Roche ser frem til eventyr med Riis og Contador

”Jeg er rigtig spændt på det. Det føles lidt som en helt ny start og bliver noget helt andet. Jeg skifter til et helt nyt miljø, og efter 10 år i franske omgivelser, skal jeg nu køre på et engelsktalende hold med en nordisk kultur. Det bliver meget anderledes, i forhold til hvad jeg er vant til.”

Udmeldingen kommer oprigtigt fra Nicolas Roche, som smiler lidt genert og næsten vantro, da det kort efter bliver nævnt, at danske cykelfans allerede holder lidt med ham, også selvom det først er i næste sæson, han ifører sig Team Saxo Bank-Tinkof Bank trøjen. Det har de faktisk gjort, siden det i starten af august kom frem, at den 28-årige rytter skifter til det danske hold, får han fortalt.

Både ansigt og kropssprog afslører, at han ikke rigtig ved, om han skal tro på det – er det bare smiger for at få ham til at slappe af?

Vigtig ny erfaring
Feltet.dk har sat den irske rytter – og altså kommende Contador-løjtnant – stævne, blandt andet til en snak om forventningerne til det danskbaserede hold og ikke mindst samarbejdet med holdejer Bjarne Riis. I hotellobbyen er han imødekommende og altså – måske – også modtagelig for smiger. Under alle omstændigheder holder han sig ikke tilbage.

”For mig vil det være en vigtig ny erfaring at køre på holdet, og Bjarne er jo kendt for sin taktiske snilde,” fortæller den irske rytter og tilføjer:

”Da jeg første gang talte med ham i telefonen, var jeg med det samme meget spændt og lyttede omhyggeligt til, hvilke ord hans brugte. Vendinger som, at ’vi skal have et godt hold’, fik mig straks til at føle, at jeg skulle være med til noget spændende.”

”Det kan jeg næsten ikke vente på,” bekender han.

Udbytterig cykeltur
Nicolas Roche forklarer videre, at kontakten – og idéen – faktisk opstod på en helt almindelig cykeltur, hvilket var ”en behagelig måde,” siger han. ”På en træningstur snakkede jeg med Nick Gates (sportsdirektør på Team Saxo Bank-Tinkoff Bank, red.), og det var der den gensidige interesse opstod.” Da kontrakten først var på plads, kunne han meddele, at det sågar havde givet ham ”gåsehud” at drøfte samarbejdet med Bjarne Riis. Samtidig var han efterhånden en smule utilfreds med situationen hos AG2R.

Efter en hård start på det franske hold, hvor han skulle bevise sit værd overfor etablerede navne og måtte arbejde hårdt for at kommer op i hierarkiet, opnåede han faktisk en vis status og havde en stor grad af frihed. Men dermed var alt langtfra optimalt. ”Holdet har primært bakket mig op, når jeg viste, at jeg kunne skabe gode resultater. Men jeg blev nemt isoleret, når jeg ikke leverede,” forklarer han, uden dog at lyde bitter.

Nu er beslutningen så taget, der er gået adskillige uger siden telefonssamtalen med Bjarne Riis, og gåsehuden er sandsynligvis væk. Så hvilke tanker gør han sig om holdskiftet? Er han blevet klogere på, hvad holdskiftet vil betyde, og hvilket rolle han skal spille på Team Saxo Bank-Tinkoff Bank?

Kan lære af Alberto
”Jeg ved det faktisk ikke. Som sagt blev jeg hurtigt så optaget af det nye eventyr, jeg bliver en del af, at vi faktisk ikke for alvor fik talt om de små detaljer. Jeg ved ikke, hvilken rolle, Bjarne vil have mig til at udfylde på holdet. Forhåbentlig vil jeg få en del frihed i nogle løb, mens jeg i Touren vil være glad for at kunne hjælpe Alberto.”

Hos AG2R har du kørt som leder – vil det kunne lade sig gøre på Saxo Bank?
”Jamen, det var en del af de tanker, jeg gjorde mig, da jeg traf min beslutning. At leder-rollen skulle træde i baggrunden. Ellers havde jeg valgt et hold, hvor jeg kunne være blevet leder. En del af grunden, til at jeg skifter hold, er få muligheden for at lære – og jeg mener, der er masser af lære fra Alberto.”

Da Team Saxo Bank kaptajnen lavede sit spektakulære fremstød på Vueltaens 17. etape, som gav ham den samlede sejr, sad Roche nær spanieren, og han fornemmede, at noget var på færde. Men han havde ikke selv overskuddet til at forsøge noget.

Og selvom etapen ikke blev en god dag for ireren, og han tabte et par placeringer i den samlede stilling, så var ”han også glad, for jeg ved, at jeg næste år vil være en del af noget spændende. Og det er, hvad cykling handler om – at lave de her numre. Så jeg glæder mig til den erfaring, det bliver at hjælpe Contador til sejr i næste års Tour. På samme måde var det fantastisk at køre med Nocentini, da han for et par år siden kørte i den gule trøje. Så det bliver en god, ny oplevelse.”

Bjarnes specialiteter
Nicolas Roche er 28 år og har dermed fortsat et stort udviklingspotentiale, hvilket han selv er opmærksom på. Det spillede da også ind, da han traf valget om at skifte hold. Og der er særlige områder, han håber på, at Bjarne Riis og han skal arbejde med.

”Der er faktisk to områder, og de er begge Bjarnes specialiteter. Den første er min enkeltstart. Jeg har forbedret mig en smule i år – de er stadig ikke gode, men blevet bedre. Det andet er i de høje bjerge. Både i Touren og her i Vueltaen viser det sig, at når stigninger er længere end 15 kilometer lange, så lider jeg. Jeg føler, jeg er stærk nok til at følge de fleste på stigninger, der er 5-6 kilometer lange, men når de bliver 10-15 kilometer, får jeg det langt sværere. Så der håber jeg, holdet kan hjælpe med at udvikle mig; på de lange, høje stigninger og på enkeltstarterne.”

Du nævner selv, at du altid har kørt på franske hold. Så hvorfor skifte væk nu?
”Jeg føler, at der skal ske noget nyt og anderledes. AG2R har været gode til at give mig den frihed, jeg ønskede, til at køre løb, som jeg selv ønskede det – og selv vælge hvilke. Og jeg har kunnet udvikle mig til niveau, jeg har nu.”

”Men der skal noget nyt til, hvis jeg skal udvikle mig videre, og nu er et godt tidspunkt. For et par år siden, var jeg stadig for ung og ville bevise, at jeg kunne gøre alt selv. Nu hvor jeg er klar over mine begrænsninger, har jeg brug for hjælp og strukturen på et stort hold som Saxo Bank til at flytte mig,” kommer det fra en overbevist Nicolas Roche.

Endagsløbene
Som samtalen skrider frem, og Nicolas Roche læner sig tilbage i sofaen og virker mere afslappet og åbenhjertig, viser der sig imidlertid også at være et tredje område, som han håber, at holdskiftet og samarbejdet med Bjarne Riis kan hjælpe ham med. At blive skarpere, når han kommer hjem i en mindre gruppe og skal køre med om gode placeringer – eller måske sejren.

Selvom den stærke og eksplosive irer er mest kendt for sine udfoldelser i etapeløbene, holder han også af at køre endagsløb, blandt andet de kendte klassikere. Men han har det med at spille sine kort forkert, når det virkelig gælder.

”Det smukkeste løb for en som mig er Liège-Bastogne-Liège. Der er noget meget særligt ved det løb. Jeg har altid skuffet i Liège – er mange gange ankommet med store ambitioner, men havner gang på gang i den der store forfølgergruppe, som kæmper for at blive nummer 15-20,” erkender han.

”Jeg kan huske et år, hvor jeg kørte for en ottende plads, men var så lidt overmodig og blev hentet 400 meter før mål, hvor alle kørte kontra. På Saint-Nicolas følte jeg mig rigtig stærk, og det kørte rundt i hovedet på mig, at ’i år kører jeg i top 10 i Liège, top 10 i Liège’. Jeg tænkte, at jeg ikke ville vinde spurten, så jeg måtte angribe før venstresvinget. Så jeg angreb, men de kom alligevel blæsende forbi mig. Så ’bye bye’, og jeg blev vist nummer 18 eller 19. Liège er et løb, jeg gerne vil klare mig godt i, selvom jeg endnu aldrig har kørt rigtig godt i det.”

Forbandede spurter
Et andet løb, Nicolas Roche holder af at køre, og hvor han traditionelt klarer sig godt og sidder med, når løbet går ind i sin afgørende fase, er i Clasica San Sebastian. Det køres lige efter Touren, og formen er som regel god. Men når han vanen tro havner i en gruppe på 10-15 mand, kikser han som oftest spurten. Og det er altså meget kendetegnende.

”Det er fint nok, når det bare handler om at køre en regulær spurt, og det er benene, der taler. Når det derimod gælder om at positionere sig og være snu, har jeg det med ikke at opnå de resultater, jeg føler mig stærk nok til. Jeg kan køre efter top 10 i en massespurt i Touren, hvis jeg virkelig går efter det, men havner ofte som nummer seksten uf af tyve i de her mindre spurter. Det er også noget, jeg skal arbejde med,” siger han ærligt og afviser, at det handler om en manglende evne til fornemme løbenes udvikling. Det er i slutspillet, det kokser for ham.

”Jeg er egentlig ikke nogen dårlig taktikker. Jeg er god til at læse løbene og bliver for eksempel næsten aldrig fanget i sidevinden,” bedyrer han. ”Men det her med at fornemme, hvad der skal gøres i spurterne i de mindre grupper på 10-15 ryttere, hvordan de sidste 500 meter skal køres, mangler jeg. Efter at have gjort alt rigtigt, bliver jeg i tvivl og kører for tidligt eller for sent. Eller jeg kommer til at spurte i for tungt et gear – efter at have hjulet rundt hele dagen. Hvorfor vælger jeg så pludselig et for tungt gear?," siger han og fastslår: "Jeg skal være skarpere i de her situationer.”

I den kommende tid følger flere artikler på baggrund af interviewet med Nicolas Roche. Den næste artikel omhandler irerens håb om at forbedre sin enkeltstart.

Læs også

Optakt: 10. etape af Giro d’Italia