Optakt: Fredagens etaper i Luxembourg og Frankrig

Fredag gælder det 2. etape af Tour de Luxembourg samt 1. etape af Boucles de la Mayenne.

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Luxembourg og senere til Boucles de la Mayenne.

Tour de Luxembourg - 2. etape

Ruten

Efter en dag for sprinterne gælder det den første af de tre kuperede etaper, der vil afgøre løbet. I 2014 fandt man en ny finale i byen Schifflange, hvor man sluttede på en kort, stejl mur skabt til stærke sprintere og eksplosive puncheurs, og den gav anledning til spektakulære afslutninger i både 2014 og 2016. Efter et års fravær vender den tilbage i år, hvor den som afslutning på fredagens etape vil give en klar indikation på, hvem der kan være med i kampen om den samlede sejr.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

2. etape byder på i alt 170,1 km mellem Rosport og Schifflange. Startbyen ligger helt oppe i det nordøstlige hjørne af landet, hvor man først kører en omgang på en let kuperet rundstrækning i området syd for byen. Den afsluttes efter 39,9 km med den første spurt, hvorefter man skal op over kategori 1-stigningen Michelsbierg (2,1 km, 8,0%, max. 13%) med top efter 42,7 km, mens man kører mod sydvest. Herefter går det mod nordvest, sydvest og vest igennem relativt fladt terræn, inden man kører mod syd, vest om hovedstaden Luxembourg. Terrænet er fortsat noget af det letteste, man finder i Luxembourg.

Efter 145,5 km når man endelig frem til Schifflange, hvor den anden spurt venter med bare 22,5 km, hvorefter man kører ud på en lille rundstrækning (man krydser ikke målstregen i byen) i området øst for målområdet. Her skal man med 19,2 km igen op over kategori 2-stigningen Poteau de Kayl (1,2 km, 6,67%, max. 10%), inden det går igennem fladt terræn tilbage til Schifflange, hvor den vanskelige finale venter. Ikke blot byder den på en sand mur, den er også ganske teknisk. Der er to skarpe sving lige inden den røde flamme, hvorefter man med 740 m igen drejer skarpt til venstre for at ramme kategori 1-stigningen Schifflange (440 m, 13,18%, max. 18%) med top bare 300 m fra stregen. Efter toppen venter hele to 180-graders sving i den flade finale, det sidste bare 100 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2015 højdemeter.

Finalen gjorde debut i 2014, hvor Matti Breschel lagde grunden til sin samlede sejr ved at besejre Jempy Drucker og Sergey Lagutin på en dag, hvor 6 mand sluttede i samme tid som vinderen. For to år siden besejrede Philippe Gilbert med sin spurt Maurits Lammertink og Alex Kirsch på en dag, hvor kun de tre bedste fik noteret samme tid. I 2007 blev de nationale mesterskaber kørt i byen, hvor Benoit Joachim vandt enkeltstarten og Christian Poos linjeløbet.

Vejret

Desværre er det for nu slut med det flotte sommervejr. Fredag vil nemlig blive en våd affære med byger om formiddagen og mere vedvarende regn om eftermiddagen. Temperaturen vil nå 22 grader, og der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket primært giver sidemodvind, indtil man får sidemedvind på det sidste stykke frem mod Schifflange. På rundstrækningen vil der ført være medvind og siden modvind, indtil man drejer ind i sidemodvind på målbakken.

Favoritterne

Christophe Laporte og særligt det stærke Cofidis-tog levede til fulde op til forventningerne i løbets eneste reelle massespurt, og dermed fik han den perfekte revanche for styrtet på prologen. Den godskrevne tidsbonus bringer ham dog ikke for alvor tilbage i kampen om sejren, da han fortsat er 21 sekunder bag Damien Gaudin. Kører det i olie på de kommende tre etaper, er intet umuligt, men Laporte har udsigt til en kamp op ad bakke på de tre klassementsdage. Lettere blev det ikke af, at to af favoritterne, Alex Kirsch (der overraskede stort i en massespurt som denne) og Andrea Pasqualon, begge fik del i bonussekunderne.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Nu gælder det løbets første rigtige udfordring for de puncheurs, der efter prologen fortsat drømmer om den samlede sejr. Samlet set er 2. etape løbets fladeste, men finalen er en af de vanskeligste. Den afsluttende stigning er en sand mur, der i tidligere udgaver er blevet domineret af klassiske puncheurs, aom kan tæmme en så kort og stejl stigning. Jempy Drucker har imidlertid vist, at også stærke sprintere kan være med, og finalen kan på mange måder i længde og stejlhed sammenlignes med Hatta Dam, der kendes fra Dubai Tour, hvor de samme ryttertyper har gjort sig gældende, og hvor blandt andre John Degenkolb og Sonny Colbrelli har vundet. Samtidig er finalen ekstremt teknisk, og derfor handler det lige så meget om placering som en god spurt, når løbets som ventet skal afgøres af et samlet felt på muren i Schifflange, ikke mindst med udsigt til plaskvåde veje.

En spurt på stigningen bør det i hvert fald blive. Der er ikke megen vind, og der er ingen tvivl om, at Direct Energie vil arbejde for at forsvare trøjen. De kan vente sig hjælp fra Wanty, der har store planer med Andrea Pasqualon, Veranclassic med Alex Kirsch og Justin Jules og fra Cofidis med Christophe Laporte og Anthony Perez. Samlet set burde det være nok til at sikre, at det hele skal afgøres på muren.

Her vil vi pege på Andrea Pasqualon som vores favorit. Italieneren har med lørdagens sejr i GP de Plumelec samt sidste års sejr i Coppa Sabatini, hvor han slog en vis Colbrelli, vist sig som en sand specialist i afslutninger som disse. Plumelec-sejren vidner samtidig om storform hos Pasqualon, hvad der blot blev bekræftet med dagens tredjeplads i en klassisk massespurt, der ikke just passede ham. Han kan få et problem i positionskampen mod de stærkere mandskaber, men kan han få plads til at gøre forskellen på ren power, bliver han meget svær at slå.

Hans værste rival kunne meget vel være Alex Kirsch. Den lokale helt viste i hvert fald i dag, at han som ventet er i fremragende form til sit hjemmebaneløb, og hans tredjeplads i samme afslutning for to år siden vidner om evnerne i præcis denne finale. Samtidig kom han i dag til sit resultat i kraft af sin gode positionering, og det kan vise sig helt afgørende i en afslutning som denne. Veranclassic har også holdet sprinter Justin Jules, der er en særdeles hårdfør type, som viste storform på kongeetapen i Norge. Afslutningen er nok desværre lidt for stejl, men til gengæld positionerer den franske cykelakrobat sig som ingen anden.

Det var en fornøjelse at se lottokuponen Jonathan Hivert, hvis form fluktuerer voldsomt fra dag til dag, køre så fin en prolog. Efter skuffelsen i Plumelec i weekenden synes han derfor at være tilbage, og hans sejre i år i Haut-Var og Finistere vidner om, hvor svær han er at slå i puncheurfinaler som disse. Det er klar, at der fortsat er usikkerhed om formen, da en kort prolog ikke siger alverden, men er Hivert tilbage, vil han være med helt fremme. Direct Energie har også Adrien Petit, der er specialist i at spurte op ad bakke, men mon ikke denne afslutning trods alt er en anelse for stejl for den ikke specielt klatrestærke franskmand.

Sidste år vandt Anthony Perez som bekendt kongeetapen foran Greg Van Avermaet, og i år kunne noget tyde på, at han er mindst på samme niveau. Han kørte i hvert fald en betydeligt bedre prolog end sidste år og var også velkørende i Tour de l’Ain. I teorien burde finalen passe ham, men den kan vise sig at være en anelse for kort i hans kamp mod hurtigere folk. Til gengæld viste Cofidis i dag deres klassetog, som er afgørende i en finale som denne. Om han overhovedet får chancen, er imidlertid usikkert, da også Christophe Laporte med sin gode form burde have kig på denne etape. Han drager fordel af sin positionering, men vi har en frygt for, at afslutningen bliver lidt for stejl.

Som bekendt er Eduard Prades vores favorit til den samlede sejr, men det skyldes hovedsageligt de sidste to etaper. Denne afslutning er ganske vist ikke dårlig for spanieren, der som bekendt blev nr. 3 bag Cort og Van Avermaet på 2. etape i Yorkshire. Denne afslutning kan dog vise sig at være en anelse for eksplosiv for spanieren, der jo heller ikke ligefrem imponerede på prologen, hvilket kunne indikere, at formen langt om længe er i tilbagegang. Samtidig er positionering ikke Prades’ stærke side, og der er ikke meget tid til at komme frem fra et dårligt udgangspunkt.

Jan Tratnik fik som ventet et forrygende udgangspunkt på prologen, og han er helt sikkert opsat på at gå efter den samlede sejr. Formen er fremragende, og han burde være god i en teknisk og eksplosiv finale som denne, men man kan frygte, at han mangler den sidste topfart til for alvor at gøre sig gældende. Også hans holdkammerat Jonas Koch vil måske blande sig.

Andre gode kandidater er Mauro Finetto, Sean De Bie, Thomas Sprengers, Piet Allegaert, Benjamin Declercq, Huub Duijn, Sebastien Delfosse, Patrick Schellling og talentfulde Nikodemus Holler, men det vil være en overraskelse, hvis de løber med sejren.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Feltet.dks vinderbud: Andrea Pasqualon

Øvrige vinderkandidater: Alex Kirsch, Jonathan Hivert

Outsidere: Anthony Perez, Eduard Prades, Jan Tratnik, Christophe Laporte, Justin Jules

Jokers:  Adrien Petit, Mauro Finetto, Sean De Bie, Thomas Sprengers, Piet Allegaert, Benjamin Declercq, Huub Duijn, Sebastien Delfosse, Patrick Schellling, Nikodemus Holler,

Boucles de la Mayenne - 1. etape

Ruten

Første etape har traditionelt været en sag for sprinterne, og det vil igen være tilfældet i 2018. Der er kun en række mindre stigninger på programmet, og selvom der er en lille bakke på rundstrækningen, taler meget for, at de hurtige afsluttere vil komme til fadet.

I alt skal der tilbagelægges 176 km mellem Renault/St-Berthevin og Gorron. Fra starten lige uden for Laval slår man en lille sløjfe nord om byen, inden man kører mod nordøst gennem relativt fladt terræn. Undervejs venter Cote de St German le Foilloux (700 m, 5,6%) samt Cote de La Pichonniere (1,1 km, 3,9%) efter hhv. 15,1 og 28 km samt den første spurt efter 53 km. Kort inden forplejningen skal man over Cote de St Georges de Isle (600 m, 5,6%), der har top efter 74,1 km, hvorefter man kører mod nordvest frem mod målbyen Gorron. Undervejs skal man over Mur de Oisseau (600 m, 7,7%) med top efter 89,1 km, inden man efter 103,2 km passerer gennem Gorron for første gang.

Herefter kører man ud på en lille rundstrækning i området nordvest for byen, hvor den anden spurt kommer efter 121,8 km, inden man kører tilbage til Gorron. Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 135,3 km, og stregen krydses for første gang efter 138,8 km. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 12,4 km lange runde, der byder på den lille Cote de La Pierre Richard (600 m, 5,5%) med top 10,4 km fra stregen og med bjergpoint på første omgang. Herefter er det stort set fladt, idet det dog falder let ned mod den sidste flade kilometer. Finalen er teknisk med hele to skarpe sving på den sidste kilometer, det sidste bare 250 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 1639 højdemeter.

Gorron var senest værtsby i 2006, hvor David Le Lay tog en solosejr.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Vejret

Fredag bliver en skyet dag, men heldigvis kun med en ganske beskeden risiko for en byge om formiddagen. Det vil klare op sidst på eftermiddagen, hvor temperaturen ventes at nå 22 grader. Der vil bare være en let vind fra vest, hvilket primært give side- og modvind på stykket frem mod rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på første halvdel, og medvind frem til den tekniske spurt, hvor de mange sving giver flere retningsskift, inden man atter får medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

ØV! Præcis som frygtet i gårsdagens optakt blev prologen ødelagt af regnvejr, og det betyder, at vi reelt ikke kan bruge resultatet til noget som helst. Derfor kunne Dorian Godon tidligt sætte en god tid, som ingen siden kom i nærheden af - naturligvis med undtagelse af fænomenet Mathieu van der Poel, der som sidste mand alligevel endte som nr. 2! De øvrige forhåndsfavoritter kunne alle rulle over stregen med store tidstab og er reelt ude af kampen om sejren.

Resultatet skaber en helt ny dynamik i løbet, fordi mange af de store navne nu har tabt en del tid. Nacer Bouhanni er 34 sekunder efter, og Marc Sarreau var blot et sekund hurtigere end sin landsmand. Dermed er det ikke længere sprinterne, der skal slås om den samlede sejr, hvis man altså ser bort fra van der Poel, der jo har vist, at han sagtens kan vinde massespurter.

Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke 1. etape, der på papiret ligner en enkel sag for sprinterne. Man må formode, at Cofidis fortsat vil køre efter en spurt med Bouhanni, da forskellene er så små, at de ikke kan tillade sig at lade et udbrud køre hjem, hvis de vil forsvare Godons trøje. Man må også formode, at FDJ har en interesse i en spurt, men det skal blive ganske interessant at se, om man fortsat vil køre for Sarreau, når nu Daniel Hoelgaard som nr. 4 måske har en samlet sejr inden for rækkevidde. Da van der Poel også øjner en etapesejr, ligesom det kunne være tilfældet for Jon Aberasturi, synes det nærliggende at tro, at det hele vil ende i en spurt, selvom udbrud ofte har overrasket i dette løb.

Det får os til at pege på Nacer Bouhanni som vores favorit. Klassementet er et overstået kapitel for løbets superstjerne, men det var regnen og ikke benene, der ødelagde løbet for ham i dag. Tværtimod har han med sine nylige sejre i Dunkerque og GP Marcel Kint, hvor han var helt suveræn, vist, at han nærmer sig fordums styrke og måske er på vej til at blive sig selv igen. Han elsker tekniske finaler som disse, og har i Geoffrey Soupe en lead-out man, der ligeledes lignede sig selv igen i Dunkerque. Den kombination gør Bouhanni til vores favorit.

Som sagt er det ikke klart, hvordan FDJ i lyset af den nye situation vil gribe løbet an. Det vil dog være logisk, at man går efter en sejr med Marc Sarreau, da Daniel Hoelgaard trods alt ikke har trøjen inden for direkte rækkevidde. Den franske sprinter har efter sit flotte efterår i 2017 virkelig konfirmeret sin status som en af Frankrigs bedste sprintere og har allerede flere flot sejre på cv’et. Senest slog han til i Dunkerque, hvor hans trods mildt sagt svage lead-outs viste skræmmende hurtighed og tog sejren på 1. etape. Efterhånden som Mickael Delage genfinder formen efter sin skadespause, vil han dog være bedre stillet, og hans tog med Delage og Hoelgaard burde være blandt de stærkeste i dette løb. Det er stadig positioneringen, der er udfordringen, men den nødvendige fart har Sarreau i hvert fald. Går man efter klassementet, kan Hoelgaard også få chancen, men han skal have et godt lead-out for at kunne slå Bouhanni.

Med en andenplads trods de våde veje viste Mathieu van der Poel, at han allerede i årets første løb er konkurrencedygtig. Trods tidstabet har han stadig gode chancer for at vinde samlet, men det kræver, at han sikrer sig bonussekunder. Første chance kommer i morgen, og selvom han ikke er kendt som sprinter, kan han sagtens vinde en etape som denne. Sidste år vandt han således begge de to massespurter (desværre kun om andenpladsen på 1. etape), og i tekniske finaler som disse er der ikke mange, der kan hamle op med den hollandske cykelakrobat.

Det har været en svær start for Jon Aberasturi, men nu er der hul igennem for baskeren, der tog årets første sejr i Aragonien og har været i top 3 hele seks gange siden den 20. april, herunder i stærk besatte løb i Yorkshire og Norge. Positionering har været en udfordring, og derfor kan denne finale være for vanskelig, men den nødvendige topfart har han i hvert fald.

Det er ikke meget, vi har set til Rudy Barbier i år, men han har dog lejlighedsvist bekræftet sin status som en af Frankrigs bedste sprintere, særligt i løb på dette niveau. Senest var han på podiet i Dunkerque, hvor han var oppe mod Sarreau og Bouhanni, og her er han ganske godt stillet med et tog, der tæller Gediminas Bagdonas og Julien Duval.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Sidste år udmærkede Yannis Yssaad sig som en Frankrigs mest lovende sprintere, men han har efter skiftet til Caja Rural ikke vist meget. Det lavede han om på med etapesejren i Rhone-Alpes Isere Tour, og han har generelt fundet et momentum i den seneste tid. Hans svage tog er en stor hæmsko, men han burde være en af feltets hurtigste.

Vital Concept har i Jonas Van Genechten en tidligere spurtvinder fra Vueltaen, men desværre har der ikke været meget at råbe hurra for i den seneste tid. Han har heller ikke grebet sine chancer i år, men han viste dog med en 3. plads i Provence i februar, at han fortsat har en vis fart. Holdet kan også køre for Erwann Corbel , men Van Genechten burde være kaptajn.

Talentfulde Max Kanter har kørt nogle gode spurter i blandt andet Bretagne og ZLM Tour og har vist, at han er en af de mest lovende U23-ryttere. Det skal blive spændende at se ham teste sig på dette niveau, selvom det naturligvis ikke bliver let i en finale, hvor et godt tog er en stor fordel.

Endelig er der Auber-trioen med Anthony Maldonado, Damien Touze og Kevin Le Cunff, der alle er ganske glimrende afsluttere, og særligt Le Cunff er i god form. Ingen af dem er dog rene sprintere, og det vil krøve en del held, hvis de skal vinde i en så teknisk finale.

Også Romain Cardis, Simon Sellier, Armindo Fonseca, Jonas Rutsch, Jeremy Leveau, Roman Maikin og Sergey Shilov kan tænkes at spurte med, men det vil være en stor overraskelse, hvis de er i stand til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Nacer Bouhanni

Øvrige vinderkandidater: Marc Sarreau, Mathieu van der Poel

Outsidere: Daniel Hoelgaard, Jon Aberasturi, Rudy Barbier, Yannis Yssaad, Jonas Van Genechten

Jokers:  Max Kanter, Anthony Maldonado, Damien Touze, Kevin Le Cunff