Giroen
Der har været andre ryttere i cykelhistorien, der vandt meget, men nogen af dem gjorde det med hjerte og nogen gjorde det uden hjerne. Jalabert og Valverde stoppede f.eks. op, da de var ved at indhente/overhale en ung eller sågar gammel håbefuld rytter ganske kort før målstregen og lod de pågældende få deres velfortjente sejre. Selv Armstrong har tilbudt en rytter at han kunne få sejren ved at køre på hans hjul indtil målstregen, men det blev så vidt jeg husker afslået.
Så har der også været en kannibal, der uden undtagelse vandt alt hvad han kom i nærheden af uden hensyntagen til kollegialitet. Ud fra fem minutter på eurosport, må jeg konstatere, at Pogacar tilhører den carnivore type, ham, der kører uden hjerte og hjerne.
Hvorfor? Mangler han sekunder, nej. Mangler han sejre, nej. Nævnte han på forhånd, at nu ville han køre konservativt, ja, det gjorde han. Og alligevel kører han som om der er ingen i morgen eller næste måned (eller 1½). Klogt er det ikke.