Danmark har på eliteniveau ikke været velsignet af enkeltstartsryttere i verdensklasse de senere år, for siden Brian Vandborgs 4. plads ved verdensmesterskabet i 2006 har det set tyndt ud med resultaterne internationalt set. Det gør til gengæld konkurrencen om de danske mesterskaber mere interessant for selvom der i år er to klare favoritter, så er springet til de næstbedste ikke større end at der kan ske overraskelser, hvis man rammer dagen som eksempelvis Jakob Kollerup gjorde det med en bronzemedalje for to år siden i Roskilde eller som Frank Høj, der sidste år i Faaborg vandt sølv foran den nu pensionerede Michael Blaudzun.
Ruten Enkeltstarten foregår som sagt i det naturskønne område omkring
Sønderborg og arrangørerne har i den grad bejlet til turistreklamerne for undervejs på de 38,5 kilometer kommer rytterne forbi stort set alle historiske monumenter omkring Sønderborg.
Fra startrampen har rytteren et flot syn ned af den allé som pryder
vejen fra Dybbøl Banke og ned mod Sønderborg. Når startssignalet lyder vil rytteren komme hurtigt fra start, da de første 500 går nedad bakke med 4-5 % inden der drejes til venstre ad Gammel Aabenraavej. Allerede på dette tidspunkt vil rytteren have haft mulighed for at se diverse mindesmærker fra 1864-krigen. Det skal lige bemærkes at startrampen er placeret i venstre side af vejen og rytteren skal holde sig i venstre side af vejen hele vejen ned til Gammel Aabenraavej. På Gammel Aabenraavej fortsættes der nedad i 400 meter forbi Dybbøl Skolen, indtil der køres ind på Dybbøløstenvej, dagens første stigning. Stigningen er 600 meter lang og stiger med maksimalt 6 %. På toppen forlades parcelhuskvarteret og dermed Sønderborg. På venstre side kan Skanse VIII skimtes og på højre side ned mod Alssund anes Skanse IX. Dette oplever rytteren næppe da næste nedkørsel kommer med det samme. På smal vej går det nedad mod Parallelvej hvor der drejes til venstre. Herfra går det 300 meter fladt inden dagens stejleste stigning. Med op til 11 % hæver vejen sig op mod Flensborg Landevej. Bakken er dog kun på 300 meter.
På toppen vedd Flensborg Landevej drejes der til højre og det går let nedad. En god ide at få maksimal fart da rytteren derved udnytter momentet på det efterfølgende flade stykke. Fra svinget går det ligeud i ca. 2,5 km først forbi den lille Bülow Skole, dernæst op over den i folkemunde kaldte Marburger-Bakke. Denne bakke er ikke slem, hvis rytteren rammer den med god fart. Navnet for bakken stammer fra da Ludwig Marburger havde en pølsefabrik på toppen, hvor han opfandt ringridderpølsen i 1930’erne. Den hvide bygning huser i dag et bilværksted og kan ses på toppens højre side. I Bøffelkobbel-rundkørslen drejes der til venstre og fortsættes ad Brovej. Herfra går det mod syd og rytteren kan se Broager og Broager Kirke med dens to karakteristiske spir. Efter endnu en nedkørsel (maximale fald er på 4 %) og fladt stykke på i alt ca. 2,5 km drejes der til venstre mod Dynt/Skelde og ud på Broagerland ad Dyntvej. Turen på Broagerland begynder med en modbakke, hvorefter det går mere eller mindre nedad til og gennem Dynt. Efter Dynt flader vejen ud og Skelde vil kunne ses i det fjerne. Efter en del sving, forlades Skelde og der drejes til højre mod Broager ad Skeldevej til løbets vendepunkt. Der vendes ved at man kører en kort sløjfe i Broager og kommer igen ud på den vej man kom fra. Ikke noget som burde give de store problemer, selv om første sving i forbindelse med vendingen kommer lige efter en bakketop. I Broager køres ad følgende veje: Mølmark, Sct. Pauli, Nejsvej og Mejerivej inden der fortsættes ad Mølmark ud af Broager. Herfra går det samme vej tilbage over Skelde/ Dynt og Bøffelkobbel-rundkørslen hen til Parallelvej, hvorefter der køres ligeud mod Dybbøl Banke.
Kort efter Parallelvej stiger det med op til 5 % og på toppen af denne stigning kommer der først 100 meter med brosten. Herefter passeres nogle fællesgrave fra 1864-krigen inden der kommer yderligere 300 meter med brosten. Ud for Historisk Center drejes der til højre ned af Grønnekærvej – et teknisk stykke med en række sving. Især det sidste sving som nærmest er et hårnål sving skal rytteren være særlig opmærksom da det går nedad bakke samtidig. Herefter går det nedad mod Sønderborg med op til 6 %. Først med mulighed for et smukt blik ud over Sønderborg Bugt og som vejen drejer mod venstre kommer Sønderborg mere og mere til syne. Det næstsidste sving inden Sønderborg by nås kan volde besværligheder da der ikke er frit udsyn. Herefter går det med 5 % nedad et par hundrede meter inden der skal drejes ind på Scharffenbergsgade.
I afslutningen går det fladt hen mod Dybbølgade hvor der drejes til venstre og rytteren mangler herfra omkring én kilometer. Herfra går det op ad bakke til Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Denne vej er fra 1856 og her gik de danske tropper op til skanserne i 1864-krigen. Stigningen ligger meget af tiden og svinger mellem 4-5 %. For foden af Dybbøl Mølle vil rytteren så passere målstregen.
Favoritterne Kampen om guldmedaljen ligner på forhånd en kamp mellem to ryttere. Den forsvarende mester
Lars Bak (Team Saxo Bank) har vundet de seneste to år, men i år ser det ud til at Brian Vandborg (Liquigas) for alvor og tage den titel, han senest vandt i 2006. Vandborg er fuld af motivation efter at han blev udtaget til Tour de France, en karriereudvikling næppe mange havde forudset for bare tre måneder siden.
Brian Vandborg er Danmarks mest rendyrkede enkeltstartsspecialist, men han har ikke fået det til at fungere siden han i 2006 blev nummer fire ved verdensmesterskabet i Salzburg. I sidste sæson skuffede han i en sådan grad, at han helt røg af landsholdet, men tilværelsen hos Liquigas må have givet gejst for Vandborg lader til at han er på vej tilbage, nu med større evner i bjergene, der ellers ikke tidligere har været den store force. I Tour de Suisse blev han nummer syv på den afsluttende enkeltstart og slog en række store navne og kan han holde det niveau må han alt andet lige være at betragte som storfavoritten i morgen.
Lars Bak skal omvendt ikke undervurderes. Selvom han ikke er en naturlig ekspert som Vandborg, så er der flere ting der taler for at han vinder titlen for tredje gang. Bak virker altid topmotiveret, når han kører på dansk jord og har i forhold til Vandborg den lille fordel, at han starter lang tid efter Vandborg og derfor kan indrette sit løb efter dennes tider. Den tekniske rute med mange sving og små bakker op og ned må alt andet lige også være til fordel for Bak og så har han haft længere tid til at forberede sig på distancen, mens Vandborg som sagt lige har afsluttet Tour de Suisse og derfor godt kan være lidt træt i benene.
Kigger man på de øvrige podiekandidater hober der sig en lang perlerække af Team Saxo Bank-ryttere op. Det er svært at sige hvad motivationen er, men faktisk stiller der hele ni ryttere til start fra Danmarks førende cykelhold, der normalt holder deltagelsen nede på en 3-4 ryttere. Veteranen Frank Høj er et godt bud på en medaljetager efter at han er kommet tilbage fra den skade, der holdt ham ude i forårsklassikerne, og sølvmedaljevinderen fra sidste år skal ikke undervurderes, selvom det er svært at se ham kæmpe med om sejren.
Lasse Bøchmann har kørt glimrende på det seneste, hvor han ved flere lejligheder har givet prøver på sine evner i bjergene. Det virker til at jo bedre Bøchmann bliver i bjergene, jo mindre har han at byde ind med på enkeltstarterne, men på dansk jord og med begrænset konkurrence rækker evnerne stadig til en topplacering. Det samme gør sig gældende for Jakob Fuglsang, der i år har imponeret stort i alle discipliner på nær enkeltstarten og Alex Rasmussen, der mest har gjort sig bemærket på de kortere enkeltstarter. De øvrige Saxo Bank-ryttere Nicki Sørensen, André Steensen og Michael Mørkøv kæmper med om pladserne i top 10, mens bjergspecialisten Chris Anker Sørensen nok mest er med for at finpudse formen inden Tour de France.
Brian Vandborg er ikke den eneste udlandsprofessionelle, der byder Team Saxo Bank trods. Martin Mortensen har kørt en fin første sæson for Vacansoleil uden at det er blevet til de store resultater, men det skulle gerne ændre sig i morgen, hvor han er en kandidat til at tage bronzemedaljen. Om Martin Mortensen skal det også siges, at han er ligesom mange andre danske ryttere ikke rigtigt fået det til at køre på enkeltstarterne i år, men han har tidligere vist niveauet i denne disciplin, hvor det de seneste to år er blevet til en ærgerlig 4. plads.
Kandidaterne fra de danske kontinentalhold er svære at få øje på. Det mest oplagte bud på en overraskelse er Glud & Marstrands Michael Færk Christensen, der ikke er den mest stabile cykelrytter i verden, men som på sine bedste dage holder højt niveau – særligt på enkeltstarterne. Team Designa Køkken har også nogle spændende navne på startstregen, men hverken veteranen Allan Johansen eller den nykårede U23-mester, Jimmi Sørensen, regner næppe med mere end en plads i top 10.
Log ind med Facebook!