Roche: Jeg giver mig selv syv, nej seks ud af ti

Der er roligt i hotellobbyen. Overfor Feltet.dks udsendte sidder den kommende Team Saxo Bank-Tinkof Bank rytter, Nicolas Roche. De rødsprængte øjne fortæller, at den irske rytter kørte sig helt ud i afslutningen på dagens etape i Vuelta a Espana, den 19. i dette års udgave.

Men hans energiniveau afslører samtidig, at han langtfra er så udmattet, som han vil være det efter morgendagens etape. Den, der slutter på Bola del Mundo – løbets sidste bjergetape.

Som Feltet.dk allerede beskrev forleden, så er det en noget ærgerlig AG2R-rytter, vi møder i hotellobbyen i La Latrilla en times tid efter etapeafslutningen – ærgerlig over at sidste chance for en etapesejr glippede. Og ærgerlig over, at det med al sandsynlighed bliver til en 12. plads i det samlede klassement.

Han havde sat næsen op efter mere og er ikke helt tilfreds med løbet som helhed. Selvom der altså endnu mangler to etaper af løbet, er Roche ikke bleg for at evaluere på sin indsats. (Som, skal det vise sig, ender med 12. pladsen, red.)

”Jeg vil give mig selv syv, nej seks ud af ti,” siger han oprigtigt. ”Jeg havde høje ambitioner – jeg ville vinde en etape og slutte i top 10. Men jeg har ikke været i stand til nogen af delene.”

”Der har selvfølgelig været gode dage, for eksempel i den første uge, hvor de korte, stejle afslutninger var til min fordel, og jeg fik et par top 10 placeringer ud af det, efter aggressiv kørsel. På en af etaperne forsøgte jeg også at køre efter førertrøjen – den dag Simon Clarke vandt, og hvor jeg blev nummer fem (4. etape, red.).”

Gik ned i bjergene
”Så i det mindste prøvede jeg mig af i stedet for bare at hænge på og spare energi i håbet om at gøre det godt på de sidste bjergetaper, hvor jeg normalt er stærkest. Set i det lys er jeg tilfreds med min indsats, selvom jeg altså skuffede i de høje bjerge og var ærgerlig, da jeg ikke var i stand til at holde fast i min placering som nummer 6-7, men først rykkede ned til 10. og så 12. pladsen.”

Det er til at forstå, at Roche ikke er helt tilfreds, men, indvender Feltet.dk, er han ikke lidt for hård ved sig selv. Hvad nu hvis det rent faktisk lykkes ham at hoppe et par placeringer frem i klassementet på næste dags bjergetape, vil han så ikke vurdere indsatsen i en andet og mere positivt lys?

”Nej, selv hvis det lykkedes at komme i top 10 samlet, vil jeg ikke give mig selv mere end et 8-tal. Ja, jeg er måske hård ved mig selv, men jeg har ikke været i stand til at køre, som jeg håbede på at kunne. Den første uge og enkeltstarten var ok, men i bjergene har jeg skuffet. Så selv hvis jeg kommer i top 10, lander jeg nok omkring 7-tallet,” afviser han vores tilbud om at rose sig selv.

Men den irske rytter med det stolte efternavn, som med sine 28 år er både erfaren og stadig midt i sin udvikling som cykelrytter, stræber højere. At blive tolver i Vueltaen var ikke målsætningen. Han er afslappet og reflekterende, som han sidder her, fastholder øjenkontakten gennem hele samtalen, og ikke i affekt, som når man fanger en rytter lige efter at være komme i mål og spørger dem, hvordan ’det føles’.

Blev revet med
Stille og roligt – og længe – svarer han på spørgsmålene her i hotellobbyen, og når han bedømmer sig selv hårdt, er det ikke, fordi han stiller overambitiøse krav til sig selv, men fordi han ved, der er mere i ham. Og han er bestemt heller ikke blind for de gode momenter, han har oplevet i løbet, dér hvor han i det mindste prøvede sig af.

”Jeg har kørt Vueltaen fra dag til dag og kørte ret aggressivt i den første uge, hvor jeg normalt er mere tilbageholden i starten af et langt etapeløb – for så at slutte stærkt af i den sidste uge. Men denne gang har det været ret anderledes. Jeg har angrebet meget i den første uge, prøvet at vinde etaper og opsøgt mulighederne. Men jeg har så haft nogle hårde dage i de høje bjerge,” siger han, inden han giver sig til at berette om den allerede omtalte 4. etape, hvor han røg med i et forsøg med Alberto Contador og Chris Froome. At hans kommende holdkammerat – og kaptajn – sad der med han, gjorde det kun ekstra spændende.

”Ja, jeg blev revet lidt med af at sidde med Contador – det var faktisk derfor, jeg fortsatte, da han og Froome opgav forsøget. Det var i starten af løbet, jeg følte mig oplagt og sad i Froomes baghjul. Så da de angreb, tænkte jeg ’ah, nu tager vi chancen’. Jeg vidste, at bjerget var hårdt, men ikke for hårdt, så jeg turde godt risikere noget.”

”Der blev kørt for fuld gas, og jeg så, at Rodriguez ikke kunne følge med, hvilket var en stor motivation. Så jeg sad og sagde til mig selv: ’Ok, Nico, koncentrer dig og hold fast, hold fast, hold fast’. Jeg prøvede at tage en føring og vidste, at det ville være rigtig godt, hvis bare vi tre kom væk. Men da der var stærk modvind, var Contador og Froome ikke meget for at bruge for mange kræfter så tidligt i løbet. Så jeg fortsatte alene.”

Tanken var der
Det mærkes tydeligt på Roche, at dette er et af de gode minder fra årets løb. Både fordi han var i stand til at vinde tid på konkurrenterne, men også fordi det føltes specielt at sidde i et angreb med netop Contador. Men hvor meget nåede han egentlig at tænke over det, eller var han mere i øjeblikket?

”Jo, det løb da gennem mit hoved, for eksempel da jeg prøvede at tage en føring, for jeg kunne jo sagtens bare være blevet på hjul og sagt: ’I er favoritterne her, I kører, og så tager jeg, hvad der bliver til overs’. Men jeg forsøgte at føre, også fordi det var en god mulighed for at give en hånd med.”

”Men da jeg gjorde det, var det alligevel ikke meget værd”, griner han. ”Tanken var der, og jeg var i stand til at tage min føring dér i modvinden, i måske 30 sekunder, men jeg kunne ikke gøre det to gange mere.” At han alligevel var i stand til efterfølgende at fortsætte, da Contador og Froome indstillede skytset, skyldtes det, at farten blev en anden, da det ikke længere var topfavoritterne, som jagtede hinanden.

Takker AG2R
Den indskydelse afslører realismen hos Roche. Han ved godt, hvad hans plads lige nu er i hierarki. Ligeledes er han helt klar over, at hans muligheder i Vueltaen ikke har været de bedste, da han endnu kører for et hold, som dels ved, han forlader dem, dels har brug for alle de point, de kan skrabe sammen. Selv som AG2R's bedst placerede rytter i løbet har holdets fokus ikke kun været på ham, men også på særligt Rinaldo Nocentini, som også lå godt til i klassementet, om end nogle placeringer dårligere end Roche.

”Jeg har selvfølgelig ikke fået al den støtte, jeg kunne have brugt, da holdet også har været koncentreret om Nocentini og de vigtige point, han kunne indkøre til holdet. Det har jeg haft fuldstændig forståelse for, og når jeg har bedt om noget, som at Matteo Montaguti skulle køre 100 % for mig i afslutningen af dagens etape, hvor jeg følte mig godt kørende og håbede på en sejr, så er det sket. Så vi har stadig kunnet arbejde godt sammen lige til det sidste,” forklarer han og er glad for, at holdets ledelse har ladet ham køre Vueltaen – trods hans fremtid på et andet hold. Andre ryttere på hans niveau har i en lignende situation ikke fået samme behandling.

”Ja, det takker jeg AG2R for – det var da en bekymring hos mig, allerede da jeg fortalte, at jeg ville forlade holdet. Men da jeg udtrykte, at jeg virkelig gerne ville køre Vueltaen, sagde de, at det ikke var noget problem, hvis jeg til gengæld ville bevare fokus helt frem til holdløbet ved VM, da det var vigtigt for dem at gøre det godt der. Så det blev aftalen.”

I næste artikel om Nicloas Roche, som er baseret på et længere interview med rytteren, fortæller han bl.a. om sine forventninger til at skulle køre for Bjarne Riis og Alberto Contador på Team Saxo Bank-Tinkof Bank. 
 

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet