Optakt: 7. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

Som mange andre etapeløb afsluttes Vuelta a San Juan med et kort gadeløb i hovedbyen, hvor de store sprintere ventes at få det sidste ord. Samme model blev benyttet sidste år, men der er tale om en ny rute. Det ændrer dog ikke på, at det hovedsageligt flade terræn peger på, at det bliver en dag for sprinterne.

Etapen afvikles på en 15,7 km lang rundstrækning i San Juans gader, som skal tilbagelægges i alt ni gange, hvilket giver en samlet distance på beskedne 141,3 km. Den første del af den meget lid tekniske rundstrækning stiger ganske svagt, hvorefter den resterende del er let faldende, men der er tale om højdeforskelle, som næppe vil spille nogen rolle. Til slut venter et sent sving med bare 490 m til mål.

Sidste år blev der som sagt benyttet en lidt anden rundstrækning, men også her var der lagt op til massespurt. Ved et tilfælde lykkedes det imidlertid Quick-Steps lead-out man Maximilano Richeze at snige sig væk i finalen, og han tog dermed sin anden etapesejr i træk foran holdkammeraten Tom Boonen samt Matteo Malucelli.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

Vinden var en betydelig spiller på lørdagens etape, og mange vil helt sikkert være glade for, at det bliver betydeligt roligere søndag. Her ventes der ganske vist byger fra morgenstunden, men under etapen vil det være stort set skyfrit med en temperatur på 31 grader. Der vil blot være en let vind fra sydøst, hvilket giver sidemodvind på første del af rundstrækningen og siden sidemodevind. Med 490 m igen drejer man ind i sidemedvind.

Analyse af 6. etape

Er en kedelig historie ved at gentage sig for Lotto Soudal? Det spørgsmål er det naturligt at stille efter gårsdagens etape af Vuelta a San Juan. Egentlig er det urimeligt at være kritisk over for holdet, for baggrunden for spørgsmålet er yderst positiv. For andet år i træk har holdet nemlig fået en drømmestart på sæsonen, der betyder, at de allerede inden afslutningen af januar har vundet hele fire gange. Først var det André Greipel, der to gange var hurtigste mand i Tour Down Under, hvor han får alvor fik cementeret, at han fortsat er en af verdens bedste sprintere, så var det Tim Wellens, der for andet år i træk sejrede i det hårdeste af de fire endagsløb på Mallorca, og i aftes var det så Jelle Wallays, der efter et udbrud overraskende sejrede på næstsidste etape af Vuelta a San Juan.

Den form for succes klager man helt sikkert ikke over op chefgangene hos det belgiske hold, men alligevel er man måske en smule bekymrede. Sidste år fik man nemlig også en fantastisk start på sæsonen med blandt andet en næsten total dominans på Mallorca. Da det for alvor gjaldt i Paris-Nice, Tirreno-Adriatico og klassikerne kneb det imidlertid betydeligt for belgierne, der gennemlevede lidt af en mareridtssæson, indtil man endelig med fire etapesejre i Vueltaen og solid efterårssucces til Wellens sluttede året godt af.

Den meget blandede sæson har fået holdet til i år at lægge en ny strategi. Denne gang skal der lægges roligere ud, og formen skal times bedre. Derfor har man på holdets træningslejre trænet mindre intensivt, og specielt har det været vigtigt at holde Tiesj Benoot og Wellens lidt tilbage, da de to belgiske supertalenter begge har haft en tendens til at starte sæsonen som lyn og torden.

Alligevel er det altså blevet til en fantastisk successerie, der betyder, at holdet på nuværende tidspunkt er det mest vindende WorldTour-hold. Det er naturligvis en positiv situation for ledelsen, men der er næppe tvivl om, at en lille tvivl nager. Er man ved at gentage fejlene fra sidste sæson? Eller vil det vise sig, at man denne gang kan holde dampen oppe?

Hvor tvivlen især retter sig mod Wellens og Benoot, der begge allerede kører forrygende stærkt, står det imidlertid helt klart, at gårsdagens højst uventede succes til Wallays kun vækker glæde hos belgierne. Her er der nemlig tale om en uopslidelig hjælperytter, der kun sjældent vinder og mest har som opgave at jagte udbrud, deltage i lead-outs og støtte kaptajnerne i klassikerne. At han derfor kan vinde allerede i januar og dermed få en velfortjent belønning for sit hårde slid, er noget, der varmer hjertet hos enhver sportsdirektør.

På forhånd så det ellers ud til, at det kunne blive svært for Lotto Soudal at vinde i San Juan, hvor man er til start uden en topsprinter, en stærk klatrer eller en tempospecialist. Derfor var det også klart, at man skulle køre offensivt, hvis man skulle have noget med hjem fra Argentina. Set i det lys kom det som kaldet fra himlen, at 6. etape fik samme forløb som sidste år, og at sprinterholdene for andet år i træk valgte at køre offensivt og ikke satse på deres hurtige mand. Efter en meget nervøs start var både Quick-Step og Trek-Segafredo, der hører til blandt de fire store sprinterhold i løbet, således repræsenteret, da en meget stor gruppe med Wallays slap fri, og dermed efterlod det feltet med vanskeligheder, hvis de få hold, der ikke havde fået deltagelse i udbruddet, skulle neutralisere offensiven.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Pilen pegede naturligvis på Mattep Pelucchis Bora-hansgrohe og Niccolo Bonifazios Bahrain-Merida, men de tøvede overraskende længe med at træde i karakter. Fausto Masnadas deltagelse i udbruddet betød nemlig, at det lille San Juan-hold ikke kunne lade udbruddet få megen snor, hvis Gonzalo Najars førertrøje skulle sikres, og derfor overlod man stort set hele dagen ansvaret til det argentinske mandskab. At forlange, at de skulle køre et udbrud med store motorer som Wallays, Iljo Keisse, Eugenio Alafaci, Eduardo Sepulveda og Travis McCabe ind, ville dog være alt for meget at forlange, og derfor kan man undre sig over, at der blev spillet så højt spil.

Først meget sent begyndte Bora-hansgrohe for alvor at jagte, men hjælpen fra Bahrain-Merida, der kun har fire ryttere til start, var yderst beskeden. Da også Israel Cycling Academy, som ellers har hele tre sprintere til start og ikke har lagt skjul på, at de er i Argentina for at vinde en sprinteretape, også fuldstændigt undlod at reagere før i finalen, blev det hurtigt klart, at det ville blive en nervepirrende afslutning.

Bora-hansgrohe gik mod slutningen virkelig 100% efter at skabe samling, og specielt Andreas Schillinger og Pawel Poljanski arbejdede stenhårdt, men der var det for sent. Samtidig viste Wallays, hvorfor han trods sin status som hjælperytter faktisk har vundet to store klassikere, Paris-Tours og Dwars door Vlaanderen, da han med et sent angreb kom fri og herefter i en yderst nervepirrende finale akkurat holdt både sine forfølgere og feltet stangen.

Flere hold har grund til at ærgre sig. Mest frustrerede er nok Bora-hansgrohe, der tøvede for længe i jagten, men efterfølgende vandt spurten med Pascal Ackermann, der i dag fik chancen på bekostning af Matteo Pelucchi. Glæde kan der heller ikke være hos Unitedhealthcare, der havde alle muligheder for at tage en første sæsonsejr. De havde nemlig fået placeret deres sprinter, Travis McCabe, i udbruddet, og det var i høj grad hans tilstedeværelse, der betød, at der til slut var så mange angreb i frontgruppen. Han blev i spurten om 2. pladsen meget overraskende besejret af Robigzon Oyola, og det kan måske tage toppen af skuffelsen, men det må alligevel betragtes som en forspildt mulighed for McCabe, der dog heldigvis viser ganske lovende form fra starten af sæsonen.

Også Quick-Step, der sidste år vandt fem af syv etaper, må være ærgerlige. Holdet kom for at vinde med Fernando Gaviria, men efter at han styrtede ud af løbet, har man givet plads til hjælperytterne. Da loyale Keisse, som på papiret endda var en af de hurtigste i udbruddet, pludselig befandt sig i gruppen, valgte man derfor at spille hans kort og ikke køre for unge Alvaro Hodeg, der ellers var blevet lovet rollen som holdets sprinter. Egentlig kan man godt forstå beslutningen, da Keisse ofte har vist, at han er meget stærk i sådanne situationer, men denne gang lykkedes det ikke. I det hele taget har det været et halvfrustrerende løb for Quick-Step - i hvert fald efter deres ekstremt høje standard, der betyder, at selv to sejre ud af hidtil seks mulige ikke er helt tilfredsstillende.

Udbruddet blev også hjulpet af, at Giacomo Nizzolo tilsyneladende er blevet ramt af det maveonde, der har plaget Trek og flere andre hold. Vi har ikke kunnet få det endeligt bekræftet, at italieneren vitterligt er syg, men han endte sidst på etapen bare få dage efter, at hans holdkammerater Greg Daniel og Alafaci sled med helbreddet. Det er formentlig forklaringen på, at holdet valgte ikke at gå efter en sejr, der ellers ville være livsvigtig for den italienske sprinter, der har behov for at få genstartet karrieren efter mareridtet i 2017, og som i dette løb nu har en god chance i Gavirias fravær. Hvis han vitterligt er blevet syg, kan det nu se svært ud at udnytte den sidste chance.

Ud over Wallays er der én mand, der har grund til at smile. Najar krydsede sikkert stregen på en etape, hvor sidevinden slet ikke kom til at spille den rolle, han havde frygtet. Ganske vist splittedes feltet undervejs i den hårde jagt, og hans San Juan-mandskab kom virkelig under pres fra Masnada, men i sidste ende forsvarede han sikkert føringen. Den sidste etape i San Juans gader er langt mindre farlig, og derfor synes det nu blot at være uheld, der kan forhindre ham i at tage den samlede sejr.

Favoritterne

Skal det lykkes for Gonzalo Najar at skabe sensationen, skal han imidlertid først overleve løbets sidste dag. Her er farerne imidlertid langt, langt mindre. Hele etapen afvikles nemlig på en rundstrækning i San Juans gader, og det betyder, at risikoen for sidevind er langt mindre. Derudover tilsmiler heldet ham, da vinden lægger sig ganske betydeligt, og da sprinterholdene alle formentlig er temmelig frustrerede over lørdagens forspildte mulighed, vil hans San Juan-hold formentlig få betydeligt mere hjælp i deres forsøg på at kontrollere løbet.

Alt peger da også på, at vi skal have den massespurt, vi gik glip af lørdag. Det er ganske sjældent, at disse afsluttende rundstrækningsløb ikke giver de hurtige folk det sidste ord, og der er helt sikkert mange hurtige folk, der er sultne efter at få en mulighed i et løb, der har givet overraskende få chancer til dem. Faktisk er det kun to af de seks etaper, der er blevet afsluttet i sprinteropgør, og det er ganske begrænset for et løb, der har ry for at være en sprinterfest.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Aggression vil der imidlertid formentlig være rigeligt af. Det er sidste chance for mange af de lokale hold, og vi så allerede i dag, hvor hektisk etapens indledning var. Det scenarium vil formentlig gentage sig søndag, og det er ikke umuligt, at vi igen kan få en stor gruppe med deltagelse af de fleste WorldTour-hold. Sker det, vil endnu en udbrudssejr ikke helt kunne udelukkes, men mest sandsynligt er det, at Bora-hansgrohe, Bahrain-Merida og Quick-Step hovedsageligt vil satse på et spurtopgør. Er de tre hold ikke repræsenteret, bør der blive skabt samling på en rute, der i kraft af manglen på tekniske og terrænmæssige udfordringer klart favoriserer et felt.

Derfor tror vi på, at vi skal have et sprinteropgør efter en hurtig dag, hvor risikoen for sidevind altså vil være begrænset. Derfor vil de fleste være friske i afslutningen, der er flad og ikke byder på de store tekniske

Etapen minder om afslutningsetapen i mange andre etapeløb, og udkommet vil formentlig også være det samme. Således kan vi vente, at sprinterholdene vil kontrollere tingene og sikre, at det hele afgøres i en massespurt. Da etapen foregår i byen, vil vinden end ikke komme i spil, og derfor skal løbets førende rytter blot holde sig oprejst for at sikre sig den samlede sejr, mens sprinterne dyster om etapegevinsten i en finale, der er skabt til de helt rene sprintere. Det sidste sving er nemlig en blød kurve, og det ser ud til, at det er en spurt, der vil blive afgjort hovedsageligt på topfart og i mindre grad på positionering.

Det får os til for anden dag i træk af pege på Matteo Pelucchi. Det er lige præcis denne type løb, som den italienske sprinter elsker, og som han flere gange har vundet også i WorldTour-sammenhæng. Resultaterne i oktober og hans lovende start på sæsonen har indikeret, at han langsomt nærmer sig fordums styrke, og da Nizzolo fortsat er på vej tilbage og Gaviria ude, er han på papiret nok hurtigste mand i en ren spurt som denne. Samtidig drager han fordel af, at Bora-hansgrohe har et af de bedste tog med navne som Pascal Ackermann og Michal Kolar, og derfor er der meget, der peger på italieneren. Ender det vitterligt i en duel på fart, tror vi på sejr til Pelucchi.

Det er imidlertid ikke givet, at holdet satser på deres italiener. I dag gav man nemlig chancen til Pascal Ackermann, og han kvitterede for tilliden ved at vinde feltets spurt. Her valgte flere af rivalerne dog ikke at blande sig, da etapesejren allerede var forduftet, og derfor kan man ikke bruge det som et reelt udtryk for hans styrke. Det ændrer dog ikke på, at han allerede sidste år viste, at han trods sin unge alder kan blande sig i WorldTour-spurter, og han er på papiret hurtig nok til at vinde i dette felt. Umiddelbart passer en spurt som denne bedre til Pelucchi, men satser man i stedet på Ackermann, er det ham, der kan drage fordel af det gode tog. Det kan give ham den første professionelle sejr.

Niccolo Bonifazio lagde lovende ud på 1. etape, men siden er ikke meget gået hans vej. I går valgte han ikke at deltage i spurten, da først etapesejren var væk, og han har i det hele taget betalt en dyr pris for, at holdet allerede fra start blev reduceret til bare fire mand. Han fik dog på 1. etape vist, at han er en af de hurtigste ryttere i dette felt, og i en direkte kamp på topfart, vil han have en fin chance, også selvom et fladt løb som dette ikke passer ham. Hans store problem er manglen på støtte, men han har dog Ivan Garcia, der var syg i første del af løbet, til at køre sig frem. Da Bonifazio er god til at positionere sig, kan det sagtens vise sig at være nok.

Quick-Step sejrede i onsdags med Maximilano Richeze, men efterfølgende gav den argentinske veteran udtryk for, at man i de kommende spurter vil satse på nyprofessionelle Alvaro Hodeg. Den unge colombianer viste sin klasse ved at køre et fabelagtigt lead-out for Richeze og har med sit føringsarbejde vist fremragende form. I går blev han så nr. 2 i feltet bags spurt, hvor kun Ackermann var hurtigere. I lyset af den forspildte mulighed må man formode, at han også søndag er holdets førstemand. Med Iljo Keisse og Richeze hos sig har han formentlig det allerbedste tog, men han mangler fortsat at vise sig frem i en stor massespurt på dette niveau. Selvom han har en etapesejr i Tour de l’Avenir har han aldrig kørt en spurt om en sejr i et professionelt felt, og det er derfor uklart, hvor langt hans topfart rækker. Med Richeze hos sig har han imidlertid de bedste betingelser for at vinde. Det kan heller ikke helt udelukkes, at holdet giver hjemmebanehelten Richeze muligheden, og han har allerede én gang vist, at han kan vinde her, også selvom dette knap så hårde løb passer ham dårligere end 4. etape.

Som sagt sluttede Giacomo Nizzolo sidst på gårsdagens etape, og selvom vi ikke har kunnet få det bekræftet, er det nærliggende at tro, at han er blevet ramt af det maveonde, der har plaget hans hold. Derfor er det usikkert, om han vil være i stand til at deltage i spurten, og det gør ham til etapens helt store joker. På papiret er han trods alt en af feltets bedste sprintere, også selvom han fortsat slet ikke er tilbage ved fordums styrke, og han vil normalt være en af topfavoritterne. Ruten passer ham ikke ideelt, men toget er fornuftigt, Nizzolo er god til at positionere sig, og italieneren viste på 4. etape, at han er at regne som en af bedste i dette felt.

Israel Cycling Academy har hidtil gjort det ganske godt med deres hurtige folk, men desværre har de også været helt uorganiserede i spurterne, hvor det ofte er endt med, at to af deres sprintere er endt fremme. På papiret har de imidlertid et fremragende sprinterhold, og man har givet udtryk for, at det på dagens etape handler om enten Mihkel Raim eller Kristian Sbaragli. Bedst chance har formentlig Raim, der viste ganske god form på 4. etape, hvor han blev nr. 4. Sbaragli er normalt ikke hurtig nok i en let spurt som denne. Raim er derfor bedste bud, og kan holdet endelig levere et godt lead-out, har han et stort potentiale.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Også Unitedhealthcare har to kort at spille i Carlos Alzate og Travis McCabe. McCabe var som sagt ganske tæt på sejren i dag, hvor han deltog i det tidlige udbrud, og det kunne indikere, at Alzate er den beskyttede sprinter, specielt fordi det var ham, man kørte for på 1. etape, og fordi McCabe er bedst efter lidt hårdere løb. Begge er de ganske hurtige, men man kan tvivle lidt på, om de har topfarten til at vinde. Deres fordel er det gode tog.

Løbet er ikke gået godt for Yannis Yssaad, der har været et stykke fra sin bedste form. Derfor har han ikke været konkurrencedygtig, men nu kan han drømme om succes. I hvert fald burde han kunne blande sig i en spurt efter et relativt let løb som dette. Han har igennem nu to år været en af de hurtigste på den franske scene, og i teorien burde en helt ren massespurt som denne ikke være dum for ham. Han har ikke det bedste tog, men kan en formstærk Lluis Mas aflevere ham fornuftigt, har han chancer for at være med fremme.

Endelig vil vi pege på Enzo Wouters , Mauro Abel Richeze og Manuel Penalver. Wouters har virkelig lidt i varmen og har slet ikke fået det ventede udbytte af sin sjældne rolle som Lotto Soudals sprinter. Han synes dog at være i klar bedring, og derfor får han formentlig muligheden denne gang. Han har ikke givet mange løfter om, at han er hurtig nok til at vinde professionelle løb, men hans store fordel er det fremragende tog, der er et af feltets stærkeste. Helt modsat er Richeze og Penalver temmelig alene i finalerne. Richeze har imidlertid stor erfaring og er stor set altid med fremme i spurterne i de argentinske løb. Penalver er et ungt talent, der er helt uden erfaring på dette niveau, men som fik en meget lovende indledning på 1. etape. Siden har han haft det svært, men i et let løb som dette, har han en god chance.

Feltet.dks vinderbud: Matteo Pelucchi

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Alvaro Hodeg, Giacomo Nizzolo, Maximilano Richeze

Jokers: Mihkel Raim, Carlos Alzate, Travis McCabe, Yannis Yssaad, Enzo Wouters, Mauro Abel Richeze, Manuel Penalver

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense, hvordan Maximilano Richeze snød feltet på sidste etape i San Juan i 2017.