Optakt: 15. etape af Tour de France

Ruten

Årets rute kendetegnes i nogen grad ved, at etaperne enten er meget flade eller meget bjergrige. Mange af de sidstnævnte kan sagtens blive vundet af udbrydere, men der er ikke mange klassiske mellemetaper, hvor hverken sprintere eller klassement kan komme i spil. Skal man pege på en sådan klassisk udbryderetape, er 15. etape et godt bud. Her besøger feltet kortvarigt Massif Central, hvis kuperede terræn som altid er som skabt til angreb. Undervejs venter ganske vist to kategori 1-stigninger, hvoraf specielt den sidste er ganske svær, men da de kommer relativt langt fra mål, er der uden tvivl mange udbrydere, der har sat kryds ved den 16. juli.

Etapen er med sine 189,5 km endnu en relativt lang sag, der fører feltet fra Laissac-Sévérac l’Eglise til Le Puy-en-Velay, hvor den anden hviledag skal tilbringes. Igen er der tale om en klassisk transportetape, der har som formål at bringe feltet fra Pyrenæerne til Alperne, og derfor køres der næsten hele dagen mod nordøst. Starten går imidlertid i Massif Central, og det betyder, at der er svære udfordringer på programmet straks fra begyndelsen. Således rammer man efter 19 km bestående af fladt terræn og en lille nedkørsel allerede bunden af kategori 1-stigningen Montée de Neves d’Aubrac (8,9 km, 6,4%), hvis top er placeret efter 28,5 km i hele 1058 m højde. Der er ingen umiddelbar nedkørsel, og i stedet fører et småkuperet stykke frem til bunden af kategori 3-stigningen Cote de Vieurals (3,3 km, 5,9%), hvis top kommer efter 43,5 km.

Herefter falder det ganske let over de næste 45 km, hvor man først kører mod nordvest og siden videre mod nordøst. Et lille fladt stykke fører frem til dagens spurt, der er flad, uden tekniske komplikationer og placeret efter 96 km. Herefter venter en 11,5 km lang ikke-kategoriseret stigning, der stiger med 3,6% i gennemsnit og fører helt op i 1312 m højde. Dernæst falder det hovedsageligt, mens man fortsætter mod nord frem til en nedkørsel, der leder ned til dalen efter 141,5 km.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

De sidste 48 km foregår alle med retning mod øst. Efter 7 km i dalen rammer man dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Col de Payra Taillade (8,3 km, 7,4%), hvis top nås med 31,5 km til mål. Der er tale om en irregulær stigning, der efter 4 relativt nemme kilometer med en konstant stigning på 6-7% indeholder en knap 2 km lang mur med tocifrede stigningsprocenter på op til 14. Derefter følger et let stykke, inden de sidste 1300 m stiger med 7-7,5%.

Efter toppen følger let faldende terræn ad en teknisk ukompliceret vej, indtil man ramme den lille kategori 4-stigning Cote de Saint-Vidal (1,9 km, 6,8%), der har top med bare 13 km til stregen. De er hovedsageligt faldende og indeholder kun en ganske lille bakke på ca. 1 km, der leder på til 5 km-mærket. Herefter falder det over 2 km, inden man rammer de sidste flade 3000 m. Finalen er teknisk kompliceret, idet der er to skarpe sving på nedkørslen fra bakken, og dernæst yderligere et skarpt sving og en rundkørsel, inden man tager det sidste venstresving med 1300 m igen. Herefter bøjer den 6,5 m brede vej kun ganske let.

Le Puy-en-Velay blev senest besøgt i 2005, hvor Giuseppe Guerini tog en overraskende udbrudssejr i skrapt selskab. Året inden var det planen, at Paris-Nice skulle lægge vejen forbi, men etapen blev aflyst på grund af dårligt vejr.

Etapen og vores live-dækning starter klokken 13.10.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Vejret

Massif Central kan være som en bageovn, men det bliver ikke alt for slemt denne gang. Søndag byder ganske vist på en skyfri himmel, men temperaturen i målområdet vil være tålelige 28 grader. Der vil være en let vind fra nordøst, og dermed er der udsigt til mod- og sidemodvind hele dagen. Først til allersidst ændres situationen, idet der i de sidste 5 km hovedsageligt vil være sidemedvind. Det gælder også på opløbsstrækningen.

Analyse af 14. etape

Årets Tour de France bliver ved med at overraske. Nuvel, det er velkendt, at Fabio Aru ikke er verdens bedste i positionskampen, at han har et svagt hold, at han ikke er så eksplosiv som Chris Froome, og at briten er fremragende i finaler som den, der ventede i Rodez. Det var derfor ikke usandsynligt, at der ville opstå små huller i afslutningen, og at det kunne give briten mulighed for at tilbageerobre trøjen. Der var dog næppe mange, der havde forudset, at afstanden ville blive så stor, at Froome efter en ellers ret uskyldig transportetape nu er tilbage i gult med et relativt komfortabelt forspring på 19 sekunder.

Resultatet er naturligvis en bekræftelse på, at Froome er tilbage, og at der vitterligt bare var tale om en dårlig dag - formentlig forårsaget af mangel på energi - i Peyragudes. Det er også endnu en understregning af hans sublime evner i finaler som disse, hvor han formår at holde sig til som de færreste. Mest af alt er det dog et udtryk for forskellen på holdenes styrker, og det kan vise sig at være en fejl at se det som et reelt svaghedstegn fra den italienske mester.

Allerede langt fra mål var det tydeligt, at Aru var på den. Flere af hans holdkammerater var for længst faldet tilbage, og han sad alt for tidligt helt alene. I forvejen er han ikke en rytter, der mestrer kunsten af forsvare sin position over for klassikertyper som Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert og Joh Degenkolb, og derfor var det uden støtte fra sit hold en kamp, han allerede tidligt havde tabt. Helt modsat befandt Froome sig i den perfekte position bag feltets måske allerbedste hjul. Michal Kwiatkowski er en tekniker af den anden verden og kan som få andre manøvrere i sådanne finaler. Froome skulle intet andet gøre end at følge sin polske holdkammerat, og han sad sikkert i de 10 forreste positioner i de sidste 5 km. Derefter skulle han blot åbne sin spurt på bakken, og det er han som sagt ikke dårlig til. På samme måde drog også Bardet fordel af at have klassikerspecialister som Oliver Naesen og Jan Bakelants hos sig.

Omfanget af tidstabet var uventet, men det var til gengæld til at forudse, hvem af klassementsrytterne der ville være med fremme. Dan Martin og Rigoberto Uran er begge gode i denne finaler - havde han ikke været hæmmet af sit styrt, havde Martin vel kørt med om podiet - og også Simon Yates er specialist i denne type finaler. Til gengæld mangler Aru og specielt dieselmotoren Louis Meintjes punch, og det var derfor ikke uventet, at netop disse var at finde på den forkerte side af de mange huller. Heller ikke Nairo Quintana og Alberto Contador er specialister i denne type finaler, men de tabte begge mere tid, end de ville have gjort, hvis de havde kørt med om sejren. Deres dårlige præstation er derfor endnu en afspejling af, at formen fortsat ikke er på et ønskeligt niveau for de to grand tour-stjerner.

Det er den til gengæld for Michael Matthews. Som vi skrev i går, synes australieren at være stærkere end nogensinde. Hans spurt i Longwy var fabelagtig, og da han overlevede Grand Colombier i et udbrud på 9. etape, blev det endnu tydeligere, at han aldrig har været bedre. Derfor havde vi heller ikke den store tvivl om, at han ville vinde denne etape, hvis han kunne positionere sig i finalen. Det så kortvarigt lidt kritisk ud, da han måtte brænde sine sidste lead-out men Nikias Arndt og Simon Geschke af i jagten i finalen, men denne gang havde Matthews ingen problemer med at holde sig fremme. Han sad som limet til Van Avermaets hjul, hvilket var en klog beslutning, og drog fordel af, at den hårde etape havde gjort positionskampen en anelse mindre hektisk. I den forstand kan han sende en tak til en brølstærk Thomas De Gendt, hvis fornemme udbrudsindsats bidrog til at sikre, at mange folk var på grænsen i finalen. Herefter besad han en overlegenhed i finalen, der gjorde det muligt let at træde forbi Gilbert og Van Avermaet og dermed tage sin anden Tour-sejr på bage to år.

Matthews har i virkeligheden udviklet sig til lidt af en sikkerhedsgaranti i grand tours. Dette er hans syvende af slagsen, og kun i Touren i 2015, hvor han kørte næsten hele løbet med fire brækkede ribben, har han ikke vundet en etape. Helt siden debuten i Vueltaen i 2013 har han altid været i stand til at ramme plet på en af de få etaper, han har udset sig, og det er specielt det, der gør ham til en fantastisk rytter. Mere imponerende er det, at han ikke som bjergrytter eller sprinter har så mange muligheder som mere rendyrkede specialister. I dette løb var det eksempelvis kun 3. og 14. etape, der for alvor passede ham, og det lykkedes ham alligevel at sikre sig sejren på en af dem. Man kan så kun ærgre sig over, at Peter Sagan ikke længere er med i løbet. Det havde været fantastisk at være vidne til en duel mellem de to stjerner.

Sejren fortsætter nu også Sunwebs momentum, og tyskerne er på vej mod et sandt jubelår. Det kan godt være, at man ikke længere kan begå sig i klassikerne eller massespurterne, men transformationen til et mere alsidigt grand tour-hold er en succes. Man vandt som bekendt Giroen med Tom Dumoulin, og selvom der var ret beskedne forventninger til dem forud for årets Tour, hvor man mødte op uden klassementsrytter, kan man allerede nu notere sig to etapesejre samt en næsten sikker sejr i bjergkonkurrencen. Og med den form, Barguil og Matthews har vist, og de etaper, der fortsat venter, er der ingen grund til, at de ikke kan fortætte høsten.

Van Avermaet blev til gengæld ikke den redningsmand for BMC, han ellers havde håbet. På D-dag, som han selv havde kaldt hans tilbagevenden til den scene, der forvandlede ham fra evig toer til vinder, var han ikke i stand til at matche Matthews. Han begik ikke mange fejl i finalen og kunne vel næppe have gjort det bedre. Han var ganske enkelt oppe mod overmagten i formstærke Matthews, og det er som bekendt ingen skam. Til gengæld fik han efter sin imponerende præstation på 13. etape igen vist, at formen er god. Der er ingen tvivl om, at han vil gøre alt for at sikre sig den forløsende udbrudssejr på 15., 16. eller 19. etape, der alle giver muligheder for en type som ham.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Det var også en fornøjelse at se Philippe Gilbert endelig vise lidt af den klassikerform, der gjorde ham så stærk i foråret. Det er efterhånden et par år siden, at han for alvor har blandet sig i denne type finaler, men denne gang var han igen med fremme. Han er selvfølgelig ikke den dominerende skikkelse, han var i 2011, men han fortsætter sit momentum fra tidligere i år. Det er ikke uden grund, at Patrick Lefevere efter angiveligt at gave sikret sig den sponsor, der garanterer holdets fremtid, som en af sine første handlinger har skrevet en toårig kontrakt med den belgiske veteran.

I det hele taget var det en etape, der gav plads til flere genfødsler. Det er efterhånden et par år siden, at Edvald Boasson Hagen har været fremme i disse finaler på den helt store scene. I år har det imidlertid været klart, at han har haft sin bedste Tour-form længe, og det understregede han igen i dag med en fremragende præstation. Man kan kun ærgre sig over, at John Degenkolb eksploderede og åbnede et hul i finalen. Nordmanden synes at have haft benene til at komme meget tættere på de to forhåndsfavoritter.

Den største positive overraskelse var Jay McCarthy. Vi havde nævnt ham som en joker i vores optakt, men inderst inde troede vi ikke helt på ham. Ganske vist har han i Tour Down Under vist, at han mestrer disse finaler som få andre, men han har haft meget svært ved at overføre det til europæiske løb, hvor han har været meget ustabil. I år lykkedes det ham imidlertid endelig at vise form i Ardennerklassikerne, hvor han kørte flot i Amstel Gold Race, og i dag løftede han med en femteplads fint Bora-arven efter Sagan. Potentialet er stort, men desværre betyder tilstedeværelsen af verdensmesteren nok, at hans egne muligheder i fremtiden vil være begrænsede.

Etapen endte til gengæld som en nedtur for Diego Ulissi, der er helt umulig at blive klog på. Finalen var skræddersyet til italieneren, der unægtelig havde ambitioner. Efter fornem kørsel i går var han imidlertid helt bag om dansen - nøjagtigt som det var tilfældet på 12. etape. I morgen kommer der endnu en etape, der passer italieneren, men med hans nuværende stabilitet - eller mange på samme - er det svært at vide, om man for alvor skal tro på UAE-stjernen.

Endnu værre var det for Tim Wellens, der sluttede allersidst, næsten en halv time efter vinderen. Belgieren er dybt frustreret, da problemer med solen angiveligt igen betyder, at han er ude af stand til at præstere i Touren. På 3. etape viste hans tal ham, at han var stærkere end nogensinde, men med varmens ankomst er han faldet helt sammen. Hvis ikke han får løst det problem, kan det ligne en fremtid, hvor han er nødt til at opgive at præstere i sommermånederne.

Favoritterne

Et af de spændende karakteristika ved året Tour-rute er det forhold, at vi undervejs kommer forbi alle Frankrig fem bjergkæder. Efter besøgene i Vogeserne, Jura-bjergene og Pyrenæerne gælder det nu Massif Central, inden Alperne venter til slut. Modsat de fire øvrige kæder skal han imidlertid ikke vente sig, at løbets eneste etape i Massif Central vil give anledning til de store forskydninger. Ganske vist byder den på to lange og meget svære stigninger, men de kommer begge så langt fra mål, at det ikke er oplagt angrebsterræn for favoritterne.

Egentlig er det en skam, at Froome overtog trøjen i dag. Forud for dagens etape havde vi faktisk leget med tanken om, at Sky vil sende Michal Kwiatkowski i udbrud, sætte et hårdt tempo på bjerget i finalen og angribe med Froome henover toppen. Det er netop på etaper som disse, man for alvor kan vinde tid med en sådan manøvre, og stigningen er bestemt hårdt nok til at gøre en forskel. Da man nu har førertrøjen er løbets dynamik imidlertid ændret, og i stedet vil Sky nok lægge løbet i et jerngreb. De er så stærke, at det er svært for alvor at se, hvem der skal udfordre dem. Kun Ag2r har holdet til at forsøge en lignende manøvre, men selv de blegner ved siden af Sky, der vil køre langt stærkere end franskmændene på det sidste stykke efter stigningen. Derfor ligner det en dag med våbenhvile i klassementet.

Det betyder, at der står ”udbrud” skrevet med fed ud over hele etapen, og listen over ryttere, der har sat et kryds ud for den er alenlang. Med den flade finale har flere ryttere en reel chance, også selvom de måtte blive sat af klatrerne på den meget svære stigning i afslutningen. Omvendt betyder netop det bjerg og specielt den knaldhårde start, at du skal være en meget god klatrer for at have en reel chance, og det begrænser omvendt feltet betydeligt. Det er imidlertid en etape, der både kan vindes af klatrere som Warren Barguil og lidt tungere folk som Greg Van Avermaet og Michael Matthews, og det gør det til en yderst interessant etape.

Etapens status som en udbryderetape betyder naturligvis, at der bliver krig fra første fløjt. Det bliver utvivlsomt en af de dage, hvor der vil blive angrebet i højre og venstre fra start, og det vil tage tid, inden udbruddet etableres. Stigningen kommer imidlertid så tidligt, at det med meget stor sandsynlighed er her, at gruppen etableres, og det betyder, at det bliver et formidabelt udbrud, hvor kun meget gode klatrere sidder med. Her vil Sky forsøge at lægge en dæmper på løjerne, og det kan sagtens ende med, at vi får etableret en kæmpestor gruppe med adskillige topnavne - men ingen fra klassementet.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Når gruppen er etableret, er det svært at se, hvem der skal jagte. Finalen er for hård for sprinterne, og de skal bare overleve. Afslutningen er god for Dan Martin, men han er småskadet og Quick-Step har allerede ført rigeligt. Diego Ulissi kunne gå efter en spurtsejr, men UAE er næppe et hold, der kan køre et brølstærkt udbrud ind. Det ligner en dag, hvor Sky lader et udbrud sejle hjem. Det, der vil bestemme deres fart, er placeringen for udbruddets bedste rytter. Det kan ikke udelukkes, at der i en hård start kommer relativt farlige folk afsted, men Sky vil sikre sig, at de ikke bringer sig i en position, hvor de skal jagte alt for hårdt.

Dermed skal et udbrud med 95% sikkerhed køre om sejren, og det kan blive en god finale. Klatrerne skal forsøge at køre væk på stigningen, hvor de gode afsluttere som Van Avermaet og Matthews skal begrænse tidstabet - hvis de altså har ramt udbruddet - og derefter kan vi vente os en vild jagt ind mod mål. Det åbner som sagt op for, at flere ryttertyper kan sejre.

Tredje gang må være lykkens gang. Vi har to gange tidligere peget på Tiesj Benoot , men hidtil er det ikke lykkedes belgieren at leve op til vores tillid. Vi prøver imidlertid igen. Belgieren har været flyvende gennem hele løbet, hvilket han specielt viste på den knaldhårde 9. etape, hvor han og Barguil var de stærkeste på stigningerne i det stærke udbrud. Han bekræftede formen på 12. etape, hvor han - ifølge eget udsagn uden at anstrenge sig synderligt - kørte sig til en 17. plads, og i dag spurtede han sig til en 10. plads i en knaldhård finale. Morgendagens etape er måske den, der passer ham bedst. Den er lang nok til, at hans dieselmotor kommer i gang, den første stigning gør det sandsynligt, at han rammer udbruddet, den sidste stigning betyder, at han kan komme af med de hurtigere folk, og han er hurtigere end de fleste klatrere i en spurt. Med de klatreevner, han hidtil har vist i løbet, vil han ikke tabe meget selv på kategori 1-bjerget i finalen, og han har motoren til at komme tilbage. Hans problem bliver at få motoren varmet op så hurtigt, at han kan ramme udbruddet, men lykkes det, har han alle forudsætninger for at vinde. Derfor er han vores favorit.

Et andet godt bud er hans holdkammerat Tony Gallopin, der vil elske at give Lotto en stor sejr inden det ventede skifte til Ag2r. Franskmanden led i starten af løbet efter sit styrt på 1. etape, men nu er formen for alvor ved at være der. Han sad længe med på den knaldhårde 13. etape, hvor han endda angreb i finalen, og dermed er han endelig klar til at lægge en svær sæson bag sig. Den første stigning burde være god til at komme afsted, men det kan blive svært at følge de bedste klatrere på bjerget i finalen. Der er imidlertid god tid til at komme tilbage, og han kan slå de fleste i en spurt. Hvis Benoot endda også er med, kan duoen arbejde sammen og dermed øge deres chancer.

Tidligere ville vi have sagt, at etapen var hård for Greg Van Avermaet, men når man kan blive olympisk mester på en bjergrute i Rio, kan man også vinde denne etape, der i virkeligheden minder meget om den, han vandt sidste år. Han er i absolut storform, hvilket han viste med sin dybt imponerende klatrepræstation på 13. etape, men der er stadig en risiko for, at starten er så svær, at han ikke kommer med, og at han ikke kan følge de bedste på bjerget i finalen. Lykkes det imidlertid at ramme udbruddet, har han tid til at komme tilbage i finalen, og blandt kandidaterne til denne etape er det vel kun Michael Matthews og Ben Swift, der kan slå ham i en spurt.

Alexis Vuillermoz har vel næppe nogensinde været bedre i Tour de France. I hvert fald har han været bedre kørende i bjergene end tidligere, hvilket han viste på både 9. og 13. etape. Det gør ham til en perfekt kandidat til denne etape. Han klatrer bedre end folk som Gallopin og Van Avermaet og er hurtigere end de fleste i en spurt. Samtidig er stigningerne ikke for lange, og det irregulære sidste bjerg passer ham perfekt. Kort sagt er det en supergod dag for den franske klatrer, der kan sikre sig sin anden Tour-etapesejr.

Det vil være en mindre sensation, hvis ikke Warren Barguil rammer udbruddet. Starten er så hård, at han med sin gode form uden problemer burde kunne køre med. Desværre er finalen lidt for nem til, at han er storfavorit. Han kan sikkert kørt fra på sidste stigning, men det bliver ikke nemt at holde hele vejen til mål. Heldigvis har han kategori 4-stigningen i finalen som en sen mulighed til at gøre en forskel, og han er som bekendt heller ikke langsom i en spurt. Problemet er, at en etape som denne også er åben for endnu hurtigere ryttere.

En af disse er Diego Ulissi. Som skrevet ovenfor er det som at slå med en terning at finde ud af, om han har en god eller dårlig dag. Han kørte elendigt på 12. og 14. etape, men leverede en fremragende indsats for Meintjes på 13. etape. Denne rute passer ham som fod i hose. Han kan køre væk på stigningen, har bedre overlevelseschancer end de fleste og er lynhurtig i en spurt. Når vi kun gør ham til outsider og ikke favorit, skyldes det alene, at vi ikke aner, hvilken Ulissi-version der møder til start.

Vi ved til gengæld, at Michael Matthews møder til start i superform, og han må være motiveret til at forsøge sig. Det er på grænsen, om han kan komme med, hvis klatrerne kører i starten, og i teorien burde bjerget i finalen også være for stejlt. Der er imidlertid tid til at komme tilbage, og med den form, han udviser, synes intet umuligt. Måske kan han endda drage fordel af Barguil i finalen, og i en spurt bliver han ikke slået.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Stephen Cummings har stille og roligt fundet formen, og dette er måske hans bedste chance for at vinde en etape. Også for ham gælder, at starten kan vise sig at være lidt for hård, men hvis han har en af sine berømte superdage, klatrer han fremragende. Det viste han senest i Pyrenæerne. Finalen er ikke ideel for ham, da der er mange hurtigere rivaler, men enhver ved også, at han er en mester i at time et angreb i en svær afslutning.

Er det dagen, hvor Carlos Betancur endelig vinder igen? Colombianeren bliver stille og roligt bedre og bedre, efterhånden som de sidste kilo forsvinder, og denne etape passer ham. Han har allerede vist angrebslyst og kan komme afsted i den hårde indledning og overleve stigningerne i finalen. Han er samtidig hurtig i en spurt, og Movistar vil næppe holde ham tilbage.

Ben Swift er som bekendt sprinter, men husk nu på, hvem der blev nummer 2 på Alpe d’Huez i Dauphiné. Det var netop briten fra UAE, der i Alperne viste, at han klatrer bedre end langt de fleste. Når man kan køre med om sejren der, kan man også vinde denne etape, selvom det er på grænsen, om han kan køre med i et udbrud i den hårde indledning. Han er imidlertid endelig kommet sig over sit styrt og har meldt om gode ben.

Det samme har Alberto Bettiol helt indlysende. Italieneren er i sit livs form og imponerede stort på 13. etape, hvor han arbejdede for Uran helt frem til bunden af Mur de Peguere. Der er desværre en stor risiko for, at han skal blive hos kaptajnen, men får han chancen, har han muligheder. Finalen kan vise sig at være for svær, men overlever han er han livsfarlig i en spurt.

Primoz Roglic viste på 13. etape, at han stadig er i storform, og denne etape må være hans største mål. Han klatrer helt klart godt nok til at ramme udbruddet og er en af feltets stærkeste ryttere. Desværre har han det problem, at han sikkert vil være oppe mod både hurtigere og mere klatrestærke rivaler, og det kan gøre det svært at vinde etapen.

Alessandro De Marchi ligger nok ikke søvnløs over Richie Portes exit. Det har nemlig givet ham mulighed for at gøre det, han gør bedst: angribe. Han har angrebet utrætteligt de sidste dage, og det vil han helt sikkert gøre igen. Han klatrer godt nok til at ramme udbruddet, men det er sværere for ham at vinde, da han hverken er hurtig eller rigtig klatrer.

Kan etapen være en genvej for Damiano Caruso til en top 10-placering? Han er så langt efter, at Sky ikke vil have kvaler ved at give ham et forspring. Samtidig har han alle de kvaliteter, der skal til for at vinde. Han er hurtig på stregen og en af løbets bedste klatrere. Hans største problem er, at mange andre klassementshold nok vil jagte, hvis han rammer udbruddet.

Andre udbryderkandidater er Thomas De Gendt, Lilian Calmejane, Pierre-Luca Perichon, Nicolas Roche, Brice Feillu, Daniel Navarro, Bauke Mollema, Jarlinson Pantano, Esteban Chaves, Gianluca Brambilla og Emanuel Buchmann, men vi tvivler på, at de kan vinde etapen.

Hvad kan forhindre udbruddet i at køre hjem? Det kan tilstedeværelse af en mand som Caruso, hvilket kan tvinge top 10-holdene til at jagte. Er udbruddet inden for rækkevidde efter toppen af den sidste stigning, kan det blive samlet. I det tilfælde vil folk som Matthews, Swift, Van Avermaet, Ulissi, Bettiol, Gallopin, Martin og Uran være favoritter til en spurtsejr.

Feltet.dks vinderbud: Tiesj Benoot

Øvrige vinderkandidater: Tony Gallopin, Greg Van Avermaet

Outsidere: Alexis Vuillermoz, Warren Barguil, Diego Ulissi, Michael Matthews, Stephen Cummings

Jokers: Carlos Betancur, Ben Swift, Alberto Bettiol, Primoz Roglic, Alessandro De Marchi, Damiano Caruso, Serge Pauwels

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 04.52.37. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!