Optakt: 4. etape af Tour de France

Ruten

Sprinterne slikkedes sig ikke uden grund om munden, da den første uge af årets Tour blev præsenteret i oktober. Hele tre af de første fire etaper er nemlig skabt til feltets fartkonger, og efter bare én dag uden for rampelyset ventes de atter at indtage scenen, når feltet efter tre dage i Vendee-regionen når frem til cykelgale Bretagne. Her venter endnu en næsten helt flad etape uden mange af de bakker, området er kendt for, men det betyder ikke, at klassementsrytterne kan slappe af. De snoede bretonske veje samt den konstante risiko for sidevind i det kystnære terræn betyder nemlig, at man skal være på dupperne, hvis man skal undgå at tabe unødig tid på en dag, der dog bør ende i en massespurt.

Etapen fører feltet over 195 km fra La Baule til Sarzeau og byder ikke på mange terrænmæssige udfordringer. Fra starten ved atlanterhavskysten kører man mod nordøst gennem en stor dyrepark, der er relativt flad, inden man drejer mod øst for via flade veje at køre frem til byen Blain, der nås efter 61,5 km. Herfra går det mod nordøst og øst gennem lidt mere kuperet terræn frem til Nozay, hvor man drejer mod nord for at køre frem til etapens østligste punkt.

Kort inden byen Derval drejer man mod vest for at køre tilbage mod vandet. Kort efter venter den indlagte spurt, der er placeret efter 95,5 km og i alt væsentligt er flad og helt uden sving på de sidste 3 km. Herefter venter et par småbakker, mens man kører stik vest frem til Redon, hvor dagens eneste kategoriserede stigning, Cote de Saint-Jean-la-Poterie (0,7 km, 7,8%), har top efter 135,5 km.  Herefter flader det igen ud, inden der kommer et par bakker i forbindelse med dagens bonusspurt, der er placeret 38,5 km fra mål på toppen af en 1 km lang bakke. Efter spurten kommer den sidste lille stigning, hvorefter den resterende del af etapen er stort set helt flad. Man drejer mod sydvest og kører ned mod kysten, inden man med 24,5 km atter kører mod vest og siden sydvest langs vandet frem til målbyen. Her venter en ukompliceret finale med et sidste sving 4 km fra stregen, hvorefter en let bugtende, 7 m bred vej fører frem til mål. De sidste 2 km stiger let med 1-1,5%.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Etapen byder på i alt 1143 højdemeter.

Sarzeau har kun én gang tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var i 2008, hvor Coen Vermeltfoort vandt 1. etape af Tour de Bretagne i byen.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

Vejret

Velkommen til Bretagne! Regionen er kendt for regn og blæst, og selvom der desværre ikke vil være voldsomt stærk vind, vil forholdene dog ændre sig i forhold til de foregående dage. Temperaturen vil ganske vist nå 27 grader, men der vil være flere skyer. Vigtigst er det dog, at der sidst på eftermiddagen er en lille risiko for, at feltet rammes af en byge i finalen, ligesom det vil blæse op. Den svage vestlige vind vil tiltage, og mod slutningen vil der være en jævn vind fra vest. Det giver primært medvind på første del af etapen, inden et kort sidevindsstykke leder frem til spurten. Derefter vil der være mod- og sidemodvind hele vejen frem til Sarzeau, hvor der vil være sidemodvind efter det sidste sving med 4 km igen.

Analyse af 3. etape

Richie Porte er generelt en vellidt i fyr i feltet. Den lille australier synes at have mange venner, men desværre har det knebet med kontakterne til de højere magter. Sygdom, styrt og defekter har mere end noget andet kendetegnet den efterhånden ganske lange grand tour-karriere for australieren, der nu i snart mange år har været verdens allerbedste i ugelange etapeløb, men som stadig kun har en lidt tam femteplads i Touren som sit bedste grand tour-resultat.

Listen over tilbageslag er alenlang. Han blev syg, inden han skulle have sin første store chance i Giroen i 2014, samme år blev han atter syg, da han efter Froomes exit pludselig var blevet kaptajn i Touren, i 2015 blev han ramt af både styrt, sygdom og tidsstraf i Giroen, i 2016 kostede en punktering og et styrt ham en podieplads i Touren, og sidste år endte hans tur på nedkørslen fra Mont de Chat. Meget så derfor heller ikke ud til at have ændret sig, da han allerede på 1. etape atter blev fanget bag et styrt og som følge heraf smed 51 sekunder.

Men måske er noget ved at ændre sig. Porte har muligvis brugt de seneste par dage på at forsone sig med lykkens gudinde, der bestemt ikke har været ham venlig stemt, for i dag fik australieren endelig en succesoplevelse i en grand tour - noget, man ellers næsten ikke kan erindre, er sket siden det store gennembrud ved Giroen i 2010. I dag cementerede BMC nemlig deres status som verdens bedste holdløbshold, da de i en næsten total gentagelse af det knivskarpe opgør med Sky fra seneste holdløb i 2015 med endnu en stor sejr fik den bedst tænkelige revanche for lørdags mareridtsstart på løbet.

At BMC kunne slå favoritterne fra Sky, siger alt om holdets klasse og bredde. I de fleste af deres tidligere sejre har Rohan Dennis nemlig været instrumental, men denne gang var man uden det australske fænomen, der vel er at betragte som verdens bedste holdløbsrytter. Alligevel var man i stand til at forsvare tronen, der blev erobret i Plumelec for tre år siden, hvilket siger alt om, hvor meget man kan opnå, hvis man virkelig dedikerer sig til disciplinen. Ingen har vel ofret sig meget på netop holdløbet som amerikanerne over de seneste fire år, og det er derfor ikke uden grund, at de vandt i dag og i Schweiz og blev nr. 2 bag Sky i Dauphiné - endda i alle tilfælde uden Dennis. Det siger alt om holdets klasse og Marco Pinottis store betydning som manden, der bag det hele har været nøglen til BMCs fantastiske successtime i sportens smukkeste disciplin.

Skal man kaste lidt malurt i bægeret for BMC, synes sejren imidlertid mere at være have været resultatet af en skuffende præstation fra Sky end af BMCs egen præstation. I hvert fald var briterne ikke i nærheden af at levere den knusende præstation, som de gjorde i Dauphiné, og selvom det utvivlsomt i et vist omfang kan forklares med det generelt højere niveau her, er det uventet, at Sky kun slår hold som Mitchelton og Quick-Step med hhv. 5 og 3 sekunder. Det er alt andet lige betydeligt under det ventede niveau, og dermed kan man konstatere, at briterne har fået deres værste Tour-start siden 2014, hvor Froome tidligt styrtede ud af løbet.

Forventningen var nemlig, at Froome og Thomas allerede nu skulle have opbygget en vis buffer til alle deres rivaler, men det er ingenlunde tilfældet. Thomas’ gevinster er langt mindre end ventet, og Froome er efter lørdagens styrt efter flere af de folk, han burde have sat til vægs allerede nu. Det er stadig alt for tidligt at sige, hvad det betyder for briternes taktik i bjergene, for der kan først gøres en foreløbig status, når støvet har lagt sig over Roubaix’ pavéer på søndag. Heldigvis kan Froome glæde sig over, at situationen var langt, langt værre for to måneder siden i Giroen, men intet kan skjule, at Sky må stå tilbage som de måske største tabere efter de første tre dage.

Læs også

Stortalent bliver ikke klar til Giro-debut

Etapen cementerede endnu engang, at der er fem hold, der i holdløbssammenhæng er et eller to niveauer over resten, og det var derfor helt efter bogen, at BMC, Sky, Quick-Step Mitchelton-Scott og Sunweb var i særklasse. De indbyrdes forskelle var imidlertid betydeligt mindre end ventet, og der er næppe tvivl om, at Adam Yates og Bob Jungels kan betragtes som to af dagens helt store vindere. Begge havde de udset sig etapen som en chance for at vinde tid på hovedparten af deres rivaler, men at de skulle køre stort set lige op med Froome og Porte, var over forventning. Særligt for Yates må det være tiltrængt oprejsning, efter at den lille brite har været i asfalten på begge de to første etaper.

Sunweb må til gengæld sidde tilbage med en bitter smag. Tyskerne endte som taberne blandt de fem giganter, men Tom Dumoulin havde helt sikkert gerne på forhånd solgt etapen for et tab på bare syv sekunder til Froome. Ærgrelsen skyldes imidlertid, at Laurens Ten Dam og Wilco Kelderman i holdløbssammenhæng er på to forskellige planeter, og det virker derfor ikke helt usandsynligt, at Keldermans styrt sidste søndag kostede ikke blot en etapesejr, men også en gul trøje til Dumoulin. Hollænderen har stadig fået et fremragende udgangspunkt, men en første smag på den gule trøje havde han næppe sagt nej til. Det havde også givet en vis ro i sjælen og sikret et tidligt resultat i et løb, hvor risikoen for et Dumoulin-sammenbrud i de to sidste uger jo er temmelig stor.

Set med danske øjne er der grund til at glæde sig over, at Sunwebs fine præstation som ventet sendte Søren Kragh i hvidt, og danskeren kan nu se frem til i hvert fald at tilbringe to dage i den eftertragtede trikot. Hans store forspring betyder, at han kan gøre sig reelle håb om at holde trøjen hele vejen til Alperne, men meget afhænger af hans rolle de kommende dage. 5. og 6. etape er nemlig de to allervigtigste for Michael Matthews, og da Dumoulin også skal holdes ude af problemer, er Kraghs hvide trøje kun tredje prioritet. Derfor er det ikke givet, at danskeren kan holde den helt frem til første hviledag, men han har med sin ret store buffer givet sig de bedste forudsætninger for, at det bliver en længere fornøjelse, end man først kunne antage.

Porte er ikke den eneste, der har brugt tiden på at forsone sig med de højere magter. Dagens store tema var nemlig, at det var de forrige dages tabere, der endte som vindere. Ser man bort fra Froomes generelt sløje start, kan man til listen over genrejsninger, der allerede tæller Porte og Yates, tilføje Rigoberto Uran og Jakob Fuglsang. Særligt Uran må knibe sig i armen over, at EF-mandskabet trods problemerne med løbets i særklasse største helt, Lawson Craddock, der på mirakuløs vis bidrog næsten hele vejen til mål, endte som ”the best of the rest” - endda med stor margin - efter deres bedste holdløb, siden holdet for snart fem år siden begyndte at negligere deres tidligere paradedisciplin. Hvis nogen havde spillet på, at colombianeren efter tre etaper skulle være i top 10, havde de i hvert fald tjent en pæn skilling, og skal man derfor pege på én stor vinder efter de første tre dage, må det være sidste års nummer 2.

På en generelt stor dansk dag må Fuglsang også have svært ved helt at forstå, hvad der skete på vejene omkring Cholet. Tabet af Luis Leon Sanchez sendte holdet i defensiven på en i forvejen svær dag, og at de uden deres allervigtigste rytter ender med at vinde tid på stort set alle de konkurrenter, som ikke med sikkerhed ville slå dem, kan vel bedst betegnes som et mindre mirakel. I hvert fald var der en verden til forskel på præstation i dag og katastrofen i Schweiz for en måned siden, og man sidder efter tre dage tilbage med et indtryk af, at Vinokourovs tropper er kommet til Frankrig bedre forberedt end meget, meget længe.

Også Rafal Majka kan være fint tilfreds med sit udgangspunkt, men der er alligevel grund til panderynker i den tyske lejr. En meget svagt kørende Peter Sagan var nemlig en skygge af den rytter, der i går legede kispus med feltet, og det er helt usædvanligt, at han lader sig smide på et holdløn. I skrivende stund er der ingen officielle udmeldinger fra holdet, men man kan frygte, at Sagan ikke er på toppen, for dagens præstation var efter vanlig Sagan-standard usædvanligt pauver.

Det var den til gengæld ikke for Ilnur Zakarin, hvis Katusha-mandskab trods en meget inhomogen trup gjorde det ganske glimrende, og dermed er russeren, der er en af de mest sårbare i den første uge, foreløbig en af løbets vindere. Overlever han også de kommende seks dage, skal rivalerne i hvert fald hæve alarmberedskabet for Zakarins historik mod slutningen af en grand tour kan få de fleste til at ryste i bukserne, ikke mindst fordi han i år stort set ikke har leveret et eneste resultat og har satset alt på Touren.

For Movistar-trioen og Vincenzo Nibali var tidstabet nogenlunde som forventet, og de kan generelt være tilfredse med afstanden til især Sky. Problemet for dem er snarere, at tidsforskellene generelt var mindre, end de fleste havde forudset, og mens de derfor kan se med fortrøstning på afstanden til Porte og Froome, er det bekymrende, at der smides tid til folk som Zakarin, Fuglsang og Uran. Det var næppe en del af planen for de fire stjerner. Til gengæld må Nibali være ved at falde ned at cyklen af glæde over, at Domenico Pozzovivo ikke viser skyggen af træthed efter Giroen og kan vise sig som en helt afgørende brik, når vi om en uges tid rammer Alperne.

Romain Bardet og Dan Martin stod begge til klø, og særligt efter tabet af Tsgabu Grmay gjorde Bauke Mollema det samme. For dem alle gælder derfor, at udkommet var acceptabelt, selvom det drømmeresultat, de alle havde håbet på, udeblev. Også Primoz Roglic og Steven Kruijswijlk, hvis LottoNL-mandskab i vidt omfang havde negligeret præcis denne etape, indkasserede et forventeligt tidstab. Der gik rygter om, at Roglic havde haft et cykelskift, men ifølge Kruijswijk skyldtes tabet i stedet et alt for forsigtigt udlæg. Under alle omstændigheder kunne hollænderne næppe have forventet meget mere, og for de to jokers, der senere kan blive meget farlige, handler det alene om at komme helskindet frem til Alperne.

Læs også

Topsprinters kontrakt er næsten på plads

Netop Alperne er vi nu én dag tættere på, men der bliver ikke den store tid til at reflektere over dagens sejre og nederlag. Lykkens gudinde har vist sig at være i flirtehumør, og hun holder sig tilsyneladende ikke til den samme partner fra dag til dag. I dag sendte hun varme blikke til særligt Porte, Yates, Jungels, Fuglsang og Uran, men bortset fra Jungels har de også alle set hende fra sin uvenlige side. Den første uge af denne Tour er mere end nogensinde et lotteri, og på endnu en risikobetonet og meget nervøs etape tirsdag vil det i hvert fald være en god ide at holde kontakterne til hende ved lige. Formentlig er det i de kommende dage nogle andre, der får hammeren at føle. Spørgsmålet er bare hvem…

Favoritterne

Hvor det på dagens holdløb endelig var tid til at lade benene tale, er det tirsdag tilbage til det stress og kaos, der vil kendetegne alle dagene frem til første hviledag. Efter tre dage i Vendee-regionen er vi nu endda nået til Bretagne, der er berygtet for sit vejr, sine snoede veje og for sit generelt uvejsomme terræn. Selvom det primært er 5. etape, der med sin kringlede finale fremstår som den i styrtsammenhæng farligste udfordring, skal man også tage sig i agt for de udfordringer, der kan vente allerede tirsdag.

Tirsdagens etape er som udgangspunkt en klassisk sprinteretape, men Bretagnes vind lurer altid som en trussel. Efter en rolig morgen bliver det faktisk også sidst på eftermiddagen ganske blæsende, men da der i alt væsentligt er modvind på den sidste halvdel af etapen, er der faktisk en chance for, at etapen kan blive den roligste hidtil. Samtidig er finalen den måske mest ukomplicerede i hele løbet, og heller ikke de sidste kilometer vil derfor være så farlige som i weekenden. Noget kunne derfor tyde på, at vi denne gang måske kan undgå de værste styrt - i hvert fald hvis vi slipper for, at en af de mulige regnbyger med ét forvandler feltet til et nervøst nervevrag.

Med udsigt til en sidst halvdel i modvind er det svært at se, at der er det helt store incitament til at gå i udbrud. Har man smag for prikker, giver det meget mere mening at spare kræfter til onsdag, og etapen kan derfor blive en af de mere kedelige. Formentlig vil udbruddet køre allerede fra kilometer 0, og vi vil sikkert kun se deltagelse fra Wanty, Direct Energie og især Fortuneo, der har nået deres bretonske hjemmebane.

Når udbruddet er etableret, vil BMC kortvarigt tage fronten, men herefter vil sprinterholdene hurtigt komme frem. Det er tænkeligt, at hovedansvaret igen vil ligge på Tim Declercqs skuldre, men mon ikke også FDJ, LottoNL og Dimension Data vil give Quick-Steps traktor en hånd? Også Lotto og Katusha vil helt sikkert komme frem, hvis der er fare på færde, og det ligner derfor en helt begivenhedsfattig sprinteretape, hvor udbruddet holdes i kort snor og hentes i tide til at sikre en massespurt.

Forinden vil sprinterne holde sig til i den indlagte spurt uden at bruge alt for mange kræfter, og bonusspurten kommer denne gang så tidligt, at et udbrud med stor sandsynlighed vil stjæle alle sekunderne. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der vil være et sekund eller to at samle op, og vi så i går, at en snu Geraint Thomas samlede lidt op. Det kan ske igen, hvis det tidlige udbrud er lille.

Under alle omstændigheder burde det ende i en massespurt, og modvinden vil formentlig betyde, at det ikke bliver helt så nervøst. Det samme vil den ganske ukomplicerede finale, der byder på et sidste sving med hele 4 km igen. Derefter er det en lige vej, der endda er ganske bred, og derfor er det den hidtil bedste chance for de ryttere, der med deres topfart kan gøre den store forskel. Med andre ord er det måske den allerbedste chance for de rene sprintere, også fordi opløbsstrækningen ikke stiger nævneværdigt, og holdet betyder i hvert fald mindre, end det har gjort på de foregående etaper. Også den brede vej gør det lettere for folk at finde et hul, selv hvis de er ude af position, og betydningen af topfart og timing i modvinden er derfor stor.

Det får os til at tage det måske lidt modige valg af pege på Dylan Groenewegen som favorit. Det logiske valg ville naturligvis være Fernando Gaviria, hvis Quick-Step-mandskab nu to gange har vist, at de er i særklasse, men denne etape er den måske bedste for Groenewegen. Hollænderen var forud for Touren i år kun blevet besejret i én eneste massespurt, og han har i alle løb været i en anden liga. Det var han senest i Slovenien, hvor han fik Cavendish og Ewan til at ligne statister, og det er hævet over enhver tvivl, at han på topfart kun kan matches af Kittel.

De foregående etaper har imidlertid også vist, at LottoNL-toget, der ellers har gjort det godt i år, fortsat mangler en del for at begå sig på den store scene, og på de to foregående etaper har Groenewegen været alt for langt tilbage. I lørdags skulle han bruge alle sine kræfter på at komme tilbage i position, og søndag blev han fanget bag styrtet. I morgen betyder holdet imidlertid slet ikke det samme, og selvom han har brokket sig over halvdårlige ben, burde Groenewegen i en finale som denne kunne lade sin hurtighed tale. Sidder han ikke alt for langt tilbage under den røde flamme, er dette hollænderens helt store chance for at vise, at han i dag måske er verdens hurtigste sprinter.

Groenewegen skal dog først slå Fernando Gaviria, der måske ikke helt har hans topfart, men til gengæld har det bedste tog. Ganske vist blev han fanget bag styrtet i søndags, men det ændrer ikke på, at det meste af hans tog atter dominerede finalen. Quick-Step har vist, at de er i en klasse for sig i disse finaler, og chancen for, at Maximilano Richeze atter laver et sublimt lead-out, der betyder, at Gaviria kan skal træde for at tage endnu en sejr, er stor.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Denne gang kan han imidlertid ikke helt i samme grad lukrere på sit hold, for finalen åbner flere muligheder for de mere isolerede og hurtigere konkurrenter. Samtidig er Gaviria ikke just kendt for sin timing, og en stigende modvindsspurt kan være ganske tricky at vurdere. Colombianeren har fortsat fremragende muligheder for at vinde, men det er ikke den af de otte sprinteretaper, der passer ham bedst.

Groenewegen giver odds 4,5 hos 888sport.dk, som har masser af betting odds på Tour de France 2018. Fernando Gaviria er helt nede i odds 2,8. 
 

Det er det til gengæld for Marcel Kittel. Skal tyskeren vinde en etape i den første uge, er tirsdagen formentlig hans bedste chance. Den lange, brede opløbsstrækning betyder i hvert fald, at der er masser af plads til at lade poweren tale. Den havde Kittel ellers glemt på Quick-Step-kontoret, da han forlod belgierne sidste vinter, men i lørdags så han ud til have fundet den igen. I hvert fald var han hurtigste mand på 1. etape, og meget tyder på, at Kittel igen skal regnes som verdens måske hurtigste sprinter. Hans udfordring er stadig det svage tog, men det vil betyde mindre i denne finale. Finder Kittel en åbning i finalen, er dette dagen, hvor han skal slå til.

Dermed er det heller ikke den helt perfekte dag for Arnaud Demare. Som for Gaviria gælder nemlig, at hans store force er det eminente tog, der også i søndags sørgede for at holde ham ude af problemer i det store styrtkaos. Det vil de formentlig gøre igen, og en stigende powerspurt er for så vidt ikke dårlig for Demare, der så sent som i Schweiz regulært overspurtede Gaviria. Han så ikke eminent ud i søndags, men hans topfart var ganske svær at vurdere, fordi han mistimede sin spurt så eklatant. Alligevel endte han som nr. 3 - endda efter at have brugt kræfter som følge af en sen punktering - så formen synes ikke at være helt skidt. Endnu et solidt FDJ-lead-out kan derfor godt give fransk sejr.

Peter Sagan viste i søndags, at ingen mestrer kaos som han. Problemet er, at morgendagens etape formentlig er for simpel og for let for slovakken, der som bekendt ikke kan matche de fire ovennævnte på ren topfart i en klassisk spurt. Han er derfor langt bedre i kringlede finaler, og bedre bliver det ikke af, at han efter dagens pauvre præstation i holdløbet faktisk ikke virker til at være helt på toppen og måske endda er ramt af sygdom. Det stiller i hvert fald visse spørgsmål ved hans chancer, men man skal aldrig, aldrig afskrive Sagan. En modvindsspurt er som bekendt svær at time rigtigt, og det kræver ikke mange forsøg at gætte, hvem der vil slå til, hvis Gaviria eller Demare som så ofte før kommer til at starte lidt for tidligt.

Det har ikke været et let løb for André Greipel . Der var egentlig grund til optimisme for veteranen forud for løbet, fordi han tidligere i år har spurtet pænt, men i søndags fik han sig en regulær lektion. Han synes ikke længere at have den nødvendige topfart, og en Greipel-sejr virker ikke voldsomt sandsynlig. På den anden side var Lotto-toget faktisk ganske fremragende, og det var dem, der var i kontrol i store dele af finalen. Samtidig synes opløbsstrækningen ikke at være helt så hård, ligesom manglen på sving burde tale til Greipels fordel. Det kræver et godt lead-out og en fejl fra konkurrenterne, men skal Greipel vinde en etape er dette en af de bedste muligheder.

Skal vi blive ved med at nævne Mark Cavendish ? Vi er næsten nødt til det, for vi aner reelt ikke, hvor hurtig briten er. Han har som bekendt kun kørt ganske få spurter i det seneste års tid, og han har ikke tidligere været i topform. Intet tyder på, at han stadig kan vinde på dette niveau, men Cavendish kan mere end nogen anden rejse sig til de store begivenheder, og han må være godt indebrændt efter ikke at have fået en chance de første to dage. Her har hans ellers på papiret så gode lead-out været rystende svagt, og derfor burde den mindre tekniske finale giver ham bedre muligheder. En modvindsspurt plejer at ganske god for den aerodynamiske brite, og derfor er dette måske en af hans bedste chancer for at vise, at han fortsat har sit legendariske kick.

Løbets joker er ekstremt formstærke Sonny Colbrelli, men dette er ikke just hans finale. Opløbet stiger ganske vist let, men for lidt til, at det er en stor fordel for en puncheurtype som ham, og han er samtidig hæmmet af at være helt uden støtte i finalen. Det forhindrede ham dog ikke i at sidde med helt fremme i går, hvor han igen viste den fart, der gav ham en sejr i Schweiz. Denne etape har ikke hans navn skrevet ud over sig, men opløbet stiger trods alt, og derfor kan man ikke helt udelukke en af feltets mest formstærke ryttere.

Evigt stabile Alexander Kristoff elsker stigende powerspurter, og derfor ligner dette en gave for nordmanden, især fordi han også elsker modvind. Til gengæld har de foregående etaper også vist, at han stadig ikke har farten til at matche de bedste, og en norsk etapesejr er derfor ikke sandsynligt. Positioneringsstærke Kristoff er derimod en fremragende top 5-kandidat, og sker der en mistiming fra favoritterne, kan man ikke helt udelukke, at Kristoff fra en god position alligevel kan slå til.

En af løbets positive overraskelser har været John Degenkolb, der ikke har været bedre meget længe. I begge spurter har han været i fremragende position, og det endda selvom han søndag mistede Jasper Stuyven som følge af et styrt. Netop positionering har ellers altid været hans hæmsko, men han har tilsyneladende forbedret sig betydeligt, formentlig som følge af fremragende form. Desværre er han i begge spurter blevet bremset af Sagan, så vi har stadig til gode at se, hvor hurtig han er, men han er i hvert fald begejstret for stigende powerspurter. Med et godt lead-out fra Stuyven kan det sagtens blive til en podieplads til en formstærk Degenkolb.

Skal man pege på en joker blandt de mindre navne, er det til denne etape mest nærliggende at pege på Timothy Dupont. Han og resten af Wanty gjorde det fremragende i den hektiske finale i søndags, og han kørte sig efterfølgende til en flot 6. plads. I det hele taget har Wanty et fint tog, og den ukomplicerede finale vil gøre det lidt nemmere for et lille hold som dem. Samtidig er Dupont god i let stigende spurter, så dette kunne være chancen for en top 5.

Blandt de øvrige sprinter er der Michael Matthews, for hvem etapen nok er for let, og som vil have blikket stift rettet mod de to kommen etaper, Thomas Boudat, der mangler for meget i positioneringen, Christophe Laporte, der er hæmmet af vejrtrækningsproblemer efter søndagens styrt, og Magnus Cort, der ikke kan vinde på egen hånd i en klassisk massespurt som denne.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Marcel Kittel

Outsidere: Arnaud Demare, Peter Sagan, André Greipel, Mark Cavendish

Jokers: Sonny Colbrelli, Alexander Kristoff, John Degenkolb, Timothy Dupont

Du kan følge dagens etape direkte på Eurosport Player eller Feltet.dks liveopdatering fra klokken 13.25.