Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter ni år i rollen som juniorlandstræner blev Henrik Simper mandag fyret af DCU på trods af flere flotte resultater under succestrænerens ledelse. Feltet.dk har taget en snak med en tydeligvis skuffet Henrik Simper.
Annonce
Da Jakob Egholm i 2016 blev juniorverdensmester i ørkenen i Doha, hed juniorlandstræneren Henrik Simper. Det samme var tilfældet, da Julius Johansen sidste år massakrerede alt modstand ved juniorernes verdensmesterskaber i norske Bergen. På trods af disse nylige flotte resultater og mange andre flotte medaljer de seneste mange år er Henrik Simper nu færdig i rollen som landstræner for juniorerne.
I DCUs egen pressemeddelelse lyder det, at Henrik Simper har fundet tiden moden til at se på nye udfordringer. Simper selv forklarer dog, at der snarere er tale om en fyring.
”Jeg blev opsagt i mandags, så det er ikke, fordi jeg selv har været ude og søge efter nye udfordringer,” forklarer han til Feltet.dk.
Set i lyset af de mange flotte juniorresultater de seneste år virker fyringen umiddelbart som et overraskende træk fra DCUs side. DCU forklarer selv, at årsagen til, at Simper ikke skal være juniorlandstræner fremadrettet hænger sammen med en omstrukturering af den sportslige sektor. Samme forklaring har Simper også fået.
”Jeg har fået at vide, at opsigelsen er et resultat af et ønske om at omstrukturere,” udtaler han til Feltet.dk.
Det er ingen hemmelighed, at økonomien i DCU har haft alvorlige problemer de seneste år. Simper selv forklarer, at han ikke vil afvise, at økonomien har haft noget at sige i sagen.
”Ud fra det jeg kan se, at DCU skriver, så ser det ud til, at de overvejer om stillingen fremadrettet skal være en deltidsstilling, og ikke en fuldtidsstilling som jeg var ansat i. Det er klart, at man kan spare nogle penge ved kun have en mand ansat på deltid fremfor for på fuldtid,” forklarer han.
Brænder for talentudvikling
Den nu tidligere juniorlandstræner lægger ikke skjul på, at han gerne ville have fortsat i rollen.
”Det er klart, at jeg er skuffet over ikke at fortsætte som juniorlandstræner. Jeg brænder for talentudviklingen, og føler, at jeg har meget at give til talentudviklingen i dansk cykling. Derudover kommer man jo i jobbet både tæt på rytterne, men også deres forældre. Jeg vil bestemt også komme til at savne mine gode kollegaer og mine samarbejdsrelationer i sporten,” tilføjer Simper.
DCU oplyser, at nuværende banejuniorlandstræner, Thomas Dalsted, konstitueres som juniorlandstræner i en overgangsperiode, indtil der er fundet en ny juniorlandstræner. Han vil i perioden, sammen med cheflandstræner Anders Lund, have ansvaret for afviklingen af de planlagte trænings- og talentsamlinger samt de løb juniorlandsholdet skal køre.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce