Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Trek-Segafredos største etapeløbsrytter, Bauke Mollema holdt sig med gårsdagens andenplads til i toppen af Volta ao Algarve i det, som ligner en Team Sky dominans. Hollænderen er dog klar til at tage kampen op på dagens enkeltstart.
Annonce
Den hollandske rytter Bauke Mollema skal i denne sæson løfte en stor arv, da han efter Alberto Contadors pensionering, er Trek-Segafredos bedste bud på en topplacering i sommerens Tour de France. Mollema har op til sæsonstarten selv været ganske offensiv i sine udmeldinger, da han mener, at han på sine gode dage kan køre op med de allerbedste.
På 2. etape af Volta ao Algarve tilbød sig første mulighed for at vise, at han har forberedt sig godt og er klar til en stor sæson. Det lykkedes, da hollænderen tog andenpladsen efter Michal Kwiatkowski på Alto de Foia.
”Det var temmelig hårdt hele dagen, med stejle stigninger op og ned. Vi kom ind på det sidste bjerg med et ret stort felt, men vi var godt placeret. Bjerget var egentlig lidt underligt, fordi det var ikke så stejlt,” udtaler han til Cyclingnews.com og påpeger, at det relativt nemme bjerg betød, at han ikke kunne gøre forskellen.
”På den sidste kilometer var vi stadig 20 ryttere samlet. Der var mange angreb, men det er svært at gøre forskellen på et bjerg som det her. Jeg havde forberedt mig med video fra sidste år, så jeg lagde ikke så meget energi i at angribe, da både Sky og BMC stadig havde mange mand i gruppen”.
Med Kwiatkowski siddende i gruppen, var Mollema godt klar over at etapesejren var svær at opnå. Polakken har således tidligere vist sin hurtighed ved blandt andet at slå Peter Sagan i Gent-Wevelgem i 2016 samt ved Milano-Sanremo i 2017.
”I spurten accelererede Kwiatkowski hårdt, men jeg formåede at komme forbi Dan Martin og Geraint Thomas på målstregen. Andenpladsen var det bedst mulige i dag,” udtaler han til Cyclingnews.com.
Enkeltstarten venter forude
Samlet er Mollema på femtepladsen i klassementet i samme tid som den førende Geraint Thomas forud for 3. etapes enkeltstart på 20 kilometer. En disciplin som typisk ikke har været Mollemas livret. Han er dog fortrøstningsfuld og påpeger at han har lavet klare fremskridt med sin enkeltstartscykel.
”Jeg har arbejdet meget på min position. Allerede sidste vinter lavede vi store ændringer. Jeg sidder lavere med styret, men i løbet af 2017 havde jeg ikke en god fornemmelse af det. Jeg følte generelt, at jeg med min power burde have kørt bedre enkelstarter. Nu har jeg over vinteren brugt meget tid på min nye position. I sidste uge tror jeg, at jeg kørte mere end otte timer på enkeltstartscyklen,” udtaler han til Cyclingnews.com.
Det må dog forventes, at hollænderen på dagens etape får kamp til stregen, da ruten tilbyder det perfekte terræn for både Team Skys Geraint Thomas og Michal Kwiatkowski.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce