Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der er ikke mange ting, Vincenzo Nibali ikke kan på en cykel. Det blev endnu en gang understreget i søndagens Flandern Rundt, hvor italieneren sad med langt ind i finalen.
Annonce
Vincenzo Nibali havde muligheden for at køre med Terpstra, da hollænderen satte sit angreb ind i Flandern Rundt, som han en god halv time senere stod som vinder af. Nibali kunne dog ikke holde den nu dobbelte monumentvinders hjul, da de to ryttere kom afsted sammen, og i stedet måtte italieneren tage til takke med en placering lige uden for top 20.
I stedet blev danske Mads Pedersen den rytter, der kom tættest på at kunne følge Terpstra. Ligesom det var tilfældet for Pedersen, var udgaven Nibalis debut i Flandern Rundt, og selvom resultatet ikke blev helt lige så godt som for det danske stjerneskud, så var Nibalis manager på Bahrain-Merida, Brent Copeland, godt tilfreds med, hvad han fik at se fra sin kaptajn.
”Vi er alle meget overraskede over, hvor godt han var kørende. Det var ikke forventet, at han ville være med til at forme løbet. Jeg mente nok, at han ville gøre det okay, men ikke at han ville kunne angribe med kun 30 kilometer til mål,” siger Brent Copeland til VeloNews.
Det er ikke mange uger siden, at den tredobbelte Grand Tour-vinder Vincenzo Nibali sejrede i sprinternes klassiker, Milano-Sanremo, og nu viste han altså, at han også kan gøre sig gældende i et helt tredje terræn - nemlig på brostenene.
”Han er en mester. Det ses ved at kigge på hans resultater. Han går ind til alle udfordringer med et mål om at gøre alt, hvad han kan. Han venter ikke bare for at se, hvad der sker,” lyder det fra Copeland.
Hvis Nibali var lykkedes med at følge Terpstra, kunne han potentielt have vundet sit tredje monument i streg, da han i oktober også sejrede i Il Lombardia.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce