Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Marcel Kittel fortsatte sin eminente sæsonstart, da han endnu engang viste sig suveræn i en massespurt på fjerde etape af Volta ao Algarve og dermed sikrede sig sin anden etapesejr i løbet.
Annonce
Dagens etape i Volta ao Algarve lignede trods en relativt kuperet første halvdel løbets anden chance for sprinterne, hvor Marcel Kittel (Etixx-QuickStep) og André Greipel (Lotto-Soudal) kunne forventes at få endnu en duel efter onsdagens etape, som Kittel trak sig sejrrigt ud af.
Tidligt på etapen kom et firemandsudbrud væk fra feltet, bestående af Ivan Savitskiy (Gazprom-RusVelo), Charles Planet (Team Novo Nordisk), Adam Stachowiak (VERVA ActiveJet) og Guillaume de Almeida (Rádio Popular ONDA Boavista). De indgik i et fint samarbejde, men feltet var hele tiden i kontrol. Med omkring 40 kilometer til mål efterlod Stachowiak og Planet deres følgesvende og fortsatte alene.
Nede i feltet brød et mindre styrt kort harmonien. Styrtet involverede blandt andet Greipel, men han kom dog hurtigt tilbage igen. Feltet lod frontduoen stege ude foran, indtil der manglede mindre en ti kilometer til mål. Her blev der dog også sat en stopper for deres forehavende, og den forventede massespurt syntes nu uundgåelig.
Greipels styrt var muligvis værre end først antaget, for det var Jens Debusschere, der blev satset på fra Lotto-Soudal i dag. Hverken han eller nogen anden kunne hamle op med Marcel Kittel, der dermed fortsatte sin forrygende sæson, hvor han allerede har akkumuleret fem sejre. Han henviste Wouter Wippert (Team Cannondale - Garmin) og Debusschere til de efterfølgende placeringer.
Dagens etape fik ingen indflydelse på det samlede klassement, hvorfor Kittels holdkammerat, Tony Martin, fortsat befinder sig i førertrøjen med blot tre sekunder ned til Geraint Thomas (Team Sky) og yderligere 17 ned til Movistars Ion Izagirre på tredjepladsen. Meget kan dog ændres på løbets femte og sidste etape, der afsluttes på den stejle stigning, Alto do Malhão, der er etapeløbets tilbagevendende højdepunkt.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce