Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE) kørte fra alle favoritterne, da anden etape af Vuelta a España skulle afgøres på en kort stejl stigning.
Annonce
2. etape af Vuelta a España strakte sig over 158,7 kilometer fra Alhaurin de la Torre til Caminito del Rey i det sydlige Spanien. Etapen var let kupperet, og favoritterne fik allerede i dag mulighed for at folde sig, da dagens etape havde mål på toppen af den hidsige kategori 3-stigning, Alto de la Mesa.
Etapens højdepunkt indtraf, da Vincenzo Nibali var impliceret i et styrt 30 kilometer fra mål. Italieneren formåede at kæmpe sig op til feltet igen, men han måtte alligevel slippe favoritterne til sidst på finalestigningen.
Etapesejr og førertrøje gik til colombianeren, Esteban Chaves, der fik overspurtet Tom Dumoulin (Giant-Alpecin) på de sidste meter.
Etapereferat
Dagens etape startede i et meget højt tempo, hvor det var svært for udbryderne at få et afgørende hul til feltet. Først da rytterne havde passeret de første 20 kilometer af etapen, lykkedes det for et udbrud at slippe afsted fra feltet.
Udbruddet bestod af Nelson Oliveira (Lampre-Merida), Davide Villella (Cannondale-Garmin), Walter Pedraza (Team Colombia), Bert Jan Lindeman (LottoNL-Jumbo), José Gonçalves (Caja Rural-Seguros RGA) og Matteo Montaguti (AG2R-La Mondiale). De seks udbrydere arbejdede godt sammen, og efter 40 kilometer af dagens etape havde udbruddet opbygget et forspring på næsten fire minutter.
I mellemtiden var det Movistar, der tog ansvar i feltet og sørgede for, at udbruddet ikke fik for lang snor. Senere begyndte Katusha også at tage del i føringsforarbejdet for at sikre, at udbruddet ikke udgjorde i en trussel mod etapesejren og førertrøjen.
Styrt i feltet
Etapen var præget af et nervøst felt, hvilket resulterede i flere styrt. Det største og mest fatale styrt indtraf med 30 kilometer til målstregen, hvor adskillige ryttere styrtede eller blev fanget bag det store styrt.
Den mest prominente rytter, der var indblandet i styrtet, var Vincenzo Nibali (Astana), som måtte vente længe på at få en ny cykel, før han kunne starte jagten på feltet. Også Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) og Nacer Bouhanni (Cofidis) var indblandet i styrtet, der kostede David Tanner (IAM Cycling) og Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida) videre deltagelse i dette års Vuelta a España. Tidligere på etapen måtte en anden IAM-rytter udgå, da Matteo Pelucchi var for medtaget efter et styrt tidligt på etapen.
Udbruddet hentet
Med 10 kilometer til mål fik Vincenzo Nibali lukket hullet op til feltet efter en hård og intens jagt, og kort efter blev den sidste af de seks udbrydere hentet ind, da José Gonçalves ikke længere kunne holde et jagende felt bag sig.
Orica-GreenEDGE og Tinkoff-Saxo førte an på målstigningen, Alto de la Mesa, der har en stigningsprocent på 6,6 over 4,7 kilometer, og med en maksimal stigning på 13 % var der lagt op til en finale, der skulle afgøres blandt de eksplosive bjerg- og klassementsryttere.
Første angreb på finalestigningen kom med fire kilometer til mål, hvor Cyril Gautier (Europcar) kom væk. Franskmanden blev dog hentet ind igen kort efter, da Nairo Quintana (Movistar) angreb og fik hul til feltet sammen med Nicholas Roche (Sky) og Tom Dumoulin (Giant-Alpecin).
Kort efter fik Nairo Quintana selvskab af en anden colombianer, da Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE) kørte op til de forreste. Esteban Chaves satte et voldsomt tempo på stigningen, hvilket fik Nairo Quintana i så store problemer, at han måtte slippe de forreste.
Esteban Chaves fortsatte jagten på etapesejren sammen med Tom Dumoulin og Nicholas Roche, og det stod hurtigt klart, at etapen skulle afgøres blandt de tre i front.
Nicholas Roche forsøgte sig med et angreb 800 meter fra målstregen, men ireren kunne ikke slippe af med sine konkurrenter og måtte kort efter slippe Chaves og Dumoulin, da colombianeren forcerede op mod målstregen.
Tom Dumoulin sad klinet til baghjulet på Esteban Chaves, og hollænderen så længe ud til at befinde sig godt i ønskepositionen bag colombianeren.
Giant-Alpecin-rytteren måtte dog til sidst slippe colombianerens baghjul, og Esteban Chaves kunne dermed lade sig hylde som både etapevinder og førertrøjeindehaver.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce