Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
I går bragte vi en artikel hvor vi beskrev processen og vores oplevelser med at bygge et hjulsæt. I denne artikel giver vi svaret på hvordan det byggede hjulsæt kører.
Annonce
Fakta:
Type: Hjulsæt til dæk og slange
Fælg: H Plus Son Archetype Black
Eger: Sapim CX-ray aero-eger
Nipler: Sapim Alu Secure Lock
Nav: Shimano Dura Ace 9000 11-speed
Vægt: 1602 gram (målt med Veloplugs)
Inden vi kommer til testen, vil vi lige gøre opmærksom på, at fordi vi selv har samlet hjulsættet, og der derfor vil kunne være tvivl om en bias fra vores side, har vi valgt ikke at give det en karakter, blot en beskrivelse af hvordan det kører. Desuden er vores hjulbygger ikke den eneste tester som har haft sættet i hånden.
Du kan læse mere om bygningsprocessen af hjulsættet i vores tidligere artikel.
Test:
Efter det lykkes os at få færdiggjort hjulsættet, satte vi det til en mini-test. Dette gjorde vi for at finde ud af, om det vi havde bygget kunne holde, og hvordan de forskellige komponenter performer. Vi testede hjulsættet over en måned, i koldt og beskidt vejr.
I hånden føles hjulsættet meget stift, og det første, man lægger mærke til, er den gennemførte sorte farve, også på bremsefladen, samt finishen på fælgen, hvor man ikke kan se nogen samlinger.
Lejerne i navene virker rigtigt gode, der er intet spil og hjulene synes at kunne spinde rundt i evigheder. Det er desuden ret let at åbne navet og servicere det. Shimano har i 9000-modellen indført et nyt system, som gør det meget lettere at åbne og lukke navet, uden at man skal bruge 2-3 forskellige slags værktøj.
Desuden er Shimanos Dura Ace quick release nok den bedste, vi har haft i hånden.
De høje egerantal og den stive fælg gør, at vi her har at gøre med et meget stift hjul. Det flekser ingen steder, og selv den tungeste rytter vil kunne køre på dette. Stivheden har den fordel, at hjulet føles ret hurtigt, når man spinder det op i fart (på trods af vægten), og Dura Ace navet fra Shimano triller rigtigt godt.
Selvom hjulet er meget stift, er der også en fin komfort i det, hvilket primært skyldes fælgens bredde (23mm). Det gør, at man kan få mere luft i dækket og derved følelsen af et bredere dæk. Dette giver sig også til udtryk i sving, dækket har ikke den samme pæreform, som det kan få ved slankere fælge.
Da dækket er strukket mere ud, så føles det i sving, som at man kører med et sæt lukkede ringe, hvilket er fedt, da man lige kan presse cyklen det sidste.
Det lykkes desuden en af vores testere at lave PR op ad Geels bakke, om det skyldes hjulsættet eller en pludselig super dagsform, skal vi ikke gisne om. Men om alt er, så har hjulet en stivhed og stabilitet, der er kombineret med en fornuftig vægt, som det bare er svære at få med et sæt fabriksbyggede hjul. Slet ikke når man tager prisen i betragtning.
Hjulsættet vil koste ca. 3.500 kroner i dele, og det ville være billigere og lettere, hvis man går ned til 28 eger. Dette betyder, at man får et hjul som performer klasser over sin pris og er derfor et rigtig godt køb til prisen - det kræver dog også at man kan bygge det selv. Ligesom det jo er, som allerede beskrevet, en tidskrævende affære at bygge selv.
Udover tiden og besværligheden i at bygge selv, har vi to kritikpunkter. For det første ser hjulet meget flot ud med den sorte bremseflade, denne bliver imidlertid slidt ret hurtigt og ser, efter et par ture, mere beskidt ud end lækker. Det har dog ingen betydning for bremseegenskaberne, som er langt over middel.
For det andet er vægten for høj. Fælgen er kun 25mm i højden, hvilket i denne tid er en bjerghjulshøjde, og som et bjerghjul er 1600 gram bare for meget. Vægten kan forbedres med egerantallet, og vi mener at det vil være muligt at skære nogle eger af og stadig holde hjulet på nogenlunde samme stabilitets- og stivhedsniveau.
Konklusion:
Et rigtig godt hjulsæt som både har store plusser når det kommer til stabilitet, stivhed, design og pris. Vægten er lidt til den høje side. Hvis hjulsættet bliver set som et allround hjulsæt til motionisten, som der også skal kunne tages med ud og køre nogle små-bakker (dvs. det meste af Danmark), er der dog tale om et rigtig fint, stabilt og letløbende sæt.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce