Optakt: Boucles de la Mayenne

Løbets rolle og historie

Mens mange lande har været vidner til en massiv reduktion i antallet af løb på højeste niveau, forholdet det sig en anelse anderledes i Frankrig. Nogle løb er ganske vist forsvundet - mest markant Criterium International, Middelhavet Rundt, Tour de Picardie og Circuit de Lorraine - men derudover er kalenderen i store træk uforandret. Nogle løb har været i en overlevelseskamp, men de fleste har været i stand til at finde den nødvendige finansielle støtte.

Sidste år blev der endda etablevet nye løb. I februar blev de første udgaver af La Mediterraneenne og Tour La Provence afviklet med nogen succes, og sidstnævnte ser ud til at have etableret sig solidt som en tilbagevendende begivenhed. Andre begivenheder har imidlertid haft en mere gradvis udvikling op gennem rækkerne på den blomstrende franske cykelscene. Et af dem er Boucles de la Mayenne.

Mange af de franske departementer har deres egne etapeløb. Løbene i Picardie, Lorraine, Limousin, Haut-Var og Poitou-Charentes har alle været store begivenheder med WorldTour-deltagelse. Andre som de lokale rundture i Bretagne, Normandiet og Alsace er 2.2-løb, hvor nogle af de mindre hold og unge ryttere har kunnet vise deres potentiale.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

I mange år var løbet i Mayenne-området et af disse 2.2-løb. Det blev skabt i 1975 som et amatørløb, men i 2004 blev man en del af UCI-systemet. Dets status ændredes i 2014, da det blev rykket op i 2.1-kategorien og således fik mulighed for at tiltrække WorldTour-hold.

Som et relativt nyt 2.1-løb har det endnu ikke været i stand til at tiltrække udenlandske hold fra det fineste selskab, og derfor er det stadig ikke på samme niveau som mange af de andre regionale etapeløb. Ikke desto mindre har de første tre udgaver på det højere niveau været ganske underholdende og en stor chance for unge WorldTour-talenter til at vise sig selv frem. Mens de franske topnavne næsten alle er til start i Criterium du Dauphiné søndag, kan de yngre ryttere teste sig selv på en blandet rute, der byder på en prolog, to flade etaper og en mere kuperet etape, der passer stærke sprintere og klassikerryttere.

I 2014 var det Stephane Rossetto, der fortsatte med at vise sit store potentiale som etapeløbsrytter ved at tage en stor sejr for det lille Auber-hold. I 2015 understregede Anthony Turgis sin status som et af de største franske talenter ved at tage den samlede sejr bare får måneder efter at have taget bronze ved U23-VM. Sidste år stillede Bryan Coquard til start som løbets store stjerne, og han gjorde næsten rent bord ved at vinde to ud af tre linjeløbsetaper samt prologen og således også tage den samlede sejr foran Anthony Delaplace og holdkammeraten Thomas Boudat. Holdkammeraterne Coquard og Boudat vender ikke tilbage for at forsvare titlen, mens Delaplace brækkede kravebenet i søndags og således ikke får mulighed for at forbedre sidste års andenplads.

Ruten

Efter sin oprykning til 2.1-niveau har Boucles de la Mayenne fundet et fast format, som de tilsyneladende ikke har i sinde at ændre. I hvert fald følger ruten til 2017-udgaven nøje det samme mønster. Det betyder, at man igen lægger ud med den meget tekniske 4,5 km lange prolog i løbets hovedby Laval, hvor sprinterne og specialisterne ventes at slås om helt afgørende sekunder. Dernæst ventes de hurtige folk at komme til på den første af de tre linjeløbsetaper, selvom terrænet i regionen aldrig er helt fladt.

Den sværeste etape afvikles altid om lørdagen, og i år har man endda strammet sværhedsgraden. Efter to år med flade finaler vil der i 2017 igen være en afslutning på en kort, stejl stigning, hvilket gør det til den perfekte finale for puncheurs. Som vanligt afsluttes løbet herefter med den fladeste af de tre etaper, når det hele forventes at blive afsluttet med en massespurt i Laval.

Prolog

Løbets nye status på kalenderen er ganske vist relativt ny, men siden man blev et 2.1-løb har man allerede startet en tradition, der synes at være kommet for at blive. For fjerde år i træk indledes løbet med den samme 4,5 km lange prolog i Laval, der således har været den indledende udfordring hver eneste gang, løbet har været afviklet siden oprykningen til det højere niveau.

Igen i år skydes løbet i gang med samme udfordring. Der er tale om en ganske teknisk sag med hele 11 sving på den relativt korte tur gennem Lavals gader. På de første 3 km falder det hovedsageligt ganske let, hvorefter det flader ud, inden man rammer en 700 m lang bakke, der fører op til mål.

Rutens begrænsede distance, tekniske karakter og eksplosive bakke betyder, at det er en etape for de virkelige prologspecialister, og derfor er det en kombination af enkeltstartseksperter samt sprintere, der vil dominere. Det afspejles i listen over vinder. I 2014 blev etapen vundet af Jimmy Engoulvent, der i mange år var en af bedste franske prologryttere, mens det i 2015 var enkeltstartsspecialisten Johan Le Bon, der vandt. Sidste år måtte han imidlertid se sig slået af en sprinter, idet Bryan Coquard lagde grunden til sin samlede sejr ved at triumfere allerede på første dag.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

1. etape

Første etape har traditionelt været en sag for sprinterne, og det vil igen være tilfældet i 2017. Man bevæger sig imidlertid det meste af dagen gennem ganske kuperet terræn, og der er ikke meget fladt trods manglen på lange stigninger. Derfor er det ikke dårligt angrebsterræn, og sprinterholdene skal holde fokus for at sikre, at de hurtige afsluttere kommer til.

I alt skal der tilbagelægges 187 km med start i Renault Saint Berthevin og mål i Ernee. Afstanden mellem de to byer er begrænset, og første del af etapen består af en kort rejse mod nordvest og siden nordøst for at komme frem til Ernee, hvor dagens første spurt er placeret efter 54,1 km. Undervejs er der to bjergspurter efter hhv. 18,9 og 40,9 km. Herefter kører an en omgang på en stor rundstrækning nord for byen, hvor der venter bjergspurter efter 59,9, 89,4 og 119,2 km samt en indlagt spurt efter 125,4 km. Målstregen krydses for første gang efter 145,8 km, og herefter afsluttes løbet med fire omgange på den 10,3 km lange finalerundstrækning. Den stiger sagt i den første halvdel og falder dernæst ned til 2 km-mærket. Herefter venter en 1 km lang bakke og en lille nedkørsel, inden det stiger de sidste 500 m op til mål. Finalen er voldsomt teknisk, idet der er hele fem skarpe sving på de sidste 2 km, herunder et sidste bare 300 m fra stregen.

På papiret burde det være en sprinteretape, men historien viser, at udbrud ofte har en ganske god chance i det franske løb. Det skyldes ikke mindst kombinationen af små bakker, vind og små hold, der har svært ved at kontrollere tingene. Da der i år ikke er mange sprintere til start, er der således en mulighed for, at de hurtige folk kan blive snydt, selvom det mest sandsynlige udkomme er en massespurt.

Ernee var sidst vært for løbet i 2008, hvor Piotr Zielienski tog en udbrudssejr, og i 2005, hvor Charles Guilbert vandt. I 2006 vandt Alberto Loddo en etape i Circuit Cycliste Sarthe i byen.

2. etape

Løbet har altid afviklet sin kongeetape om lørdagen, hvor en mere kuperet rute har kunnet sætte sprinterne under pres. Aldrig tidligere har man imidlertid haft så svær en etape som den, der venter i år, hvor rytterne skal slutte på toppen af en kort, eksplosiv stigning, der bør være for vanskelig for de hurtigste folk.

I alt skal der tilbagelægges 180 km mellem Chantrigné og Hambers - Butte du Montaigu. Første del af etapen består af en småkuperet rundstrækning på 16,9 km øst for startbyen, hvor der venter en stigning allerede efter 4,9 km. Herefter bevæger man sig gennem fladt terræn mod syd ned forbi målbyen, inden man vender rundt for at køre tilbage mod nord. Undervejs er der en bjergspurt efter 43,8 km og en indlagt spurt efter 56,3 km. Efterhånden som man nærmer sig målet, bliver terrænet betydeligt mere kuperet, og der er således stigninger igen efter 98,5 og 114,9 km.

Efter 122,7 rammer man den afsluttende rundstrækning, og 500 m senere kommer dagens anden spurt. Efter 131,2 krydser man målstregen, og etapen afsluttes nu med fire omgange på den 12,2 km runde. Den er hovedsageligt flad, men har en modbydelig afslutning på toppen af en 2 km lang stigning, der når stigningsprocenter på 15 umiddelbart før den røde flamme. Herefter venter et kort fladt stykke, inden stigningen igen tager fat på de sidste 500 m. Det sidste sving kommer med 500 m til mål, og finalen er ikke teknisk kompliceret. Der vil være bjergpoint på spil ved tredje af de fem passager af stigningen.

Det er svært at finde mange information om den afsluttende bakke, men umiddelbart bør den være for svær for sprinterne. I stedet er det en oplagt etape for puncheurs, men som det altid er tilfældet i dette løb, vil det være svært at kontrollere. Derfor kan det sagtens ende med, at et udbrud løber med det hele på løbets vanskeligste etape.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Etapemålet blev benyttet i 2014, hvor Eliot Lietaer var den stærkeste i et udbrud og slog Tom Van Asbroeck og Stephane Rossetto med 2 sekunder.

3. etape

Løbet vender altid tilbage til Laval på sidste etape, hvor løbets hovedby lægger asfalt til afslutningen på den fladeste af de tre linjeløbsetaper. Dermed vil sprinterne håbe på, at de igen kan stjæle rampelyset, inden det hele slutter.

I alt skal der tilbagelægges 179 km mellem Saint-Cyr-le-Gravelais og Laval. Indledningsvis kører man en omgang på en 27,5 km lang rundstrækning i området øst for startbyen, inden man rammer dagens første stigning efter 28 km. Herefter kører man gennem fladt terræn mod sydøst til byen Chateau-Gontier, idet man undervejs dyster om point i en indlagt spurt efter 51,7 km. Herfra sætter man kursen mod nord og skal op ad dagens anden stigning efter 66,4 km, inden man kører mod vest og siden mod syd for at slå en lille sløjfe i det kuperede område syd for Laval. Det betyder, at der venter bjergspurter igen efter 119,1, 138,7 og 142,5 km, og der er tillige en indlagt spurt efter 126,2 km. Herefter kører man mod nord frem til Laval, hvor målstregen krydses efter 154 km. Løbet afsluttes nu med fem omfang på en 5 km lang rundstrækning, der er stort set helt flad og byder på en teknisk finale, hvor der er hele fem skarpe sving på de sidste 2 km, det sidste med 600 m til stregen.

Etapen til Laval ender næsten altid i en massespurt, men sidste år lykkedes det faktisk at snyde sprinterne. Det viser, at det kan lade sig gøre at ændre på det forventede udkomme, men det mest sandsynlige er dog, at de hurtige folk skal slås om sejren i den tekniske finale.

Laval er som sagt altid vært for sidste etape. Sidste år tog Tom Scully en overraskende udbrudssejr, mens Danilo Napolitano slog Justin Jules og Andrea Pasqualon i en massespurt i 2015. I 2014 var Yohann Gene hurtigere end Tom Van Asbroeck og Roy Jans, mens Marcel Meisen, Morgan Kneisky, Jimmy Casper, Jean-Luc Delpech, Benoit Daeninck, Martin Garrido, Janek Tombak, Franck Charrier og Stephane Bonsergent er de øvrige vindere siden 2005.

Favoritterne

I de foregående år Boucles de la Mayenne blevet afgjort af tre forhold. Først og fremmest har prologen naturligvis spillet en nøglerolle i et løb, der afgøres på sekunder. Derudover har bonussekunder spillet en nøglerolle, og endelig har lørdagens kongeetape kunnet skabe visse forskelle.

I år vil det igen være de tre samme elementer, der vil komme i spil. Det er imidlertid værd at notere sig, at kongeetapen er sværere, end den var i 2015 og 2016, og det forhold, at man denne gang slutter på en stigning, vil forandre løbets dynamik. Således har sprinterne ikke mange chancer i den nye finale, og i stedet er det en etape, der er skabt til puncheurs.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Det betyder, at det i år ikke er de hurtige folk og prologspecialister, der er favoritter. I stedet er det klassikerryttere, der kan begå sig med de bedste i den eksplosive finale på 2. etape, og som samtidig kan gøre det godt på prologen. Som udgangspunkt er det disse to etaper samt bonussekunder, der vil afgøre løbet, men det er værd at huske på, at løbet altid har været svært at kontrollere, og at udbrud typisk har en bedre chance end i mange andre løb. Det kan give et overraskende udfald. I år kan de regnfulde forhold, der ventes i weekenden, øge chancen for, at et udbrud kan skabe en overraskelse.

Tiden er kommet til for første gang at udpege multitalentet Mathieu van der Poel til favorit i et stort landevejsløb. Hollænderen synes at magte næsten alt, og efter et par fantastiske uger, hvor han både er blevet nummer 2 i et World Cup-løb på sin mountainbike og har vundet en meget hård etape i Belgium Tour foran Philippe Gilbert, fremstår han som manden, der skal slås på denne rute. Hans unikke tekniske egenskaber og store eksplosivitet gør ham til den perfekte rytter til prologen, og han viste samtidig i Belgien, at han er så hurtig, at han måske endda kan blande sig i de to massespurter. Hvis man dertil lægger, at hans puncheuregenskaber gør ham til en af favoritterne på 2. etape også, besidder han alle de egenskaber, der skal til. Den store udfordring bliver for hans hold at kontrollere løbet, hvis han tager førertrøjen, men hvis det lykkes, tror vi, at han tager sin største landevejssejr på eliteniveau.

Havde det været den gamle rute, havde løbet ikke passet specielt godt til Arthur Vichot. Med en puncheurafslutning på 2. etape er løbet imidlertid nu helt perfekt for franskmanden, der i år har været stærkere end længe. Han kørte fremragende i februar og marts, og efter en lille pause viste han god form med en fjerdeplads i lørdagens GP de Plumelec. Han er en af de allerbedste i en afslutning som den, der venter på 2. etape, og selvom han ikke er enkelstartsspecialist, har han vist, at en kort, teknisk prolog passer ham storartet. På papiret er han måske favorit til at vinde 2. etape, og det gør ham til en oplagt kandidat til den samlede sejr.

Van der Poel er ikke den eneste cykelcrossrytter, der kan gøre sig gældende. Clement Venturini nyder i disse dage sit store gennembrud på landevejen, hvor han har vist, at han er meget mere end den sprinter, han først blev kendt som. Den samlede sejr i 4 Dage ved Dunkerque viste, at han klatrer fremragende i terræn som dette, og selvom han måske ikke kan slå de rigtigt puncheurs på 2. etape, bør han været i stand til at begrænse tabet. En teknisk prolog burde ikke være dum for en rytter med hans egenskaber, og dertil kommer, at han modsat mange af de andre favoritter vil have gode chancer for at score bonussekunder i massespurterne også. Cofidis har Florian Senechal som back-up plan. Han viste god form i Belgium Tour, men vi frygter, at hans tidstab på prologen vil være for stort.

Lilian Calmejane har i år været næsten umulig at besejre i korte etapeløb. Således har stortalentet allerede vundet Circuit Cycliste Sarthe, Coppi e Bartali samt Etoile de Besseges. Dette løb er måske en anelse for nemt for ham, men det ville man også have sagt om løbene i Sarthe og Besseges. Han er måske ikke helt så hurtig som Vichot, men han bør stadig være en af de bedste på 2. etape, og han viste i Sarthe og Besseges, at han faktisk er blevet ganske god på en kort enkeltstart. Hans største styrke er måske imidlertid, at han har vist sig at være nærmest umulig at kontrollere, og i et løb med små seksmandshold har han næsen for at iværksætte det rette fremstød.

En kort enkeltstart og en spurt op ad bakke betyder, at løbet er som skabt til Anthony Roux. Spørgsmålet er, hvilken rolle den stærke franskmand får på FDJ, hvor Vichot må formodes at være kaptajn. Han er imidlertid endnu bedre på prologen end Vichot, og hvis han præsterer her, kan han måske sikre sig en kaptajrolle. Desværre er hans form usikker, da han ikke har kørt løb siden Liege.

Det er imidlertid ikke Roux, men Johan Le Bon, der er FDJs bedste bud på prologen. Faktisk har den franske tempospecialist allerede én gang vundet etapen, og da han med aggressiv kørsel i weekenden viste god form, er han en af de helt store favoritter til at vinde torsdagens indledende slag. Desværre frygter vi, at 2. etape er for svær og eksplosiv for den franske dieselmotor.

Fortuneo-Vital Concept stiller med Laurent Pichon, der i marts og april var helt ustyrlig. Han viste med to top 5-placeringer i de hårde franske løb i weekenden, at han igen er i god form efter en pause, og løbet burde passe ham fint. 2. etape er skabt til ham, og han har i Sarthe vist, at han også kan gøre det godt på en kort enkeltstart. Han var ikke helt på Vichots niveau i weekenden, men her passer finalen på 2. etape ham nok bedre. Holdet kan også satse på Romain Hardy, der er en af favoritterne på 2. etape. Der er imidliger en risiko for, at han mister for meget tid på prologen.

Sondre Holst Enger har haft en katastrofal sæson, men synes nu endelig at have lagt sine helbredsproblemer bag sig. Han har netop været på træningslejr med Ag2rs Tour-trup, og der er derfor gode muligheder for, at han langt om længe har nået topformen. Har han det, burde han kunne gøre det godt her. Prologen er en udfordring, men som sprinter burde han kunne begrænse tabet. Da han potentielt kan vinde de tre lineløbsetaper, kan der ligge mange bonussekunder at vente på ham. Holdet har også Maxime Daniel, der viste overraskende stor klatrestyrke i Tour of Norway. For ham bliver prologen dog en endnu større udfordring.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Franscesco Gavazzi er som skabt til 2. etape, hvor han vil være en af favoritterne. Desværre vil han sandsynligvis tabe en del tid på 2. etape, og da han har været ramt af skader og gør comeback her, frygter vi, at hans form ikke er i top. Det kunne den imidlertid meget vel være for enkeltstartsspecialisten Rafael Reis der med en god prolog kan bringe sig i position til et topresultat.

Endelig vil vi pege på Gazprom-duoen Artem Ovechkin og Roman Maikin. Førstnævnte er enkeltstartsspecialist og kan som Reis lægge fundamentet til et godt samlet resultat torsdag. Desværre er finalen på 2. etape nok en anelse for hård. Maikin er til gengæld specialist i at spurte op ad bakke. 2. etape er på grænsen, men med den gode form, han viste i weekenden, er det måske muligt at køre med om sejren lørdag. Kan han begrænse tabet torsdag og spurte med på første og sidste etape er en samlet sejr måske inden for rækkevidde.

***** Mathieu van der Poel

**** Arthur Vichot, Clement Venturini

*** Lilian Calmejane, Anthony Roux, Johan Le Bon, Laurent Pichon, Sondre Holst Enger

** Romain Hardy, Florian Senechal, Francesco Gavazzi, Maxime Daniel, Rafael Reis, Artem Ovechkin, Roman Maikin

* Arnaud Gerard, Andrea Vendrame, Lluis Mas, Damien Touze, Steven Tronet, Mathias Frank, Florian Vachon, Fabricio Ferrari, Philipp Walsleben, Morgan Kneisky, Przemyslaw Kasperkiewicz

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.