Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: A.S.O.

Kommentar: Jeg brækker mig over ASO

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

20.12.2015 kl. 10:00 af Lasse Wedege Penning.

Den igangværende konflikt mellem UCI og ASO går længere tilbage, end man måske lige skulle tro, og den skæve magtfordeling betyder, at der er én, der sidder med alle trumferne. Redaktør Lasse Wedege Penning forsøger i denne kommentar at komme nærmere ind på, hvad det er, der går for sig, og hvilken betydning det kan få.

Folk tænker måske, at konflikten mellem den internationale cykelunion, UCI, og Amaury Sport Organisation, ASO, er som to små børnehavebørn, der står og kaster mudder efter hinanden. Men det er det slet ikke. Det er en møgforkælet og priviligeret dreng fra de store klasser, der har sparket de magtesløse børnehavebørns bold så højt op i træet, at de ikke kan nå den igen og bliver nødt til at tigge og bede og gå på knæ for den store dreng for at få den igen.

 

Hvad er det, der foregår?

 

I går offentliggjorde ASO, som blandt andet arrangerer Tour de France, Vuelta a España, Liège-Bastogne-Liège og Paris-Roubaix, at alle de af deres løb, der i øjeblikket er registreret som WorldTour-løb, fra 2017 vil blive registreret i HC-kategorien (Hors Classe), hvilket er kategorien lige under WorldTouren, og dermed blive en del af Europa Touren i stedet. I den klasse findes blandt andet Paris-Tours - som ASO også arrangerer -, Tour of Britain, Omloop Het Nieuwsblad, Strade Bianche, Tour of Qinghai Lake og Post Danmark Rundt.

 

Baggrunden for beslutningen er UCIs varslede WorldTour-'reform', der træder i kraft fra 2017. Blandt de største beslutninger og ændringer i denne reform er tildelingen af UCIs licenser, som fra 2017 vil være treårige i stedet for etårige i et forsøg på at sikre mere stabilitet, hvilket blandt andet betyder, at holdene er sikre på Tour de France-deltagelse i tre år. ASO er mere fortaler for et divisionssystem som i andre sportsgrene, hvor hold rykker op og ned hvert år afhængig af deres sportslige præstationer. Og hvorfor er det så, at ASO vælger et så drastisk skridt på grund af dette?

 

Det handler om magt - og Touren er magt

Jo, Tour de France er ASOs største aktiv, og samtidig er det også sportens største publikumsmagnet. Det er der, hvor hele verden pludselig samles om cykelsporten og interesserer sig for den i tre uger. Tour de France er verdens største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed og overordnet set verdens tredjestørste sportsbegivenhed, kun overgået af VM i fodbold og de olympiske sommerlege, målt på seere, tilskuere, tv-overvågenhed og økonomi. Man skal ikke tage fejl af, at Tour de France er en GIGANTISK forretning, og hvis alle ASOs løb gennem sæsonen giver underskud, så er det ligemeget, for de kan tjene det hele ind i de tre uger i juli. Det betyder også, at de selvfølgelig gerne selv vil bestemme over deres cykelløb og har interesse i at få de bedste og mest motiverede hold og ryttere med i løbet.

 

Og det er her licenserne kommer ind i billedet. Holdene skal promovere sig alt det, de kan, under Tour de France, for det er her, at alle sponsorkronerne tjener sig hjem, og hvis man som WorldTeam ikke gør opmærksom på sig selv i de tre uger, så er chancerne for sponsorer næste år så meget desto dårligere. Men hvis et hold allerede har sikret sig sin treårige licens, så betyder Tour de France i det første eller andet år ikke helt lige så meget - selvom det stadig er årets højdepunkt selvfølgelig! -, og derfor kan man tillade sig at lade nogle af sine bedste ryttere sidde over og for eksempel satse fuldt ud på Giro d'Italia i stedet.

 

Man kan være næsten sikker på, at vi ikke kommer til at se Chris Froome gå efter Giro d'Italia med det nuværende system. Men hvis Team Skys licens allerede er sikret de følgende to år, kunne briten godt få mulighed for at køre Giroen og dermed overlade Tour-pladserne til holdets 'B-ryttere' (hvis Team Sky råder over den slags). Og dermed har ASO tabt, fordi deres vigtigste løb kan tabe en smule anseelse, hvis det pludselig også bliver interessant at sende sine bedste ryttere af sted efter succes i andre løb end bare Touren - og holdene får stadig eksponering ved deres tilstedeværelse i Touren, som de jo allerede har sikret.

 

ASO sidder med enorm magt og alle trumfkortene på hånden og kan få UCI til at hoppe og danse, som de vil.

 

Hvad betyder HC?

Hvis ASO gør alvor af truslen - hvilket er særdeles sandsynligt - og trækker deres syv WorldTour-løb ned på HC-kategori, så får det allerstørst betydning for holdene. I et WorldTour-løb er alle 18 WorldTeams automatisk kvalificerede til at deltage, men i et HC-løb kan maksimalt 70 % af holdene være fra WorldTouren, og det er arrangørerne, der bestemmer hvor mange. Minimumskravet er samtidig ikke helt fastlagt - bare se på Post Danmark Rundt, der kun har haft fire WorldTeams til start flere gange -, så der er stor frihed i den henseende.

 

I et løb som Tour de France, hvor der som regel deltager 22 hold, betyder det, at maksimalt 15 af holdene kan være fra WorldTouren. ASO, personificeret ved Christian Prudhomme, har allerede udtalt, at det er meget muligt, at de kun tager 20 hold med og dermed maksimalt 14 WorldTeams - sandsynligvis kun 13.

 

Det betyder, at fem WorldTeams skal sies fra og dermed ikke får lov til at deltage i Tour de France. Det lægger enormt pres på holdene, fordi sponsorerne betaler for at vise trøjen frem i Touren, og de er skideligeglade med, hvad der foregår resten af året. De skal derfor tigge og bede ASO om deltagelse, men alligevel er der i sidste ende fem hold, som står med fjerene i postkassen og skal holde fri i juli.

 

Disse tre verdensstjerner tjener ikke bare mange penge selv. Med deres præstationer på verdens største cykelscene sikrer de deres hold masser af sponsorindtægter, hvilket er essentielt for holdenes overlevelse. Foto: A.S.O.

 

Holdene er i ASOs vold, og der er intet, de kan gøre ud over en kollektiv boykot, men det vil der altid være hold, som ikke tør, fordi sponsorerne står og banker dem oven i hovedet. De bliver samtidig endnu hårdere ramt, hvis en af deres ryttere tages for doping, for så er sandsynligheden for en Tour-invitation pludselig endnu mindre. ASO sidder med magten og behøver ikke varetage andre interesser end deres egne. Skal et tysk B-hold med i Touren? Ja, for så får vi pludselig tysk tv til at vise billeder fra løbet. Vupti, mere opmærksomhed, større indtægter.

 

ASO arrangerer Paris-Nice, Paris-Roubaix, La Flèche Wallonne, Liège-Bastogne-Liège, Critérium du Dauphiné, Tour de France og Vuelta a España, en fjerdedel af WorldTouren, så de mangler ikke magt. Franskmændene gør det bare, fordi de kan. De ved, at holdene bliver nødt til at køre deres løb, hvis de skal have økonomien til at køre, og når man ikke er garanteret en plads i Tour de France med en WorldTour-licens, så bliver licensen ligegyldig. Og UCI kan stå helt betuttet i hjørnet og prøve at køre en cykelsport, de reelt ikke har kontrol over.

 

A long time ago, in a galaxy far, far away ...

Konflikten går langt tilbage. Mellem 2005 og 2008, hvor ProTouren blev indført, var der lige så stor ballade. Her advokerede UCI for et mere fast system, hvor det var endnu mere forudbestemt end i dag, hvilke hold der skulle deltage i de forskellige løb.

 

Dengang endte det med en direkte penismåling mellem UCI og ASO, hvilket endte med et kompromis, som ASO vandt. Undervejs i konflikten stod holdene med valget mellem seks måneders karantæne fra UCI på den ene side og ingen invitation til Tour de France fra ASO på den anden side baseret på deltagelse i Paris-Nice. ASO tog også sagen i egen hånd i 2008 og udelukkede Astana fra Touren, fordi løbet blev berørt af Alexander Vinokourovs dopingsag året forinden.

 

Siden har konflikten luret under overfladen, men med Brian Cookson som den nye UCI-præsident sad man som tilskuer og håbede, at det faktisk kunne løse sig. UCI lagde for to år siden ud med et noget anderledes reformoplæg, der faktisk kunne reformere cykelsporten og skabe nogle temmelig drastiske ændringer. Nu er det blevet til finjusteringer, og UCI vil indføre 'reformen' for at sikre holdene stabilitet, økonomisk såvel som organisatorisk. ASO ser ud til at ville det stik modsatte.

 

Det er her, jeg kaster op

ASOs beslutning er en potentiel bombe under cykelsporten og under WorldTour-systemet. ASO ønsker et åbent system, hvor hold rykker op og ned mellem divisionerne hvert år baseret på deres sportslige præstationer og derfor er afhængige af at sende deres bedste ryttere til de største løb, hvor der vil være flest point at hente (læs: Tour de France), fordi de i tilfælde af en nedrykning ikke kan være sikre på at få en plads i Tour de France og dermed får svært ved at overbevise sponsorerne året efter.

 

Samtidig skal holdene holde sig gode venner med ASO, og det kan blive et problem under Paris-Nice og Critérium de Dauphiné, der afvikles parallelt med WorldTour-løbene Tirreno-Adriatico og Schweiz Rundt (arrangeret af RCS Sport og InfrontRingier Sports & Entertainment). Skal holdene vælge WorldTour-løbene, hvor der er vigtige point på spil, eller skal de holde sig på god fod med ASO og sende deres bedste ryttere til de franske løb?

 

Det er lige her, jeg på et helt personligt plan bliver rigtig rasende. ASO er den mest magtfulde spiller i sporten, og selvom UCI har RCS Sport på sin side, så er det en meget svag spiller både sportsligt og økonomisk, der kun for alvor har Milano-Sanremo og Giro d'Italia at spille ud med. Holdene - måske undtagen de franske - vil sandsynligvis også være på UCIs side, men de får stadig svært ved at opstille en ordentlig koalition, for i sidste ende er holdene afhængige af ASOs nåde.

 

ASO udnytter deres magt på det groveste. De vil have total selvbestemmelse og total kontrol over holdene, som blot bliver marionetter i deres dukkespil. De sidder med den absolut største trumf på hånden, men i stedet for at dele den og spille med de andre, losser de den op i træet, så ingen kan få fat i den uden først at kysse deres tæer. ALLE taber på den her konflikt i sidste ende.

 

Gør UCI alting rigtigt, og skal de have al magten? Absolut ikke. Er der slet ingen problemer ved at give treårige licenser? Selvfølgelig er der det. Er et oprykningssystem en forfærdelig idé? Ikke nødvendigvis. Men det ændrer ikke ved, at ASO i denne sag opfører sig decideret barnligt, og deres udmelding gavner intet andet end en optrapning af konflikten og endnu mindre oplæg til dialog. UCI forsøger at skabe stabilitet i hele sporten. ASO forsøger at holde stabiliteten inden for egne rækker.

 

Lasse Wedege Penning

 

 

Indholdet i denne kommentar er skribentens personlige mening og ikke nødvendigvis et udtryk for Feltet.dks holdning.

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk