Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Nairo Quintana har brug for at tage tid på Chris Froome inden Vueltaens enkeltstart, men selvom det ikke skete på dagens kongeetape er colombianeren tilfreds.
Annonce
Der blev kørt cykelløb på alle fronter på dagens etape i Vuelta a España - også om den røde trøje. Nairo Quintana og Chris Froome pressede hinanden til grænsen flere gange på målstigningen, Col d’Aubisque, men ingen af dem formåede at ryste den anden.
”Jeg havde en plan om at tage tid på Chris [Froome], og det var derfor, at jeg blev ved med at angribe. Selvom det ikke var så effektivt, som jeg havde håbet, er jeg tilfreds. Vi måtte jo også være opmærksomme på potentielle kontraangreb fra Chris, så da jeg ikke tabte tid til ham heller, er det godkendt, og benene er gode,” siger Quintana i en pressemeddelelse fra løbsarrangørerne.
De mange angreb på Aubisque kom efter en lang og hård dag, hvor Movistar havde lagt pres på Sky ved at placere klassementsoutsideren Daniel Moreno i morgenudbruddet.
”Idéen var, at vi ved at placere ryttere i udbruddet ville tvinge de andre hold til at arbejde og tage føringer,” fortsætter den lille colombianer, og den plan må altså sige at have lykkedes.
Valverde kunne intet stille op
Til gengæld havde Movistar-holdet nok håbet på at undgå en af planens konsekvenser, nemlig Alejandro Valverdes store nedtur. Spanieren lå på en samlet tredjeplads inden dagens etape, men det hårde tempo og de mange bjerge knækkede ham og resulterede i et tidstab på over 10 minutter.
”Jeg følte mig dårligt tilpas under hele etapen,” afslører Valverde.
”Da mine holdkammerater begyndte at tage føringer på den sidste stigning gik det op for mig, at jeg ikke kunne følge med. Jeg kunne have siddet med i gruppen lidt længere, men det havde været til ingen verdens nytte; jeg var alligevel blevet sat.”
”Nu gælder det udelukkende om Nairo [Quintana]. Vi fører stadig løbet, men forspringet skal gøres større. Det bliver svært, da Froome er meget stærk, men i morgen venter en hård dag på kun 120 kilometer, som er ideel, hvis et hold skulle have lyst til at lave noget stort.”
Nairo Quintana har 54 sekunder ned til Chris Froome i klassementet, men med en 37 kilometer lang enkeltstart i vente på 19. etape kan colombianeren ikke tillade sig at slappe af.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce