Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 2. etape af Vuelta a Burgos

Optakt: 2. etape af Vuelta a Burgos

02. august 2017 15:22Foto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Mikel Landa viste stort mod ved at angribe fra distancen og styrkede med en lidt uventet sejr på 1. etape sin i forvejen klare favoritrolle. Nu går han imidlertid i overlevelsesmode for en enkelt dag, når han overlader scenen til de hurtige folk på løbets eneste reelle sprinteretape, hvor kun vinden på den spanske højslette kan udgøre en trussel mod løbets klassementsryttere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Det kan godt være, at Vuelta a Burgos afgøres i bjergene, men det meste af Burgos-regionen er flad. Det betyder, at løbet altid byder på nogle temmelig flade sprinteretaper, hvor vinden er den største fare for klatrerne. I årets løb findes der kun en af disse etaper, og derfor skal sprinterne slå til, når man onsdag tager hul på den eneste etape med en flad finale.

 

I alt skal der på denne dag tilbagelægges en som altid relativt beskeden distance på bare 155 km, der fører feltet fra Oña til Belorado. Etapen finder sted i en næsten helt flad del af landet og indledes med en omgang på en 65 km lang rundstrækning i området øst for startbyen. Den er næsten helt flad, men byder dog på kategori 2-stigningen Alto del Portillo de Busto (5,3 km, 5,2%) efter 26 km, inden det igen går igennem fladt terræn forbi de to første indlagte spurter, der kommer efter hhv. 39 og 53 km.

 

Efter at have passeret igennem Oña fortsættes mod syd via flade veje forbi den tredje spurt, der kommer efter 79 km. Kort efter drejer man mod øst og siden sydøst for at nærme sig Belorado, men hele tiden er der tale om fladt terræn. Det fortsætter, når man bevæger sig det sidste stykke mod syd ned til målbyen, hvor etapen afsluttes med en omgang på en flad 11 km lang rundstrækning i området syd for byen. Det stiger ganske let frem til de sidste 1800 m, der er let faldende. Der er ikke et eneste sving på de sidste 3 km, der foregår på en 6 m bred vej.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Belorado har kun én gang tidligere været målby for et stort cykelløb. Det skete i 2011, hvor man lagde asfalt til afslutningen på holdtidskørslen i dette løb. Her tog Movistar en sejr med 10 sekunder ned til Katusha, men det var ikke nok til at tage førertrøjen fra Joaquim Rodriguez.

 

 

 

 

 

Vejret

Alle frygter sidevinden på den spanske højslette, men denne gang er der ingen grund til bekymring. Onsdag vil hovedsageligt blive karakteriseret ved ekstrem varme, idet solen vil bage fra en skyfri himmel og temperaturen nå hele 33 grader. Der vil bare være en let vind fra øst og nordøst, hvilket efter den indledende rundstrækning hovedsageligt giver sidevind og modvind og først medvind til sidst. På den sidste rundstrækning vil der næsten hele tiden være sidevind. I de sidste 3 km vil der være sidemodvind.

 

Favoritterne

Mikel Landa overraskede både sig selv og rivalerne ved at vinde en etape, han slet ikke havde regnet med, og dermed endelig få den velfortjente sejr, han har jagtet i flere måneder. Som i Vuelta al Pais Vasco og Giro del Trentino sidste år viste han, at angreb betaler sig, og han har om nogen haft succes med at foregribe favoritterne og udnytte det taktiske spil til sin fordel. Det gjorde han igen i dag, og i kraft af sin fantastiske styrke kunne han færdiggøre arbejdet. Selvom de vundne sekunder næppe betyder noget i det store spil, var det et klart vidnesbyrd om, at han ikke uden grund regnes for løbets storfavorit.

 

I morgen vil det imidlertid være en sensation, hvis Landa ender øverst på podiet. Etapen er den eneste reelle mulighed for de rene sprintere, og derfor vil der være masser af interesse i at holde det samlet. Sprinteretaperne i Burgos er altid frygtede for den kraftige sidevind, men det bliver slet ikke et tema onsdag. Derfor burde det hele ende i en klassisk massespurt.

 

Etaperne i Burgos er altid aggressive, specielt fordi mange hold er uden deciderede sprintere eller topklatrere, der kan vinde bjergetaperne. Derfor vil vi sikkert se en animeret start og et større og stærkere udbrud end i mange andre etapeløb, men sprinterholdene vil kunne holde det under kontrol. Når gruppen er sluppet afsted, kan man vente sig, at specielt Quick-Step, Cofidis, Movistar og Aqua Blue Sport vil påtage sig ansvaret for at køre udbruddet ind, og det bør de være stærke nok til. Derfor burde det ende i en massespurt.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Spurten er teknisk ukompliceret, og det væsentligste karakteristikum er, at terrænet falder. Det betyder, at farten vil blive helt kolossalt høj, og spurten minder ufatteligt meget om den, der nyligt fandt sted i Katowice i Tour de Pologne. Farten bliver i disse finaler så ekstrem, at det er meget svært at gå forbi, hvis man er for langt tilbage. Derfor betyder det ufatteligt meget at starte i en god position og få et godt lead-out. Sprinterfeltet er imidlertid relativt tyndt besat, og kampen om positionerne vil ikke være den mest intense.

 

Umiddelbart vurderer vi, at det liner en duel mellem Matteo Trentin, Jonas Van Genechten og Adam Blythe, og vi vil pege på italieneren som vores favorit. Trentin har i år været i helt exceptionel form. Han kørte fremragende i klassikerne, han chokerede på den første enkeltstart i Touren, i søndags var han 1 km fra at snyde sprinterne i RideLondon Classic, og i dag var han i høj grad medvirkende til, at Landa vandt etapen. Han har før vundet massespurter i et felt som dette, hvor der ikke er mange topsprintere, og selvom han ikke har spurtet specielt godt i år, bør han være en af de hurtigste. Som sagt spiller lead-outs en stor rolle, og derfor er hans største fordel, at han har Julian Alaphilippe til at køre for sig i finalen. Quick-Step har det måske stærkeste hold, og Trentin bør blive afleveret perfekt. Derfor tror vi på italieneren.

 

Det eneste hold, der kan gøre Quick-Step rangen stridig i finalen, er Aqua Blue Sport, der må formodes at satse på Adam Blythe. Han har haft en lidt svingende sæson, men viste med andenpladsen i en spurt i Vallonien, at han er kommet godt ud af sommerpausen. Med Aaron Gato, Lasse Norman og Connor Dunne har han et meget kraftfuldt lead-out, der måske endda kan overrumple Quick-Step. Spurten passer ham ganske perfekt, og han har alle mulighederf or at vinde med den form for støtte.

 

Den bedste sprinter i feltet er Jonas Van Genechten, der også er i fremragende form. Det viste han med tredjepladsen på en etape i Vallonien, hvor han specielt imponerede på den meget hårde 1. etape. I dag sad han også langt fremme i en finale, der burde være for svær for ham. Han er bedst til at spurte op af bakke, men han har før vundet før omtalte spurt i Katowice, hvilket viser, at han også kan begå sig i denne type finale. Holdet er en svaghed, men Anthony Perez har farten til at holde ham fremme, og i teorien bør han være feltets hurtigste mand.

 

Movistar vil satse på Carlos Barbero , der med sejren i Getxo og den flotte præstation i dag har vist, at han er kommet til sit hjemmebaneløb i absolut topform. Desværre er han bedst til at spurte op af bakke, og han mangler måske farten til at matche de bedste i en højhastighedsfinale som denne. Sprinterfeltet er imidlertid så jævnbyrdigt, at også en formstærk Barbero har gode chancer for at vinde.

 

Det har ikke været et godt år for Raymond Kreder, der slet ikke har været ved fordums styrke. Her har han imidlertid sit livs chance for at spurte sig til et topresultat i et felt, der ikke er skræmmende stærkt. Han har Tim Ariesen til at køre sig frem og har i tidligere år været god til at positionere sig. Som en mere ren sprintertype bør han have en fordel af den faldende finale.

 

Sport Vlaanderen er her med de to unge talenter Kevin Deltombe og Christophe Noppe. Ingen af dem har vist det store i deres første sæson som professionel, men specielt Noppe har gode resultater fra sin tid som U23-rytter. Han viste god form med en 11. plads i Getxo i mandags, og denne finale burde passe ham endnu bedre. Han er den mest sandsynlige kaptajn og kunne sagtens score et topresultat.

 

Caja Rural er her med Eduard Prades, men han er normalt ikke hurtig nok til at vinde i disse flade finaler. Han virker samtidig til at være langt fra formen, men i dette felt kan man ikke helt afskrive ham.

 

Andre kandidater til spurten er Ryan Anderson, Jetse Bol, Pier Paolo De Negri, Armindo Fonseca, Mikel Aristi, Igor Boev og Gianni Moscon , men de er næppe hurtige nok til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Matteo Trentin

Øvrige vinderkandidater: Adam Blythe, Jonas Van Genechten

Outsidere: Carlos Barbero, Raymond Kreder, Christophe Noppe

Jokers: Eduard Prades, Ryan Anderson, Jetse Bol, Pier Paolo De Negri, Armindo Fonseca, Mikel Aristi, Igor Boev, Aaron Gate

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Burgos 
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?