Rundt om AG2R La Mondiales Tour-trup

Med eksistens siden 1992 har AG2R-holdet været med i mange år. I lang tid eksisterede de dog primært som et af de mindre hold, da man først i 2006 opnåede en plads i cykelsportens første division. Siden da har holdet nydt status af at være det bedste franske hold, med de stærkeste ryttere og det største budget. Hvor hold som FDJ.fr og Europcar primært har satset på franske ryttere, så har AG2R ikke været bange for at tilføre et internationalt snit.

I 2009 havde holdet et af deres bedste Tour de France nogensinde, da Rinaldo Nocentini tilbragte otte dage i den gule førertrøje. I år er Nocentini, der efterhånden er blevet 36 år gammel, ikke at finde i Tour de France, da AG2R har valgt at satse mere fransk. Således er blot to ud af de ni ryttere ikke franske.

Den franske veteran - Jean-Christophe Peraud
Jean-Christophe Peraud er efterhånden blevet 37 år gammel og er aldersmæssigt i sin karrieres efterår. Alligevel har franskmanden haft sin mest sejrrige sæson. Tidligere i karrieren var han en dygtig mountainbikerytter, og det var først da han i 2009 vandt det franske mesterskab i enkeltstart, at han for alvor viste lovende tegn på landevejen. Siden da er det væltet ind med sekundære placeringer i etapeløbene. Men ikke før i år, da han vandt Criterium International, lykkedes det ham at vinde et etapeløb.

Læs også

Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

Den aldrende franskmand er en af de mest stabile ryttere i feltet, og han falder sjældent helt igennem. Med sine flotte enkeltstartsevner samt habile klatreegenskaber besidder han de nødvendige talenter til at køre med i toppen af klassementet. I 2011 beviste han netop dette med en samlet placering som nummer 10. Dette kunne han dog have forbedret sidste år, da han lå godt til i top-10 inden den sidste enkeltstart. Her styrtede han dog to gange og måtte herefter trække sig fra løbet.

Selvom det blot er få dage siden, at holdet offentliggjorde en toårige forlængelse med Peraud, så kunne i år meget vel blive hans sidste chance for at køre sin egen chance i Touren, da yngre kræfter står klar til at overtage hans position.

Det franske håb - Romain Bardet
I Frankrig har man længe ledt efter den nye Bernhard Hinault, og unge franske ryttere skal ikke lave ret mange lovende præstationer, før franskmændene begynder at drømme. Et af disse er Romain Bardet, der siden U23-årene har vist flot og stabil kørsel, kulminerende med karrierens flotteste resultat i det netop overståede Criterium du Dauphiné, hvor han efter aggressiv kørsel tog den samlede femteplads.

I årets Tour de France skal han, sammen med Jean-Christophe Peraud, stå for et godt samlet resultat til det franske hold, mens Bardet også tidligere har vist modet til at gå med i de lange udbrud på bjergetaperne. I Criterium du Dauphiné viste han desuden, at han har ramt topformen, og kan han bevare den over de næste tre uger, så kan han sagtens køre i top-ti. Ruten passer ham også glimrende med fem afslutninger opad samt kun én enkeltstart. Hans største problem bliver brostensetapen, da hverken han eller resten af holdet har nogle nævneværdige evner på dette underlag.

Foto: Sirotti

Den loyale - Mikael Cherel
28-årige Mikael Cherel er for mange et ubeskrevet blad. I sin syv år lange karriere har franskmanden endnu ikke formået at vinde et cykelløb, og det er da også sjældent, at Cherel er med helt i front af cykelløbene. Bedst huskes han formegentlig for nær at være blevet kørt ned af Alexandre Vinokourov på en etape i Romandiet Rundt i 2011.

Men hvad han ikke har i vinderevner og offensiv kørsel har han i offervilje og loyalitet. Uanset om det er i de høje bjerge eller på de flade etaper, så giver Cherel gerne sit bidrag til hjælpearbejdet i holdets tjeneste, ligesom han også gerne sætter egen chance til side for kaptajnernes skyld, hvilket kan blive guld værd for Bardet og Peraud.

Feltets mindste - Samuel Dumoulin
Når Samuel Dumoulin kører cykelløb, så er han ofte den laveste rytter i feltet. Med sine blot 159 centimeter rager han ikke højt i landskabet og er da også en af feltets letteste ryttere. Alligevel gør han sig ikke så meget i de høje bjerge, men mere i spurter i decimerede felter eller i udbrud.  Det var også sådan han hentede sin hidtil eneste etapesejr i Tour de France, da han i 2008 slog William Frischkorn og Romain Feillu i en spurt efter knap 200 kilometer i udbrud.

