Optakt: 1. etape af Vuelta a Espana

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN

Ruten

Mens Giro d’Italia og Tour de France har ret blandede åbningsetaper - Touren varierer typisk mellem prologer og linjeløbsetaper, og Giroen bruger såvel holdtidskørsler og prologer som linjeløbsetaper - synes Vuelta a Espana at holde sig til den faste ide om altid at starte med et holdløb. For 8. år i træk indledes den spanske grand tour således med den kollektive disciplin, der betragtes som en perfekt måde at præsentere både hold og ryttere for publikum. Løbet startede sidst med en prolog i 2009, hvor Fabian Cancellara vandt den indledende tidskørsel, og løbet er ikke startet med en linjeløbsetape siden 2007, hvor Daniele Bennati vandt en massespurt.

Samtidig med at de insisterer på et holdløb som den bedste start, forsøger Vuelta-arrangørerne som regel at holde den indledende etape relativt kort og derved undgå, at den får for stor indflydelse på klassementet og skaber for store forskelle tidligt i løbet. Det synes at have været intentionen, at der primært skal være tale om en ceremoniel åbning, der ikke skal spille nogen stor rolle. Af og til har de dog afveget fra den ide ved at sammensætte ganske lange ruter. Det skete senest i 2016 og 2013, hvor rytterne skulle tilbagelægge næsten 30 km. I år har man imidlertid igen valgt at forkorte distancen betragteligt, så der som tidligere år snarere er tale om en slags holdprolog, der vil blive afgjort på sekunder. Samtidig har man forsøgt at undgå kontroverserne fra 2015, hvor en decideret farlig rute på noget, der lignede en cykelsti, betød, at tidsforskellene endte med at blive neutraliseret. I stedet skal rytterne ud på en mere klassisk, ganske teknisk byrute, når man for tredje gang i historien starter løbet i udlandet, denne gang fra den franske by Nimes, der således efterfølger turen til Portugal i 1997 og til Holland i 2009.

I alt skal der i år tilbagelægges 13,7 km med start og mål i centrum af Nimes. Ruten er stort set helt flad og byder kun på i alt 100 højdemeter. I stedet er det de tekniske udfordringer, der skinner igennem. Efter starten venter en ganske kompliceret indledning med adskillige skarpe sving, herunder en U-vending, i hjertet af byen. Efterhånden når man ud i den vestlige udkant, hvorfra man bevæger sig mod nord ad større veje uden skarpe sving, hvor man får alvor kan få gang i motoren. Langsomt begynder det at sige let op mod toppen af årets første stigning, kategori 3-stigningen Alto de Nimes, hvis top nås efter 7,3 km. Det er dog en tilnærmelse at kalde det en stigning, da den gennemsnitlige stigningsprocent over de 2400 m er bare 1,6%, men den tjener til formål at uddele bjergtrøjen til første mand fra det hold, der har bedste tid på toppen.

Læs også

Alaphilippe og supersprinter i spidsen for Quick-Steps Giro-hold

Efter bjergspurten fortsætter man mod øst i ganske let faldende terræn, og langsomt bliver det igen en anelse mere teknisk. Herefter går det mod sydvest tilbage mod centrum, hovedsageligt via lige veje, hvor kun et par rundkørsler vil udfordre holdene. Til sidst venter to sving med hhv. 1000 og 800 m til stregen, inden man når den let stigende opløbsstrækning.

Nimes har senest været målby for et stort cykelløb, når Tour de France har lagt vejen forbi. Det skete senest i 2014, hvor Alexander Kristoff tog en spurtsejr, i 2008, hvor Mark Cavendish var hurtigst, og i 2004, hvor Aitor Gonzalez var stærkeste mand i et timandsudbrud.

Sidste år blev det indledende holdløb vundet af Sky, der gav Peter Kennaugh en dag i rødt. I 2015 vandt BMC den kontroversielle etape, hvor tidsforskellene blev neutraliseret, og Peter Velits kom i førertrøjen. I 2014 vandt Movistar på en kort, teknisk rute i Andalusien, nøjagtigt som de gjorde i Pamplona i 2012, og begge gang var det Jonathan Castroviejo, der tog trøjen. I 2013 gav Astana Vincenzo Nibali en god start ved at vinde holdløbet og putte Janez Brajkovic i rødt, mens det var Jakob Fuglsang, der fik samme ære i forbindelse med Leopard-Treks sejr i 2011. I 2010 vandt HTC-Highroad, hvilket gav Mark Cavendish chancen for at bære den første røde trøje efter det netop indførte farveskifte fra gylden til rødt.

Vejret

Vueltaen er kendt for sin ekstreme varme, og rytternes håb om, at den nordlige start måske ville dæmpe det en anelse, synes ikke at blive indfriet. Lørdag byder på hele 31 grader, men temperaturen ventes at være faldet en anelse først på aftenen, hvor etapen vil finde sted under en skyfri himmel. Der vil være en konstant jævn vind fra nord, hvilket hovedsageligt giver modvind på første del frem til bjergspurten, hvorefter et kort sidevindsstykke vil lede frem den sidste del, hvor der frem til de to sidste sving vil være sidemedvind. Herefter vil der til slut være sidemodvind.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN

Favoritterne

Det er som sagt blevet en fast tradition, at løbet indledes med et holdløb, der primært tjener til at præsentere feltet, men i enkelte år i kraft en længere distancer også har haft en vis indflydelse i klassementet. Sidste år betød en skidt start for Tinkoff eksempelvis, at Alberto Contador tabte så meget tid, at han løbende gennem de følgende tre uger konstant henviste til det dumme tidstab fra førstedagen. For 12 måneder siden var ruten imidlertid ganske lang og forskellene derfor relativt store. I år er der mere tale om en holdprolog, og derfor vil den sandsynligvis ingen rolle spille om tre uger i Madrid. Alligevel afspejler Contadors reaktion fra sidste år meget godt, hvorfor den alligevel er vigtig. Psykologisk er det afgørende at komme godt fra start og ikke i de følgende tre uger konstant skulle frustreres over unødt tabte sekunder.

I Nimes er er tale om et ganske klassisk holdløb efter normal Vuelta-standard. De har tradition for at være ganske tekniske, og det er også tilfældet denne gang, hvor indledningen er voldsomt kompliceret og kan sprænge holdene til atomer, hvis ikke man er opmærksom. Det vil handle om at holde sammen, indtil man rammer udkanten af byen, hvor de mange sving erstattes af powerstykker, hvor der for alvor kan åbnes for gassen. Stigningen betyder intet, og der er reelt tale om et fladt holdløb skabt til specialisterne. Kan de undgå fejl i starten, vil det således være de mest powerfulde mandskaber, der skal slås om sejren og den første førertrøje. Heldigvis ser det ud til, at vindforholdene vil være relativt konstante, og alle mandskaber burde derfor have ens forhold.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Vueltaen er imidlertid kendetegnet ved primært at bestå af lette folk og klatrere, er der typisk ikke de samme supermandskaber til start som i andre løb. Det gør det som regel til åben affære, der typisk byder på mange overraskelser. Årets bjergrige rute har bestemt ikke brudt den tradition, og selvom holdtidskørslen har to klare favoritter, er kampen om de sekundære placeringer ganske spændende. Den kan ikke mindst blive interessant for sprinterne, for hvem det handler om at holde sig så tæt på førertrøjen, at man måske kan spurte sig i rødt på 2. etape.

Trods etapens åbne karakter er der dog to hold, der har klart skiller sig ud som de stærkeste: BMC og Quick-Step. Det kan næppe betegnes som den helt store overraskelse, da netop de to mandskaber har været totalt dominerende i de senere år. I de seneste to år har de besat de to første pladser ved VM, og inden for det seneste år er det samme sket ved holdløbene i Eneco Tour, Volta a la Comunitat Valenciana og Tirreno-Adriatico. Faktisk er det siden sidste års Vuelta, hvor Sky vandt, kun ved et større holdløb, nemlig det i Volta a Catalunya, at de to mandskaber ikke har sat sig på top 2.

Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke det sker igen denne gang. Det skyldes ikke blot deres historik, men også deres mandskaber. Således er det de to eneste hold, der møder op med et større antal virkelige enkeltstartsspecialer, og ingen af dem har megen dødvægt. På en rute, hvor det er power, der er afgørende, ligner det derfor en direkte duel mellem disciplinens to konger.

I den kamp sætter vi pengene på BMC, og det skyldes næsten udelukkende tilstedeværelsen af Rohan Dennis. Australieren er ubetinget verdens bedste holdløbsrytter og samtidig verdens bedste på korte, flade enkeltstarter. Ruten er med andre ord skræddersyet til ham, og han har ved utallige lejligheder vist, at BMC er næsten usårlige, når han er til start. Siden holdet lidt overraskende vandt VM i 2014, er Dennis faktisk kun to gange blevet besejret ved et holdløb, nemlig i Romandiet i 2015 (hvor man var til start med et ungt mandskab) og ved sidste års VM. Når Dennis er med, er BMC tæt på at være usårlige, og da hans præstation i Polen indikerer storform, vil han igen kunne være den helt afgørende faktor.

Dertil kommer, at holdet kommer med Daniel Oss og Tejay van Garderen, der begge har været med til at vinde VM, samt Damiano Caruso, der i Schweiz Rundt viste, hvor meget han har forbedret sin enkeltstart. Lægger man dertil, at Nicolas Roche og Alessandro De Marchi også har god power bliver det klart, at man har et ganske homogent mandskab. Som tidligere sprinter er Francisco Ventoso heller ikke dårlig i disciplinen, og det er kun ardennerspecialisten Loic Vliegen og klatreren Kilian Frankiny, der svækker mandskabet. Det bør imidlertid ikke være nok til at holde Dennis tilbage, og vi regner derfor med endnu en sejr til BMC.

Den eneste reelle rival synes at være Quick-Step, men de er til gengæld ikke uden chancer. Faktisk kommer de med hele to deciderede specialister i Yves Lampaert og Bob Jungels, der begge sidste år var med til at vinde VM for holdet. Det samme var Niki Terpstra, der måske ikke er decideret specialist, men dog en ganske solid temporytter. Samtidig har klatrerne David de la Cruz og Julian Alaphilippe vist, at de ikke er nogen hæmsko i en tidskørsel som denne, og også Enric Mas forsvarer sig fint. Matteo Trentin er som sprinter et aktiv på en kort rute som denne, og Tim Declercq er en stor fyr, der er god i dette terræn. Kun Eros Capecchi skiller sig ud som et svagt led, men overordnet er mandskabet faktisk en anelse mere homogent end BMC. Det kan godt være, at det ikke har en motor af Dennis’ kaliber, men Lampaert og Jungels er bestemt værdige som konkurrenter. Med et mere sammenhængende hold er det ikke umuligt, at Quick-Stet slår ærkerivalerne.

Sunweb har haft en drømmesæson i de to første grand tours, men deres ambitioner forud for dette løb er mere afdæmpede, hovedsageligt fordi man stiller med et meget ungt hold. Man har forventninger til Wilco Kelderman i klassementet, og hollænderen har udsigt til at få en god start. Ganske vist har tyskerne ikke traditionelt hørt til sportens kraftcentre i denne disciplin. De har imidlertid forbedret sig voldsomt i de senere år, hvor de har fokuseret meget på tempoevnerne, og til dette løb stiller de til start med et potent mandskab. Kelderman selv, Søren Kragh og specielt Lennard Kämna er deciderede specialister, og også Chad Haga er en glimrende temporytter. Heller ikke Sam Oomen er dårlig i kampen mod uret, og det er i meget få af de øvrige mandskaber, der kan stille med så stærk en grundstamme. Som alle andre hold har de en del dødvægt, men med så stærke temporyttere er forudsætningen for et topresultat til stede. Vores frygt går på, om holdet har rutinen til at holde sammen, ikke mindst i den tekniske indledning.

Sky vandt sidste års holdløb, men det vil være en overraskelse, hvis de gentager bedriften denne gang. I 2017 er man til start med et hold uden Michal Kwiatkowski, og hvis man ser bort fra kaptajn Froome, er det et mandskab blottet for specialister. Man skal dog ikke se bort fra, at Gianni Moscon og Salvatore Puccio begge er habile temporyttere, at Christian Knees og Ian Stannard begge har en god motor, og at Wout Poels har forbedret sig i kampen mod uret. Selv David Lopez og Diego Rosa har før kørt gode tidskørsler, og det er faktisk kun Mikel Nieve, der kan karakteriseres som decideret svag. Deres forberedelse og erfaring er i top, og det bør igen give Froome en god start.

I gamle dage ville man have skudt FDJ til en placering mellem nummer 15 og 20, men den tid er for længst ovre. Intet mandskab har kunnet præstere så store fremskridt i tidskørsler som franskmændene, der i de senere år har chokeret både på enkeltstarter og holdløb. Specielt har man i de seneste to år imponeret stort med tredjepladser på de flade holdtidskørsler i Tirreno. I det løb havde man i Thibaut Pinot en kaptajn at køre for, mens motivationen her er mindre, da man kommer uden klassementsambitioner. Det vil dog være et incitament at holde sig i spil til trøjen, og mulighederne er gode. Med Johan Le Bon, Tobias Ludvigsson og Anthony Roux har man tre specialister på mandskabet, der også tæller to sprintere i Lorrenzo Manzin og Daniel Hoelgaard, der vil være i stand til at yde et fint bidrag på så kort en rute. En sejr vil være en overraskelse for et af løbets svageste mandskaber i det store spil, men i denne disciplin er der udsigt til en fremragende start.

Læs også

Officielt: Pogacar og Bjerg udtaget til Giro d’Italia

Som sagt kunne Contador sidste år slet ikke komme sig over det store tidstab på første etape, men heldigvis kan han se frem til, at det går bedre denne gang. I hvert fald stiller Trek til start med et hold, der burde kunne overraske positivt. Ganske vist har man ingen deciderede specialister, men på en teknisk, kort rute er det en fordel at have mange hurtige folk. Det har holdet i den grad i John Degenkolb, Edward Theuns og Koen De Kort, og samtidig har man et par gode temporyttere i Contador selv samt Markel Irizar. Jarlinson Pantano er også glimrende på tidskørsler, og selvom man derudover har tre lette klatrere, har man grundlæggende en stærk stamme, der burde kunne køre et godt resultat hjem.

Hvert eneste år går man ind til 1. etape af Vueltaen uden forventninger til Orica-Scott, og hvert eneste år overrasker de. Holdet er kendt som specialister i disciplinen, men som regel er de til start i Spanien uden deres specialister. Det er også tilfældet i år, hvor kun Sam Bewley og Sven Tuft er med i den stamme, der har sikret mange VM-medaljer. Trods den på papiret svage opstilling skinner det igennem, at man arbejder dedikeret med disciplinen, og derfor bliver det altid til et fint resultat. Med Christopher Juul som endnu en solid motor mp vi derfor igen forvente en solid indsats, selvom det helt sikkert ikke bliver til sejr.

I Touren var Fabio Aru til start med et nærmest katastrofalt mandskab, men det forholder sig helt anderledes her. Forudsætningen for en god start er i hvert fald til stede, idet Astana møder op med flere specialister. Det gælder specielt Luis Leon Sanchez og Alexeis Lutsenko, men også Sergei Chernetckii er en ganske habil temporytter. Miguel Angel Lopez og Aru selv har før vist, at de kan køre fine holdløb, og Astana har i det hele taget en fin tradition i disciplinen. I Jesper Hansen og Pello Bilbao har man for meget dødvægt til at true de store, men en god præstation er bestemt mulig.

Endelig vil vi pege på Katusha. I gamle dage hørte russerne til blandt de stærke hold i denne disciplin, men det har ikke været tilfældet i de seneste år. Denne gang ser man imidlertid ud til at have et ganske potent mandskab samlet om Ilnur Zakarin, og det gælder også til 1. etape. Zakarin selv er god temporytter, og det samme er Rein Taaramae og Jose Goncalves. Sven Erik Bystrøm, Maxim Belkov og Michael Mørkøv har gode motorer. I det hele taget er der tale om et meget homogent hold, der måske mangler deciderede specialister, men heller ikke har mange svage led. Det burde kunne give holdet en god start.

Endelig vil vi bemærke, hvem vi ser som mulig mand i førertrøjen efter 1. etape. BMC har tradition for ikke at aftale det på forhånd, og det er heller ikke sikkert, at de har gjort det denne gang. Det vil dog være nærliggende, at Rohan Dennis, der endnu aldrig har fået lov at bære en førertrøje i en grand tour, belønnes for sin store indsats i disse holdløb. En anden mulighed er at give Tejay van Garderen et skud selvtillid efter en svær start. For Quick-Step er det mindre oplagt, hvem der skal have æren, men vi vil formode, at den vil gå til en af holdets motorer Bob Jungels, Niki Terpstra eller Yves Lampaert.

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ ETAPEN
 

Feltet.dks vinderbud: BMC

Øvrige vinderkandidater: Quick-Step, Sunweb

Outsidere: Sky, FDJ, Trek

Jokers: Orica-Scott, Astana, Katusha

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN