Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Karsten Kroon er tilbage holdet, hvor hans største succeser er opnået, og selvom han er ved at være en gammel herre i cykelsports forstand, så mener han stadig, at han har niveauet til at kunne levere gode resultater i 2012.
Annonce
De sidste to sæsoner har blandt andet på grund af tre styrt ikke været særligt god for Kroon, der dog fik en niendeplads i Amstel Gold Race sidste år. Nu søger han tilbage til der, hvor det gik ham godt.
”De fire år, hvor jeg kørte for Bjarne Riis, var de gladeste og bedste år i min karriere. For to år siden valgte jeg at forlade holdet, men de seneste to år på BMC har ikke været de bedste. Det var på tide, at jeg startede forfra igen. Halvvejs igennem denne sæson sagde jeg til min manager, at jeg ville forlade BMC. Der var kun nogle enkelte muligheder at vælge til et nyt hold. Saxo Bank var det hold, som jeg helst ville køre for, og heldigvis syntes Bjarne det samme, så vi nåede hurtigt til en aftale,” fortalte Kroon til Feltet.dk ved gårsdagens holdpræsentation.
Forrige år havde den kommende Saxo Bank-rytter et styrt i Fleche Wallonne, hvor han brækkede næsten og fik flere skader i ansigtet. Sidste år styrtede han først i Flandern Rundt, hvor han brækkede kravebenet og siden i Vuelta a España, hvor han faldt ned ad en skrænt. Han er dog kommet sig over de styrt.
”Jeg har det godt i øjeblikket. Fysisk set er jeg 100% igen, og jeg har kunnet træne de sidste to måneder. Jeg er tryg ved at skulle køre igen næste sæson,” lød det.
Også mentalt har han ikke nogle problemer med det. ”Som professionel rytter, lærer du at håndtere det. Nu har jeg været professionel i 13 år. Jeg har haft gode øjeblikke og mange dårlige øjeblikke. Det er en del af livet og især en del af cykelsporten. Det er en hård verden, men jeg kan godt lide sporten, og jeg kan klare uheldene i sporten,” tilføjede hollænderen.
Kan stadig nå samme niveau
Da Kroon i 2006 kom til CSC fik han blandt andet en samlet niendeplads i Tirreno-Adriatico, ottendeplads i Flandern Rundt, fjerdeplads i Amstel Gold Race og tredjeplads i Fleche Wallonne. Siden indkørte han også en fjerdeplads i Flandern Rundt 2007, andenplads i Amstel Gold Race 2009 og vandt Rund um den Henninger Turm i 2008 med en andenplads året efter.
Den hollandske rytter mener stadig, at han kan nå niveauet fra tidligere, selvom han fylder 36 i slutningen af januar.
”Jeg tror på, at jeg kan nå det samme niveau igen. Da jeg styrtede i Flandern Rundt, var jeg på 100%, så der er ikke nogen grund til, at jeg ikke skulle kunne det mere. Jeg ved, at jeg stadig fysisk er i stand til det. Problemet, når man bliver ældre er nok mere mentalt, og man stadig kan pine sig selv så meget; men det er jeg ret sikker på, at jeg kan,” vurderede Karsten Kroon.
Hvilke løb Kroon vil køre, og hvordan han ser klassikerholdet, kan du læse mere om senere.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05
Marcel Kint Classic(1.1) 25/05
Rund um Köln(1.1) 26/05
Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce