bjerget Col de la Croxi de Fer. Den ikoniske stigning stiger med 5,2% over hele 24 km, men tallene snyder. Således er den meget irregulær med en lille nedkørsel efter ca. 5 km og igen efter 17 km. Derfor kan stigningen reelt inddeles i tre, hvoraf den første stiger med 7-10%, mens den anden er den sværeste med lange passager med stigningsgrader tæt på 10%. De sidste 5 km stiger hovedsageligt md 7-8%, inden man når toppen efter 78,5 km.

 

Der venter u en lang nedkørsel, der specielt er teknisk nær toppen og afbrydes af en lille bakkee, når man ved Grand Tunnel sætter kursen mod nord. Den ender i dalen i Saint-Jean-de-Maurienne, som nås efter 106 km, og herfra fortsætter man i fladt terræn mod nordøt til Sain-Michel-de-Maurienne, hvorfra de resterer 64 km, som er ganske brutale. Herfra drejer man nemlig mod syd for at køre op ad først kategori 1-stigningen Col du Télégraphe (11,9 km, 7,1%) og efter en lille nedkørsel HC-stigningen Col du Galibier (17,7 km, 6,9%), der reelt er at betragte om én lang stigning. Télégraphe er yderst regulær med en relativt konstant stigningsprocent på ca. 7, mens Galibier er helt anderledes. Den nedre del er således relativt let, men de sidste 7 km er ganske svære. Her ligge stigningsprocenten for det meste på 8.10%, og den sidste kilometer er med sin gennemsnitlige stigningsprocent på 10 endda den sværeste på hele bjerget. Toppen nås med 28 km igen, og de består af en nedkørsel, der leder mod sydøst. Den første del er teknisk, men herefter de sidst de sidste 19 km er meget hurtige og lette. I de sidste 7 km flader det gradvist ud, indtil man når de sidste 1500 m, der er næsten helt flade. Dog stiger de sidste 500 m med 3,2% i gennemsnit. Den lange lige vej er helt uden tekniske udfordringer, indtil man når frem til en rundkørsel med 450 m til stregen på den 6 m brede vej.

 

Allerede ved indgangen til den tredje uge er klatrerne ved at løbe tør for muligheder, og de har derfor kun to chancer for at gøre en forskel, hvis de vil vinde tid inden den afgørende enkeltstart. Heldigvis er begge alpeetaper svære nok til, at det lader sig gøre. Ganske vist slutter 17. etape ikke på en stigning, men Galibier er så vanskeligt et bjerg, at der kan skabes store forskelle, i hvert fald hvis der ikke er modvind. Også højderne vil spille en rolle, og det kan være dagen, hvor en mand som Alejandro Valverde, der traditionelt har det svært, når han er over 2000 m, skal sættes tilbage. Forskellene vil være meget afhlngige af vinden, og der kan ske en vis regruppering på den relativt lange nedkørsel, men mens et udbrud sandsynligvis skal køre om sejren, bør der være lagt op til en kamp mellem favoritterne på Galibier.

 

Serre-Chevalier har ikke været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

18. etape, torsdag d. 20. juli: Briancon - Izoard, 179,5 km




I de seneste to udgaver har bjergrytterne haft det sidste ord, idet løbets sidste bjergetape har fundet sted bare 24 timer før afslutningen i Paris. I år skal de lette folk imidlertid sætte point i banken på forhånd, idet deres sidste mulighed kommer allerede på 18. etape. Det sker, når man fra Tour-ledelsens side fortsætter den nylige tendens med at lade etaper slutte på toppen af legendariske stigninger, der tidligere blev betragtet som uegnede som etapemål. I 2007 var det Col d’Aubisque, der lagde asfalt til afslutningen på kongeetapen, i 2010 var det Col du Tourmalet, og i 2011 sluttede man endda på selveste Col du Galibier. Efter et par år uden lignende ikoniske afslutninger genoptager man i år trenden ved at lade løbets kongeetape slutte i det måneagtige landskab på mægtige Col d’Izoard, der vil være en passende ramme om det sidste slag mellem klatrerne i årets Tour de France.

 

Etapen byder på i alt 179,5 km mellem Briancon og toppen af Izoard, men der er ikke tale om en stor bjergetape med talrige stigninger på programmet. Tværtimod er udfordringerne koncentreret i den sidste halvdel, hvor begge de to store bjerge venter. Briancon ligger faktisk for foden af Izoard, og der er derfor kun ganske få kilometer mellem stat og mål. Derfor består etapen af en stor sløjfe mod syd, hvor arrangørerne i første omgang har været nådige ved rytterne. Selvom der er høje bjerge overalt, foregår den første del af etapen således i dalen langs Durance-floden, der fører mod syd og siden sydvest, blandt andet forbi byen Embrun for enden af Serre-Poncon-søen. Derfor er terrænet næsten helt fladt, og det ændres kun kortvarigt, når man ved benævnte sø skal op over den lille kategori 3-stigning Cote des Demoiselles Coiffées (3,9 km, 5,2%), der har top efter 60 km. Derefter følger en lille nedkørsel, inden man drejer mod sydøst ved fortsat at følge søen og derefter floden Ubaye. Derfor fortsætter det flade terræn videre mod øst, selvom det begynder at stige ganske svagt. Det er også tilfældet ved den indlagte spurt, der kommer efter 91,5 km på toppen af en lille 2 km lang bakke, der ikke byder på nogen sving. Det svagt stigende terræn langs Ubaye fortsætter videre mod nordøst og siden nord gennem byen Jausiers og helt frem til Saint-Paul-sur-Ubaye, der nås efter 121 km.

 

Med 58,5 km til mål ændrer etapen her karakter. Det sker, når man for første gag forlader dalen for at køre mod nordvest op ad kategori 1-bjerget Col de Vars (9,3 km, 7,5%), der efter en relativt nem første galvdel, stiger med mellem 8,5 og 10,5% det meste af de sidste 4,3 km. Fra toppen resterer 50 km, som går mod nord via en nedkørsel, der først mod slutningen bliver mere teknisk. Dalen nås i byen Guillestre, hvorfra der resterer 31,5 km. De foregår først i nordøstlig retning ad en svagt stigende dalvej, indtil man drejer mod nordvest for at køre op ad HC-bjerget Col d’Izoard. Der er tale om en 14,1 km lang stigning, der stiger med 7,3% i gennemsnit, men dataene snydere. De første 7 km er således relativt lette med stigningsprocenter hovedsageligt på mellem 4 og 6, men den sidste halvdel er langt sværere med procenter på mellem 8,5 og 10. Kun ved det berømte månelandskab ved Casse Déserte knap 3 km fra toppen afbrydes den ellers konstant stejle stigning af en lille nedkørsel. Den sidste kilometer stiger med hele 10% i gennemsnit og byder på hele tre hårnålesving, inden et venstresving leder ind på den 130 m lange, 5,5 m brede opløbsstrækning.

 

Col d’Izoard er uden tvivl den sværeste af de tre afslutninger på et bjerg i årets Tour de France, og sidste halvdel af stigningen har - sammen med højderne - potentialet til at gøre stor skade. Som det altid er tilfældet for disse månebjerge langt over havets overflade betyder det åbne landskab imidlertid, at vinden vil spille en afgørende rolle. Klatrerne vil håbe, at medvind vil hjælpe med at kunne øge afstandene, men under alle omstændigheder bør de stejle skråninger kunne skabe en vis spredning på en dag, hvor klatrerne vil gøre alt for at vinde tid inden enkeltstarten. Den relativt lette første halvdel betyder samtidig, at etapen er relativt let at kontrollere, og derfor er det sandsynligt, at klassementsrytterne skal slås om både tidsgevinster, bonussekunder og etapesejr i et brag af et bjergslag på en af sportens mest ikoniske og legendariske stigninger.

 

Izoard er et hyppigt anvendt Tour de France-bjerg, men aldrig tidligere har der været mål på toppen af den legendariske stigning.

 

19. etape, fredag d. 21. juli: Embrun - Salon-de-Provence, 222,5 km




I gamle dage, hvor der næsten altid var en enkeltstart på næstsidste dag, var det ikke usædvanligt, at den sidste fredag bød på en flad etape. Dengang havde den imidlertid som regel det formål at bringe feltet mod nord og tættere på Paris. I år genindføres traditionen med både en enkeltstart 24 timer og en sprinteretape 48 timer inden finalen, men denne gang tjener sidstnævnte et helt andet formål. Faktisk er dens opgave at føre feltet den helt forkerte vej, væk fra Paris og mod Marseille, hvor der er lagt op til en stor klassementsfinale på en spektakulær enkeltstart bare dagen inden afslutningen. Derfor skal der tilbagelægges adskillige kilometer fra Alperne ned mod byen ved Middelhavskysten, og det foregår via en oplagt mulighed for sprinterne på løbets længste etape.

 

I alt skal der tilbagelægges hele 222,5 km mellem Embrun og Salon-de-Provence, og de går stort set alle direkte mod sydvest med kurs fra Alperne mod Marseille. Startbyen, der var rammen om den meget hårde enkeltstart i Touren for fire år siden, ligger i bjergene, og derfor er starten ikke helt nem. Indledningsvist er det småkuperet, og efter 26 km når man toppen af kategori 3-stigningen Col Lebraut (4,7 km, 5,8%). Fter en 10 km lang nedkørsel rammer man dernæst kategori 3-stigningen Cote de Breziers (2,3 km, 5,6%), hvos top efter 43 km leder direkte ind på den ikke-kategoriserede Col de Sairaut.

 

Efter 50,5 km runder man toppen, og det markerer afslutningen på de væsentligste udfordringer. De næste 40 falder all svagt ned mod byen Pipin, hvorefter det over 13 km stiger med 1,9% i gennemsnit. Dernæst følger endnu en småkuperet strækning med lidt fladt, en nedkørsel og en let stigning, der fører op til den indlagte spurt, som er placeret efter 136,5 km. De sidste 1500 m stiger med ca. 3% og foregår på en let snoet vej. Derfra falder det hovedsageligt over de næste 30 km, inden man skal op over kategori 3-stigningen Col du Pointu (5,8 km, 4,1%). Fra toppen resterer 45 km, der først består af en nedkørsel og dernæst en flad afslutning, der føret det sidst stykke mod vest og syd ned til målbyen lige nord for Marseille. Her venter en let faldende finale, hvor det får svagt nedad i de sidste 5 km. Finalen er enormt teknisk, idet der efter 3 km-mærket først er to rundkørsler, dernæst to skarpe sving umiddelbart efter hinanden og siden et skarpt sving lige inden den røde flamme. Til slut venter yderligere to helt skarpe sving med bare 600 og 400 m til stregen, der er at finde på en bare 6 m bred vej.

 

En så lang etape er bestemt ikke nem at kontrollere, specielt ikke når det aldrig er helt fladt. Udbrud har generelt en relativt god chance i den tredje uge, men da det samtidig er sidste store kraftanstrengelse for hovedparten af rytterne, er der stadig størst chance for, at sprinterne kommer til fadet. Alle skal dog tage sig i agt for vinden, der kan være meget stærk i området omkring Marseille, og hvis det for alvor blæser, kan det hele blive uventet dramatisk bare 48 timer inden afslutningen. Bliver det en massespurt, vil den ekstremt tekniske finale udfordre sprinterne voldsomt og tilgodese ryttere som Mark Cavendish og Peter Sagan langt mere end et kraftmonster som Marcel Kittel.

 

Salon-de-Provence var sidst vært for et stort cykelløb ved sidste års Paris-Nice, hvor Alexey Lutsenko med en imponerende solopræstation snød Alexander Kristoff og Michael Matthews for en etapesejr. Inden det lagde man i 2001 asfalt til en massespurt i Middelhavet Rundt, som blev vundet af Jimmy Casper foran Jan Svorada og Jaan Kirsipuu.

 

20. etape, lørdag d. 22. juli: Marseille - Marseille, 22,5 km enkeltstart




I de senere år har bjergrytterne haft det sidste ord, og vi skal helt tilbage til 2014 for at finde det seneste eksempel på en enkeltstart afviklet på næstsidste dag. Under Jean-Marie Leblancs ledelse var det ellers en helt fast model for ASO at lade klassementet blive sat af en ofte ca. 50 km lang tidskørsel bare 24 timer inden afslutningen i Paris. Christian Prudhomme har imidlertid i sin ruteplanlægning tydeligt ladet det skinne igennem, at han ingen fan er af enkeltstarter, og i hans regeringstid er antallet af kilometer alene i kamp med uret blevet reduceret voldsomt, indtil det nåede et nærmest absurd lavt niveau i 2015. I år er der helle ikke meget enkeltstart på programmet, men det er dog tempospecialisterne, der får en sidste mulighed for at gøre en forskel. Det sker, når rytterne for første gang siden starten i Düsseldorf skal have tempocyklerne frem til en yderst spektakulær sidste klassementsdyst i Marseille, der huser løbets næstsidste etape - et logistisk mareridt, der for bare få år siden ville have været utænkeligt. Nu om dage er det imidlertid blevet almindeligt, at næstsidste etape finde sted endog meget langt fra Paris, og derfor er scenen sat til et fornemt skue, når rytterne en for en ruller ind på den prægtige Orange Velodrome, hvor vinderen af årets Tour vil blive kåret.

 

Med sine bare 22,5 km er enkeltstarten relativt kort, og den finder udelukkende sted i storbyen Marseille. Starten går ud for Orange Velodrome, hvorfra rytterne via hele fem sving i løbet af de første 4 km når ud til den helt flade kystvej. Den følger man mod syd ned til et vendepunkt, der nås efter 4,6 km. Herfra går det ad den helt flade kystvej tilbage mod nord og nordvest. Den snor sig let, men byder ikke på skarpe sving, før man når op til havneområdet Vieux-Port, hvor man følger kysten mod øst forbi den første mellemtid, der tages efter 10,2 km. Kystvejen følges hele vejen rundt om havnen, indtil man efter 12,8 km når rutens nordligste punkt, hvor man foretager en U-vending.

 

Rytterne vil herefter følge samme vej tilbage rundt om Vieux-Port, men kort efter man fra den først benyttede rute. I stedet for at fortsætte langs havet drejer man ind i landet for at køre op ad den 1,2 km lange stigning Notre-Dame de la Garde, der stiger med hele 9,5% og byder på adskillige sving. Herefter venter en svær nedkørsel med adskillige tekniske udfordringer i de snævre bygader, inden man fra nordøst igen rammer kystvejen, når der resterer 4,8 km. De foregår langs den flade havnefront, inden man med 2600 m til stregen igen drejer ind mod Orange Velodrome. På den flade sidste kilometer skal man til højre i en rundkørsel, indtil man med bare 200 m til stregen drejer ind til den spektakulære afslutning midt på velodromen.

 

Den sidste enkeltstart i en grand tour er altid en svær affære, der ofte skaber overraskende udfald. Ofte er det klassementsrytterne, der i kraft af deres bedre restitutionsevner dominerer. Denne rute byder på et interessant miks af helt fladt terræn, hvor de store maskiner for alvor kan gøre brug af deres power, en meget stejl stigning, hvor de lette og eksplosive folk vil være i deres es, samt en meget teknisk nedkørsel. Det gør det til en interessant sag, hvor både specialister og klassementsryttere reelt kan håbe på et topresultat. Stigningen vil gøre det svært for de helt tunge drenge, men en rytter som Tony Martin kan håbe på sejren i en kamp mod tempostærke klassementsryttere som Richie Porte og Chris Froome. De håber naturligvis at have sikret sig sejren allerede på nuværende tidspunkt, men en 22,5 km lang enkeltstart kan bestemt skabe tidsforskelle på mere end et minut mellem typer som Froome og Porte og en klatrer som Nairo Quintana, og hvis klassementet er tæt, er der derfor udsigt til en neglebidende sidste duel om den samlede sejr i den 104. udgave af Tour de France.

 

Som en af Frankrigs største byer bliver Marseille naturligvis besøgt med jævne mellemrum. Det skete senest i 2013, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt foran Edvald Boasson Hagen og Peter Sagan. I 2007 tog Cedric Vasseur en populær udbrudssejr, nøjagtigt som Jakob Piil gjorde det i 2003. Senst har byen været brugt som målby i Tour La Provence i 2017, hvor Mattia Cattaneo slog Rohan Dennis på en medrivende kongeetape, og i 2016, hvor Fernando Gaviria vandt en massespurt foran Danilo Wyss og Romain Feillu. Byen har også tit været målby i det nu hedengangne Middehavet Rundt, senest i 2009, hvor det blev til en spurtsejr til Yauheni Hutarovich. Derudover er man hvert år vært for GP La Marseillaise, åbningsløbet på den franske kalender, der i år blev vundet af Arthur Vichot.

 

21. etape, søndag d. 23. juli: Montgeron - Paris Champs-Élysées, 103 km




Tidligere var det ofte meget forskelligt, om en grand tour sluttede med en enkeltstart eller en sprinteretape. Hvor man stadig af og til gør brug af en tidskørsel i Giroen og Vueltaen, er de dage nu talte for verdens største cykelløb. Ikke siden den dramatiske finale i 1989, hvor Greg Lemond med det yderste af neglene slog Laurent Fignon, har man bundet an med en etape, der har haft potentiale til at ændre klassementet, og siden dengang har sidste etape altid været en ceremoniel affære, som oftest er blevet afgjort i en massespurt. Efter tidligere finaler i Ville-d’Avray (1903), Parc des Princes (1904-1967) og Velodrome de Vincennes (1968-1974) er det nu om dage den berømte avenue Champs-Élysées, der lægger brosten til afslutningen. Siden 2013 er det endda sket ved et spektakulært aftenshow, der har gjort det muligt at flytte hele karavanen fra det sydlige Frankrig til landets hovedstad, og vinderen af verden største cykelløb er blevet hyldet i den smukke aftenbelysning. Det vil også være tilfældet igen i år, hvor der venter en helt traditionel afslutning med paradekørsel ind til Paris, et brag af en massespurt i den mest prestigiøse finale for verdens hurtigste og en efterfølgende fejring af hovedaktørerne i det, der ventes at blive endnu en stor udgave af den største cykelbegivenhed.

 

I de senere har år har man klogelig valgt at reducere den indledende ceremonielle del af etapen ved at forkorte distancen til ca. 100 km, og den model bibeholdes i 2017, hvor der er bare 103 km på programmet. Som altid finder starten sted i en af Paris’ forstæder, og det er i år Montgeron, der fra sin placering syd for hovedstaden får æren af at sende rytterne afsted for 21. og sidste gang. Herfra kører man mod sydvest for at runde lufthavnen Orly, inden man fortsætter igennem tilsvarende fladt terræn mod nordvest og siden nord med retning mod centrum af Paris. Modsat mange gange tidligere er der ingen bjergspurter på programmet på den helt flade etape, der maksimalt når op i 95 m højde.

 

Efter 34 km passerer man bygrænsen, hvorefter man fortsætter mod vest gennem byen for til sidst at køre det sidste stykke mod nordøst frem til den klassiske rundstrækning, der har været uforandret, siden man i 2013 modificerede den ved at køre hele vejen rundt om Triumfbuen. Den rammes efter 45 km, og blot tre kilometer senere krydses målstregen for første gang. Etapen afsluttes nu med otte omgange på den 6,85 km lange rundstrækning, hvilket er en reduktion i forhold til de 9 omgange i 2016 og de 10 i 2015 og samme antal som i 2014. Rundstrækning fører efter målstregen op ad den let stigende brostensbelagte avenue frem til Triumfbuen, der rundes. Herfra kører man den modsatte vej ned forbi mål, inden man via en rektangulær rundstrækning omkring Concorde-pladsen og Jardins des Tullieres vender rundt og via den berømte tunnel igen rammer Champs-Elysèes. Man drejer fra tunnelen ud på den 9 m brede avenue med 400 igen, og derfra stiger det ganske let op til målet. Den indlagte spurt kommer på tredje omgang 1500 m efter passagen af målstregen næsten helt oppe ved vendepunktet ved Triumfbuen.

 

Etapen vil naturligvis forløbe, som den plejer. De indledende 45 km frem til rundstrækningen vil blive brugt til paradekørsel, champagnedrikning, fotografering og lykønskninger, inden førertrøjens hold langsomt øger farten, efterhånden som man nærmer sig første passage af målstregen. Her får en af feltets veteraner, der kører sin sidste Tour, ofte lov at køre først over - det er vel ikke helt skævt at antage, at det i år bliver Thomas Voeckler - og derefter starter cykelløbet for alvor. Typisk etableres der hurtigt et lille udbrud, men de får sjældent meget mere end 30 sekunder i et kort gadeløb, hvor alle er friske. Herefter går den vilde jagt, hvor sprinterholdene i langt de fleste tilfælde har held til at samle det hele til en massespurt, mens klassementsrytterne både prøver at nyde stemningen og undgå det katastrofale uheld, der kan ruinere tre ugers hårdt arbejde. Til slut ventes det hele at blive afgjort af de hurtige folk i den let stigende spurt på den brostensbelagte opløbsstrækning, hvor enhver, der drømmer om sejr på cykelsportens smukkeste boulevard, vil gøre alt for at være i en god position efter tunnelen, der altid er afgørende for udfaldet af årets vigtigste spurt.

 

Paris er den eneste by, der er blevet besøgt hvert år siden starten i 1903. Som sagt er det i de senere år næsten altid endt i en massespurt. Det skete senest sidste år, hvor André Greipel tog sin anden sejr i træk ved at slå Peter Sagan og Alexander Kristoff. De øvrige spurtvindere i dette årtusinde er Greipel (2015), Marcel Kittel (2013 og 2014), Mark Cavendish (2009, 2010, 2011 og 2012), Gert Steegmans (2008), Daniele Bennati (2007), Thor Hushovd (2006), Tom Boonen (2004), Jean-Patrick Nazon (2003), Robbie McEwen (2002), Jan Svorada (2001) og Stefano Zanini (2000). Den eneste, der har formået at snyde sprinterne, er Alexandre Vinokourov, der med et sent angreb højst overraskende sejrede i 2005. I 2003 var byen endda også vært for prologen i forbindelse med 100-årsjubilæet, og her sejrede Bradley McGee, inden Nazon senere afsluttede løbet ved at vinde sidste etape i den franske hovedstad.

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD NU

Foto: Sirotti

SÆT DIT TOUR-MANAGERHOLD!

24.06. kl. 20:13 af Jesper Johannesen.

Er du klar til årets store cykelbrag - Tour de France?

Feltet.dk er klar med endnu et managerspil. Årets Tour de France køres fra lørdag den 1. til søndag den 23. juli. 


Du skal sammensætte et hold bestående af 9 ryttere ud fra de hold, som kører Tour de France i virkelighedens verden. Du kan ændre på holdet frem til spilstart den 1. juli klokken 13.00, derefter låses spillet og du kan ikke ændre på holdet undervejs i spillet. Du har 20 millioner kroner til at indkøbe de 9 ryttere. 


Det koster 69,- kroner per hold, som du opretter i Tour-managerspillet. Du kan oprette ubegrænset hold. Du kan hele tiden på forsiden følge, hvor mange hold, der er tilmeldt.

 

MASSER AF FLOTTE PRÆMIER

I Tour de France-managerspillet kan du vinde masser af flotte præmier. Der er præmier til de 100 bedste i klassementet, og efter hver etape vil vi kåre dagens bedste hold, som vinder et gavekort på 200 kroner. 

Vind blandt andet en cykel til en værdi af 25.990 kroner, der er præmier for næsten 100.000 kroner. Se hele præmielisten

 

DYST IMOD VENNER OG FAMILIE

Tag kampen op mod vennerne i en liga. En åben liga vil sige, at alle, der deltager i managerspillet, har mulighed for at deltage i netop din liga. Du har også mulighed for at oprette en lukket liga, hvor kun du bestemmer, hvem der må deltage i ligaen. Du kan via et kodeord styre, hvem der skal have adgang til ligaen. Du kan sende kodeordet ud til alle dem, du ønsker, der skal deltage i spillet.

Du kan naturligvis løbende følge med i, hvem der har tilmeldt sig de forskellige ligaer. Når spillet starter, kan du løbende se stillinger over, hvordan det går dit hold i selve spillet og i de ligaer, som du er tilmeldt og har oprettet. Via et menupunkt kan du også framelde dig diverse ligaer og tilmelde dig andre ligaer. Du skal dog have oprettet et hold for at kunne deltage i ligaerne. Dermed har du mulighed for at sejre mere end en gang i Feltet.dk's managerspil.
 

SCOR 20% FLERE POINT MED DIN KAPTAJN

I Tour-managerspillet skal du vælge en kaptajn. Du kan kun vælge kaptajn, før spillet starter. Du kan med andre ord IKKE skifte kaptajn undervejs i spillet. Hver gang din kaptajn scorer point, så vil du få 20% ekstra point. Det vil sige, at scorer din kaptajn 100 point på en etape eller i klassementet, så vil du få 120 point. De 20 procent ekstra point gælder både på etaperesultaterne og i klassementerne.

Det er også være muligt at se en stilling, hvor de virtuelle klassementer tæller med i stillingen. Dermed behøver du ikke længere vente til sidste etape for at se, hvordan klassementspointene tæller med i stillingen.
 

FÅ SMS OPDATERINGER PÅ MOBILEN

Du kan følge dit managerhold via mobiltelefonen, hvor du får en SMS-besked efter hver etape, så kan du hele tiden se, hvordan dit hold har klaret sig samt hvilken fremgang/tilbagegang holdet har haft siden sidste opdatering. I SMSen vil der fremgå, hvor mange point de hold har scoret på dagens etape og din placering samlet m.m.

 

SMS servicen betyder, at du modtager 22 SMS'er. En efter hver af 21 etaper og en når det samlede klassement er offentliggjort. Servicen koster 22 kroner (1 kroner per. resultat) ekstra for de 22 SMS'er, men er valgfri og ikke et krav for, at dit managerhold kan godkendes.

 

TILMELD DIT HOLD HER

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

Møllebros mand og sportsdirektør: Hun har virkelig kæmpet for det

24.06. kl. 20:02 af Benjamin Lillelund, Interview: Jesper Johannsen, Grindsted.

Camilla Møllebro har arbejdet hårdt og steppet op, og det belønner sig nu med en DM-titel.

Hendes dåbsattest afslører, at hun er fyldt 33 år, men i dag blev Camilla Møllebro dansk mester for kvinderne i linjeløb.

 

Sejren kom i hus, efter Camilla Møllebro havde spenderet næsten hele dagen i forskellige udbrud, inden hun på overlegen manér spurtbesejrede Trine Andersen og Louise Houbak.

 

Efter løbet var det en meget stolt og bevæget sportsdirektør i Bo Handberg Madsen, som fik sin første mesterskabstitel i linjeløbet efter fire år hos Team BMS Birn, som sidenhen er blevet til Team Veloconcept Women. Og ikke noget med det, så er Camilla Møllebro kone til Bo Handberg Madsen.

 

”Jeg ville være glad, uanset hvem der vandt, men personligt er jeg selvfølgelig glad, og jeg er glad på hendes vegne, for hun har virkelig kæmpet for det, og hun er også en rytter, som har taget hjælperrollen, så det er virkelig flot kørt,” siger Bo Handberg Madsen, der fældede en tåre i interviewet, til Feltet.dk.

 

At holdet er rykket op på WorldTouren, er nemlig noget, der har flyttet rytterne niveaumæssigt.

 

”Det, vi har bemærket nu her i år, er, at de altså lige har et gear mere, når det virkelig gælder. Vi har været ude at køre meget på WorldTouren, og vi har fået vores røvfulde, men det har også bare givet det gear mere,” forklarer han.

 

Du kan høre resten af interviewet med Bo Handberg Madsen her.

 

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

VIDEO Dideriksen blev student: Det ødelagde DM

24.06. kl. 19:26 af Benjamin Lillelund, Interview: Jesper Johannsen, Grindsted.

Amalie Dideriksen havde ikke de bedste betingelser for at levere et topresultat til DM, og derfor måtte hun nøjes med sjettepladsen.

Hun var af mange blevet nævnt, som kvinden, der skulle slås til DM-linjeløbet for damerne, men det blev aldrig helt til den store succes for Amalie Dideriksen. 

 

Et udbrud på tre kvinder fordelte nemlig medaljerne mellem sig, og i spurten i favoritgruppen blev Dideriksen nummer tre, så hun fik tilskrevet sig en sjetteplads. Det tager verdensmesteren dog med ophøjet ro, for hun har nemlig haft fokus et helt andet sted - studentereksamen.

 

"Det er da klart, at det havde været en drøm at stå øverst på podiet i dag, men nu har jeg ikke haft de helt optimale forberedelser og heller ikke som et kæmpe mål i år, men det er klart, at når man er her, så giver man alt, hvad man har, og det gjorde jeg også i dag," siger Amalie Dideriksen til Feltet.dk.

 

"For det første har der været stort fokus på det (eksamensperioden, red.), jeg skulle op i fire eksaminer i år, så jeg har haft stort fokus på at slutte af på en god måde, og det fik jeg gjort, og så besluttede jeg mig for at tage med på vognturen i går. Jeg stod godt nok af klokken 19 og kørte herover," lyder det fra en, måske, alkoholramt Dideriksen.

 

I resten af interviewet kan du blandt andet høre om Amalie Dideriksens kommende målsætninger.

 

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

VIDEO Møllebro snød favoritterne: Forventede at blive hentet

24.06. kl. 19:00 af Benjamin Lillelund, Interview: Jesper Johannsen, Grindsted.

Camilla Møllebro havde bestemt ikke regnet med at kunne iklæde sig Dannebrogstrikoten.

Der var næppe mange, hvis nogen overhovedet, der havde nævnt Camilla Møllebro som en af de største vinderkandidater, da DM i linjeløb for kvinder i dag blev afviklet.

 

Ikke desto mindre var det dog netop Møllebro, som kørte første over stregen, da hun i en spurt satte Trine Andersen og Louise Houbak til vægs. De tre kom afsted et godt stykke ude fra mål, og så snød de altså alle forhåndsfavoritterne.

 

"Vi var egentlig enige hele vejen og ville gerne have så meget tid som overhovedet muligt, og vi arbejdede godt sammen derude, og så holdt vi hjem," forklarer Camilla Møllebro i vinderinterviewet til Feltet.dk efter løbet.

 

"Egentlig tænkte jeg faktisk ikke, at vi holder hjem, for jeg var godt klar over, at de sidder dernede, og de er nogle stærke ryttere, men de er også nødt til at arbejde for at hente os ... Jeg forventede nok, at vi blev hentet på stregen, og vi var vist også nede at have ret kort tid på et tidspunkt," uddyber han.

 

I interviewet kan du også høre Camilla Møllebros tanker om at være ny danmarksmester og om den kommende periode, der venter hende.

 

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

Bjarne Riis: Den største sejr vi har vundet

24.06. kl. 18:12 af Benjamin Lillelund, Grindsted.

Bjarne Riis er en stolt og glad mand efter Camilla Møllebros triumf til DM.

Der var ikke mange, der på forhånd havde set det scenarie, der udspillede sig til dame elitens linjeløb til DM, komme. Samtlige storfavoritter missede nemlig podiet, og i stedet kunne Camilla Møllebro snuppe sejren.

 

Efter at have været aktiv hele dagen kom Team Veloconcept Women-rytteren nemlig afsted sammen med Trine Andersen og Louise Houbak, som nemt blev overgået i spurten om Dannebrog.

 

”Det er jo en stor præstation, og hun fortjener det absolut, for hun har siddet derude hele dagen og kørt fantastisk. Det var fedt at se. Vi havde selvfølgelig håbet på at vinde, men vi vidste også, det ville blive svært, fordi det ville blive taktisk,” siger holdejer Bjarne Riis til Feltet.dk efter løbet.

 

Sejren rangerer også højt på listen over de resultater, som Team Veloconcept Women hidtil har kørt sig til.

 

”Det er det største, vi har vundet, så den topper jo listen. Det er en god sejr for pigerne, for det giver noget selvtillid og moral, for de er jo oppe mod verdensmesteren og nogle andre stærke ryttere på internationalt plan, så jeg synes, det er flot,” forklarer Riis.

 

De seneste par år har holdet ellers haft svært ved at udnytte det talmæssige overtal til DM-linjeløbet, men det er der altså blevet ændret på i år.

 

”Først og fremmest er de ude at køre WorldTour-løb, og de får noget mere fart og styrke i benene, end de har været vant til før. Det betyder meget, så de lige har et gear eller to mere at give af,” siger Bjarne Riis afslutningsvis.

 

Team Veloconcept Women fik også fjerde- og femtepladsen med Pernille Mathiesen og Christina Siggaard.

 

Til damernes enkeltstart blev det til sølv og bronze for Team Veloconcept Womens Pernille Mathiesen og Louise Norman Hansen, som begge blev slået af Cecilie Uttrup.

Foto: Henriette Brandt

Nationale mesterskaber 2017 - linjeløb

24.06. kl. 17:57 af Christian Berg.

Feltet.dk samler resultaterne fra sommerens nationale mesterskaber i linjeløb rundt om i Europa og Asien i denne artikel.

Danmark (Damer)

1 Camilla Møllebro - Team VéloCONCEPT Women
2 Trine Andersen
3 Louise Holm

 

Frankrig (Damer)

1 Charlotte Bravard - FDJ Nouvelle Aquitaine Futuroscope
2 Amelie Rivat-Masa - Lares-Waowdeals Women Cycling team
3 Marjolaine Bazin - SAS - Macogep
 

Holland (Damer)

1 Chantal Blaak - Boels-Dolmans Cycling Team 3:28:42
2 Anouska Koster - WM3 Energie 0:11
3 Floortje Mackaij - Team Sunweb 0:13

 

Ukraine (Damer)

1 Yevgenia Vysotskay - Conceria Zabri-Fanini-Guerciotti 3:27:45
2 Tetyana Riabchenko - Lensworld-Kuota 0:05
3 Olga Shekel 4:00
 

Kazakhstan (Damer)

1 Tatyana Geneleva 3:59:47
2 Faina Potapova +0:13

3 Amiliya Isakova s.t.

 

Israel

1 Roy Goldstein - Israel Cycling Academy
2 Itmar Einhorn
3 Aviv Yechezkel - Israel Cycling Academy
 

 

Israel (Damer)
1 Omer Shapira - Giusfredi Bianchi
2 Paz Bash
3 Shani Bloch-Davidod - Team VéloCONCEPT Women

 

Finland

1 Matti Manninen Team FixIT.no 4:57:07
2 Jaakko Hänninen 00:02
3 Sasu Halme

 

Rumænien

1 Marius Petrache 3:58:02
2 Valentin Plesea s.t.

3 Emil Dima +0:48

 

Rumænien (Damer)

1 Ana Covrig

2 Miriam Stan

3 Estera Coteata

 

Japan (Damer)

1 Eri Yonamine - FDJ Nouvelle Aquitaine Futuroscope3:17:21
2 Miyoko Karami 7:18
3 Hiromi Kaneko 11:19

 


 

Foto: Feltet.dk

VIDEO Overraskende vinder af damernes DM

24.06. kl. 16:37 af Benjamin Lillelund.

Efter en yderst spændende afslutning på elitekvindernes linjeløb, kan Camilla Møllebro kalde sig for ny dansk mester.

Efter juniornes linjeløb ventede damernes ditto, og de skulle ligeledes ud på 127,5 relativt flade, men dog tekniske, kilometer med seks store omgange på 18 kilometer og tre omgange på 6,5 kilometer.7

 

Det blev som sædvanlig en taktisk affære, hvor det først i løbets sidste del blev åbnet op. Her kom en gruppe på tre kvinder bestående af Trine Andersen (Snejbjerg), Louise Houbak (Scandic Thylander) og Camilla Møllebro (Team Veloconcept Women), og de holdt helt sensationelt hjem.

 

Dermed skulle det danske mesterskab afgøres i en spurt, og her var Camilla Møllebro den hurtigste foran Trine Andersen og Louise Houbak.
 


Løbsreferat:
Løbet startede kontrolleret og ret låst, så feltet var samlet i de første mange kilometer, inden sidste års bronzevinder, Betina Cramer (Scandic Thylander), stak alene afsted og fik et lille forspring, inden Camilla Møllebro satte efter.

 

De fik sammen opbygget et forspring på 45 sekunder til feltet efter to omgange, og det blev øget en smule som følge af det gode samarbejde. Lidt senere blev duoen til en trio, da Mette Fischer Therkelsen (Cykling Odense) fik tilslutning.

 

På trods af de nye kræfter blev forspringet formindsket over de næste omgange, så det røg helt ned på 20 sekunder, da de gik ud på femte omgang. Det varede da heller ikke længe, før de endegyldigt blev hentet, og løbet blev nulstillet.

 

En farlig trio
Tre nye ryttere kom afsted, og det var Trine Andersen, Louise Houbak og Camilla Møllebro, som havde et forspring på lige over et minut til en favoritgruppe, der havde udskilt sig fra feltet, da de små omgange blev taget hul på.

 

Trioen arbejde godt sammen, men favoritterne kunne ikke finde ind i et samarbejde, så med indgangen til næstsidste omgang begyndte frontgruppen at lugte både blod og medaljer.

 

De kontinuerlige ryk fra forskellige favoritter gjorde, at forspringet blev en smule mindre, så det med ti kilometer tilbage var på 20 sekunder, og det var også status quo, da de ramte den sidste omgang.

 

Camilla Møllebro forsøgte at køre alene væk, men hun blev hentet af sine følgesvende, men favoritgruppen kom stadig tættere på. Det var dog for sent for favoritterne, og så skulle de tre kvinder spurte om det.

 

Her var Camilla Møllebro i særklasse, og hun kan dermed nu iklæde sig Dannebrogstrikoten det næste år, mens Trine Andersen og Louise Houbak fik sølv og bronze.



Resultat

1 Camilla Møllebro Pedersen - Team VéloCONCEPT Women 03:35:53
2 Trine Andersen - Elite Cycling Snejbjerg 03:35:55
3 Louise Holm Houbak - Scandic Thylander Powered by Orbea s.t.
4 Pernille Mathiesen - Team VéloCONCEPT Women 03:36:10
5 Christina Malling Siggaard - Team VéloCONCEPT Women s.t.
6 Amalie Dideriksen - Boels-Dolmans Cycling Team s.t.
7 Julie leth - Wiggle High5 pro cycling s.t.
8 Trine SCHMIDT - Lotto Soudal Ladies s.t.
9 Emma Cecilie Norsgaard Jørgensen - Team RYTGER powered by CYKELTØJ-ONLINEDK s.t.
10 Cecilie Uttrup Ludwig - Cervélo Bigla Pro Cycling 03:36:13
11 Iben Bohé - Cycling Club Hillerød (CC Hillerød) 03:38:37
12 Kirsten Søvang - Scandic Thylander Powered by Orbea s.t.
13 Betina Cramer - Scandic Thylander Powered by Orbea s.t.
14 Caroline Bohé - Holte MTB Klub s.t.
15 Janni Bormann - Scandic Thylander Powered by Orbea s.t.
16 Maria Adamsen - Amager Cykle Ring s.t.
17 Mette Fischer Therkelsen - Cykling Odense s.t.
18 Maria Julie Høiriis Nielsen - Scandic Thylander Powered by Orbea s.t.
19 Louise Ljungberg - MTB Holstebro s.t.
20 Michelle Lauge Quaade - Team ACR-FBL Elite powered by Integra Advokater 03:38:41
21 Louise Norman Hansen - Team VéloCONCEPT Women s.t.
22 Johanne Marcher - Team RYTGER powered by CYKELTØJ-ONLINEDK 03:45:13
23 Amalie Winther Olsen - TWC Maaslandster Zuid-Limburg 03:50:24
24 Dorte Enoksen - Cycling Club Hillerød (CC Hillerød) 03:49:28
25 Line Eriksen - Scandic Thylander Powered by Orbea 03:49:33

Foto: Team Sky

Froome: Mere spændende, at ruten ikke passer mig

24.06. kl. 16:19 af Christian Berg.

Den britiske superstjerne forventer et tættere og mere underholdende Tour de France end sidste år

Chris Froome starter om en uge sin kamp for at vinde sit fjerde Tour de France på fem år. Team Sky-rytteren var en klasse bedre end alle andre sidste år og vandt med over fire minutter ned til Romain Bardet, der sluttede på andenpladsen.

 

Årets rute til Touren ser dog på papiret ikke ud til at ligge specielt godt til den 32-årige brite, hvilket han også selv erkender. Det er dog ikke noget, han brokker sig synderligt over, og i stedet ser han det som en udfordring.

 

”Jeg tror ikke, at dette års rute nødvendigvis passer mig lige så godt, som tidligere Tour de France-ruter har gjort. Det siger jeg på grund af manglen på bjergafslutninger og enkeltstartskilometer. Når det er sagt, så betyder det, at det bliver et meget tættere løb og mere spændende for fansene,” siger Froome til Cyclingweekly.com

 

”Hver Tour er et anderledes løb. Jeg kan ikke bare forlade mig på det, jeg gjorde året før. Jeg har altid prøvet på at forbedre mig og øge mit niveau.”

 

Chris Froome har ikke fået sin første sejr endnu i denne sæson, og han har virket mindre stærk end de seneste år. Det er dog helt efter planen, da han også gerne vil være konkurrencedygtig til årets sidste Grand Tour, hvor han er blevet nummer to hele tre gange.

 

”Min forberedelse har gået godt. Jeg har en langsom opbygning, men det har altid været en del af planen. Jeg har en travl summer foran mig selvfølgelig med Tour de France som det primære mål men også med Vuelta a España bagefter, så der er stadig mange flere løbsdage forude.”

 

ER DER PLADS TIL FROOME PÅ DIT TOUR-MANAGERHOLD?

Foto: Sirotti

LottoNL-Jumbo får ny trøje til Touren

24.06. kl. 16:04 af Mathias Mundbjerg.

For at undgå forveksling med den gule førertrøje skifter LottoNL-Jumbo-mandskabet trøje til næste uges Tour de France.

Mange har sikkert oplevet at blive snydt, når de har siddet og spejdet gennem feltet efter førertrøjeindehaveren og flere gange har troet, at de havde spottet ham, hvorefter de måtte konstatere, at det i stedet var en rytter fra det hollandske hold LottoNL-Jumbo, som længe har optrådt i en trøje med en lidt mørkere nuance af gul som den primære farve.


Det er det formentlig slut med nu. Holdet har nemlig taget konsekvensen og har forud for Touren valgt at bytte om på trøjens gule og sorte dele, så det nu kun er ærmerne, der er gule, mens majoriteten af trøjen er sort.

 

 

Det er ganske almindeligt at skifte trøje til Tour de France, hvor opmærksomheden om cykelsporten - og dermed også holdene og deres sponsorer - er størst. For eksempel offentliggjorde Team Sky for tre uger siden, at de kommer til at køre helt i hvidt under den franske rundtur.


Under alle omstændigheder kan det være, at en af LottoNL-Jumbos ryttere alligevel kommer til at køre i gult. Holdet har nemlig udtaget tempospecialisten Primoz Roglic, der i år har været formidabel i tidskørslerne og formentlig også besætter en af topplaceringerne på lørdagens 14 kilometer lange enkeltstart i Düsseldorf.

 

SKAL ROGLIC PÅ DIT MANAGERHOLD?

Foto: Henriette Brandt

Følg DM på Feltet.dk

24.06. kl. 15:58 af Emil Axelgaard.

Efter et år i Dannebrogstrøjen skal Alexander Kamp ud i et titelforsvar søndag, hvor årets DM afvikles på en helt flad rute i Grindsted. Et stjernebesat felt med næsten alle de danske WorldTour-ryttere samt hele den hjemlige elite er klar til dyste om landets mest prestigefyldte cykeltrøje - en kamp, du kan følge på Feltet.dk.

Ruten består af 10 omgange på en ca. 18 km lang rundstrækning i Grindsted. Det lugter umiddelbart af massespurt, men DMI har været så venlige at love kraftig vind, og det kan gøre løbet langt mere underholdende og seværdigt, end ruten umiddelbart antyder.

 

Søndag kan du følge løbet på www.feltet.dk/live, hvor vi starter opdateringen fra klokken 14.00. Undervejs vil vi også holde dig opdateret om forløbet af nogle af de øvrige store mesterskabsløb, der køres rundt i Europa.

 

Indtil start kan du forberede dig ved at læse en samlet optakt til alle de store landes mesterskaber.

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

VIDEO Sølvvinder: De styrter bagved mig

24.06. kl. 15:13 af Jesper Johannesen.

Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior ryddede podiet i dag ved DM linjeløbet i Grindsted, og det fik naturligvis de brede smil frem i Roskilde-lejren.

I dag viste Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior nok engang, at de er Danmarks bedste juniorhold. Julius Johansen kørte 72 kilometer solo og tog en imponerende sejr, mens holdkammeraterne Mattias Skjelmose og Kristian Kaimer Eriksen tog henholdsvis sølv og bronze.

 

”Jeg oplever, at vi er i kontrol fra start af. Uanset hvad der sker, så er vi altid på forkant, og da Julius kommer afsted, der falder presset rigtig meget fra os. Så kan vi ligesom køre vores eget cykelløb,” forklarer sølvvinderen Mattias Skjelmose.

”Havde forventet det”
Det overrasker ikke Mattias Skjelmose, at Julius Johansen smadrede konkurrenterne i dag. Tværtimod.

”Han gjorde det også sidste weekend til Junior Cuppen. Inderst inde så er han en af de bedste danske ryttere, som der nogensinde har været. Jeg havde faktisk forventet det.”

I kampen om sølvmedaljerne kom et lille udbrud af sted inde på de små omgange i Grindsted, hvor Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior var repræsenteret med blandt andet Mattias Skjelmose og Kristian Kaimer Eriksen.

”Jeg kommer afsted i en gruppe, og så kører vi rundt i en af svingene hernede, og så styrter de bagved mig. Så lukker jeg bare op,” lyder det fra førsteårs junior-rytteren.

”Det er kæmpestort.”

Se hele interviewet med Mattias Skjelmose herunder.

HUSK DU KAN FINDE MANGE FLERE VIDEOER PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.



HUSK DU KAN FINDE MANGE FLERE VIDEOER PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.

Foto: Christian Kjær, Feltet.dk

Officielt: Lars Bak skal køre Tour de France

24.06. kl. 15:13 af Mathias Mundbjerg.

Lotto Soudals Lars Bak er endnu en gang blevet udtaget til Tour de France. Det bekræfter holdet på sin Twitter-profil.

Skuffelserne har stået i kø for de danske topryttere. Først blev Michael Mørkøv siet fra til Tour de France - senere fik både Christopher Juul-Jensen og Søren Kragh Andersen også besked om, at de ikke skulle i aktion.


Sådan går det dog ikke for silkeborgensiske Lars Bak. Lotto Soudal har netop offentliggjort på Twitter, at han skal køre verdens største cykelløb for syvende gang i karrieren.

 

 

Resten af Lotto Soudals Tour-hold er endnu ikke offentliggjort, men i kraft af deres mangel på etablerede klassementsryttere, er det ventet, at Lars Bak skal slide for at bane vejen for etapesejre til blandt andet supersprinteren André Greipel.

 

Lotto Soudal offentliggør løbene deres ryttere til Tour de France på Twitter. Hele holdet ventes at være klar omkring kl. 19.

 

SKAL LARS BAK PÅ DIT TOUR-MANAGERHOLD?

Foto: Sirotti

Poels: Vil ikke nødvendigvis væk fra Sky

24.06. kl. 15:02 af Mathias Mundbjerg.

Wout Poels er skuffet over at være blevet sorteret fra til Team Skys Tour-trup, men forstår godt holdets ræssonement.

Hollandske Wout Poels gennemførte uden problemer Route du Sud efter at være kommet tilbage fra den knæskade, som holdt ham ude i tre måneder. Efter løbet var han opmistisk omkring sine Tour-chancer.


”Jeg er overbevist om, at jeg er med,” udtalte Wout Poels ved den lejlighed til den hollandske avis De Telegraaf.


Blot tre dage senere blev han ringet op af Sky-bossen Dave Brailsford, som meddelte ham, at han var blevet vejet og fundet for let. Han fik i stedet besked på at forberede sig til Vuelta a España, men Poels bærer ikke nag.


”Jeg er ikke sur, men selvfølgelig skuffet. Som jeg har forstået det, kunne jeg ikke gøre noget for at komme med. På grund af knæskaden er jeg selvfølgelig lidt af et spørgsmålstegn,” siger Poels ligeledes til De Telegraaf.


”Når du får den opringning og får at vide, at du ikke skal afsted, så slår det hårdt. I de sidste måneder har jeg gjort alt for at komme med til Touren. Jeg var overbevist om, at jeg skulle afsted. Jeg tror, jeg var klar.”


I stedet skal han nu koncentrere sig om Vueltaen, som ligeledes har haft deltagelse af Chris Froome i fem af de seneste seks udgaver.


”I juli skal jeg forberede mig til Vueltaen. Hvordan mit program bliver før løbet, ved jeg ikke. I det mindste glæder jeg mig over, at jeg ikke har ondt i knæet, for det er faktisk vigtigere end noget andet,” siger Poels, som ikke er så skuffet, at han leder efter en ny arbejdsgiver.


”Dette betyder ikke nødvendigvis, at jeg gerne vil væk fra Sky. Jeg har det fint på holdet, og min kontrakt løber to år endnu. Skuffelser er en del af sporten, og det er jeg udmærket klar over.”


Wout Poels havde en monstersæson i 2016, hvor han overraskende vandt Liége-Bastonge-Liége og var formidabelt kørende i Tour de France på vej mod Chris Froomes tredje sejr.

 

HUSK AT HAVE DIT MANAGERHOLD KLAR TIL TOUREN!

Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

6-dagesløbet i Ballerup fortsætter i løbsserie

24.06. kl. 14:31 af Mathias Mundbjerg.

I år var seksdagesløbet i Ballerup Super Arena som noget nyt en del af en stor, international løbsserie. Konceptet kører videre i den kommende banesæson.

For mange danskere med interesse i banecykling er det københavnske seksdagesløb et af årets største højdepunkter i sæsonen. I sidste sæson så en ny, international løbsserie dagens lys med afdelinger i de store hovedstæder Amsterdam, Berlin og London. Også København fik mulighed for at indlemme sig i serien, og det var altså succesfuldt nok til, at serien fortsætter næste år.


”Vi ser store muligheder og store fordele i at være en del af denne internationale løbsserie. Serien bidrager til at løfte hele seksdagesporten og giver ekstra prestige til vores løb i Ballerup,” siger ejeren af det københavnske seksdagesløb, Michael Sandstød, i forbindelse med nyheden.


Serien er bygget op således, at løbene i de fire nordeuropæiske storbyer fungerer som optakt og kvalifikationsstævner til den store finale, som afholdes et nyt sted hvert år. I 2017 blev finalen afholdt på Mallorca, men næste års destination er endnu ikke fastlagt.


Ballerup Super Arena har været hjemsted for det københavnske seksdagesløb siden 2002, og der udvikles hele tiden på eventet.


”Vi er godt i gang med arbejdet. Vi har et par spændende nye tiltag i støbeskeen og glæder os meget til arbejdet de kommende måneder - og naturligvis til løbet i februar,” lyder det fra Michael Sandstød, som tidligere har været professionel cykelrytter på Team CSC under ledelse af Bjarne Riis.


Seksdagesløbet blev afviklet for første gang i 1934 i Forum i København.

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

VIDEO Overrasket landstræner: De andre sov i timen

24.06. kl. 13:58 af Jesper Johannesen.

Den danske juniorlandstræner, Henrik Simper, var både overrasket, begejstret og skuffet efter den danske junior mesterskab.

Julius Johansen viste stor klasse, da han i dag også vandt DM linjeløbet for juniorerne. Med 70 kilometer til målstregen angreb Team Børkop Cykler-Carl Ras-rytteren og tog en fornem sejr med over to minutter til de nærmeste konkurrenter og holdkammerater: Mattias Skjelmose og Kristian Kaimer Eriksen.

Landtræneren var også hurtig til at falde en dom over, hvad han havde set i dag: ”Vi har set Julius Johansen være en klasse bedre end de andre. Han har jo kørt helt fantastisk,” forklarer landstræneren kort efter løbet til Feltet.dk.

”Sidst vi havde en rytter, som kunne gøre det samme, det var Lasse Norman, som i Sønderborg blev både dansk mester i enkeltstart og samlet start. Jeg vil sige, Julius gør det næsten mere overlegent - end Lasse gjorde det i Sønderborg. Så det er en fantastisk flot præstation, som han yder i dag.”

”De andre ryttere sov i timen”
I sidste weekend lavede Julius Johansen præcis det samme nummer og kørte solo med mere end 70 kilometer til mål. Her vandt knægten fra Hillerød med over tre minutter til de nærmeste konkurrenter. Det havde landstræneren forventet, at de øvrige juniorfelt havde noteret sig.

”Jeg kan godt blive lidt forundret over, at de andre ryttere ikke er mere forberedt på det. Når det skete sidste søndag, så kunne man godt tænke, at det er ham, som vi skal kigge efter.”

”Så jeg havde nok forventet, at han blev mandsopdækket i dag. Jeg troede faktisk ikke, at han ville få lov til det. Måske han ville rykke en masse gange, men der hver gang ville sidde en rytter i hjulet på ham.”

”Man må sige, at de andre ryttere sov i timen,” lyder det fra landstræneren.

Landstræneren afslører også, at Julius Johansen naturligvis er udtaget til EM i Herning. Se hvad han ellers siger omkring det kommende mesterskab på dansk grund herunder.


Foto: Unipublic / Graham Watson

- Det er tæt mellem Tour-favoritterne

24.06. kl. 13:56 af Mathias Mundbjerg.

Med Chris Froomes tvivlsomme takter og Richie Portes superform i Dauphiné går vi ind til det måske mest åbne Tour de France i Sky-æraen.

Bookmakerne har haft travlt med at justere oddsene på Tour de France efter Richie Portes supermandagtige kørsel i Criterium du Dauphiné, hvor han næsten formåede at kæmpe sig tilbage på førstepladsen efter flere gange at have været i en ualmindelig uhensigtsmæssig position undervejs på den sidste etape til Plateau de Solaison.


Det har fået mange til at tvivle på, om den tredobbelte Tour-konge Chris Froome fortsat har det, der skal til for at stå øverst på podiet i Paris. En anden af hovedudfordrerne, Alejandro Valverde, tør da heller ikke at begrænse kandidaterne til Tour-tronen til kun at omfatte Team Sky-kaptajnen.


”For mig at se gør alle forhåndsfavoritterne det godt. Jeg synes ikke, at nogen ser mærkbart stærkere ud end de andre. Lige nu og her ser det måske ud som om, at Richie Porte er en smule foran resten, men i et treugers etapeløb kan alting ændre sig tusind gange,” siger Valverde.


”Froome har vist sin styrke gennem de sidste par år, og med hans tidligere sejr in mente må vi regne ham som den største favorit - selv hvis det viser sig, at han ikke er så suveræn som tidligere. Der er også Alberto (Contador, red.), som ved, hvordan man timer sin absolutte topform til løbet, og Bardet, som blev nummer to i sidste sæson - jeg synes alle favoritterne ligger rimelig tæt, og det kan blive et åbent, underholdende løb for tilskuerne.”


Ruten er ikke afgørende
Som altid er det blevet heftigt diskuteret, hvem af de ovennævnte vinderkandidater ruten passer bedst. I år der dog hverken mange bjerge, mange eksplosive afslutninger eller mange etaper til de rene klatrere, så det er svært at give et entydigt svar.


”I Alperne kender vi alle stigningerne, og vi er sikre på, at det bliver krævende etaper. Men i et Tour de France på tre uger, handler det ikke så meget om ruten, men mere om at have et hold, der har kræfter nok til at støtte deres leder. Jeg har ikke rigtigt kigget på Marseille-enkeltstarten, men med tanke på hvor tæt, det sædvanligvis er i toppen, kan der stadig være positioner i top fem, som ikke er afgjort inden da,” siger Valverde om løbets næstsidste etape, som vil skabe de sidste og afgørende forskydninger i det samlede klassement.

 

Movistar har endnu ikke sat navn på de syv ryttere, som udover Alejandro Valverde og Nairo Quintana skal deltage i Tour de France, men med deres stærke trup i baghovedet vil holdet formentlig ikke have nogen problemer med at leve op til spanierens forventninger.

 

HVEM AF FAVORITTERNE SKAL PÅ DIT MANAGERHOLD? DELTAG HER!

EKSKLUSIVT

Foto: Feltet.dk

Dobbelt dansk mester: Jeg havde ikke forventet det

24.06. kl. 13:00 af Benjamin Lillelund, Interview: Jesper Johannesen, Grindsted.

Julius Johansen havde ikke regnet med at kunne snuppe titlen som juniormester til linjeløbet.

I torsdags vandt Julius Johansen overlegent junior-DM i enkeltstart, og i dag satte ham trumf på ved endnu en gang at massakrere konkurrenterne i linjeløbet.

 

Med 72 kilometer tilbage angreb den 17-årige rytter nemlig solo, og så var der ingen, som bare tilnærmelsesvis kunne følge ham. Således havde Johansen et forspring på hele 2.30 minutter, da han kørte over stregen i ensom majestæt.

 

”Det er helt fantastisk, og det var noget, jeg slet ikke havde forventet på forhånd. Det kommer faktisk virkelig som en overraskelse for mig, for jeg vidste godt, jeg gjorde det svært for mig selv ved også at køre alene hjem de sidste par gange,” siger Julius Johansen til Feltet.dk med henvisning til, at han lavede samme nummer i sidste uge.


HUSK DU KAN FINDE MANGE VIDEOER FRA DM PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.
 

”Jeg vidste, at jeg skal prøve langt udefra, for det er jeg god til, og der kan jeg holde de jævne watt det sidste stykke, men jeg synes, jeg var på bagkant det første lange stykke af løbet, for hver eneste gang jeg prøvede, var folk opmærksomme,” ekspliciterer den nykårede danske mester.

 

I resten af interviewet kan du blandt andet høre, hvilke overvejelse Julius Johansen gør sig om sin kontraktsituation for næste år.

 



HUSK DU KAN FINDE MANGE VIDEOER FRA DM PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.

Foto: Sirotti

Valverde ren hjælperytter i Touren

24.06. kl. 12:51 af Mathias Mundbjerg.

Movistar tager til Tour de France med begge de to megastjerner Alejandro Valverde og Nairo Quintana. Der er dog ingen tvivl om, hvem der er kaptajn.

37-årige Alejandro Valverde har trods sin fremskredne alder haft sit måske bedste forår nogensinde med sejre i Ruta del Sol, Catalonien Rundt, Baskerlandet Rundt, Flèche Wallonne og Liège-Bastonge-Liège. Selvom han har været bedre kørende end nogensinde før, har han dog ikke nogen planer om at køre sin egen chance i det forestående Tour de France.


”Jeg føler, at jeg kommer til Touren i god form, og forhåbentlig er jeg stærk nok til at forblive med Nairo (Quintana, red.) og hjælpe mine holdkammerater så meget som muligt. Mit mål er klart og tydeligt, og jeg har slået det fast mange gange: at støtte Nairo og intet andet. Vi vil støtte ham 100 procent,” slår Valverde fast.


Med 11 sejre er Valverde verdens mest vindende rytter i denne sæson, og han er da også klar over, at han er en potentiel trussel for de andre vinderkandidater. Derfor holder han døren åben for, at begivenhederne kan udspille sig til egen fordel.


”Hvad der sker ude på ruten, er ikke rigtigt noget, vi kan bestemme. Selvfølgelig kan jeg ikke tabe for meget tid i klassementet, fordi det ville begrænse vores strategiske muligheder. Hvis det går, som det skal, vil vi begge ligge i toppen af klassementet, og så vil vores konkurrenter være tvunget til at være opmærksomme på os begge, hvilket kan vise sig at være en fordel for vores hold.”


Er Quintana virkelig stærkere?
I modsætning til spanieren har Nairo Quintana ikke været formidabelt kørende i 2017. Efter at have proklameret at målet var at vinde både Giro d’Italia og Tour de France evnede han ikke at vinde den italienske rundtur, og nu kan man frygte, at de tre ugers cykelløb på de italienske landeveje fortsat sidder i benene her mindre end en måned efter afslutningen i Milano. Colombianerens rutinerede holdkammerat er dog ikke så bekymret.


”Jeg kan mærke, at Nairo er meget fokuseret på opgaven. Han træner godt, han holder hovedet friskt, og selvom det er rigtigt, at det er første gang, han kører både Giroen og Touren i samme sæson, har han altid gjort det bedste i sin anden Grand Tour, når han har kørt Tour-Vuelta-doublen. Jeg tror ikke, det bliver et problem for ham,” siger Valverde, som formentlig hentyder til sidste års Vuelta a España, som Quintana vandt efter et skuffende Tour de France, hvor han blot blev nummer tre uden reelt at udfordre Chris Froome.


Kun tiden kan vise, om Quintana virkelig viser sig at være stærkere end sin ti år ældre holdkammerat.

SKAL VALVERDE STADIG PÅ DIT TOUR MANAGERHOLD? 

Foto: A.S.O.

Få dit Tour-managerhold GRATIS med NordicBet

24.06. kl. 12:27 af Feltet.dk.

Skal du have et GRATIS Tour de France managerhold? Så tilbyder NordicBet at betale for dit managerhold! Desuden får du mulighed for at vinde et af fem gavekort på 2.000 kroner, som udtrækkes tilfældigt blandt deltagerne.

Det koster 69 kroner per managerhold, som man opretter på Feltet.dk, men i år tilbyder NordicBet at betale for dit managerhold. Du skal blot være oprettet, som bruger hos NordicBet.
 

EKSISTERENDE KUNDE HOS NORDICBET, HVAD GØR JEG?

 

- Så skal du blot klikke ind på Feltet.dks Tour-managerspil og oprette et hold

- Vælg et holdnavn og vælg "Jeg vil betale et tilmeldingsgebyr på kr. 69,-." Du skal dog IKKE betale for dit hold, men blot vælge dette, så du kan stille dit hold.

- Når du har valgt dine ryttere, så sender du en mail til manager@feltet.dk med overskriften "NordicBet" og skriver det holdnavn, som du har oprettet i Tour de France-managerspillet samt du skriver, hvilken mailadresse, som din konto hos Nordicbet er registeret under. Så tjekker vi data og aktiverer dit hold. 

 

 

NY KUNDE HOS NORDICBET, HVAD GØR JEG?

 

- Klik ind på NordicBet.dk og opret dig. 

- Som ny kunde får du endda en meget attraktiv bonus. For at du kommer godt i gang, så tilbyder NordicBet dig Danmarks største velkomstbonus på 100 % op til 2000 kroner. Indsætter du eksempelvis 300 kroner, så har du altså 600 kroner at spille for, hvis du ønsker det.

- Når du er oprettet som kunde, så kan du få et gratis managerhold på Feltet.dk. 

- Du skal nu blot klikke ind på Feltet.dks Tour-managerspil og oprette et hold

- Vælg et holdnavn og vælg "Jeg vil betale et tilmeldingsgebyr på kr. 69,-." Du skal dog IKKE betale for dit hold, men blot vælge dette, så du kan stille dit hold.

- Når du har valgt dine ryttere, så sender du en mail til manager@feltet.dk med overskriften "NordicBet" og skriver det holdnavn, som du har oprettet i Tour de France-managerspillet samt du skriver, hvilken mailadresse, som din konto hos Nordicbet er registeret under. Så tjekker vi data og aktiverer dit hold. 
 

NORDICBET UDLODDER 5 x 2000 KRONER I MANAGERSPILLET

Hvis du benytter ovenstående tilbud, så får du også en ekstra præmie chance. NordicBet udlodder nemlig 5 x 2.000 kroner til 5 forskellige managerhold, som har tilmeldt sig NordicBet ligaen: "NordicBet Touren". 

- Tilmeld dig "NordicBet Touren", som er en lukket liga i managerspillet. Det er gratis at blive en del af ligaen, hvis man har oprettet et managerhold. 

- Når spillet er gået i gang, så trækker NordicBet og Feltet.dk lod om, hvem der skal vinde 5 x 2.000 kroner til sin spillekonto hos NordicBet. Vi trækker tilfældigt lod blandt alle deltagerne. Alle holdene deltager naturligvis stadig i det samlede managerspil. 

- Du vil få koden til ligaen, når vi har aktiveret dit GRATIS managerhold. 


Feltet.dk og NordicBet ønsker dig en god Tour

 

Foto: Feltet.dk

Brølstærk Roskilde-rytter blev dobbelt dansk mester

24.06. kl. 12:14 af Benjamin Lillelund, Grindsted.

Julius Johansen smadrede hele feltet til linjeløbet til junior-DM, da han kørte solo efter 55 kilometer og holdt hele vejen til stregen.

I regn og blæst trillede juniorrytterne lørdag formiddag ud på det første linjeløb til årets DM-uge, hvor de skulle tilbagelægge 127,5 kilometer, seks runder à 18 kilometer og tre runder af 6,5 kilometer, inden en ny vinder af Dannebrogstrikoten skulle findes.

 

Flere konstellationer så lyset i starten af løbet, men der var blot kørt 55 kilometer, da Julius Johansen (Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior) havde fået nok og tog sagen i egen hånd.

 

Han angreb alene væk, kørte de sidste 72 kilometer alene og vandt sit andet mesterskab på tre dage, mens holdkammeraterne Mattias Skjelmose og Kristian Kaimer Eriksen tog henholdsvis sølv og bronze.
 


HUSK DU KAN FINDE MANGE VIDEOER FRA DM PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.

Løbsreferat:
Som altid med juniornes løb var det fyr og flamme helt fra starten af, hvor Johan Price-Pejtersen (Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior) så sin chance til at stikke afsted fra feltet. Det betød dog ikke, at feltet faldt til ro, da der stadig var adskillige ryttere, der forsøgte at få tilslutning til Roskilde-rytteren.

 

Kort efter kom holdkammeraten Mathias Larsen op til Johan Price-Pejtersen, og dermed var en farlig duo dannet i front, da ingen andre konkurrenter fik sneget sig med. Sammen fik de oparbejdet et forspring på mere end et minut, men angreb i feltet fik barberet forspringet godt ned, da rytterne gik ud på tredje omgang.

 

Her gik den ikke længere for Price-Pejtersen og Larsen, som måtte se sig hentet af feltet, og dermed var der en ny situation i løbets gang. En gruppe på otte mand slap væk fra feltet, og den indeholdt storfavoritten Julius Johansen, Mathias Larsen, Johan Price-Pejtersen og Mattias Skjelmose (Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior), Frederik Wandahl (Roskilde Cykle Ring), Johan Langballe (Herning CK Junior), Aksel Bech (Team Maskot WorkWear) og Frederik Irgens (Team Pythonprocom).

 

Det varede dog kun ganske få øjeblikke, før enkeltstartsmesteren, Julius Johansen, ikke ville samarbejde længere, så han kørte solo, mens de øvrige ryttere blev hentet af feltet, hvor Herning CK Junior og Pythonprocom tog ansvar.

 

Johansen fortsætter ufortrødent
Som kilometerne gik, øgede Johansen blot sit forspring, og da han gik ud på den næste omgang. Således havde han over et minut ned feltet, som så ud til at være en smule desorganiseret, blandt andet fordi Johan Langballe punkterede.

 

Det virkede som om, at Julius Johansen simpelthen bare var et niveau bedre end alle andre, da han, som han gik ud på den sidste af de store omgang efter 90 kilometer, havde et forspring på imponerende 1.41 minutter.

 

Herefter gik det kun én vej - og det var enkeltstartsmesterens. Rytterne i feltet kunne slet ikke stille noget op ved Johansen, selvom de prøvede hårdt, så da de kom ind på de små omgange, kunne feltet så småt begynde at indstille sig på at skulle køre om sølv og bronze.

 

I feltet begyndte der at komme angreb på kryds og tværs, hvor Mathias Larsen, Johan Langballe og Andreas Toft (Pythonprocom) fik et lille hul til et decimeret hovedfelt. De blev dog hentet igen, og i stedet kom Mattias Skjelmose alene afsted, og ham kunne ingen røre.

 

Skjelmose kørte derfor alene over målstregen som nummer, og holdkammeraten Kristian Kaimer Eriksen fuldendte triumfen, da han tog tredjepladsen kort foran en spurtende gruppe, der kæmpede forgæves for medalje.

Se Julius Johansen kører over stregen og juble, mens holdkammeraterne sikre sølv og bronze herunder


HUSK DU KAN FINDE MANGE VIDEOER FRA DM PÅ FELTET.DKS YOUTUBE KANAL.

Resultat

1 Julius Johansen - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior 03:11:13
2 Mattias Skjelmose Jensen - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior 03:13:41
3 Kristian Kaimer Eriksen - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior 03:14:05
4 Johan Tiedemann Langballe - Team Herning CK Junior 03:14:07
5 Mathias Alexander E. Larsen - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior s.t.
6 Victor Fuhrmann Desimpelaere - Køge Cykel Ring s.t.
7 Matias Gunnar Malmberg - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior s.t.
8 Marcus Sander Hansen - Team Pythonprocom - Velowear s.t.
9 Aksel Bech Skot-Hansen - Team Mascot WorkWear s.t.
10 Frederik Wandahl - Roskilde Cykle Ring s.t.
11 Anders Lilliendal - Team Herning CK Junior 03:14:12
12 Ludvig Anton Wacker - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior 03:14:17
13 Oliver Wulff Frederiksen - Team Pythonprocom - Velowear s.t.
14 Magnus Rost - Slagelse Cykle Ring s.t.
15 Sebastian Nielsen - Team ABC Junior s.t.
16 Mads Andersen - Team Vifra Kvickly Odder Junior s.t.
17 Mads Høiberg Klinke - Roskilde Cykle Ring s.t.
18 Frederik Nybo Eriksen - Team Herning CK Junior s.t.
19 Kristian Siig Hessel - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior s.t.
20 Oliver Andersen - Team Cycling Elite Copenhagen s.t.
21 Robin Juel Skivild - Cykling Odense s.t.
22 Benjamin Hertz - Cykleklubben Fix Rødovre s.t.
23 Søren Vosgerau - Cykle Klubben Aarhus s.t.
24 Andreas Toft Neldeberg - Team Pythonprocom - Velowear s.t.
25 Sebastian Ryttersgaard - Team Vifra Kvickly Odder Junior s.t.
26 sebastian Kolze Changizi - Team Mascot WorkWear s.t.
27 Johan Price-Pejtersen - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior s.t.
28 Thorolf Rønhede - Cykleklubben Fix Rødovre s.t.
29 Tue Larsen - Slagelse Cykle Ring s.t.
30 Jonas Zwisler - Team Børkop Cykler - Carl Ras Roskilde Junior s.t.
31 Andreas Byskov Sarbo - Lyngby Cycle Club s.t.
32 Magnus Henneberg - Team Cycling Elite Copenhagen s.t.
33 Marckus Njor - Cykleklubben Fix Rødovre s.t.
34 Frederik Irgens Jensen - Team Pythonprocom - Velowear s.t.
35 Frederik Uhre - Esbjerg Cykle Ring Sport af 1919 s.t.
36 Jonas Frederik Banke - Team Pythonprocom - Velowear s.t.
37 Thomas Koldkjær Decker - Team Vifra Kvickly Odder Junior s.t.
38 William Blume Levy - Horsens Amatør Cykleklub s.t.
39 christoffer sloth - Team Cycling Elite Copenhagen 03:14:25
40 Carl Christian Møller Thiesen - Team Mascot WorkWear 03:14:27
41 Frederik Rosenmeyer - Team Vifra Kvickly Odder Junior 03:14:35
42 Malthe Munch - Team Pythonprocom - Velowear 03:16:14
43 Gustav Heyn - Cycling Club Hillerød (CC Hillerød) 03:16:29
44 Nicolai Clausen - Team Hechmann Cycling - Slagelse Junior 03:16:31
45 Lucas Norman Gude - Arbejdernes Bicykle Club (Abc) 03:16:47
46 Oliver Farving - Hammel Cykle Klub s.t.
47 Anders Foldager - Hammel Cykle Klub 03:17:17
48 Jonas Tanski Kristensen - Silkeborg IF Cykling s.t.
49 Oliver Emil Errebo - Team ASSOS of Switzerland - Rødovre Centrum 03:17:45
50 Laurits Skydsgaard Jensen - Team Cycling Elite Copenhagen s.t.
51 Nicholas Thorøe-Hansen - Lyngby Cycle Club 03:17:49
52 Kristian Mundbjerg - Herning Cykle Klub s.t.
53 Jannik Nedergaard Nielsen - Team Herning CK Junior 03:18:08
54 Felix Clausen - Team Cycling Elite Copenhagen 03:20:18
55 Lucas Rishøj Nielsen - Team ABC Junior 03:20:20
56 Birk Udengaard Hansen - Team Mascot WorkWear s.t.
57 Kasper Viberg Søgaard - Lyngby Cycle Club 03:20:25
58 Daniel Handberg Sigh - Nr Søby Cykel Klub 03:21:02
59 Martin Omarsson Mollerup - Team Hechmann Cycling - Slagelse Junior s.t.
60 Mikkel Feldtmann Hansen - Team Hechmann Cycling - Slagelse Junior 03:21:08
61 Sander Andersen - Team ABC Junior 03:21:09

Foto: Sirotti

Tony Martin: Alt går efter planen

24.06. kl. 11:52 af Mathias Mundbjerg.

Ved Grand Départ i Düsseldorf om præcis en uge bærer hjemmebanefavoritten Tony Martin en hel nations forhåbninger på sine skuldre. Indtil videre forventer han ikke at skuffe tilhængerne.

På trods af gennem tiden at have haft stærke konkurrenter som Bert Grabsch og Stefan Schumacher formåede Tony Martin i går at vinde sit sjette nationale mesterskab i enkeltstart på stribe - det syvende i alt. Sammenlagt med fire verdensmesterskaber i disciplinen - en titel han fortsat forsvarer, er det ikke svært at se, hvorfor han er udråbt som den mest sandsynlige vinderkandidat på første etape af årets Tour de France.


”Ruten generelt og især distancen på 48 kilometer var ikke let for mig i dag - især ikke mentalt. Jasha Sütterlin gjorde det godt. Jeg er glad for at genvinde titlen,” sagde Katusha-Alpecin-rytteren efter gårsdagens sejr til holdets hjemmeside.


Med sæsonens helt store mål om hjørnet tjente mesterskabet formentlig blot til at teste formen, og Martin var tilfreds med de svar, han fik af sin krop.


”Enhver kan forstå, at mit fokus ligger næste lørdag. Jeg behøver ikke at bekymre mig om min form - alt går efter planen. Min krop har det godt. Nu ser jeg frem til kort tids afslapning derhjemme med min familie, før jeg rejser til Düsseldorf tirsdag,” lød det fra ”Der Panzerwagen”.


Tony Martins holdkammerat Nils Politt kom ligeledes på podiet i mesterskabet, da han tog sig af tredjepladsen efter Movistars Jasha Sütterlin, mens Ilnur Zakarin, som Katusha-Alpecin også har fundet plads til i Tour-truppen, vandt den russiske pendant.


Den indledende enkeltstart i Tour de France er 14 kilometer lang.

 

MED TONY MARTIN PÅ HOLDET KAN DU FÅ EN GOD START I MANAGERSPILLET!

Foto: A.S.O.

Sportsdirektører: Otte mand ændrer ikke det store

24.06. kl. 11:14 af Mathias Mundbjerg.

Fra 2018 er det slut med ni mand på hvert hold i de tre store tours. Rent taktisk kommer det dog ikke til at gøre en stor forskel i løbene, mener sportsdirektører fra Dimension Data og Sky.

I et interview med Cycling Weekly fortæller Dimension Data-sportsdirektør Roger Hammond og Team Sky-sportsdirektør Rod Ellingworth om deres overvejelser i forbindelse med nedskæringen fra ni til otte ryttere i Grand Tours. Umiddelbart kommer det ikke til at betyde ret meget.


”Vil det ændre noget taktisk? Ikke meget. Hvis det blev sat helt ned til seks ryttere, ville det - løbene med seks ryttere er ret vanskelige, men jeg tror ikke, at de vil gøre det i Grand Tours,” vurderer Ellingworth, og han bakkes op af sin kollega:


”Hvad ændrer det?,” spørger Hammond retorisk. ”Kun lidt. Vi løber tør for ryttere med ni mand, så vi løber nok også tør med otte. Så det ændrer ikke rigtigt noget. Det vil gøre løbene sværere at kontrollere, men mærkbart sværere? Jeg tvivler.”

 

Til gengæld er de enige om, at det for rytterne er en alvorlig sag. Mange får hvert år knust deres forhåbninger om en plads på holdkortet i de store løb, og nu bliver det endnu sværere at blive udtaget.

 

”Det vil være skuffende for rytterne, for Grand Tours bliver mere og mere vigtige at køre, og dette betyder, at der bliver færre muligheder,” siger Hammond. ”Det er tre ryttere hver sæson, som ville have kørt en Grand Tour, men som ikke kommer til det nu. Det er vigtigt at deltage for deres karrieres videre forløb.”

 

Rod Ellingworths Sky-mandskab er af mange udråbt til det stærkeste i årets Tour de France, og han af alle må have svært ved at udvælge den rigtige sammensætning i den parade af stjernenavne, som Sky-holdet udgør.

 

”Det vil gøre udvælgelsen svær. Vi har ladet nogle virkelig formstærke ryttere blive hjemme i år, og denne ændring vil gøre det endnu vanskeligere for os,” erkender Ellingworth.

 

Begge sportsdirektører kan udsætte bekymringerne lidt endnu, da ændringen først træder i kraft næste år.

Foto: A.S.O.

Firedobbelt national mester missede starten

24.06. kl. 10:48 af Mathias Mundbjerg.

Det er slet ikke til diskussion, hvem der er Portugals stærkeste rytter i kampen mod uret. Nelson Oliveira var den altoverskyggende favorit i det nationale mesterskab, men starttiderne blev ændret uden hans vidende.

Movistars Nelson Oliveira havde inden fredagens portugisiske mesterskab i enkeltstart vundet løbet hver eneste gang, han var stillet til start siden 2011. Derfor var der næppe mange, der havde troet, at Domingos Goncalves fra det lille Raidio Popular Boavista-hold ville tilegne sig den nationale mesterskabstrøje de næste 12 måneder.


Oliveira fik dog slet ikke muligheden for at forsvare sin titel. Arrangørerne valgte utraditionelt at ændre i rytternes starttider, kort før løbet begyndte, og det blev åbenbart ikke kommunikeret godt nok ud til kombattanterne. I hvert fald kom Nelson Oliveira for sent til starten, og han fik ikke kørt en eneste meter på sin enkeltstartcykel.


Det var Movistar-rytteren, som fortsat er i spil til næste måneds Tour de France, selvsagt ikke tilfreds med, og det lod han også vide på Twitter.

 

 

”Skuffet… Efter at have bekræftet at alt var okay, valgte de at ændre starttiderne uden at viderebringe denne beslutning,” skriver Nelson Oliveira.


Nelson Oliveira er foruden sine fire nationale mesterskaber i enkeltstart også blevet portugisisk mester i linjeløb en enkelt gang. Derudover er hans eneste sejr som professionel en etape i Vuelta a España 2015, hvor han var usædvanligt godt kørende og også blev nummer to på en senere etape i løbet.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk