Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Michael Valgren og resten af Astana-mandskabet blev fanget bag et stort styrt med omkring 110 km til mål i gårsdagens E3 Harelbeke. Med en stor indsats kom Valgren tilbage til fronten, men danskeren havde desværre ikke benene til at sidde med i den absolutte finale.
Annonce
Det var en særdeles hård udgave af E3 Harelbeke, der blev kørt i går. Et stort styrt på en lille vej med omkring 110 km til mål skabte enorm kaos, og mange favoritter blev fanget bagved. Det udnyttede Quick-Step Floors til fulde, da de lancerede et angreb, der til sidst sikrede en stærkt kørende Niki Terpstra sejren.
For danskerne blev det også en vanskelig omgang, da man gennem store dele af løbet kunne se Magnus Cort føre en større gruppe i håb om at bringe Valgren tilbage. Det lykkedes da også inden nøglepunkterne, Paterberg og Oude Kwaremont, men Valgren måtte give fortabt i bestræbelserne på at følge de øvrige favoritter på sidstnævnte stigning.
”Det var en virkelig hård dag. Lige da vi befandt os bag feltet for at stå af på naturens vegne, var der et styrt i feltet, og vi var nødt til at løbe gennem flamske marker for at komme tilbage på vejen og jagte det forreste felt. Holdet arbejde meget hårdt for at bringe mig tilbage til fronten, især Magnus Cort var virkelig stærk. Men efter vi kom tilbage til gruppen med Sagan, havde jeg ikke kræfterne til at blive i fronten og spurte for en top 10-placering. Så jeg er lidt skuffet, men på søndag er der en ny dag, og vi er helt sikkert klar,” sagde Valgren efter løbet til holdets hjemmeside.
Bag Valgren og Cort sad en anden dansker, der forsøgte at skabe overblik over løbet med taktikbrættet. Det var sportsdirektør Lars Michaelsen, og han var heller ikke begejstret for holdets uheld.
”Det var ikke vores dag, da holdet var nødt til at arbejde virkelig hårdt efter styrtet, så en masse energi allerede var brændt af før finalen. Det så godt ud på den første del, da det var en del af planen at have Truls Korsæth med i udbruddet. Det var en stor indsats af vores hold efter styrtet, men i sidste ende var det ikke nok til en top 10-placering,” siger Michaelsen ifølge holdets hjemmeside.
Næste udfordring bliver søndagens Gent-Wevelgem, hvor Michael Valgren og Magnus Cort også skal i aktion for deres kazakhiske hold.
Annonce
Annonce
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05
Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05
Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05
Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05
Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05
Ronde van Limburg(1.1) 20/05
Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce