Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det belgiske hold Lotto Soudal har beskrevet deres mål for årets sidste Grand Tour, Vuelta a España. De vil vinde etapesejre og køre efter en mand blandt de ti bedste.
Annonce
Lotto Soudal vil vinde etapesejre og køre et godt klassement, når årets tredje og sidste Grand Tour står for døren. På lørdag starter Vuelta a España med en holdtidskørsel, men rytterne bliver nødt til at præstere godt de næste tre uger, hvis det skal lykkedes at forlade Vueltaen med succes. Og Lotto Soudal har to mål, inden starten lyder i Spanien.
”Vi har to vigtige mål. Vi vil prøve at vinde en etape og opnå en top ti placering i klassementet. Holdet ved, at det ikke bliver let, men alle er i god form. De starter løbet med meget mod, og de vil give alt, hvad de har, på hver etape,” siger Lotto Soudals sportsdirektør Mario Aerts ifølge Cyclingquotes.com
Sander Armée og Thomas De Gendt er nogle af de ryttere, som er blevet udtaget. Den 30-årige belgier Armée har blandt andet vist glimrende form i år, hvor han har vundet bjergtrøjen i Romandiet Rundt, mens han senest har været fint kørende i Tour of Norway. De Gendt skal jagte etapesejre, men holdets sportsdirektør fortæller, at alle på holdet er helt klar til at køre cykelløb på de spanske landeveje.
”Det er rigtigt, at hver eneste rytter har haft rigtig gode forberedelser forud for dette års Vuelta. Nogle af dem har været på træningstur i Livigno, mens andre har forberedt dem selv på deres egen måde,” lyder det fra Aerts.
Det belgiske cykelhold har udtaget to rutinerede belgiere, som der skal køres klassement for i 71. udgave af Vuelta a España.
”Bart De Clercq og Maxime Monfort vil være vores kaptajner i klassementet. Vi vil gå efter en top ti placering med disse to ryttere. De har allerede vist, at de er i god form, så de er begge i stand til at opnå et godt resultat,” siger Mario Aerts i en afsluttende kommentar.
Ud over Bart de Clercq og Maxime Monfort, skal Sander Armée, Thomas De Gendt, Gert Dockx, Adam Hansen, Tosh Van der Sande, Louis Vervaeke og Jelle Wallays også med til Spanien.
Skal du have nogle af rytterne fra Lotto Soudal på dit Vuelta-hold? Sæt det på Feltet.dk-managerspillet.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce