Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Touren: De største og de svageste

Touren: De største og de svageste

23. juli 2012 08:20Foto: Sirotti

Her finder du en gennemgang af de største og de svageste ryttere i årets Tour de France, set med Feltet.dk's øjne.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Der er meget at se tilbage på i Touren 2012. Der er mange ryttere, der på den ene eller anden måde har gjort sig bemærket, og dem vil vi hylde her. Ligeledes er der nogen, som har skuffet. De vil også være at finde på denne liste.

 

Vi hylder nemlig de bedste. I bjergene, i spurterne. De bedste debutanter, de bedste hjælperyttere, de største fightere, de bedste nordiske ryttere. Men vi vil også se tilbage på skuffelserne i Touren. De manglende deltagere, der kunne have gjort konkurrencen mere spændende, og de ryttere, der ved deres ringe kørsel ikke levede op til forventningerne.

 

Tourens bedste bjergrytter
En vigtig del af Tour de France er bjergene. Her kårer vi de bedste bjergryttere i dette års udgave af verdens største cykelløb.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

1) Christopher Froome (Sky Procycling)
Man kommer ikke udenom Christopher Froome, når man skal nævne de tre bedste i bjergene i Touren 2012. På den første etape, der sluttede opad, kunne briten fejre sin hidtil eneste triumf i løbet, da han efter et langt føringsarbejde kunne spurte forbi Cadel Evans på stregen. Ligeledes var Froome den bedste på Tourens sidste bjergetape, og det var måske kun loyaliteten over for kaptajn Wiggins, der forhindrede ham i at hente og sætte Valverde til slut.

 

2) Pierre Rolland (Team Europcar)
Den 25-årige franskmand, Pierre Rolland, må regnes som sit hjemlands bedste bud på en fremtidig bejler til Tour-sejren. Sidste år blev han nummer ti i løbet, og i år kunne han avancere til ottendepladsen. På løbets absolutte kongetape – 11. etape – kunne Rolland efter et flot forarbejde af holdkammeraten Christophe Kern sætte de øvrige udbrydere op ad Les Sybelles. Men ikke nok med det. Han formåede på flot vis at holde favoritterne tilbage trods talrige angreb. Til slut kunne han køre i mål med et forspring på 55 sekunder til nærmeste konkurrent. Rolland har ligeledes vist sig blandt de bedste i bjergene, når han ikke i forvejen havde et forspring til favoritterne.

 

Rolland vinder 11. etape (Foto: Sirotti)

 

3) Thibaut Pinot (FDJ-Big Mat)
22-årige Thibaut Pinot gik ind i årets Tour som den yngste rytter. Talentet var uomtvisteligt, men særligt bjergkørslen må siges at have overrasket. På løbets kongeetape til Les Sybelles viste han sig som den stærkeste rytter i favoritgruppen, da han uden synderlige problemer kunne følge Froomes ryk til slut og sågar overmatche det. På Tourens sidste bjergetape var Pinot desuden den nærmeste til at kunne følge Froome og Wiggins' høje tempo. En sand pragtpræstation af debutanten, der til slut også kan se tilbage på en etapesejr og en top-ti placering i klassementet.

 

Pinot vinder 8. etape (Foto: Sirotti)

 

Tourens bedste sprinter
En anden vigtig del af Tour de France er spurterne. Her kårer vi de bedste sprintere i dette års udgave af verdens største cykelløb.

 

1) André Greipel (Lotto Belisol Team)
Tyske André Greipel har i årets Tour de France konsolideret sit ry som en af verdens absolut allerbedste sprintere. Tyskeren vandt tre etaper overlegent og viste sig også stærkere end den tidligere holdkammerat og nuværende rival, Mark Cavendish, på 5. etape.

 

Greipel triumferer på 5. etape (Foto: Sirotti)

 

2) Mark Cavendish (Sky Procycling)
Er Cavendish verdens bedste sprinter? Det mener britens kaptajn, Bradley Wiggins, men man kan godt tillade sig at stille et lille spørgsmålstegn ved, om den 27-årige rytter egentlig er så stærk, som han har været de foregående år. I 2012 er han således blevet slået flere gange og af mange forskellige ryttere. I Touren i år tog han tre etapesejre, og det var især på løbets afsluttende dage, at briten viste sin suverænitet, der ellers har manglet i hele foråret.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

3) Peter Sagan (Liquigas-Cannondale)
Det 22-årige slovakiske stortalent Peter Sagan er egentlig ikke en sprinter som sådan. Han har det bedst, når det går opad ind mod mål. Det så man, da han suverænt vandt 1. og 3. etape, der begge var meget kuperede. Sagan kan dog godt blande sig i massespurterne på samme måde, som Paolo Bettini i sin tid gjorde det. Han har således hentet mange flotte topplaceringer hjem i årets Tour i kamp mod de rene sprintere. Det blev endda til en meget overraskende sejr på 6. etape, hvor han slog selveste André Greipel. Til slut vandt Sagan pointkonkurrencen, hvilket beviser de gode sprinterkvaliteter, han uden tvivl er i besiddelse af.

 

Sagan på podiet med den grønne trøje, som han vandt (Foto: Sirotti)

 

Tourens største fighter
Flere har vist fightermod i årets Tour. Både klassementsrytterne samt de lidt mindre ryttere.

 

1) Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale)
Selvom Sky viste sig meget dominerende i stort set alle terræner i årets Tour, var der især en rytter, der aldrig lod sig slå i jorden af det britiske Worldtour-hold. Italienske Vincenzo Nibali lod sig ikke imponere. Han forsøgte sig. Næsten hver eneste realistiske mulighed greb han. Og på visse etaper lignede han også den bedste rytter. Selvom det ikke blev til en sejr, var Nibali klart bedste mand efter Sky-holdets Wiggins og Froome. En solid tredjeplads endte det med. Et resultat, der nu har bekræftet Nibalis potentiale i Tour de France. En rytter, der har været på podiet i alle tre Grand Tours, kan kun betegnes som en stor rytter. Intet mere, intet mindre.

 

Nibali på den afsluttende enkeltstart i lørdags (Foto: Sirotti)

 

2) Thomas Voeckler (Team Europcar)
Thomas Voeckler gik ind i dette års Tour de France uden ambitioner på grund af en knæskade. Franskmanden viste sig dog heller ikke frem i løbets første uge, men det kom han stærkt efter senere i løbet. Med sin snuhed og snilde vandt han 10. etape efter i et udbrud at have snydt erfarne ryttere som Luis Leon Sanchez og Michele Scarponi. Efterfølgende tog han et langt flot ridt på en af Tourens absolut mest bjergrige dage, 16. etape, hvor han triumferede med suverænitet. Det udbrud sikrede ham bjergtrøjen, som han flot forsvarede på de sidste etaper i Pyrenæerne.

 

3) Chris Anker Sørensen (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank)
Chris Anker Sørensen var i udbrud på de to største bjergetaper i Touren. Begge gange blev han tidligt sat tilbage, og begge gange fik han med sin enorme motor kæmpet sig tilbage igen. På 16. etape blev det til en andenplads for danskeren. Et flot resultat, der samtidig sikrede ham en 14. plads i klassementet. De sidste dage måtte Sørensen lide efter følgerne af et uheld, hvor danskeren fik fingrene ind i sit ene hjul. Til trods for en blodig hånd kom han frem til Paris, hvilket sætter præstationen i perspektiv samt vidner om mandsmod og fightervilje.

 

Chris Anker Sørensen på 11. etape (Foto: Sirotti)

 

Tourens bedste debutant
Der var flere stærke debutanter i årets løb. Her kårer vi de bedste.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

 

1) Peter Sagan (Liquigas-Cannondale)
Sagan var i år debutant i Touren. Og samtidig var han blandt de bedste ryttere. På de bakkede afslutninger på 1. og 3. etape var han i uhyggelig grad sine konkurrenter overlegen. Han vandt ligeledes en spurt foran tyske André Greipel. Men mest af alt var han konstant. På næsten hver eneste etape spillede han en afgørende rolle. Enten som deltager i et langt udbrud, ved at køre med om etapesejren, ved at gå efter de indlagte spurter eller ved være en god støtte for sin kaptajn, Vincenzo Nibali.

 

2) Thibaut Pinot (FDJ-Big Mat)
Thibaut Pinot har imponeret stort i årets Tour. På 8. etape var han den bedste i et stort udbrud, og han endte med at vinde etapen for næsen af klassementsrytterne. Pinot viste også flot kørsel i bjergene, hvor han var blandt de stærkeste. Til slut endte den 22-årige franskmand som nummer ti i klassementet. Et resultat, der vidner om en stor fremtid.

 

3) Michael Mørkøv (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank)
Michael Mørkøv debuterede i år i en sen alder – 27 år. Men han kørte flot gennem hele løbet. På de tre første etaper efter den indledende prolog ramte han det rigtige udbrud, hvilket sikrede ham en lille uge i bjergtrøjen. Men det var ikke nok for danskeren, der blev ved med at køre i udbrud, og selvom etapesejren ikke var i nærheden på noget tidspunkt, er Mørkøvs præstation bemærkelsesværdig.

 

Mørkøv vandt angrebsprisen på 13. etape (Foto: Sirotti)

 

Tourens bedste hjælperytter

Der udpeges her tre ryttere, der har gjort en forskel for holdet i dette års Tour de France. Ryttere, der ofrer egne chancer for holdets kaptajn.

 

1) Michael Rogers (Sky Procycling)

Der kunne selvfølgelig peges på en hel række ryttere fra Sky Procycling, som har udført et forbilledligt arbejde for at føre Bradley Wiggins til sejr. Michael Rogers har dog på alle måder været en nøglefigur. Den stærke australske rytter har haft ansvaret for at styre trøjeforsvaret på det britiske mandskab og har flere gange vist sin egen store styrke i bjergene.

 

2) Ivan Basso (Liquigas-Connondale)

Det er fedt at se en tidligere topfigur i Tour de France ofre egne ambitioner for en holdkammerat. Ivan Basso har flere gange forsøgt at få en hovedrolle i dette års Tour de France. Den tidligere toer i Touren har både sat et hårdt tempo i favoritgruppen i bjergene og været sendt med i udbrud med henblik på senere at kunne hjælpe Vincenzo Nibali ved et angreb.

 

3) George Hincapie (BMC Racing Team)

Det er ikke, fordi George Hincapies arbejde er meget opsigtsvækkende. Men værdien af den amerikanske rytters erfaring er stort set uvurderlig. I denne Tour havde den stærke amerikaners overblik særligt betydning på etapen til Foix, hvor adskillige ryttere punkterede på grund af tegnestifter, heriblandt Cadel Evans. Her var det George Hincapie, der fik styr på tropperne og fik kørt kaptajnen tilbage til front. Den amerikanske rytter var der endvidere for sin kaptajn, da denne gik ned på 16. etape til Bagnàneres-de-Luchon.

 

Hincapie jagter feltet med Evans på hjul. Den 39-årige kørte i år sit 17. og sidste Tour de France (Foto: Sirotti)

 

Læs også
Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

 

Bedste nordiske rytter

De nordiske ryttere har igen i år markeret sig flot. Der har været opsigtsvækkende præstationer af både danske, svenske og norske ryttere, selvom det i år ikke er blevet til nordiske sejre.

 

1) Chris Anker Sørensen (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank)

Team Saxo Bank-Tinkoff Bank kom til Tour de France uden de store stjerner, men Chris Anker Sørensen har virkeligt taget ansvar i bjergene. Med stor fight kæmpede han sig frem i klassementet og har leveret et af de bedste samlede resultater for en dansk rytter nogensinde. Det klart bedste samlede resultat af en nordisk rytter i år. Han har endvidere to gange været relativt tæt på etapesejren, selvom han ved begge tilfælde blev slået en klart bedre rytter.

 

2) Edvald Boasson Hagen (Sky Procycling)

Edvald Boasson Hagen har haft en afgørende rolle i forsvaret af Bradley Wiggins' gule trøje. Den norske rytter har oven i købet set stærkere og stærkere ud, jo længere han kom i løbet. Han har også kørt et par gode etaperesultater hjem til holdet, selvom det ikke som sidste år blev til etapesejre.

 

3) Fredrik Kessiakoff (Astana Pro Team)

Fredrik Kessiakoff har markeret sig flot i dette Tour de France med flere dage i den prikkede bjergtrøje. Kun en umådelig stærk Thomas Voeckler forhindrede, at den svenske rytter kunne tage sejren i bjergkonkurrencen. Derudover har den tidligere mountainbikerytter vist stort mod i bjergene, selvom han ikke har stået distancen på de største bjerge.

 

Kessiakoff i bjergtrøjen (Foto: Sirotti)

 

Tourens største flop

Der er selvfølgelig også ryttere, der har skuffet. Vi har her fundet tre bud på ryttere, som langt fra har levet op til forventningerne.

 

1) Robert Gesink (Rabobank Cycling Team)

Robert Gesink har bestemt været uheldig i denne sæson, men efter sejren i Tour of California var forventningerne høje. De er dog langt fra indfriet. Den hollandske rytter kunne slet ikke følge med de bedste i bjergene. Selvom en af forklaringerne lød på smerter i ryggen, så må det være meget skuffende for det hollandske mandskab, der slet ikke kunne blande sig i klassementet i dette års Tour de France.

 

Gesink (Foto: Sirotti)

 

2) Levi Leipheimer (Omega Pharma-QuickStep)

Levi Leipheimer blev hentet til det belgiske mandskab for at køre klassement i Tour de France, men den amerikanske rytter har slet ikke kunnet være med i bjergene og har heller ikke været stærk på enkeltstarterne. Det er ikke engang blevet til en plads blandt de 30 bedste, hvilket må siges at være en stor skuffelse, da holdet forud for løbet snakkede om en mulig top-5 placering. 

 

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick

 

3) Tyler Farrar (Garmin-Sharp)

Tyler Farrar regnes for en af verdens hurtigste sprintere og meget på Garmin-Sharp holdet er bygget op omkring den amerikanske rytter. Sidste år blev det til sejr på etapen til Redon, men i år har han slet ikke været i nærheden af topplaceringerne, selvom det trods alt blev til en sjetteplads på 18. etape. Noget af forklaringen skal findes i, at Tyler Farrar har været ganske uheldig, men det er en del af gamet på det her niveau, og der er ingen tvivl om, at den amerikanske rytter selv er meget skuffet.

 

Dem savnede vi mest i Touren

Dette års Tour de France har ikke været en af de helt store årgange. Kun få gange har klassementsrytterne for alvor udfordret hinanden. Vi kommer her med tre bud på ryttere, som var savnet i feltet.

 

1) Alberto Contador (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank)

At Alberto Contador er med på denne liste er ikke udtryk for, at den spanske rytters karantæne er uretfærdig. Det er et udtryk for, at der har været for få, der har villet udfordre i bjergene. Derfor savnedes den spanske rytter, der i den grad altid viser sig i bjergene med skarpe angreb, særligt når det bliver rigtig stejlt. Det har vi set for lidt af i dette års Tour de France.

 

Contador var en savnet skikkelse i år (Foto: Sirotti)

 

2) Andy Schleck (RadioShack-Nissan)

Det er selvfølgelig meget uheldigt, at Andy Schleck med et styrt i Criterium du Dauphine blev forhindret i at deltage i dette års Tour de France. Særligt sidste år viste han stort mod i bjergene. Det mod kunne man godt have brugt i dette års udgave, hvor der ikke har været mange til at udfordre Sky Procycling.

 

3) Tom Boonen (Omega Pharma-QuickStep)

Tom Boonen var dette forårs helt store stjerne med sejre i blandt andet Ronde van Vlaanderen og Paris-Roubaix. Derfor var han selvfølgelig savnet i dette års Tour, som han har fravalgt for at forberede sig til OL. Om det er den rigtige beslutning, får vi at se på lørdag, men det havde været interessant at se, hvad han kunne have udrettet i spurterne i Tour de France.

 

Boonen ville også have været spændende at følge i Touren (Foto: Sirotti)

 

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?