De senere år har det dog været småt med sejrene, og man skal heller ikke forvente at se Dumoulin hente sejre i årets Tour de France. Man vil dog helt sikkert komme til at se ham forsøge, enten via udbrud eller i spurter på nogle af de hårde etaper. Med sine 33 år er Dumoulin også blevet en erfaren herre og kan hjælpe de to kaptajner på de flade etaper.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Foto: Sirotti

Den anonyme luxembourger - Ben Gastauer
Snakker man cykelløb i Luxembourg, så vil samtalen formegentlig hurtigt komme til at handle om brødrene Schleck, der i de senere år har været synonym med Luxembourg. Men faktisk kører der endnu en luxembourger rundt i det professionelle felt, i det Ben Gastauer nu er i gang med sin fjerde sæson som professionel hos AG2R.

Gastauer står som sagt i skyggen af de to profillerede brødre, og det med god grund. Hans eneste sejr som professionel var det nationale mesterskab i enkeltstart i 2012. Paradoksalt nok satte han ikke bedste tid, men da Bob Jungels kun kunne deltage i U23 mesterskabet gik sejren til Gastauer. Han er således slet ikke med i Tour de France for at vinde, han er der blot for at tage vind og hente flasker for kaptajnerne, og måske deltage i enkelte morgenudbrud.

Den evige udbryder - Blel Kadri
Blel Kadri var i mange år udset en karriere meget lig Thomas Voeckler. Med mange alsidige evner, en aggressiv kørestil og evnen til altid at gå i udbrud skinnede Kadri hurtigt igennem. Men han er efterhånden blevet 27 år gammel, og ud over sidste års sejr i Roma Maxima, så er de store sejre udeblevet. Men netop sejren i Roma Maxima blev sikret via Kadris varemærke: lange udbrud. Man kan ikke forvente at se Kadri vinde en etape i årets Tour, men han vil med garanti være en del af et par af de lange udbrud.

Hans alsidighed gør ham også til en habil hjælper, og rammer han først formen, kan han godt sidde med i lang tid i de høje bjerge. Derudover besidder han en glimrende teknik og fornuftige tempoegenskaber, så han kan forventes at blive holdets bedste rytter på femte etape til Arenberg.

Foto: Sirotti

Den solide bjerghjælper - Sebastien Minard
Sebastian Minard var også en af de ryttere, der tidligt i karrieren blev udset til at være franskmændenes store håb i Tour de France, da han viste flot kørsel i U23 rytternes Tour de France, Tour de l’Avenir. Men siden skiftet til professionel tilbage i 2006, har han på ingen måde været flittig til at indbringe sejre til sine respektive hold. Foruden sejren i Paris-Camembert har Minard således ikke krydset stregen først.

I stedet har han tilbragt hele sin karriere som loyal hjælper i bjergene. Han er hverken eksplosiv eller dygtig nok til at sidde med de absolut bedste i bjergene, men han kan sidde med langt op af de mange bjerge som den franske rundtur byder på.

Den offensive bjergged - Matteo Montaguti
Montaguti hvem? Ja, ikke mange kender til italienske Matteo Montaguti, og det er ikke uden grund. Han gør sig mest i jagten på bjergtrøjer, hvilket i 2012 gav ham sådanne i Criterium International og Tour de Suisse. I 2011 var han tæt på at hjemkøre den i Vuelta a Espana, uheldigvis for Montaguti var Davide Moncoutié i gang med en fantastisk serie med fire sejre i træk i den konkurrence.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

I dette års Tour de France kan man forvente at se Montaguti i samme rolle som Sebastien Minard, dog muligvis i en mere offensiv rolle, da Montaguti ofte har vist sig ekstremt holdbar, hvilket gør ham brug bare i et taktisk spil, hvor han muligvis kan sendes ud som forpost for kaptajnerne.

Alpe d’Huez-helten - Christophe Riblon
”I believe i can fly..” sådan synger R. Kelly i sangen af samme navn, og mon ikke det var nogenlunde de ord, som gik igennem hovedet på Christophe Riblon, da han sidste år kørte først og alene over stregen på 18. etape af Tour de France. Målstregen lå på toppen af mytiske Alpe d’Huez, og med den flotte sejr skrev han sig for altid ind i franskmændenes hjerter.

En sejr i den kaliber opstår næppe igen i Riblons karriere, der dog stadig har meget at byde på. Skulle kaptajnerne have misset formen og falder helt igennem, så står Riblon klar til at forsøge sig, omend top-20 er det mest realistiske for 33-årige franskmand.  Opstår chancen, vil han dog helt sikkert forsøge at gå på endnu et togt, som det der sikrede ham sit livs sejr sidste år. 

Foto: Sirotti