Goldschmidts klumme: Regnbuetrøjens mestre og forbandelser

Verdensmesterskaberne i cykelløb, på landevej, er endelig igang. For mig er det et højdepunkt i cykelkalenderen. Denne klassiske, magiske trøje rytterne konkurrerer om. Regnbuetrøjen.
 

I hele næste sæson vil jeg med begejstring følge rytteren der vinder trøjen på søndag. Hvordan vil han håndtere den? Den er ikke så nem at håndtere.

Jeg håber inderligt at det bliver en stjernerytter der vinder den. En sand klasserytter som kan bære den legendariske historie videre og give trøjen nye fortællinger. Bygge videre på myten. Og jeg må indrømme at jeg er stærkt draget af regnbuetrøjens historie.

Hvordan kan en trøje med et så yndefuldt navn og udseende bære på en fortælling om nedtur og undergang?  Hvad vil det sige når snakken falder på "The Curse of the Rainbow Jersey"? Er dette blot en overtroisk konspiration, der ikke har hold i virkeligheden, eller har verdensmestertrøjen en nivellerende og ulykkelig tendens?

Under alle omstændigheder er regnbuetrøjens forbandelse en af de mange vanvittige fortællinger der svæver i cykeluniverset og holder poesien samt historiefortællingen i live.

Forbandede myte
Myten har sin rod tilbage i 1965, hvor Tom Simpson den britiske pionerrytter vinder trøjen. Vinteren 66' styrter Simpson på ski, brækker sit ene ben og mister kæmpe favntag i forsøget på at høste hæder, ære og præmiepenge den sæson, som ellers var udset til at blive hans store sæson i regnbuens farver. Året efter i 1967 falder han om på Mt. Ventoux og dør. I 1970 dør Jean-Pierre Monseré i trøjen efter at være blevet påkørt under et løb.

Op gennem 80erne og 90erne fortsætter nedturen for regnbuemestrene.1987: Stephen Roche får ødelagt hele sin sæson af en knæskade. 1991: Belgiske Rudy Dheanens må trække sig tilbage i sin paradesæson grundet hjerteproblemer (dør seks år senere). 1994: Luc Leblanc har en skadesplaget sæson og vinder ikke noget nævneværdigt.

Mange flere eksempler kan nævnes fra perioden - i nyere tid kan i flæng nævnes: Alessandro Ballan 2008 (får en cytomegalovirus og er ikke for alvor kommet tilbage siden sin sygdom), og til sidst i 2012 - Phillip Gilberts næsten sejrsløse sæson i striberne.
 

Er dette en tynd, fremprovokeret myte eller er der tale om en forbandelse?

Isoleret set mener jeg, at der ud fra et poetisk bevidst syn, er en sammenhæng mellem den store succes og den store ulykke. Når alt sættes på spil for sejren er nederlaget stort.

Vi kan antage, at trøjen har en vis tyngde. Det er en byrde at bære den. Den medbringer et forventningspres. Den er opmærksomhedskrævende. Den går aldrig i et med mængden. Uro, stress og forventning summer om den.

Sol og skygge
Samtidig bærer trøjen ligeledes en glorværdig historie og alle de store vindere har båret trøjen. Merckx, Hinault og LeMond har vundet Tour De France i den - og med historie følger ansvar.

Når jeg skriver dette kan det virke selvmodsigende, men jeg mener ikke at det modstrider myten at skrive, at trøjen både har sol- og skyggesider.

Min egen stærkeste erindring om trøjen er skøn og kommer fra Flandern Rundt i 2006, hvor Tom Boonen i et glansbillede af en sejr med søndagssolen skinnende og orkestreret af kirkens klokker kørte først over stregen. Smukkere kan trøjen vel ikke vises frem.
Men hvilken afgrund fra sådan en successøndag til Tom Simpsons direkte nedtur. 

Verdensmesterskaberne er det skønne og det grusomme, i skinnende hvid regnbueomspundet glans. Alle vores yndlingsryttere vil kæmpe om denne trøje der ikke vil arte sig. De vil vinde den og vise at de kan dominere i den.

Man må når muligheden byder sig, for poesiens og livets skyld, bringe den store fortælling ind i især cykelsport og heri er regnbuetrøjen et smukt eksempel. At kæde bedrifterne sammen med begivenhederne, og udlede en fortælling om livet og døden - for det er i sandhed det sporten handler om - ikke blot sekunder og resultater. 

Bastian Emil

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret