Optakt: 2. etape af Giro d’Italia

Ruten

Selvom Giroen i kraft af Italiens kuperede terræn meget ofte sender feltet op af ret svære stigninger langt tidligere, end man ser det i Touren, er det en relativt fast tradition, at sprinterne får det sidste ord på den første linjeløbsetape. Det vil også være tilfældet i år, hvor starten i det relativt flade Israel betyder, at de hurtige folk kan se frem til en næsten paradisisk åbning på løbet. Allerede dagen efter den indledende tidskørsel kan de således se frem til løbets første mulighed, når feltet begiver sig gennem helt fladt terræn mod syd langs den israelske kyst til en afslutning i storbyen Tel Aviv.

Den 167 km lange etape indledes i Haifa og slutter altså i Tel Aviv. Der er tale om to byer på den israelske kyst, og derfor består det meste af dagen af en lang rejse mod syd langs den flade kystvej. Etapen indledes dog med, at man kører i den ”forkerte” retning og følger kysten mod nord frem til den første spurt, der kommer efter 22,3 km. Her kører man mod øst et stykke ind i landet, inden man endelig sætter kursen mod syd. Man holder sig dog et stykke fra vandet, hvorfor terrænet er en anelse kuperet med først nogle småbakker efter ca. 50 km og en lidt længere stigning efter ca. 75 km. Til slut kører man sydvest op over dagens eneste kategori 4-stigning, Zikhron Ya’Adov (2,6 km, 5,3%, max. 13%), der har top efter 91,0 km, og som over de sidste 1600 m stiger med 7,1% i snit.

Efter stigningen leder en nedkørsel det sidste stykke mod sydvest ud til kysten, og herefter er etapen helt simpel. Det går nemlig nu mod syd langs den flade kystvej resten af dagen. Den eneste adspredelse kommer i forbindelse med den sidste spurt efter 105,3 km, hvorefter man fortsætter det sidste stykke ned mod Tel Aviv via den brede motorvej. Indløbet til finalen foregår også ad store, brede avenuer, inden man når frem til den helt flade finale. Her venter der på de sidste 5 km en del 90-gradersving med hhv. 4500, 4300 2800, 1900 og 600 m igen, inden man rammer den 8 m brede opløbsstrækning, der fører mod nord langs kysten.

Læs også

Carapaz sniger sig til etapesejr - Ayuso knækker

Etapen har i alt 976 højdemeter.

Tel Aviv har aldrig tidligere været vært for et stort cykelløb.

Vejret

Rytterne har virkelig været mærket af varmen siden ankomsten til Israel, men kan se frem til langt køligere temperaturer i weekenden. Søndag vil ganske vist være skyfri, men temperaturen i Tel Aviv vil være mere menneskelige 25 grader. Forud for løbet har der også været megen tale om vinden, og det vil da også være ganske blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Efter medvind i den indledende fase giver der mod- og sidemodvind hele dagen, indtil man når Tel Aviv. Først i sidste sving drejer man ind i sidemedvind op opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Da han lagde sig i sin seng på sit hotel i Jerusalem i går aftes, havde Tom Dumoulin utvivlsomt håbet, at han nogle timer senere ville kunne iføre sig den lyserøde trøje. Det scenarium blev efter en fremragende præstation til virkelighed, men alligevel må den forsvarende vinder knibe sig selv i armen. Efter en katastrofal sæsonstart, hvor en kombination af uheld og et forkert mindset har efterladt ham helt uden resultater, kunne han nemlig ikke have ønsket sig en bedre start på sit titelforsvar, og han havde næppe nogensinde drømt om, at han efter bare én dag allerede skulle have vundet så megen tid på sine værste rivaler.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Selve sejren kommer ikke som den store overraskelse. Selvom Rohan Dennis var den oplagte forhåndsfavorit, var det også klart, at den kuperede rute med de mange rytmeskift ville give verdensmesteren en bedre chance end vanligt for at slå sin ærkerival. Hvis Dumoulin skal slå Dennis på en 10 km lang enkeltstart, er det netop på en rute som denne, at det skal ske, og i dag leverede han en veldisponeret indsats, der gav ham den første sejr over australieren på en kort enkeltstart siden prologen i Schweiz Rundt i 2014.

Præstationen vidner om, at Dumoulin er klar, men det kan ikke undre. Ganske vist er sæsonstarten ikke forløbet som ønsket, men hollænderen har altid været ekspert i at time formen korrekt. Hans lovende resultat i Liege, hvor han manglede den sidste eksplositivtet på stigningerne, var vidnesbyrd om, at han var på sporet, og i dag leverede han det sidste bevis på, at han er helt klar til at forsvare sidste års sejr.

At Dumoulin ville være den bedste af de store favoritter, var næsten givet på forhånd, men det var hans tidsgevinster bestemt ikke. At han skulle vinde hele 37 sekunder på Chris Froome, er et scenarium, der må overgå hans vildeste fantasier. Det er klart, at hovedforklaringen formentlig er britens styrt, og derfor er det alt for tidligt at drage forhastede konklusioner. Sky vil formentlig ikke afsløre meget om, hvordan den britiske stjerne har det, og derfor vil vi formentlig være henvist til uvidenhed i de kommende dage. På de sicilianske etaper kan Froome imidlertid ikke gemme sig, og der vil vi blive meget klogere på, hvorvidt løbets forhåndfavorit vitterligt allerede et blevet ramt af den Giro-forbandelse, der altid har hvilet over Sky.

Set i lyset af styrtet er en 21. plads til Froome egentlig godkendt, men det må vække bekymring i den britiske lejr, at det meste af holdet underpræsterede. Wout Poels burde have gjort det bedre end en 2.5 plads på en rute som denne, men kan dog forsvare sig med, at han fortsat er på vej tilbage efter sin skade og formentlig først vil toppen i den tredje uge. Værre er det, at David De La Cruz og Vasil Kiryienka begge var langt under niveau. Naturligvis har de ingen risici taget, men briterne plejer at give deres ryttere carte blanche til at give den gas på 1. etape i en grand tour. Det er for tidligt at starte alarmklokkerne, men det må alligevel vække lidt bekymring, at kun Sergio Henao, der måske er på vej tilbage mod fordums styrke, er den eneste, der kan være tilfreds med resultatet.

Froome var ikke den eneste taber. Enkeltstarten endte også som en regulær katastrofe for Miguel Angel Lopez, der allerede nu er 56 sekunder efter Dumoulin. Naturligvis var det klart, at det colombianske fænomen ville få klø på dagens etape, men sammenlignet med de andre klatrere gjorde han det langt under forventning. Også han var imidlertid i asfalten under opvarmningen, og derfor kan der være en god forklaring på skuffelsen - udover den oplagte, at Lopez tilsyneladende altid skal bruge et par dage på at finde benene.

Heller ikke George Bennett, der tabte 49 sekunder, kan være begejstret, efter at han i Californien havde vist helt nye tempoevner, men på den anden side var en eksplosiv rute som denne ikke noget for ham. Det var det heller ikke For Fabio Aru, hvis tidstab på 50 sekunder er stort, men nogenlunde som forventet. Det samme er tilfældet for Michael Woods, der som en af feltets ringeste temporyttere kunne forvente at tabe de 1.02, det blev til, ligesom dieselmotoren Louis Meintjes med et tab på 1.08 naturligvis fik en lussing på denne eksplosive rute.

Helt anderledes forholdet det sig for mange af de øvrige klatrere. Etapen var nemlig præget af et hav af overraskelser, hvor flere af favoritterne gjorde det langt bedre end ventet. Som jeg skrev i gårsdagens optakt, var det klart, at mange klassementsryttere ville være langt fremme på så kuperet en rute, men alligevel var der flere navne, der gjorde det langt over forventning.

Det gælder særligt Simon Yates, Domenico Pozzovivo og Carlos Betancur, der bestemt ikke er specialister, men alligevel alle sluttede i top 11. Særligt Pozzovivo, der slet ikke har samme eksplosivitet som de to øvrige, må være yderst tilfreds og bekræfter med dagens præstation blot den drømmeform, han allerede åbenbarede i Tour of the Alps og Liege. Ganske vist har han tidligere leveret en sensation, da han blev nr. 3 på en Vuelta-enkeltstart bag Cancellara og Martin, men aldrig tidligere har han gjort det så godt over så kort en distance. Det var på forhånd klart, at Pozzovivo var perfekt forberedt, men en sådan start havde han helt sikkert ikke regnet.

Knap så uventet var det, at Yates gjorde det godt. Briten har nemlig før kørt udmærkede enkeltstarter på kuperede ruter, og det var klart, at en rute med så mange rytmeskift ville være god for ham. Alligevel havde han næppe regnet med en 7. plads i så skrapt et selskab, og da også Esteban Chaves med en 40. plads i en disciplin, han afskyr, gjorde det fint, kan Mitchelton-Scott-lejren være fint tilfredse. Det ændrer dog ikke på, at Yates formentlig vil komme til kort, når vi rammer de store bjerge i den tredje uge, og derfor vil det fortsat være klogt at have Chaves som førstemand.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Betancurs præstation var heller ikke uventet, men som skrevet i den store favoritanalyse forud for løbet var det som altid lidt af en lottokupon at sætte penge på colombianeren. Der har været små tegn på, at han er på vej tilbage, men at han allerede på førstedagen skulle kunne imponere så stort, må glæde Movistar-ledelsen. Logikken tilsiger nemlig, at han bør køre sig i form undervejs, og at han allerede nu er så god, er derfor ekstremt lovende.

En anden vinder er Davide Formolo. Italieneren har altid været at regne som en af de allerværste temporyttere, og eksplosiv er han bestemt heller ikke. Derfor er en 26. plads vel udtryk for hans livs bedste enkeltstart, og det er derfor blot endnu en bekræftelse på, at han efter skiftet til Bora har taget det sidste skridt efter års stilstand på Cannondale. Da også hjælperne Patrick Konrad og Felix Grossschartner kørte fremragende, kunne Bora ikke have ønsket sig en bedre start.

Thibaut Pinot kan med en 16. plads også være fint tilfreds. Han havde helt sikkert regnet med at tabe tid til Dumoulin og Froome, og derfor må det betragtes som positivt, at han allerede er fem sekunder foran briten. Til gengæld havde han helt sikkert ikke regnet med at blive slået af Yates og Pozzovivo, ligesom tabet til Dumoulin er større end håbet. Derfor er det en pose blandede bolsjer, der skal fortæres i FDJ-lejren i aften.

For Dennis er det naturligvis en skuffelse at gå glip af den lyserøde trøje, men han lader sig formentlig ikke stresse. Han har nemlig hele tiden vist, at det øgede fokus på klatring kunne koste på 1. etape, og det viste sig også at være tilfældet. Når ruten samtidig passede bedre til Dumoulin, ligger han næppe søvnløs over dagens nederlag. Det handler trods alt primært om at teste sig selv som klassementsrytter.

Mere frustreret må Victor Campenaerts være. Han har haft denne etape som sæsonens helt store mål og har forberedt sig meget dedikeret. Egentlig bør han være yderst tilfreds med at være så tæt på de to store favoritter, men når han nu var bare to sekunder fra overraskelsen, kunne han lufte det helt store resultat. Det vidner dog om betydelig forbedring og er endnu en understregning af hans potentiale som temporytter.

En uventet overraskelse var Katusha, der jo ellers har haft en mareridtssæson. Allerede i Romandiet var det klart, at Jose Goncalves endelig havde genfundet 2016-niveuaet, og dagens overraskende 4. plads kommer blot som en bekræftelse. Med tanke på de sicilianske etaper, der passer ham perfekt, kunne der være noget stort i vente fra den kant. Også Alex Dowsett, der ellers har kørt katastrofale enkeltstarter på det seneste, rejste sig flot på en rute, der ikke passede ham, ligesom Tony Martin med en 9. plads trods alt fik vist, at han stadig er en solid temporytter. Og endelig fik Mads Würtz endelig vist, at hans potentiale i favoritdisciplinen ikke er forsvundet!

Derudover er der grund til at fremhæve et par klatrere, der gjorde det bedre end ventet. Pello Bilbao, Valerio Conti, Rafael Valls, Diego Ulissi og Eduardo Sepulveda gjorde det alle overraskende godt i en disciplin, der ikke er deres favorit, og det lover ganske godt med tanke på kommende etapesejre. Særligt Bilbao, Conti og Ulissi er nemlig skræddersyede til 4. og 5. etape, og kan de få lidt frihed af deres kaptajner, kunne der være noget stort i vente fra den kant.

Alt det venter dog først et stykke ude i fremtiden. De kommende to dage vil være helliget sprinterne, der ser frem til at gribe et par muligheder i et løb, der bestemt ikke er dem venligt stemt. Det er der utvivlsomt mange, der er glade for efter en dag, der gav et par ordentlige mavepustere - ikke mindst en såret Froome, for hvem udsigten til mødet med Etna på torsdag må virke en anelse skræmmende. Til gengæld drømmer Dumoulin sikkert sødt om vulkanen, når han atter går til køjs i aften.

Favoritterne

Som sagt har sprinterne ikke mange muligheder i årets Giro, og derfor handler det om at slå til, så snart lejligheden byder sig. Det gør den i den første uge tre gange, og især de to etaper i Israel har længe været et stort mål for de hurtige folk. Derfor vil de være topmotiverede til at gå efter sejren på lørdagens etape.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Forud for det israelske besøg har der været en del snak om, hvorvidt ørkenvinden kunne komme i spil. Det synes imidlertid ikke at blive et tema. Ganske vist bliver det relativt blæsende, men vinden kommer slet ikke fra den rigtige retning. Tværtimod vil der være sidemodvind og modvind hele dagen, og det betyder, at der slet ikke er optræk til dramatik.

Det betyder også, at etapen meget vel kan udvikle sig til en lidt af en langgaber - og en perfekt mulighed for at komme sig for Chris Froome. Det eneste incitament til at gå i udbrud er bjergtrøjen, men det plejer ikke at betyde, at der er stor kamp om at komme afsted. Som regel kører udbruddet allerede i første hug på den første linjeløbsetape i en grand tour, og det vil formentlig også være tilfældet i morgen. Forvent at se de fire wildcard-hold i offensiven - særligt vil Israel Cycling Academy gerne have en af de to lokale ryttere med - ligesom også Katusha, Dimension Data og måske Ag2r vil forsøge sig.

Det bliver interessant at se, hvordan Victor Campenaerts griber det an. Dumoulin vil næppe gøre meget for at forsvare trøjen og vil derfor måske lade belgieren køre. Kan han komme med i udbrud, kan han måske hente tre bonussekunder i den indlagte spurt efter 105,3 km (det er den eneste, der giver tidsbonus) og dermed komme i trøjen. Det er i hvert fald en mulighed, han bør gå efter.

Når udbruddet er etableret, vil Quick-Step, Bora og måske EF og LottoNL hurtigt ramme fronten, og derefter venter formentlig en ret begivenhedsfattig etape, der med 99% sikkerhed vil ende i en massespurt. Modvinden vil gøre det umuligt at holde sig fri, og feltet vil aldrig løbe risici ved at give et stort forspring. Kun kampen om point til pointtrøjen bag udbruddet vil kunne skabe lidt spænding undervejs.

Selve spurten er ganske teknisk med mange sving i finalen. Det betyder, at positionering og et stærkt hold er afgørende, og det betyder mere end høj topfart. Til gengæld er sprinterfeltet ikke skræmmende stærkt, og det vil gøre det lettere for de gode tog at sætte sig igennem.

Det får os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren var sidste år ufatteligt tæt på at vinde en etape, og det var kun med det yderste neglene, at han blev slået af Caleb Ewan og Fernando Gaviria. Her viste han, at hans topfart er meget tæt på de to giganters, og derfor er han på papiret formentlig feltets hurtigste rytter. Mangler man et bevis, skal man blot se på, hvem han slog i Münsterland Giro sidste år.

Bennetts problem har altid været positioneringen, men det fik han løst sidste år. Faktisk dominerede Bora totalt i næsten alle spurter, alene fordi Rudiger Selig i det løb udviklede sig til verdens måske bedste lead-out man. Den status har han siden bevaret, hvilket han senest dokumenterede, da han afleverede Pascal Ackermann til sejr i Romandiet i sidste weekende.

Netop Selig er nøglen til sejr for Bennett. Den tekniske finale passer ham ikke, men selvom det samlede tog ikke kan matche Quick-Step, vil Selig formentlig være i stand til at aflevere ham i en god position. Samtidig har Bennett vist forrygende form ved at sidde med hjem i det hårde Eschborn-Frankfurt, hvor kun en fejl i selve spurten, hvor Fernando Gaviria missede et sving, forhindrede ham i at gå efter sejren. Alt er derfor på skinner for Bennett. Afleverer Selig ham nogenlunde fornuftigt, burde han være hurtig nok til at vinde.

Elia Viviani er løbets store sprinternavn, og han har da også haft en drømmesæson. Han har taget et hav af sejre, men alligevel sidder man tilbage med fornemmelsen af, at han ikke har været helt så hurtig som tidligere. Faktisk er mange af hans sejre kommet i kraft af det sublime Quick-Step-tog og knap så meget i kraft af Viviani selv. Samtidig havde han en forfærdelig optakt i Romandiet, hvor han lignede en mand, der var meget langt fra formen.

Læs også

Se Tobias Lund spurte sig til sin tredje etapesejr

Det ændrer dog ikke på, at Viviani sammen med Bennett er løbets hurtigste mand, og at han ubetinget har feltets samlet set stærkeste tog. Specielt Michael Mørkøv og Fabio Sabatini vil være afgørende i finalen, og de kan reelt kun trues af Selig. Hvis ikke tyskeren får taget kontrol inden sidste sving, vil det formentlig være Mørkøv-Sabatini-Viviani, der er først inde på opløbsstrækningen. Sker det, skal Bennett ikke være langt efter, hvis han skal slå italieneren.

Dette løb er den helt store chance for Danny Van Poppel, der helt sikkert har topfarten til at slå både Bennett og Viviani. Det viste han bl.a. i Polen Rundt sidste år, hvor han ved flere lejligheder var hurtigere end Ewan og Sagan, men hvor dårlig positionering kostede. Det kan også blive et problem her, som det har været igennem det meste af året, men med Jos Van Emden og Gijs Van Hoecke som sidste mænd er han ikke helt dårligt stillet. De gjorde det eksempelvis fremragende, da de afleverede Van Poppel til sejr i Valencia i starten af året, og i et felt uden mange tog, kan de forhåbentlig igen få deres hollandske kaptajn frem. Lykkes det, er Van Poppel stærk nok til at gøre det færdigt.

Det har været en ganske svær tid for Niccolo Bonifazio, der ellers i 2016 gav løfter om noget stort, da han slog Ewan og Gaviria i Polen og generelt kørte nogle fremragende spurter. Nu er der imidlertid håb om, at han er tilbage. I hvert fald tog han sin første sejr i næsten to år i Kroatien, og derfor kan man drømme om, at han har genfundet fordums styrke. Han er bedre efter hårdere dage og har formentlig ikke samme topfart som de tre ovennævnte. Til gengæld elsker han tekniske finaler og har i Matej Mohoric en sand akrobat som lead-out man.

Andrea Guardini er kommet til Bardiani i håb om at genstarte karrieren, og det er gået ganske pænt. Han har taget de obligatoriske sejre i Langkawi og har i Abu Dhabi og Kroatien vist, at han fortsat har farten til at blande sig med de bedste. Samtidig har hans Bardiani-tog med særligt Paolo Simion som en nøglerytter fungeret fint, og det har hjulpet ham i positionskampen, der altid har været hans akilleshæl. En mindre teknisk finale havde stadig været at foretrække, men en dag i modvind vil betyde, at Guardini vil være helt frisk til sidst. Det gør ham altid meget farlig.

Måske er løbets allerhurtigste Jakub Mareczko . Det har italieneren vist mange gang, bl.a. med sine to andenpladser i Giroen sidste år samt sin endeløse stribe af sejre i mindre asiatiske løb. Til gengæld er hans holdbarhed nærmest ikke-eksisterende, ligesom hans positionering er en regulær katastrofe. Derfor er den tekniske finale formentlig for kompliceret til, at han vil blande sig, og sandsynligheden for, at han slutter uden for top 10 er stor. Til gengæld bliver det en meget let etape, der burde efterlade selv Mareczko helt frisk. Det betyder også, at det er på en etape som denne, han virkelig har en chance for at vinde, hvis Liam Bertazzo og Marco Coledan kan aflevere ham ordentligt.

Sacha Modolo har tidligere vundet etaper i dette løb, men det var i tiden med Maximilano Richeze som lead-out man. Siden deres skilsmisse har han slet ikke opnået de samme resultater, og det har været tydeligt, at topfarten ikke rækker mod de bedste. Det gør den derfor heller ikke på en let etape som denne, og derfor får han meget svært ved at vinde. Til gengæld kan han godt lide tekniske finaler og har i Mitchell Docker og Tom Van Asbroeck et af de bedste tog. Derfor kan en podieplads være inden for rækkevidde, hvis det flasker sig.

BMC skal beslutte sig for, om de kører for Jurgen Roelandts eller Jempy Drucker. Ingen af dem er hurtige nok til at vinde, slet ikke på så let en etape som denne, men til gengæld er de begge gode til at positionere sig. Den udvalgte vil endda kunne regne med den anden som lead-out man, og det øger blot chancen for et topresultatet. Derfor bør en af de to BMC-ryttere ende langt fremme, selvom det næppe bliver til en sejr.

Clement Venturini er som cykelcrossstjerne lidt af en akrobat på cyklen, og han elsker tekniske finaler som disse. Desværre har hans første år med fuldt fokus på landevejen vist, at han mangler den sidste topfart for at vinde på højeste niveau. Denne etape er derfor for let for en holdbar fyr som Venturini, men den tekniske afslutning betyder, at han har muligheder for at slutte langt fremme.

Trek har både Boy Van Poppel og Mads Pedersen, men ingen af dem er hurtige nok til at vinde. Bedst chancer har Van Poppel nok, idet han er kendt for sin forrygende evne til at positionere sig. Når han en sjælden gang får chancen, ender han oftest i top 5, selvom han er oppe mod langt hurtigere folk. Det kan han derfor gøre igen lørdag, hvor han kan drage fordel af den tekniske finale.

Sidste år viste Ryan Gibbons fremragende positioneringsevne i dette løb og tog et hav af top 10-placeringer, selvom han ofte kørte for Kristian Sbaragli. Siden er han imidlertid gået totalt i stå og har intet vist. Derfor kan man frygte, at han ikke vil være i stand til at bekræfte potentialet, men man kan håbe, at han endelig har fundet de ben, han havde sidste år.

Endelig er der veteranen Manuel Belletti, der har gjort det ganske glimrende for sit nye Androni-hold, blandt andet med en udbrudssejr i Langkawi. En let etape som denne er ganske vist ikke hans kop te, og han er helt sikkert slet ikke hurtig nok til at vinde. Til gengæld er han ganske stabil i kraft af sin gode positioneringsevne, og han bør derfor være at finde i top 10 i Tel Aviv.

Også Jens Debusschere, Baptiste Planckaert og Kristian Sbaragli vil måske blande sig, men de vil næppe være at finde i top 3.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Danny Van Poppel

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Andrea Guardini, Jakub Mareczko, Sacha Modolo,

Jokers: Jurgen Roelandts, Jempy Drucker, Clement Venturini, Boy Van Poppel, Ryan Gibbons, Manuel Belletti