Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

null

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Siden løbet fik sit nuværende italiensk-østrigske format i 2017 har man kun haft ganske få bjergfinaler. I stedet har løbets kongeetaper ofte haft de vanskeligste stigninger placeret længere fra mål, og den model vender man tilbage til i år, efter at man sidste år havde en af de sjældne bjergfinaler. I år kommer kongeetapen om torsdagen, hvor der venter en modbydelig dag med 4200 højdemeter over en kort distance i de italienske bjerge, og hvor der nærmest ikke er noget fladt terræn. På etapens anden halvdel skal man også over to lange og svære stigninger, men den sidste har top med godt 35 km til mål. Derfra er resten af etapen nemmere, men da der venter en kort og ganske stejl stigning som en sidste chance for at gøre forskelle inden den sidste 10 km lange nedkørsel, er der al mulig grund til at tro, at vi bliver vidner til et stort opgør, hvor kun de bedste klatrere står tilbage.

 

Med en distance på 141,3 km er der som altid tale om en kort etape, hvor vi er tilbage i Italien, når der skal køres fra Leifers/Laives til Borgo Valsugana. Allerede starten er ganske brutal, for man kører kun 6,7 km mod syd ad en flad dalvej, inden man forlader dalen for at køre mod syd og øst op ad den ikke-kategoriserede Passo San Lugano (15,3 km, 5,4%), der er en relativt jævn stigning med 5-8% over de første 10 km og derefter blot 4-5% over de sidste 5,3 km frem mod toppen, som rundes efter 21,9 km.

 

 

Der venter ingen rigtig nedkørsel. En faldende vej leder mod sydøst ned til et let kuperet plateau som følges mod sydvest frem til byen Sover. Her drejer man mod syd for at køre op ad den ikke-kategoriserede Montesover (2,9 km, 9,3%), der efter en første kilometer med 5-9% stiger med 8-15% over de sidste 1900 m frem mod toppen, som rundes efter 47,2 km, idet man på den nedre del kører dagens første spurt efter 44,9 km.

 

Den leder op til et fladt plateau, der følges videre mod syd og sydvest, inden det går mod sydøst op ad den ikke-kategoriserede Passo del Redebus (4,8 km, 8,7%), der efter en første kilometer med 11,1% stiger med 8-9% over 3 km, inden den flader ud med 5,4% over de sidste 800 m frem mod toppen, som rundes efter 58,6 km.

 

Nu venter en lang og teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest ned til dalen, som nås i byen Zivignago efter 73,9 km. Her kører man kortvarigt mod syd ad en lige dalvej, inden det går mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Passo del Compet (10,2 km, 8,3%), der er en helt jævn stigning med top efter 86,2 km, hvorfra der resterer 55,1 km.

 

På toppen rammer man en 19,6 km lang rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Den indledes med en meget teknisk nedkørsel, der fører mod syd og øst ned til dalen, som man med det samme forlader for at køre mod nordøst, nord og vest op ad kategori 1-stigningen Passo del Vetriolo (9,4 km, 8,7%), der starter brutalt med 4 km med 11-12%, inden der venter 3 km med 8-10% frem mod de sidste 2,4 km, der blot stiger med 3-4%.

 

Toppen rundes efter 104,1 km, hvorefter de sidste 37,2 km indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest, syd og øst tilbage til dalen, idet man kort efter toppen afslutter rundstrækningen og derfra kører den del af nedkørslen, man allerede har kørt én gang. I bunden forlader man rundstrækningen for at køre mod syd det sidste stykke ned til dalen, der nås i den store by Levico Terme efter 116,4 km.

 

Herfra kører man mod nordøst ad den flade dalvej forbi dagens sidste spurt, som kommer efter 121,9 km, inden man atter forlader dalen for at køre mod nordøst op ad den ikke-kategoriserede Colle San Marco (5,3 km, 7,1%), der efter en let start stiger med 8,6% over de sidste 3,8 km, herunder med hhv. 10,0%, 9,4% og 6,5% over hver af de første 3 km og slutteligt med 8,7% over de sidste 800 m frem mod toppen, der rundes efter 132,2 km.

 

Herfra resterer bare 9,1 km, der er faldende næsten hele vejen, og som går ad en kun ganske momentvist teknisk nedkørsel mod øst og sydvest tilbage til dalen, som nås i målbyen. Med 3800 m igen går nedkørslen ad en næsten helt lige vej, indtil man med 1200 m igen drejer ind på den flade dalvej, der er ganske smal og mod slutningen får en brostensagtig belægning. Med 200 m igen drejer man skarpt ind på opløbsstrækningen, der er let stigende.

 

Etapen byder på i alt 4219 højdemeter.

 

Borgo Valsugana har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var ved de italienske mesterskaber i 2012, hvor Franco Pellizotti tog en solosejr med 27 sekunder ned til en trio bestående af Danilo Di Luca, Moreno Moser og Giampaolo Caruso.

 

 

 

 

 

 

 

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Efter dagens våde og kolde omgang kan rytterne glæde sig over, at det bliver bedre. Det vil ganske vist være overskyet med kun lidt sol i starten, og efter en temperatur på 12 grader i startbyen vil det kun være 11 grader i målbyen. Når man kommer op på den anden side af Redebus, vil der også være en bygerisiko på 35-60%, størst mod slutningen. Vinden er svær at blive klog på, men den vil være let til jævn (13-16 km/t) og komme fra nordvest, men på den anden side af Redebus står den helt anderledes. Her vil den være let (12-14 km/t) og komme fra først syd og siden sydøst. Det giver sidemed- og medvind i den indledende fase, indtil man kortvarigt får sidevind frem til første spurt. Herefter vil der være sidemedvind op ad Redebus, men man får sidemodvind på nedkørslen. På Compet vil der være mod- og sidemodvind, mens der vil være modvind på nedkørslen, og på Vetriolo vil der først være sidemedvind og så sidevind. Derefter får man igen modvind på nedkørslen, inden der venter et langt stykke med sidemedvind, der gradvist bliver til sidevind. På toppen af sidste stigning får man sidemodvind, som varer ved hele vejen ned til de sidste 1200 m. Her får man sidemedvind, indtil der vil være modvind over de sidste 200 m.

 

Favoritterne

Dagens etape gav slet ikke de svar, man kunne have ventet, og vi blev reelt ikke meget klogere på, hvem der kan vinde løbet. De primære svar handlede i stedet om, hvem der ikke kan vinde løbet, og her kan vi ganske overraskende strege Chris Harper fra listen. Lidt mindre uventet var det, at Geraint Thomas ofrede sig som hjælper, mens det vel snarere var helt forventeligt, at Sergio Higuita, Esteban Chaves og Hugh Carthy definitivt er ude af billedet.

 

 

Vi har altså stadig ikke det helt klare indtryk af styrkeforholdet, og det er bestemt ikke blevet lettere af, at vejrbetingelserne kan være en del af forklaringen på de svaghedstegn, vi så. Torsdagen ser ud til at blive betydeligt pænere, men med daltemperaturer på kun lige over 10 grader vil det igen være koldt på stigningerne, når man nu faktisk skal op i højderne. Da der samtidig er en ikke helt uvæsentlig risiko for byger i finalen, kan det igen blive en kølig fornøjelse - men holder det tørt, bør betingelserne være så meget bedre, at vi måske kan se en genrejsning fra nogle af dagens skuffelser.

 

Den anden grund til, at vi skal være varsomme med at overføre dagens konklusioner til i morgen er naturligvis, at etapen er helt anderledes. I dag havde vi en kort, intens med et par stejle mure. I morgen taler vi om en rigtig bjergetape - og det er en led en af slagsen. Man må i hvert fald betegne 4200 højdemeter over kun godt 140 km som en voldsom menu, og både Compet og ikke mindst Vetriolo er nogle heftige stigninger, der kan gøre stor skade.

 

Hvad der kan udvande etapen, er naturligvis, at de kommer langt fra mål. San Marco er bestemt ikke nogen let stigning, når den slutter med 3,8 km med 8,6%, men det er klart, at den ikke vil gøre alt for stor skade, hvis den kom alene. Den er jo i hvert fald betydeligt lettere end dagens mure, der jo ikke skabte nogen væsentlige forskelle.

 

Derfor bliver etapen kun selektiv og hård, hvis det tidlige terræn bliver udnyttet, men det er der også lagt op til. Dagens udvikling betyder, at vi har en outsider i trøjen, og dermed kan favoritterne ikke tillade sig at vente. Det er i hvert fald en stor risiko at satse hele butikken på San Marco, og kampen er derfor pinedød nødt til at starte lidt tidligere.

 

I virkeligheden starter den formentlig allerede med det samme på San Lugano. Her vil favoritterne jo nok holde lidt igen, men der er lagt op til en vild kamp om at ramme udbruddet. EF, Bora og Jayco blev i dag alle elimineret fra klassementskampen, og de har derfor intet at tabe ved at satse hele butikken. Med så voldsom en start får vi derfor formentlig et meget stærkt udbrud.

 

Det betyder også, at man ikke kan udelukke en udbrudssejr, men det vil trods alt undre mig, hvis vi får en sådan. Dels er det den store chance for løbets klatrere til at vinde en etape, og dels vil den hårde start formentlig betyde, at det er et udbrud, der skal holdes i snor. Det er i første omgang en opgave for Lidl, men de har også et ganske fornuftigt hold. Skulle de få problemer, burde DSM, Ineos, Bahrain og Ag2r dog alle give en hånd med, da de alle kan lugte den samlede sejr - selvom Bahrain nu nok ikke rigtigt har noget at hjælpe med. Selvom den hårde start og de store forskelle betyder, at en udbrudssejr er en mulighed, vil jeg forvente, at favoritterne skal afgøre det.

 

Compet kommer trods alt nok en tand for tidligt til et angreb, men her kunne vi sagtens se Bahrain, Ag2r, DSM eller Ineos lægge det pres, der skal knække Juan Pedro Lopez. Herefter vil jeg forvente det store slag på Vetriolo, der som sagt er meget svær. Der er tillige gunstig vind, hvilket øger chancen for betydelige forskelle, og da der også er gunstig vind i store dele af finalen, dog med sidevind på sidste stigning og modvind på den sidste nedkørsel, taler meget for, at de forskelle kan blive bevaret.

 

Det er klart, at den lette finale betyder, at der er en vis chance for en regruppering, og da sidste stigning ikke er alt for svær, kan vi ende med en etape, der ikke er alt for selektiv. Den samlede etape er dog så hård, at jeg vil tro, at også sidste etape kan gøre skade selv efter en regruppering. Vi skal bare tilbage til Baskerlandet for at finde et eksempel. Her var den sidste stigning betydeligt lettere end San Marco, men selvom Mattias Skjelmose havde kæmpet sig tilbage én gang, var han så mærket, at han alligevel blev sat.

 

Derfor burde det være muligt for bedste mand at køre alene. Det kan ske allerede på Vetriolo, men jeg tror mere på, at vi her får en lille gruppe af de bedste. Kniber det med samarbejdet i dalstykket, der dog er relativt kort, kan der komme samling igen, men derefter vil forskellene formentlig blive genetableret på San Marco, så stærkeste mand med nogen sandsynlighed vil vinde. Det er dog også med den flade finale og relativt lette sidste stigning sandsynligt, at de allerbedste skal spurte om sejren - igen kan vi tænke på Baskerlandet, hvor Juan Ayuso og Carlos Rodriguez nåede mål sammen, men denne gang er der intet fladt til sidst - og spurtstyrke kan derfor blive afgørende. Et taktisk spil er der kun for alvor plads til på det korte dalstykke inden San Marco, og jeg tvivler derfor på, at det bliver den afgørende faktor. Endelig er det værd at bemærke, at man kan redde meget med en god nedkørsel fra Vetriolo, hvor nedkørslen er endog meget teknisk. Til gengæld er den sidste nedkørsel ret let, og den vil næppe gøre forskelle.

 

 

Jeg forventer altså et ret selektivt løb med en lang finale, og det betyder også, at det er en etape for de rigtige klatrere, også selvom sidste stigning er kort og eksplosiv, og selvom en god spurt kan være afgørende. Derfor holder jeg også fast i at pege på Antonio Tiberi. Jeg var ellers ved at blive bekymret for ham i dag, da han tidligt så ud til at være i problemer, men da først motoren kom i gang, virkede han meget overbevisende - ja, endda så overbevisende, at han kunne spurte frem til sidst og runde sidste stigning som første mand i feltet. Som nævnt tidligere er vi stadig ved at lære ham at kende, men baseret på det, jeg så i Catalonien, er han en dieselmotor, der vil være meget komfortabel på en stor bjergetape, og den tese blev vel kun bekræftet i dag, hvor han så bedre og bedre ud undervejs.

 

I lyset af det tårnhøje niveau, han havde i Catalonien, hvor han også bare blev bedre og bedre fra bjergetape til bjergetape, vil jeg derfor forvente, at han kan være den stærkeste i morgen. Som sagt er der en god chance for, at bedste man kan køre alene hjem, og her er Tiberi mit bedste bud. Hvis det ikke lykkes, står han dog også ret stærkt i en spurt. Hans spurt i dag var ikke prangende, og det er klart, at Romain Bardet kan blive svær at slå, ligesom Tobias Foss måske også er lidt hurtigere end antaget, men Ben O’Connor, der kunne være hans værste rival, bør han i hvert fald kunne slå. Derfor har han hele pakken, og i det lys er han fortsat min topkandidat.

 

Jeg holder også fast i, at Ben O’Connor er mit næstbedste bud. Med det niveau, han havde i UAE Tour og Tirreno, burde han have en god chance for at køre alene hjem i dette felt, men den bekymring, jeg havde inden løbet, har jeg stadig. Vi har nemlig set en tendens til, at han er bedst på den første bjergetape og har det vanskeligere på den anden. Det er dog ikke et entydigt billede, og han går sjældent helt ned. I dag havde han i den bedste af alle verdener lanceret et angreb, men som for Tiberi gælder, at det var en etape, der passede ham dårligt. Morgendagens gigantetape er til gengæld skabt til hans dieselmotor, og finder han også på andendagen det niveau, han har, når han er bedst, kan han køre alene hjem. Det er til gengæld også nødvendigt, for blandt de ryttere, der gjorde det godt i dag, er det vel kun Juan Pedro Lopez og Ivan Ramiro Sosa, han vil have en chance for at slå i en spurt.

 

Han ledsages igen af Valentin Paret-Peintre, der i dag bekræftede sin fremgang og ligner en af de 10 bedste klatrere. Han kan dog næppe vinde løbet. Aurelien Paret-Peintre så også ganske fin ud i dag, men han blev sat på sidste mur, inden han kom tilbage. Morgendagens lidt mere moderate procenter vil passe ham bedre, men han klatrer ikke godt nok til at vinde denne etape.

 

Jeg vil rangere Wout Poels som nr. 3. Han skuffede mig selvsagt i dag, men nogen dårlig etape kørte han ikke. Morgendagens etape passer ham nok lidt dårligere, men det er nu ikke entydigt. Han har jo kørt fremragende på de store bjergdage i grand tours, og det er måske snarere i lyset af rivalerne, at han stod bedre på dagens etape. Han har den fordel, at han bør kunne slå de fleste i en spurt, og skulle der blive plads til et taktisk spil, vil Bahrain have den fordel, at de formentlig er de eneste, der kan sidde med to mand efter Vetriolo - medmindre Valentin Paret-Peintre er endnu bedre end antaget. Man skal altid være varsom med Poels, og det bekymrer mig, at han i Catalonien tabte så meget niveau undervejs, men har han de ben, han havde i Tirreno og særligt begyndelsen af Catalonien, kan han helt sikkert vinde i dette felt.

 

Jeg tror også, at Torstein Træen kan komme meget langt. Han så uhyre stærk ud i dag, og morgendagens etape passer ham langt, langt bedre. Hans problem er, at han kun er hjælper, men da han er den perfekte presbold til et tidligt angreb i stil med det, vi så fra Lopez i dag, vil jeg ikke blive overrasket, hvis han alligevel får chancen - og så kan han med sit niveau fra Dauphiné også gøre det færdigt.

 

Jeg var svært imponeret over Tobias Foss i dag. Nordmanden stod for stort set hele arbejdet, og selvom han ikke kunne køre ind på Lopez, kørte han da så stærkt, at ingen havde lyst til at angribe. Det er ubetinget det højeste klatreniveau, han har vist, og det tyder på, at han er tilbage på sporet efter kyssesygen. Jeg vil tro, at denne etape passer bedre til en dieselagtig type som ham, og i dag viste han også, at han kan stole på sin spurt.

 

Det vil dog også være helt nyt, hvis han vitterligt kan matche de bedste i dette felt, og derudover frygter jeg, at han igen kan blive tvunget til at tage for meget ansvar. Sætter de Lopez, er det jo ham, der har mest incitament til at holde ham væk, og i dag viste han, at han ikke er bange for at påtage sig det ansvar. I lyset af det, vi så i dag, virker det dog slet ikke længere urealistisk, at han kan vinde - heller ikke selvom han nok var en af de ryttere, der i dag havde fordel af vejret. Efter i dag er det klart, at Geraint Thomas og Oscar Rodriguez, der ellers rejste sig lidt i dag, er rene hjælper, og skal de vinde, skal de spilles ud i et udbrud. Det vil Thomas kunne, da han ikke har tabt alt for meget tid, men når Foss har så stor en chance for at vinde, vil det ligne Ineos bedst at køre løbet bagfra.

 

Romain Bardet er stadig min hovedpine. Han er bestemt på et højere niveau end tidligere i sæsonen, men han har stadig ikke overbevist mig om, at han er god nok til at vinde. DSMs arbejde indikerede i hvert fald, at han havde sat næsen op efter sejr på en etape, der passede ham, men hans første angreb var forkølet, og han angreb aldrig i finalen. I forvejen var han en af de ryttere, der burde passe bedst til dagens etape, mens balancen tipper mere i retning af andre på denne etape. Den passer dog heller ikke Bardet ringe, og da han har sin spurt og kan rette op på et tidstab på den svære nedkørsel fra Vetriolo, kan han jo vinde, selv hvis han ikke er bedst. Og jeg er stadig heller ikke så sikker i min vurdering, at jeg udelukker, at han vil være bedste mand, der kan køre fra alt og alle. Efter i dag er det helt klart, at både Gijs Leemreize og Chris Hamilton er rene hjælpere.

 

 

Jeg er nødt til at rangere Chris Harper ret højt. Han skuffede ganske gevaldigt i dag, men det kan jo hænge sammen med kulden. Man er i hvert fald nødt til at åbne døren for, at han kan se helt anderledes ud i morgen, hvor etapen også passer ham langt, langt bedre. Genfinder han det niveau, han havde i Catalonien, vil han jo være blandt de bedste på en stor bjergetape som denne. Han skal alene hjem for at vinde, men her kan det hjælpe, at han som Lopez i dag kan få lov at angribe tidligt, fordi han nu har tabt tid. Det samme kan Filippo Zana, der typisk bliver bedre og bedre, men han vil nok få det lidt svært på så stor en bjergetape som denne. Endelig er vi nødt til at åbne døren på klem for Welay Hagos Berhe. Han kollapsede helt i dag, men det er vel ikke helt mærkeligt, at en etiopier går ned i kulden. Genfinder han sit niveau, kan han vel komme langt, og i lyset af dagens resultat har han vel også frihed til at forsøge sig. Til gengæld synes Lucas Hamilton og Rudy Porter stadig at mangle for meget.

 

Det var opløftende at se Ivan Ramiro Sosa i dag, men nu kommer den for ham så svære toer. Vi skal bruge mere end én hånd på at tælle de løb, hvor colombianeren er startet stærkt for siden at kollapse allerede på den anden bjergetape. Derudover har han faktisk indtil nu haft sin bedste historik på bjergetaper med færre højdemeter, hvor det mest har handlet om én stigning. Derfor kan jeg godt frygte, at denne etape er for voldsom, men det ændrer ikke på, at den bedste Sosa er en af de bedste klatrere i dette felt. Han ligner ikke en mand, der er fuldt tilbage, men efter i dag kan man ikke udelukke, at han kan vinde. I dag så vi også det bedste, vi har set fra Gregor Mühlberger i en menneskealder, ligesom Will Barta gjorde det godt, men skal de vinde, skal det være via udbrud.

 

Kan Juan Pedro Lopez vinde løbet? Det kan ikke længere udelukkes. Hans kørsel i dag var i hvert fald svært imponerende, og teorien tilsiger vel endda, at denne etape burde passe ham endnu bedre. Sandt er det dog også, at han vitterligt skal have fundet et helt nyt niveau, hvis han skal vinde i dette felt. Selv hvis han vitterligt er en af de bedste, er det også svært at se ham vinde etapen. Hans primære mål er et forsvar, og han kan meget vel skulle tage en del ansvar undervejs. Omvendt er bedste forsvar jo ofte et angreb, og hvis han vitterligt er stærkeste mand, kan han køre alene hjem. Efter i dag kan det vel ikke helt udelukkes. Det er nu også klart, at Carlos Verona og Amanuel Ghebreigzabhier, der begge skuffede i dag, naturligvis nu er rene hjælpere.

 

Michael Storer endte med at komme lidt til kort i dag, men i lyset af etapens karakter klarede han det ganske opløftende. Denne etape vil formentlig passe ham bedre, og vi har generelt i det seneste års tid set, at han er ved at nærme sig det vilde 2021-niveau. Det vil stadig være overraskende, hvis han vinder, men vi så jo i dag, at initiativ kan belønne sig. Storer er aldrig bange for at angribe tidligt, og det kan måske være vejen til at vinde en etape, hvor der igen kan være en stor mangel på hjælpere. Det bliver også spændende at se, om den lovende Mathys Rondel kan følge op på sagens overraskende gode præstation.

 

I dag sad man kortvarigt med fornemmelsen af, at Giulio Pellizzari stod foran sit store gennembrud, men det kom ikke helt. Alligevel satte han en streg under, at han er et af de allermest spændende klatretalenter. Vi er stadig ved at lære han at kende, men jeg vil tro, at denne form for etape passer bedre til en klatrer som ham. I l’Avenir så han også ud til at blive bedre og bedre undervejs, som han også gjorde det i dette løb sidste år, og det er endnu et argument for, at vi vil se en stærk Pellizzari i morgen. Det vil være overraskende, hvis han vinder, men han kan formentlig komme langt. Til gengæld fik vi i dag bekræftet, at Luca Covili ikke helt kan være med på dette niveau.

 

Det andet store italienske talent er Davide Piganzoli. Han kom en anelse til kort i dag, og det vil han formentlig gøre igen i morgen. Omvendt vil jeg tro, at denne etape passer ham bedre, og hvis han tillige led i kulden, kan han måske komme længere. Potentialet er i hvert fald stort, og han viste i Tirreno, at han har niveau og holdbarhed. Poltis andet bud er Matteo Fabbro, der også gjorde det pænt i dag, men i lyset af det, vi har set de seneste år, kommer han næppe hele vejen.

 

Endelig er jeg nødt til at nævne EF. De smeltede helt sammen i dag, men jeg vil alligevel åbne en dør på klem for Georg Steinhauser. I Catalonien kom hans gode ben ud af det blå, og hvis han tillige led i kulden, kan man ikke udelukke, at han pludselig kan gentage den bedrift. Det vil dog stadig være helt nyt, hvis han faktisk kan vinde på dette niveau. Til gengæld har jeg svært ved at forestille mig en genrejsning af den i år konstant skuffende Hugh Carthy, af Esteban Chaves, der har manglet niveau hele året, samt Jefferson Cepeda og Simon Carr, der begge har været formsvage i hele løbet.

 

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos Bora er det svært at se en genfødsel af Sergio Higuita på en etape, der passer ham dårligere, når han plejer at være god i dårligt vejr og har skuffet i lang tid, mens Anton Palzer trods alt ikke kommer hele vejen. Hos Kern Pharma gjorde Jorge Gutierrez og Urko Berrade det uventet godt i dag, men det er både for dem og for Jose Felix Parra og Jon Agirre svært at se dem komme hele vejen. Hos Euskaltel har Luis Angel Maté og Joan Bou manglet for meget i lang tid, mens Mikel Bizkarra synes at lide for meget under sit nylige styrt. Hos TDT-Unibet er Adrien Maire overmatchet i dette felt, og i dag fik vi bekræftet, at Giovanni Carboni og Thomas Pesenti ikke når hele vejen i et felt af denne kaliber. Endelig var der opløftende takter hos Hermann Pernsteiner og Martin Messner fra landsholdet, men de kommer ikke hele vejen.

 

Som sagt vil jeg ikke udelukke en udbrudssejr. Mit bedste bud er, at en flyvende Chris Harper angriber tidligt, mens mit næstbedste bud er, at Bahrain bruger Torstein Træen som en presbold, der holder hele vejen. Jaycos andet oplagte bud er Filippo Zana, mens Movistar har et godt bud i Gregor Mühlberger, der har smidt tid og har frihed, og Will Barta. Hvis Ineos kører alternativt, er Geraint Thomas også et godt bud, og derudover vil jeg fremhæve de ryttere, der måske led i kulden i dag, særligt Georg Steinhauser og Welay Hagos Berhe. Andre bud kunne være Esteban Chaves, Hugh Carthy, Sergio Higuita, Jefferson Cepeda, Simon Carr, Hermann Pernsteiner, Anton Palzer og Giovanni Carboni, men her er min tiltro mindre.

 

HUSK: Der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt i forhold til Lopez.

 

Feltet.dks vinderbud: Antonio Tiberi

Øvrige vinderkandidater: Ben O’Connor, Wout Poels

Outsidere: Tobias Foss, Romain Bardet, Chris Harper, Ivan Ramiro Sosa, Valentin Paret-Peintre

Jokers: Torstein Træen, Juan Pedro Lopez, Michael Storer, Giulio Pellizzari, Aurelien Paret-Peintre, Filippo Zana, Davide Piganzoli, Geraint Thomas, Mathys Rondel, Matteo Fabbro, Georg Steinhauser, Welay Hagos Berhe

 

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Chris Harper, Torstein Træen, Filippo Zana, Gregor Mühlberger, Will Barta, Geraint Thomas, Georg Steinhauser, Welay Hagos Berhe, Esteban Chaves, Hugh Carthy, Sergio Higuita, Jefferson Cepeda, Simon Carr, Hermann Pernsteiner, Anton Palzer, Giovanni Carboni

 

> FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT