Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Heftig debat: Om kriterierne og talentudviklingen i Danmark Rundt

Heftig debat: Om kriterierne og talentudviklingen i Danmark Rundt

10. juli 2014 00:00Foto: Feltet.dk

Er niveauet virkelig faldet i dansk cykelsport? Udvikler man dansk cykelsport ved at tage færre hold med i Post Danmark Rundt? Er udtagelseskriterierne for løst defineret? Er landsholdet oldnordisk? Burde CULT være forhåndsudtaget, så de kan sikre flere VM-pladser? Spørgsmålene har været mange de seneste dage i en ophedet debat, da det kom frem, at der kun var udtaget tre hold til Danmarks suverænt største cykelløb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Danmark har været flyvende internationalt. 23 UCI-sejre er det blevet til indtil videre, og CULT Energy Vital Water ligger i top ti på Europa Touren og har Europas bedste rytter netop nu i skikkelse af Magnus Cort. De seneste år har der været udtaget fire hold til Danmarks svar på Tour de France - Post Danmark Rundt. I år er antallet dog faldet til kun tre hold samtidig med, at Danmarks flagskib Tinkoff-Saxo er skiftet over på russiske hænder. Det betyder, at der kun er tre danske kontinentalhold plus det danske landshold med i Danmark Rundt modsat sidste år, hvor der var seks danske hold til start.

Feltet.dk har talt med en sportsdirektør fra hvert af de fem danske kontinentalhold om udtagelseskriterierne til Post Danmark Rundt og hele debatten om, hvor mange hold, der burde udtages til Danmarks største etapeløb. I 2014 er Riwal Cycling Team, CULT Energy Vital Water, TREFOR-Blue Water udtaget, mens Team Designa Køkken-Knudsgaard og Christina Watches-Kuma blev vraget af løbsdirektør Jesper Worre og DCUs sportslige udvalg.

”Jeg synes, det er synd, at der kun er tre hold med, det er ikke med til at udvikle dansk cykelsport. Havde man taget alle fem hold med, så havde Designa Køkken-Knudsgaard måske også kunne udvikle deres cykelhold,” forklarer TREFOR-Blue Waters sportsdirektør Allan Johansen til Feltet.dk.

I øjeblikket afvikles Østrig Rundt, der har samme UCI-kategorisering som Post Danmark Rundt i form af 2.HC. I Østrig er der seks østrigske kontinentalhold med, der altså tilhører den samme kategori, som de danske hold. Alle seks østrigske hold er udtaget til Østrig Rundt.

"Standarden i Danmark er faktisk rigtig rigtig høj for tiden. Der er virkelig gode hold. Standarden på Designa er ikke dårlig, og jeg er sikker på, at de ikke vil falde igennem i Danmark Rundt. Lad mig lige slå fast, at de tre bedste hold i udtagelsesløbene er blevet udtaget. Men hvis man vil dansk cykelsport det bedste, hvorfor er alle fem hold så ikke med? Jeg har svært ved at se det," lyder det med stor undren i stemmen, da Feltet.dk snakker med Christina Watches-Kumas sportsdirektør Bo Hamburger.

"Designa har været en trofast hovedsponsor i dansk cykelsport i mange år, men hvad er takken? Jeg har svært ved at se, at det er måden, som man udvikler dansk cykelsport. Alle fem hold har et højt niveau, det har man kunne se ude til løbene," tilføjer Bo Hamburger.

Hos kollegerne på Team Designa Køkken-Knudsgaard kom det ikke som den store overraskelse, at man ikke blev udtaget, men også her mener man, at der burde være plads til alle danske kontinentalthold.


”Vi har kendt kriterierne fra sæsonstarten, og vi har bare ikke været gode nok. Så jeg synes, at det er fair nok, at vi ikke kom med, hvis der kun skulle tre hold med. Vi vidste allerede, hvad klokken var slået efter hold DM,” forklarer Team Designa Køkken-Knudsgaards sportsdirektør, Ricky Enø Jørgensen til Feltet.dk. Men han mener dog, at kriterierne burde være anderledes.

”Kriterierne kan diskuteres. Hvis man kigger på nogle af de andre nationer, så kan jeg se, at alle syv norske hold med til Tour of Norway. Jeg synes også godt, alle fem danske kontinentalhold kunne være med i Danmark Rundt.”

Hos CULT Energy Vital Water mener sportsdirektør Michael Skelde til gengæld ikke, at alle kontinentalhold skal være med i Post Danmark Rundt, da det åbner op for et nyt dilemma i fremtiden.

”Hvis det var licensen, som afgjorde, om man kunne komme med, så ville mange hold opgradere til at være et kontinentalhold,” lyder det fra Michael Skelde, som ikke vil forholde sig til, om der burde have været fem hold med i år.

"Landsholdet er total oldnordisk"
DCU og løbsdirektør Jesper Worre mener, at holdenes præstationer kun sportsligt berettiger til tre hold. De hold, der ikke kommer med, kan få deres bedste ryttere på landsholdet. Det er flere sportsdirektører dog ikke enige. 
 

”Sportsligt kan det være svært at sige, hvordan rytterne vil klare sig, når alle rytterne ikke får chancen. De unge talenter får ikke lov til at køre på det danske landshold, da man vælger at tage udlandsproffer med,” lyder kritikken fra Allan Johansen, og han bakkes igen op af Bo Hamburger.

"Landsholdet er total oldnordisk, og det har mine øjnene ingen relevans, men det vælger man at tage med. Det bliver brugt som et plaster på såret. Jeg forstår ikke, hvorfor et landshold skal være med. Det har ingen berettigelse. Der bliver nævnt talentudvikling, men man tager Lasse Norman med, som jo nok skal få masser af internationale starter. Det er jo ikke talentudvikling," lyder det fra Bo Hamburger.

Så vigtig er Post Danmark Rundt for holdene
Der er dog enighed om en ting. Betydningen for holdene i at komme med i Post Danmark Rundt er enorm. Det er det, som finansierer flere af holdene, påpeger sportsdirektørerne.

”Post Danmark Rundt er helt vanvittig vigtig for os,” fastslår Riwal Cycling Teams sportsdirektør Christian Ranneries til Feltet.dk.

Det er Danmark Rundt, som sikrer mest eksponering af alle løb i Danmark, og det er med til, at de danske sponsorer kan se en forretning i deres sponsorat.

 

”80-90% af vores økonomi kommer via Post Danmark Rundt og den eksponering der er der. Så vores eksistensgrundlag er rimelig skrøbeligt, men nu kan vi jo være bedre tilfreds, for vi er med. Designa Køkken og Christina Watches er det jo sikkert ikke. Jeg ved, at Designa Køkken har kæmpet for ressourcerne. Hvis de kunne give en garanti om Danmark rundt, så kunne de helt sikkert få mere økonomi og dermed udvikle deres hold og dansk cykelsport,” forklarer Allan Johansen.

Danmarks mindste kontinentalhold, Team Designa Køkken-Knudsgaard, erkender også, at de kæmper for at få tingene til at hænge sammen, og derfor kunne en Post Danmark Rundt garanti betyde alverden.

”Vi må bare erkende, at vi er et af de mindste hold, og at det er sådan landet ligger. Det er svært at konkurrere mod CULT Energy, Riwal Cycling Team og Trefor-Blue Water, som nærmest er to hold, hvis man kigger på sidste år. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi har nogle talenter, som ikke får lov til at køre Danmark Rundt. En rytter, som Christian Nyvang ånder og lever virkelig for det her, og jeg synes, det er synd, at han ikke får muligheden. Det sætter en klods for talentudviklingen,” påpeger Ricky Enø Jørgensen.

At Team Designa Køkken-Knudsgaard kører på et minimumsbudget gør, at det er svært at sætte gang i talentudviklingen på holdet sådan rigtig for alvor. Sportsdirektøren har dog svært ved at sige, hvad det betyder i kroner og øre, at de ikke kommer med.

”Jeg ved, at vi var ramt på budgettet sidste år, fordi vi ikke kom med,” forklarer Ricky Enø Jørgensen og påpeger, at det er et kæmpe dilemma at skulle sælge en vare, som man ikke ved, om man har på hylden i august måned.

”Det er svært for os at sælge et koncept videre til sponsorerne, når vi ikke ved, hvor vi står forud for sæsonen. Vi skal vente helt til juni måned. Vi gør det her med et ’lav-lav-lav-budget’, og fordi vi gør det for hinanden og for at udvikle dansk cykelsport. Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke får muligheden,” lyder det fra Designa-sportsdirektøren.

CULT: Vi burde være forhåndsudtaget
Hos Danmarks mest succesrige cykelhold, CULT Energy Vital Water, er man lidt mere tilbageholdende med at kommentere på antallet af hold, men alligevel mener sportsdirektør Michael Skelde, at hans hold burde have været forhåndsudtaget.

”Med den succes, som vi havde sidste år, hvor vi blandt andet vandt to etaper i Post Danmark Rundt, så forstår jeg ikke, at vi ikke er forhåndsudtaget. Jeg synes, at vi præsterer på lige fod med nogle af de hold, som var forhåndsudtaget,” fastslår Michael Skelde.

Bo Hamburger er enig i, at CULT Energy Vital Water nemt kunne have været forhåndsudtaget. "De har gjort det rigtig godt i mange år. Hvad sker der næste år, når de ikke har Magnus Cort, hvis de gør det dårligt i udtagelsesløbene, skal de så ikke med?"

Et af dilemmaerne hos CULT Energy Vital Water er, at man kan være med til at skabe seks danske VM-pladser, hvis man kører de udenlandske løb og sikrer UCI-point. Det er dog svært, når man også skal koncentrere sig om at køre de elleve udtagelsesløb i Danmark for at sikre sig en billet til Post Danmark Rundt.

”Det er Danmarks Cykle Union, som vælger kriterierne for deres løb, og hvad holdene skal leve op til. Jeg synes ikke, at vi er berettiget til at have en holdning til det. De har valgt nogle kriterier, og det må så stå for deres regning,” tilføjer Michael Skelde og bakkes op af Christian Ranneries.

”Det er det, løbsarrangørerne har valgt, og sådan er det. Det er et cykelløb, som Danmarks Cykle Union ejer og arrangerer, hvor Jesper Worre er løbsdirektør og har ret til at vælge, hvilke hold som skal med. Sådan fungerer det jo også i udlandet. Her søger vi om at komme med, men der er ingen garanti,” lyder det fra Christian Ranneries.

”Rent etisk og moralsk så kan man diskutere, hvad der udvikler dansk cykelsport mest,” tilføjer Ranneries og påpeger, at han f.eks. gerne så færre kontinentalhold i fremtiden, hvis sponsorerne blev samlet og økonomien på de tilbageværende hold bedre.

”Vi er et lille land med et lille befolkningsgrundlag, og der er bare ikke nok ryttere til mange kontinentalhold. Hvis vi var tre kontinentalhold og måske et WorldTour-hold, hvor budgetterne var større, så kunne vi udvikle rytterne endnu mere, så de havde mere tid til cyklingen og kunne komme ud og køre flere løb i udlandet.”

Efterlysning: Udtagelseskriterierne skal være gennemsigtige
Flere ryttere og sportsdirektører forstår ikke, at udtagelseskriterierne ikke er mere gennemsigtige. Hvert år raser der en diskussion om udtagelserne, og det skaber store diskussioner. Det er ikke 100% klart og fastlagt, hvad der tæller med i løbsdirektørs Jesper Worre og DCUs bedømmelse, som ender med at blive meget subjektiv. Flere sportsdirektører efterlyser nu, at man løbende kan følge med i, hvordan stillingen er, så både medier og offentligheden kan følge med i udviklingen, og man dermed undgår diskussioner om, hvorvidt det er had til en person, eller hvad der i øvrigt måtte være årsagen til et hold ikke kom med.

”Det vil være et tiltag, som vi vil hilse meget velkommen. Som det er lige nu, ved vi ikke, hvad der tæller med. Er det førstepladser, er det pointene fra Post Cuppen, eller hvad er det egentligt? Man skulle kunne følge med i det internt på holdene, men også eksternt. Jo, mere konkurrence der er. Jo, mere presseomtale vil der også komme, og jo flere vil der gå op i det,” lyder det fra CULTs sportsdirektør Michael Skelde.

Han bakkes op af flere af de øvrige sportsdirektører. ”Jeg synes godt om ideen. At der var en slags stilling for kvalifikationen, vil være godt. Det vil skære det ud i pap for alle,” fastslår Christian Ranneries.

”Som hold vil vi gerne have, at det var så gennemskueligt som muligt. Det er altid svært at lave et retfærdigt system, men det må være muligt,” forklarer Michael Skelde og får opbakning af Ricky Enø.  

”Man kunne godt lave en stilling efter hvert løb, så man kunne se, hvilke hold der var bedst. Det kunne f.eks. være otte point til vinderen, fem point til toeren eller noget lignende i kvalifikationsløbene,” tilføjer Ricky Enø Jørgensen og påpeger endnu engang, at han stadig synes, at tre kontinentalhold til Danmark Rundt er for lidt.

"Lige nu er det som at læse et horoskop," lyder den skarpe kritik fra Bo Hamburger med henvisning til, at kriterierne ikke dårligt defineret.

"DCU har aldrig udstedt en klar defination af, hvad der tæller med. Hvad giver en sejr? Hvad er talentudvikling? Det vægter højt, men det er meget diffust. Riwal har gjort det godt, men er Morten Øllegaard et talent? De henter tidligere professionelle ind som Alex Rasmussen og Jonas Aaen, er det talentudvikling? Det skal være mere håndgribelig."

Den skarpe konkurrence, der har været blandt de fem danske kontinentalhold i år, har dog været med til at udvikle holdene og holde dem skarpe, understreger sportsdirektørerne, som samtidig også virker nervøse for at udtale sig kritisk om kvalifikationssystemet til Post Danmark Rundt. De frygter øjensynligt, at det kan få konsekvenser for netop deres hold.

HVAD MENER DU EGENTLIGT?
 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie
DEL
INFO
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?