Optakt: Nationale enkeltstartsmesterskaber
23. juni 2017 14:54 af Emil AxelgaardFoto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari / Paolone / Spada

De sidste styrkeprøver inden Tour de France-starten, der går næste lørdag i Düsselsdorf, står altid i de nationale mesterskabers tegn, og således vil der fra onsdag til søndag over det meste af Europa blive fundet nye indehavere af de eftertragtede trikoter, der signalerer, at man er sin nations stærkeste rytter enten i linjeløb eller enkeltstart. Ugen indledes med kampen om titlerne i enkeltstartsdisciplinen, hvor vinderne kåres fra onsdag til fredag. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvad der kan forventes i de vigtigste land.

Holland (onsdag d. 21. juni)
 

Forsvarende mester: Tom Dumoulin


Ruten: Løbet afvikles over 50,4 km på en rundstrækning i s’Heerenberg. Terrænet er småkuperet uden væsentliglige tekniske udfordringer.


Favoritterne: Ruten er for specialister, og der er på forhånd lagt op til en dyst mellem to af verdens bedste i disciplinen, Tom Dumoulin og Jos van Emden. Dumoulin har i de senere år været dominerende og er normalt et niveau over van Emden på lange enkeltstarter, mens LottoNL-rytteren specialiserer sig på kortere, fladere ruter. Van Emden tog imidlertid en stor skalp ved at vinde den sidste etape i Giroen over næsten 30 km, og med den flotte præstation ved VM har han vist, at han nu også er konkurrencedygtig over længere distancer. Det store spørgsmål er, hvor frisk Dumoulin er. Han måtte udgå af Schweiz Rundt og har haft en ufatteligt hård tid efter Giroen. Modsat har van Emden i et par uger kunne forberede sig specifikt til dette løb. Det bør tippe balancen i van Emdens retning, og vi tror derfor på LottoNL-rytteren. Kampen om bronzen står umiddelbart mellem Stef Clement og Steven Lammertink med Peter Koning, Martijn Tusveld og Dion Beukeboom som outsidere.


Feltet.dks vinderbud: Jos van Emden

 


Polen (onsdag d. 21. juni)


Forsvarende mester: Maciej Bodnar


Ruten: Løbet afvikles over 39,6 km på en småkuperet rute med tre skarpe sving og to mindre bakker.


Favoritterne: Der er lagt op til en duel mellem Michal Kwiatkowski og Maciej Bodnar. Bodnar har i de seneste år været suveræn og har med topplaceringer ved VM og OL udviklet sig til en af verdens bedste i disciplinen. I år har han imidlertid kørt overraskende skidt, senest i Schweiz Rundt, og derfor er han ikke den overvældende favorit, han burde være. Det kan åbne døren for Kwiatkowski, der i år er som genfødt og senest kørte fremragende i Dauphiné. Det har imidlertid knebet mere på enkeltstarterne, hvor det kun var i Algarve, at han kørte stærkt. Han har imidlertid flere gange tidligere vist, at også han er blandt de allerstærkeste i denne disciplin, og med storform og en småkuperet rute, der passer ham, kan han utvivlsomt udfordre Bodnar. Vi tror stadig på sejr til den forsvarende mester, men vil ikke blive overraskede, hvis Kwiatkowski løber med titlen. Marcin Bialoblocki lurer som en outsider, men han har ikke i de senere år været på samme høje niveau som i 2015, hvor han skabte sensation i Polen Rundt og ved VM. Også Mateusz Taciak, Kamil Gradek og Karol Domagalski kan måske køre med om podiet.


Feltet.dks vinderbud: Maciej Bodnar


 

Luxembourg (onsdag d. 21. juni)


Forsvarende mester: Bob Jungels


Ruten: Igen i år er enkeltstarten usædvanligt kort for et nationalt mesterskab. I alt skal der køres bare 18,7 km i Remerschen på en småkuperet rute uden tekniske udfordringer.


Favoritterne: Det vil være en stor overraskelse, hvis ikke Bob Jungels sikrer sig endnu en titel. Jungels er landets eneste deciderede specialist, og selvom han ikke har kørt siden Giroen, bør han være i en klasse for sig. Hans værste rival må være Jempy Drucker, der måske kan begrænse tidstabet på en relativt kort rute, hvor hans eksplosivitet kan hjælpe ham, samt Ben Gastauer og Alex Kirsch, der imidlertid ingenlunde er specialister


Feltet.dks vinderbud: Bob Jungels


 

Belgien (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Victor Campenaerts


Ruten: Årets løb afvikles over 38,1 km i byen Chimay. Ruten er stort set helt flad og uden tekniske udfordringer, hvormed den synes skabt til de store specialister


Favoritterne: Der synes at være lagt på til endnu en duel mellem Victor Campenaerts og Yves Lampaert. Duoen er de eneste belgiere, der regelmæssigt har begået sig på højeste internationale niveau, og begge har taget store spring fremad i det forløbne års tid. Således kørte de begge i top 5 på den sidste enkeltstart i Vueltaen, Lampaert var i top 10 ved VM, og Campenaerts kørte stærkt til EM. Sejren i Ruta del Sol til Campenaerts er dig det mest imponerende resultat. Desværre har han ikke siden kørt mange enkeltstarter for fuld knald, og da han ikke har kørt siden Giroen, hvor han måtte udgå tidligt, er hans form usikker. Lampaert kørte til gengæld en fin sidste enkeltstart i Schweiz Rundt og har måske det formmæssige overtag. Alligevel betragter vi Campenaerts om den stærkeste af de to og tror på et succesrigt titelforsvar. Den store udfordrer er Wout Van Aert, der efter sejren på prologen i sidste års Belgium Tour har gjort dette til det helt store landevejsmål. Desværre er ruten nok lidt for lang og enkel for cykelcross-stjernen. En meget formstærk Thomas De Gendt kan måske udfordre dem, men han kører sine bedste enkeltstarter langt inde i hårde etapeløb. Ben Hermans, Tim Wellens, Pieter Serry og Maxime Monfort er outsidere til podiet.


Feltet.dks vinderbud: Victor Campenaerts

 


Frankrig (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Thibaut Pinot


Ruten: I år skal der køres hele 51,6 km omkring byen Saint-Omer. Ruten indeholder to mindre bakker på første halvdel, men er derefter hovedsageligt flad.


Favoritterne: Efter en skuffende præstation sidste år må Sylvain Chavanel være favorit til at generobre titlen. Veteranen foretrækker ganske vist kortere ruter, men har i både De Panne og det nylige Schweiz Rundt vist, at han stadig er blandt verdens bedste i disciplinen - modsat de øvrige franskmænd. En meget formstærk Johan Le Bon liner den værste rival, men også han har sine bedste resultater over kortere distancer. Den forsvarende mester Thibaut Pinot har generelt kørt skuffende enkeltstarter helt året og synes ikke at være ved fordums styrke. Da han ikke har kørt siden Giroen, er hans form også et stort spørgsmålstegn. Anthony Roux har før braget en forrygende enkeltstart af ved de nationale mesterskabr og kan måske gøre det igen. En spændende joker er også stortalentet Remi Cavagna, der i sin første professionelle sæsonen har begået sig på højeste niveau. Også Damien Gaudin, Alexis Gougeard og talentet Corentin Ermenault kan måske køre med om podiet.


Feltet.dks vinderbud: Sylvain Chavanel

 


Norge (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Edvald Boasson Hagen


Ruten: I år skal der køres 43,3 km omkring Kattem. Ruten er ikke flad og indeholder to stigninger på anden halvdel, hvor det stiger langt hovedparten af tiden. Til gengæld er første halvdel hovedsageligt faldende.


Favoritterne: Edvald Boasson Hagen har i mange år været suveræn i Norge, og det vil være en mindre sensation, hvis den formstærke Dimension Data-rytter, der suverænt sejrede i både Tour of Norway og Tour des Fjords ikke tager endnu en titel - også selvom han ikke længere kører enkeltstarter på sit tidligere niveau. Hans værste rival er utvivlsomt stortalentet Andreas Vangstad, der nu to gange har været på podiet. Vegard Breen, Tobias Foss, Krister Hagen og Kristoffer Skjerping er alle i spil til den sidste podieplads, om hvilken kampen synes meget åben.


Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

 


Storbritannien (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Alex Dowsett


Ruten: Der skal tilbagelægges 44,4 km på Isle of Man på en rute, de er relativt flad og uden væsentlige tekniske udfordringer.


Favoritterne: Alex Dowsett har totalt domineret disciplinen i de senere år, hvor de øvrige britiske enkeltstartsspecialister ofte har været fraværende. I lyset af de fremragende enkeltstarter, han har kørt i år, vil det være en sensation, hvis ikke Dowsett vinder igen. Manden, der kan skabe overraskelsen, er Jonthan Dibben, der overraskede vandt enkeltstarten i Californien, men han har gjort det bedst over kortere distancer. Owain Doull bør også være i spil til podiet efter solide præstationer i Schweiz. På papiret fremstår Stephen Cummings som en af de store favoritter, men da han ikke har kørt løb siden det slemme styrt i Baskerlandet i april, vil det være en overraskelse, hvis han slår de stærkeste. James Gullen og Ryan Perry har også før gjort det godt ved disse mesterskaber.


Feltet.dks vinderbud: Alex Dowsett

 


Danmark (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Martin Toft Madsen


Ruten: Årets DM afvikles på en helt flad rute i Grindsted. I alt skal der tilbagelægges 39,5 km i et løb, der synes skabt til specialisterne.


Favoritterne: I lyset af præstationerne ved sidste års DM og ved Chrono des Nations er det naturligt at betragte den forsvarende mester Martin Toft Madsen som manden der skal slås. Det er imidlertid et ganske stærkt felt, der er til start, og Toft Madsen får kamp til sit hår i forsøget på at genvinde titlen. Farligst er nok Mads Würtz Schmidt, der ganske vist ikke har kørt sine bedste enkeltstarter i år, men med den nylige andenplads i Rund um Köln synes formen at være timet ganske fint. Det er også tilfældet for Søren Kragh Andersen, der kørte et fremragende Ster ZLM Toer, men mest har gjort sig over kortere distancer. Det er også tilfældet for Lasse Norman Hansen, der efter indsatsen i Schweiz Rundt dog også er særdeles velkørende. Christopher Juul Jensen burde til gengæld drage fordel af det relativt lange løb, også selvom han i de senere år har haft svært ved at leve op til tidligere tiders meritter i kampen mod uret. Modsat har Mads Pedersen gjort store fremskridt siden skiftet til Trek, men hans form er lidt et spørgsmålstegn efter en længere pause. Udover Toft Madsen må der fra den hjemlige scene være størst forventninger til Kasper Asgreen, der har en reel chance for igen at komme på podiet, Rasmus Quaade, der dog trods god form stadig leder efter fordums styrke i sin favoritdisciplin, samt Torkil Veyhe og VM-medaljevinderen Mikkel Bjerg.


Feltet.dks vinderbud: Martin Toft Madsen

 

 

Irland (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Nicolas Roche


Ruten: Årets mesterskab byder på 34 km i området omkring Wexford. De er kun 134 højdemeter på den relativt flade rute, de falder let i den første halvdel og stiger mod slutningen


Favoritterne: Ryan Mullen er dobbelt mester og landets eneste deciderede specialist. Det er han imidlertid i allerhøjeste grad, idet han hører til verdens allerstørste talenter i disciplinen. Han har været meget tæt på at blive U23-verdensmester og blev sidste år nummer 5 på eliteniveau. I år har han kørt solide enkeltstarter, senest i Schweiz Rundt, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han vinder suverænt. Udfordreren er den forsvarende mester Nicolas Roche, der imidlertid ikke er specialist. Det store talente Edward Dunbar bør tage den sidste plads på podiet efter en flot sæson, hvor han også har kørt stærkt i kampen mod uret. Michael O’Loughlin kan måske blande sig i kampen om podiet.


Feltet.dks vinderbud: Ryan Mullen

 


Schweiz (torsdag d. 22. juni)


Forsvarende mester: Fabian Cancellara


Ruten: Der venter 38,6 km i byen Lüterkofen. Der er en solid stigning, der skal forceres i alt to gange, men derudover er ruten hovedsageligt flad.


Favoritterne: Efter to andenpladser på enkeltstarterne ved Schweiz Rundt er Stefan Küng manden, der skal slås. Distancen og terrænet passer ham, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han hjemfører titlen. Hans værste rival må være holdkammeraten Silvan Dillier, der med sejren i Route du Sud viste storform, men han er ikke på samme måde specialist. Det er til gengæld Tom Bohli, der har kørt fremragnde enkeltstarter på højeste niveau, men kun over kortere distancer. Reto Hollenstein vil også være med i kampen om de sjove placeringer, men han har i år ikke været på sit tidligere niveau. Endelig kører veteranen Martin Elmiger ofte gode enkeltstarter og vil være i spil til podiet


Feltet.dks vinderbud: Stefan Küng

 


Italien (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Manuel Quinziato


Ruten: Der skal tilbagelægges 38,3 km i og omkring byen Caluso. Den første halvdel er svagt faldende, og den anden halvdel let stigende, men der er tale om en rute for de store specialister.


Favoritterne: Fabio Felline udviklede sig for et par år siden pludselig til specialist i disciplinen, og han er nu om dage ufatteligt stabil. Han er således at finde i top 10 på stort set enhver rute, selv på WorldTour-niveau, og efter at være kommet sig over maveproblemer sluttede han Schweiz Rundt af med endnu et topresultat. Han fremstår derfor som manden, der skal slås. Manuel Quinziato drømmer om at forsvare titlen for sidste gang inden karrierens afslutning og viste med den fremragende præstation i Milano i Giroen, at han er tilbage ved fordums styrke efter et par skuffende år. Daniele Bennati kører ikke enkeltstarter på samme niveau som tidligere, men han er stadig stærk i disciplinen. Derudover kan Gianni Moscon måske køre med om podiet, selvom han ikke er specialist. Også talentet Filippo Ganna har en reel chance for at vinde.


Feltet.dks vinderbud: Fabio Felline

 


Spanien (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Ion Izagirre


Ruten: Der bydes byde 43,1 km i og omkring byen Soria. De er stort set helt flade og uden væsentlige tekniske udfordringer.


Favoritterne: Jonathan Castroviejo er måske ikke forsvarende mester, men han er regerende bronzevinder fra det seneste VM. Derudover er han europamester og blev nummer 4 ved VM i 2015 og OL i 2016. Med andre ord er spanieren en af verdens førende specialister og dermed den naturlige storfavorit. Han har i år ganske vist ikke kørt sine bedste enkeltstarter, men en god prolog i Schweiz indikerede, at han er på vej tilbage. Desværre brækkede han et ribben i samme løb, men selvom det vil sætte ham tilbage, er han den klare favorit til sejren. Den forsvarende vinder Ion Izagirre har til gengæld ikke været ved fordums styrke i sin favoritdisciplin, og selvom han er Castroviejos værste rival, får han svært ved at gentage triumfen fra sidste år. Løbets joker er Luis Leon Sanchez, der har poweren til at udfordre Castroviejo, men har været meget træt siden Giroen og endda lidt af tandpine. Også Jesus Herrada bør kunne køre med om sejren, mens Marc Soler, Victor De La Parte og Imanol Erviti er outsidere til podiet.


Feltet.dks vinderbud: Jonathan Castroviejo


 

Tyskland (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Tony Martin


Ruten: Det tyske mesterskab skal afvikles på en småkuperet 48 km lang rute i Chemnitz. De tekniske udfordringer er begrænsede, men der er 230 højdemeter på menuen.


Favoritterne: Tony Martin har totalt domineret i de senere år, og selvom han i år har kørt skuffende enkeltstarter, vil det være en sensation, hvis han ikke vinder igen - specielt så tæt på hans store mål vd Tour-starten i Düsseldorf. Rytterne, der måske kan true ham, er Maximilan Schachmann, der i sit første år som professionel har kørt fremragende enkeltstarter, dog hovedsageligt på kortere ruter, samt Jasha Sütterlin, der endelig synes at indfri potentialet. Nils Politt bør også være i spil til podiet, og det samme er muligt for U23-verdensmester Marco Mathis, der imidlertid har haft en svær slson


Feltet.dks vinderbud: Tony Martin

 


Tjekkiet (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Leopold König


Ruten: Det 42 km lange løb i slovakiske Ziar nad Horom byder på en stigning over de første 10 km. Herefter er terrænet dog hovedsageligt fladt.


Favoritterne: Jan Barta tabte sidste år sit monopol på titlen og vil være motiveret efter at generobre det. Han er måske ikke helt så stærk som tidligere, men viste klar fremgang i Schweiz Rundt. Som feltets eneste specialist er han den store favorit. Petr Vakoc fremstår som den største rival, men han er ingenlunde specialist. Den forsvarende vinder Leopold König er langt fra topformen og får svær ved at køre på podet. Det kan åbne muligheder for folk som Jiri Hochmann, Martin Blaha, Vojcech Hacecky, Marek Canecky, Tomas Buchacek og måske Daniel Turek.


Feltet.dks vinderbud: Jan Barta


 

Østrig (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Matthias Brändle


Ruten: Ruten byder på 28 km omkring byen Grünau. De er stort set helt flade.


Favoritterne: Matthias Brändle har på det seneste kørt fremragende enkeltstarter i både Schweiz og Belgien og synes at have genfundet sit tidligere niveau. Som landets eneste deciderede specialist, er han den helt store favorit. Hans værste rival er Georg Preidler, der i år har kørt nogle ganske gode enkeltstarter. Også Riccardo Zoidl var tidligere kendt som specialist og synes i år at være tilbage på sporet efter nogle svære år. Lukas Pöstlberger og Gregor Mühlberger er begge i god form og kan måske køre på podiet.


Feltet.dks vinderbud: Matthias Brändle

 


Portugal (fredag d. 23. juni)


Forsvarende mester: Nelson Oliveira


Ruten: Årets rute er 33,9 km lang og er henlagt til byen byen Santa Maria da Feira. Terrænet er småkuperet


Favoritterne: Landets eneste deciderede specialist er Nelson Oliveira, der til gengæld hører til blandt de bedste i verden. Det viste han eksempelvis med sin podieplads på den lange enkeltstart i sidste års Tour. Han har i år ikke kørt sine bedste enkeltstarter, men det vil være en stor overraskelse, hvis ikke han vinder. Rivalen er Rafael Reis, der også specialiserer sig i disciplinen og senest kørte stærkt i Boucles de la Mayenne. Den sidste plads på podiet kunne blive et anliggende mellem Jose Mendes, Sergio Paulinho og Ricardo Vilela.


Feltet.dks vinderbud: Nelson Oliveira

 


USA (lørdag d. 24. juni)


Forsvarende mester: Taylor Phinney


Ruten: Der skal tilbagelægges 30,7 km på en småkuperet rute i Knoxville. Fire gange skal man op over en mindre stigning.


Favoritterne: Efter fremragende enkeltstarter i både Californien og Dauphiné må Brent Bookwalter være klar til at tage sin første mesterskabstitel. Han får imidlertid hård konkurrence af holdkammeraten Joey Rosskopf, der kørte et brag af en sidste enkeltstart i Giroen. Evan Huffman har i år kørt fremragende enkeltstarter i USA og vil også være en kandidat til sejren. Det samme vil tre af verdens allerstørste enkelstartstalenter, Neilson Powless, Adrien Costa, Taylor Eisenhart og juniorverdensmester Brandon McNulty. Også Willian Barta og Ian Garrison er store talenter. Endelig kan Alexey Vermeulen måske levere et resultat, selvom han ikke har imponeret på WorldTour-niveau.


Feltet.dks vinderbud: Brent Bookwalter

VM(CM) 17/09-24/09

Tour of China II(2.1) 19/09-24/09

Duo Normand(1.1) 24/09-24/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 26/09-27/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 28/09-28/09

Giro dell'Emilia(1.HC ) 30/09-30/09

Giro dell'Emilia Internaz...(1.1) 30/09-30/09

Omloop Eurometropool(1.1) 30/09-30/09

Gran Premio Bruno Beghelli(1.HC ) 01/10-01/10

Tour de l'Eurométropole(1.HC ) 01/10-01/10

Gran Premio Beghelli Inte...(1.1) 01/10-01/10

Tour de Vendée(1.1) 01/10-01/10

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »