Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den tidligere Omloop Het Nieuwsblad-vinder Sep Vanmarcke glæder sig til den belgiske åbningsweekend, hvor han håber på at vise gode takter.
Annonce
Der er mindre end et døgn tilbage. Løbet, som mange cykelfans anser som det ’rigtige’ startskud for sæsonen, Omloop Het Nieuwsblad, køres i morgen, hvor hele cykelverdenen enten vil sidde klistret til skærmene hjemme i stuerne eller spille en rolle ude på de belgiske landeveje.
Mens vi tilskuere kan tage den med ro og glæde os til en dag med stor underholdning, er langt de fleste ryttere for tiden så stressede og nervøse, at de nok helst bare vil have sæsonens første klassiker overstået. Det gælder dog ikke for Cannondale-Drapacs Sep Vanmarcke.
”Jeg er ikke nervøs, jeg glæder mig bare,” siger han i en pressemeddelelse fra sit hold.
Den 28-årige belgier fik i 2012 sit helt store gennembrud i netop Omloop Het Nieuwsblad, da han slog klassikerlegenden Tom Boonen i en spurt og tog det, som formentligt stadig kan kaldes karrierens største sejr.
”Jeg har en del erfaring i disse løb (brostensklassikerne, red.), så der er ikke længere nogen grund til, at jeg skal være nervøs. ’Spændt’ er nok et bedre ord at bruge, og samtidig føler jeg mig sikker på, at det nok skal blive nogle gode uger for os.”
”Jeg er ikke i topform endnu, men jeg er nu stadig fint kørende, så jeg skal nok komme til at spille en rolle i finalen. Hvad min placering så ender med at blive, kan jeg ikke sige - mine holdkammerater er også i god form, så alt kan ske.”
Et vigtigt løb i sig selv
Fra i morgen af og til sæsonens sidste, og måske vigtigste, brostensklassiker, Paris-Roubaix, er der lidt over seks uger, og derfor er det svært at konkludere noget om klassikernes hovedaktører på baggrund af Omloop Het Nieuwsblad. Det fastslår sportsdirektøren Charly Wegelius.
”Der er lang vej til sen marts og april, hvor de helt store løb køres. Formmæssigt tror jeg ikke, at [Omloop Het Nieuwsblad] fortæller os noget som helst,” siger briten, som dog ikke vil underminere løbets vigtighed.
”Fansene og medierne er jo glade for at få deres ’fix’ - for endelig at få lov til at se lidt brosten. Der er jo heller ikke mange dage på året, hvor man får lov til at køre så meget på brosten, så det hjælper virkelig (på forberedelserne, red.).”
”I år er det også vigtigt for os, da vi har en ny gruppe klassikerryttere bygget om en ny kaptajn (Sep Vanmarcke, red.). Disse ryttere har aldrig rigtig kørt med en vinderkandidat på holdet før, så de skal vænne sig til en helt ny måde at køre løbet på.”
Cannondale-Drapacs trup til Omloop Het Nieuwsblad: Patrick Bevin, Kristijan Koren, Sebastian Langeveld, Taylor Phinney, Tom Scully, Sep Vanmarcke, Tom Van Asbroeck og Dylan Van Baarle.
Cannondale-Drapacs trup til Kuurne-Bruxelles-Kuurne: Alberto Bettiol, Patrick Bevin, Kristijan Koren, Sebastian Langeveld, Ryan Mullen, Tom Scully, Tom Van Asbroeck og Wouter Wippert.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Tour du Finistère(1.1) 11/05
Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce