feltet.dk\/msr<\/a><\/p>","date":"19\/3-2021 kl. 15:05","date_unformatted":"2021-03-19 15:05:04","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"6241539574001","video_caption":"Favoritter, snigende tr\u00e6thed og monument-debat: Stor Milano-Sanremo-optakt"},{"id":"280044","title":"Danskerne","text":"Som omtalt ovenfor er Mads Pedersen<\/b> en af de helt store favoritter, hvis han skal køre spurten for Trek, der også har Alexander Kamp<\/b> til start i en hjælperrolle. Hos Qhubeka skal Andreas Stokbro<\/b> og Lasse Norman <\/b>støtte Max Walscheid, og hos Uno-X skal Niklas Larsen<\/b> og Morten Hulgaard<\/b> hjælpe Kristoffer Halvorsen<\/b> med at tage den fjerde top 2-placering i træk. Endelig skal Mikkel Bjerg<\/b> på UAE fortsætte onsdagens store arbejde for Juan Sebastian Molano.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:37","date_unformatted":"2021-03-18 21:37:21","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280043","title":"Vinderbud","text":"
***** Matteo Moschetti<\/p>\r\n\r\n
**** Mads Pedersen, Matthew Walls<\/p>\r\n\r\n
*** Mark Cavendish, Tim Merlier, Juan Sebastian Molano, Danny van Poppel, Timothy Dupont<\/p>\r\n\r\n
** Rudy Barbier, Martin Laas, Alberto Dainese, Pierre Barbier, Eduard Grosu, Simone Consonni, Max Walscheid, Kristoffer Halvorsen, Gerben Thijssen<\/p>\r\n\r\n
* Emiel Vermeulen, Jake Stewart, Ethan Hayter, Yoeri Havik, Thomas Boudat, Szmyon Sajnok, Riccardo Minali, Florian Senechal, Nils Eekhoff, Matteo Pelucchi, Bram Welten, Jens Debusschere, Jonas van Genechten, Geoffre Soupe, Sasha Weemaes, Giovanni Lonardi, Enzo Wouters, Alfdan de Decker, Yves Coolen, Jules Hesters<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:37","date_unformatted":"2021-03-18 21:37:13","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280042","title":"Favoritterne","text":"
Siden løbet blev etableret, er det aldrig lykkedes at forhindre en massespurt, men det er altså det scenarium, arrangørerne har håbet måske at kunne ændre ved i 2018 at sammensætte en ny og hårdere rute. Kemmelberg lå dog alt for langt fra mål til at spille den mindste rolle, og løbet udviklede sig til en helt forudsigelig sprinteraffære uden den mindste dramatik undervejs.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2019 blev målet som sagt flyttet til Koksijde, hvormed man fik en afsluttende passage gennem De Moeren og ved kysten, der er den mest blæsende del af Belgien. Heller ikke det ændrede dog på forløbet, da den hidtil seneste udgave af løbet fandt sted på en næsten vindstille forårsdag, der derfor ikke kunne give anledning til andet end en massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Modellen gentages i år, hvor man endda har gjort den kuperede sektion hårdere med nu to passager af Kemmelberg. På mange måder minder den nye rute om den klassiske anden etape i 3 Dage ved Panne. Denne har også altid været stort set helt flad, har budt på Kemmelberg og Monteberg cirka 100 km fra mål og er sluttet med et par omgange på en let rundstrækning i Koksijde. Man skal naturligvis passe på med at sammenligne et endagsløb med en etape i etapeløb, hvor kampen om den samlede stilling skaber en anden og ofte mere defensiv dynamik, men alligevel er ruterne så ens, at det er værd at reflektere over udfaldet af denne etape. Historien viser, at en massespurt i Koksijde har kunnet undgås, men det har krævet blæsende betingelser.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er det så muligt i år? Vejrudsigten er i hvert fald ikke uinteressant, når der bydes på samme kraftige nordøstenvind, der bringer sibirisk kulde ned til Europa, og som på lørdag også vil blæse feltet hurtigere fra Milano til Sanremo, end man kan nå at stave til Wout. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at styrken er tilstrækkelig til at skabe med end det lidt kedelige scenarium, vi har været vant til.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spørgsmålet er bare, om retningen er den rette. Den første tur fra kysten ned til bakkerne byder på en kraft med- og sidemedvind, og her kan det utvivlsomt blive farligt. Måske er der lidt for meget med- fremfor sidevind, men potentialet synes at være det. Også rundstrækningen med Kemmelberg kan som bekendt skabe splittelse, for den modbydelige knold er en af de vanskeligste stigninger i Belgien.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Problemet er hjemturen. Her er der en betydelig risiko for, at feltet nærmest går i stå, når de rammes af en kraftig modvind over de ca. 50 km frem til rundstrækningen. Risikoen for, at den splittelse, der måtte være skabt, vil gå i sig selv, er ganske stor. Det kræver i hvert fald, at der er flere hold, der kan se en klar fordel i at fortsætte. Den slags ser man sjældnere i endags- end i etapeløb, hvor der ofte er klassementshold, der har en interesse i at vinde tid. Her kræver det, at væsentlige favoritter er sat af, eller at frontgruppen er meget lille, og i et løb uden oplagte favoritter, som man vil se det i en stor klassiker, er mit bedste bud, at den meget hektiske og formentlig også selektive start, vi vil se, vil blive ødelagt i en fase, hvor det går helt i stå.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er der så muligheder på rundstrækningen? Det kan<\/i> der være, men jeg er ikke stensikker. Der er primært med- og modvind, men der er to sidevindsstykker. Det sidste i den absolutte finale ligger i byzone, hvor det er usandsynligt, at det splitter, men midtvejs på rundstrækningen findes et ganske kort sidevindsstykke, hvor man kører igennem et naturområde, hvor det burde være ret åbent. Her vil jeg ikke helt udelukke, at det kan splittes ved en af de tre passager, men desværre er det så kort, at jeg mest af alt tror, at det alligevel ender i en massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Min konklusion er, at jeg hælder til en massespurt, også i et ret stort felt, men jeg udelukker ikke, at det kan eksplodere i et vildt sidevindsdrama fra start, eller at den kan knække afgørende inde på rundstrækningen. Selv hvis vi får en relativt stor massespurt, vil jeg dog tro, at det vil være i et ret mærket felt efter et løb, der med den kraftige vind for stores deles vedkommende må blive meget nervøst og stressende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er ikke enkel. Hele to sving er der på den sidste kilometer, og det sidste kommer bare 400 m fra stregen, hvorefter vejen endda bugter sig relativt kraftigt. Det er altså ikke en spurt for de store powersprintere, men derimod en dag, hvor position og lead-outs betyder alt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det får mig til at pege på Trek som min favorit. Amerikanerne kommer nemlig med et ganske uhyggeligt tog, der må regnes som løbets stærkeste, men det store spørgsmål er, om de kører for Matteo Moschetti<\/b> eller Mads Pedersen<\/b>. Der er vel ingen tvivl om, at Pedersen efterhånden har opnået status som holdets førstesprinter, og at han er kaptajn, hvis han vil, men jeg tror faktisk, at de kører for Moschetti. Pedersen har først sent meldt sig til løbet her, og jeg tror mest af alt, at det handler om lidt gode løbskilometer inden klassikerne, og han vil næppe satse liv og lemmer i en massespurt med kun en uges tid til meget vigtigere løb. Samtidig tror jeg, at holdet meget gerne vil have Moschetti tilbage på sporet efter en tid, der bestemt ikke har været let for den uheldige italiener.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Uanset hvad tror jeg, at Treks sprinter vil vinde. Både Pedersen og Moschetti hører til blandt de absolutte hurtigste i dette felt, og toget med Koen de Kort, Emils Liepins, Alex Kirsch, Pedersen og Moschetti ligner det klart stærkeste. Særligt hvis de kører for Moschetti, er de uhyggelige, for kombinationen med Kirsch og Pedersen var skræmmende god, da de i 2019 kørte lead-outs for John Degenkolb og Edward Theuns. Pedersen er en sublim lead-out man, og afleverer de Moschetti perfekt, tror jeg, at italieneren gør det færdigt. Derfor er han min favorit.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kører de i stedet for Pedersen, står de måske en smule ringere, fordi Moschetti slet ikke har samme evner som lead-out man som Pedersen. Det ændrer dog ikke på, at toget er stærkt, og Pedersen har senest i Paris-Nice vist, at han har rigeligt med fart til at vinde i dette felt. Ender det i et sidevindsræs, øges chancen for en sejr til Pedersen, for her står Trek meget stærkt, men til gengæld synes Moschetti efter sine skader stadig at være så uholdbar, at han meget vel kan falde fra. Uanset hvad tror jeg, at Trek vinder, og mit gæt er, at der satses på Moschetti.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Største trussel mod Trek ligner Bora, der formentlig kører for unge Matthew Walls<\/b>. Briten viste sig fornemt frem i Provence, hvor han nærmest uden støtte fik positioneret sig fremragende. I dette løb har han et tog, der tæller Martin Laas<\/b>, som kørte nogle fremragende lead-outs i UAE Tour, og ikke mindst Rudiger Selig, der er en af feltets allerbedste i rollen som sidste mand. Sidstnævnte kan være lidt rusten, da han lige er kommet tilbage efter skade, men i det tilfælde er Laas en glimrende erstatning. Kombinerer man det med den fine positionering og fart, Walls viste i Provence, burde han have en fair chance for at gøre det færdigt, hvis det er ham, der sættes bedst op. Jeg vil ikke helt udelukke, at de kører for Laas, der med en 3. plads i Almeria viste en vis fart, men da Walls er hentet ind som en af holdets fremtidige sprintere, taler mest for, at de kører for briten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst vil jeg pege på Mark Cavendish<\/b>. Det havde jeg forsvoret før sæsonstarten, men briten har fra start vist, at hans karriere ikke er helt død endnu. Hans spurt i Monseré var ganske pæn og viser, at han med et godt lead-out sagtens kan vinde i en finale, hvor positionering betyder alt. Og netop positionen er et godt våben. Efter Jannik Steimles styrt i Nokere er Florian Senechal hentet ind, og toget med Shane Archbold foran franskmanden og Cavendish ser bestemt ikke ringe ud. Senechal har vist, at han er en af feltets bedre lead-out men, og er der et tog, der kan true Trek, må Deceuninck være det andet. Cavendish styrtede i onsdags, men uden konsekvenser, og med den fart, vi så i Monseré, har han nu en god chance for at bryde tørken.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Feltets hurtigste er formentlig Tim Merlier<\/b>, der viste sin enorme fart med de overlegne sejre i Le Samyn og Monseré, og senest da han vandt feltet spurt på 6. etape i Tirreno. Desværre er den tekniske finale dårligt nyt for belgieren, der i Tirreno nok engang viste, at hans positionering halter gevaldigt. Toget med Lionel Taminiaux, Edward Planckaert og hans faste lead-out man Jonas Rickaert ligner ingenlunde løbets bedste, og jeg frygter, at Merlier vil sidde for langt tilbage til en bare 400 m lang opløbsstrækning. Hvis til gengæld han sidder fornuftigt, bør han med sin tårnhøje fart kunne vinde igen – og et godt sidevindsræs vil kun øge hans chancer, da han er holdbar og har glæde af et mindre felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har også nogen fidus til Juan Sebastian Molano<\/b>. Det er ikke tit, han får lov at spurte, men han viste sin tårnhøje fart med sine talrige sejre i Colombia sidste år. Han virkede meget velkørende i Nokere i onsdags, selvom det ikke er lykkedes mig at finde ud af, hvorfor han forsvandt til sidst. Han har ikke det allerbedste tog, men Oliveira-brødrene kørte faktisk ganske godt for Philipsen under Vueltaen sidste år. Kan de bringe Molano fornuftigt frem, bør han med den fart, vi så i Colombia, være hurtig nok til at vinde i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den tekniske finale bør være til glæde for Danny van Poppel<\/b>. Vi kendte hollænderen igen i går, hvor han fortsatte sin yoyokørsel med endnu en dårlig dag, der ifølge holdet skyldtes, at han var træt efter Paris-Nice. En sådan dårlig dag kan han sagtens have igen, men ender det i en fuld massespurt, bør selv en halvdårlig Van Poppel kunne blande sig i spurten. Generelt har han været på et højt niveau i år, og han viste i BinckBank Tour og Gooikse Pijl i efteråret, at han stadig har farten til at vinde en spurt i et felt som dette. Toget med Riccardo Minali<\/b>, der er plan B i tilfælde af endnu en offday, og bror Boy er udmærket, men først og fremmest er Van Poppel selv positioneringsstærk, hvilket gør ham til et godt bud i denne finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Timothy Dupont<\/b> er en af de få sprintere, der faktisk allerede har vundet i år, og udover sejren i Besseges har han også en 3. plads fra Monseré og en 5. plads fra Almeria. Det vidner både om, at han er en af de hurtigste i dette felt, og om, at hans positionering hører til blandt de bedre. Som bekendt er det en afgørende komponent i denne finale, og heldigvis slap han nådigt fra styrtet i går. Hans tog med Boris Vallee, Milan Menten og Stanislaw Aniolkowski er også ganske kapabelt, og det bør bringe ham i spil til sæsonens anden sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med den fart, han har haft de seneste to år, bør også Rudy Barbier<\/b> høre til blandt feltets hurtigste, og han har virket ganske formstærk i både Paris-Nice og Nokere, hvor den stigende spurt slet ikke passede ham. Det gør denne flade spurt til gengæld, og samtidig ved vi, at han slet ikke er dårligt til at positionere sig. Til gengæld er hans positionering også temmelig svingende, og med et lille hold på bare fire mand til at støtte sig, skal han måske også bruge lidt held for med den fine fart, der gav sejr i San Juan, at vinde løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg ville egentlig gerne have Alberto Dainese<\/b> højt på denne liste. Selvom han har haft en svær tid, tror jeg nemlig fortsat, at han med den fart, han viste som U23 og sidste vinter, er blandt de hurtigste i et felt som dette. Min bekymring er desværre den tekniske finale. Han viste ellers fin positionering i sine første løb i 2020, men efter nedlukningen kneb det. I år har han endnu ikke haft chance for at køre sin egen spurt, og derfor har han ikke haft mulighed for at tage revanche. Desværre er toget ungt og urutineret, men jeg ser et håb i Nils Eekhoff, der var helt afgørende som lead-out man, da Cees Bol vandt i Paris-Nice. Lykkes det Eekhoff at få Dainese frem, vil jeg slet ikke blive overrasket, hvis han vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Delko har en ret spændende dup bestående af Pierre Barbier<\/b> og Eduard Grosu<\/b>, der formentlig ender med at køre hver deres spurt, som de gjorde i Nokere. Særligt Barbier har været lynhurtig i år med 4. pladsen i Monseré og 2. pladsen i Besseges, og han er samtidig ganske positioneringsstærk. Holdet er nok lidt for svagt til, at han kan vinde, men som vi så i Besseges, skal det ikke gå meget galt, før han lykkes. Grosu er normalt bedst i tekniske finaler, og efter en skidt sæsonstart var han stærk på brostenene i går. Til gengæld har hans positionering haltet på det sidste, og han synes ikke helt at have fordums hurtighed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Simone Consonni<\/b> kører blot sit andet løb, og da han styrtede i Monseré, aner vi ikke, hvor han står. Han bør dog nok kunne være med her, hvis ikke vinden raser, og han står faktisk slet ikke så ringe i denne finale. Han er bestemt ikke verdens hurtigste i en spurt som denne, men han har tidligere vundet en etape i Tour de Slovenie med sin gode positionering. Den kan kompensere for den manglende fart også i denne finale. Cofidis har også Szymon Sajnok<\/b>, der faktisk nok er hurtigere i en flad spurt som denne, men jeg tror, at holdets hierarki er ret klart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Max Walscheid<\/b> har satset stort på denne uges løb, og han virkede uhyre velkørende i Nokere i går. Desværre ved vi også, at den store tysker altid har været svag i positionskampen, og det gør det lidt svært at være fortrøstningsfuld i denne tekniske finale. Når man alligevel kan finde lidt håb, skyldes det et tog, der med Andreas Stokbro, Lasse Norman, Matteo Pelucchi og Reinardt van Rensburg ser ganske lovende ud. Han er ikke så hurtig som tidligere, men jeg tror faktisk, at farten stadig bringer ham langt, hvis han endelig sidder ordentlig til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I går kunne Kristoffer Halvorsen<\/b> endelig køre sin første spurt siden den lange pause, og han fik vist, at han stadig er ganske hurtig. Han virkede også meget formstærk gennem hele løbet, og derfor må der være grund til at tro, at han kan køre med om sejren, som han plejer i dette løb, hvor han vandt i 2017 og blev nr. 2 i både 2018 og 2019. Til gengæld så vi også i Monseré, at det kniber med positioneringen, som aldrig har været hans styrke, og jeg frygter desværre, at Uno-X trods den flotte kørsel hidtil ikke er helt stærke nok til at få ham frem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig vil jeg pege på Gerben Thijssen<\/b>. Den unge belgier må med den fart, han viste i Vueltaen, være en af de hurtigste, men desværre er hans hold ungt og helt uegnet til et løb som dette. Thijssen vil være alt for alene til sidst, og det gør det svært at tro, at han kommer frem. Heldigvis positionerede han sig godt i Vueltaen, og det kan måske være håbet. Farten synes i hvert fald at være der.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Blandt de øvrige sprintere har vi set, at Jake Stewart<\/b> både mangler noget fart og positionering til flade spurter som disse, og Ethan Hayter<\/b> må også være overmatchet af de mere klassiske sprintere, medmindre det bliver et sidevindsræs. Arkea vil køre for Thomas Boudat<\/b> eller alternativt Bram Welten<\/b>, men begge er så positioneringssvage, at det er svært at tro på dem. B&B har Jonas Van Genechten<\/b> og Jens Debusschere<\/b>, der dog slet ikke længere synes konkurrencedygtige, mens Total vel ikke kan gøre andet end at køre for Geoffrey Soupe<\/b>. Hos Sport Vlaanderen er Sasha Weemaes<\/b> overmatchet, og det samme er Mattia Bevilacqua<\/b> og Giovanni Lonardi<\/b> hos hhv. Vini og Bardiani. Roubaix har Emiel Vermeulen<\/b>, der senest i Monseré viste, at han bestemt er top 10-kandidat, men det er svært at se ham vinde, ogdet samme gælder for Enzo Wouters<\/b> og Alfdan de Decker<\/b> hos Tarteletto og Yoeri Havik<\/b> hos BEAT, der har Yves Coolen<\/b> og Jules Hesters<\/b> som alternativer.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:37","date_unformatted":"2021-03-18 21:37:04","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280041","title":"Vejret","text":"
I enhver belgisk klassiker er vejret en nøglekomponent, og specielt vinden kan spille en afgørende rolle. Det kan den måske også gøre denne fredag, der bliver kold, solrig og blæsende. Det vil være stort set skyfrit med en beskeden temperatur på 8 grader, men samtidig vil det være uhyre blæsende med en hård vind (25-30 km\/t) fra nordøst. Det giver sidemed- og medvind ned til bakkerne og sidemodvind på hele turen tilbage til kysten. Her vil der først være modvind, inden der følger et kort stykke med sidevind i et naturområde. Dernæst får man medvind, inden der er sidevind de sidste par kilometer frem til finalen, hvor man får medvind kort efter den røde flamme.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:36","date_unformatted":"2021-03-18 21:36:51","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280040","title":"Ruten","text":"
Bredene Koksijde Classic er som sagt kendt som et rent sprinterløb til trods for, at løbet altid har inkluderet lidt brosten og nogle små bakker, der dog hører til blandt de nemmeste i regionen. Hvert år har man imidlertid befundet sig ganske tæt på den berømte Kemmelberg-stigning, der er kendt fra specielt Gent-Wevelgem, og i 2018 valgte man for første gang også at bestige den. Det skete dog langt fra mål, og da den afsluttende rundstrækning var stort set den samme som tidligere, spillede det ingen væsentlig rolle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I 2019 skiftede løbet navn fra Handzame Classic til Bredene Koksijde Classic. Det er der en god forklaring på, for mens starten i Bredene er den samme som tidligere, er målet flyttet fra Handzame til Koksijde helt ude ved den belgiske kyst, hvor vi år efter år har set 3 Dage ved Panne finde sted. Ganske viste fastholder man modellen med at besøge Kemmelberg og andre Gent-Wevelgem-stigninger undervejs, men med en afslutning helt ude ved kysten er finalen endnu fladere end tidligere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den 19. udgave af Bredene Koksijde Classic vil blive afviklet på en 200,0 km lang rute mellem byerne Bredene på den belgiske kyst og Koksijde, der ligger bare få kilometer længere nede af kystvejen. Første del af løbet består i, at man kører mod syd væk fra vandet, inden man kortvarigt kører mod sydvest tilbage mod havet. Herefter går det imidlertid igennem fladlandet mod syd med retning væk fra vandet, inden der til slut køres mod sydøst og sydvest ned til de velkendte Gent-Wevelgem-stigninger lige nord for grænsen til Frankrig. Undervejs passer de to små pavéer Markt (300 m) og Dorpplaats (200 m) efter hhv. 44,6 og 49,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det kuperede område skal man over fire stigninger, der sammen udgør selve hjertet af Gent-Wevelgem. De befinder sig på en 23,8 km lang rundstrækning, der altså skal køres næsten to gange. Her skal man først over Monteberg (500 m, 4,4%, max. 8,7%) efter hhv. 80,8 og 104,6 km og dernæst den frygtede og brostensbelagte Kemmelberg (1400 m, 6,7%, max. 13%), der passeres efter hhv. 82,0 km og 105,8 km. Næste bakke er Rodenberg (1,7 km, 3,1%, max. 12,1%), der kommer efter hhv. 87,4 km og 111,2 km, og endelig er der den lille Sulferberg (1,7 km, 2,8%, max. 6%), der kommer efter 91,7 km, men kun passeres én gang, da man skærer den sidste del af anden omgang af. Undervejs er der også to små pavéer, nemlig Dikkebussstraat (100 m) og Bellestraat (400 m), og mens førstnævnte passeres efter hhv. 85,7 km og 109,5 km, passerer sidstnævnte ligesom Sulferberg kun én gang, nemlig efter 89,8 km<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter bakkerne sætter man kursen mod nordvest med retning mod vandet. Undervejs er der et par pavéer, Poperingestraat (300 m) efter 113,5, Alexis Decarneplaein efter 134,7 km og Izenbergestraat-Beauvoordestraat (600 m) efter 140,2 km, imens man passerer gennem det helt åbne og flade terræn ved De Moeren, hvor vinden ofte spiller en rolle. Til slut kører man mod øst og siden nord frem til Koksijde, hvor rundstrækningen rammes efter 163,5 km, og målstregen krydses for første gang efter 166,1 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet afsluttes nu med tre omgange på en 11,3 km lang rundstrækning, der er helt flad. Der er ikke mange tekniske udfordringer, men til slut venter en mere kompliceret afslutning. En lang, lige vej afbrydes således af et venstresving i en rundkørsel med ca. 700 m igen, hvorefter et skarpt højresving følger med 400 m igen, inden vejer bugter sig til venstre ind på opløbsstrækningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet byder på i alt bare 749 højdemeter, hvilket er ca. 250 mere end i 2019.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I forhold til sidste år kører man mere direkte ned mod bakkerne, hvor det er nyt, at man skal over Kemmelberg og Rodeberg to gange, ligesom Monteberg og Sulferberg ikke passeret sidste år overhovedet. Derudover er rundstrækningen i Koksijde modificeret, også med en lidt ændret finale.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:36","date_unformatted":"2021-03-18 21:36:44","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280039","title":"L\u00f8bets rolle og historie","text":"
Belgien er et af cykelsportens kernelande, og derfor har langt de fleste UCI-løb en lang og glorværdig historie. Det er ganske sjældent, at nye begivenheder kan slå igennem på en kalender, der allerede er ganske omfattende, men det sker alligevel af og til, at arrangører har held med et sådant forehavende. Bredene Koksijde Classic, der indtil 2018 har været kendt som Handzame Classic, er en af disse nyskabelser i Belgien, og trods den korte historie har det allerede etableret sig selv som et fast holdepunkt i Milano-Sanremo-ugen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet blev skabt i 2002 og var oprindeligt del af Driedaagse van West-Vlaanderen, hvor det blev kørt som den samme etape år efter år. I 2011 besluttede man at udskille det som et selvstændigt endagsløb, og siden da har det været afholdt hvert år fredagen før Milano-Sanremo. Det har allerede fundet dets plads og har en fin rolle i kalenderens anatomi.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den belgiske klassikersæson blev startet i åbningsweekenden, og det første vallonske løb, Le Samyn, blev holdt forrige tirsdag. Efter GP Monseré sidste søndag har der været en lille pause, mens fokus har været rettet mod de store WorldTour-etapeløb i Frankrig og Italien, men nu starter klassikersæsonen for alvor. Fra nu af bygges det stille og roligt op med gradvis større løb, indtil det hele kulminerer med Flandern Rundt om lidt over to uger.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne uge byder på to muligheder for at varme benene op. Nokere Koerse og fredagens Bredene Koksijde Classic (tidligere Handzame Classic) er traditionelt en chance for nogle af de mindre ryttere til at få en kaptajnrolle og en mulighed for sprinterne til at gå efter sejren, mens de helt store navne kommer sig ovenpå Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Flere stjerner vil møde op til næste onsdags Classic Brugge-De Panne, og alle de store navne vil være til start næste fredag i E3 Harelbeke. Det er den store generalprøve forud for Flandern Rundt, og dernæst gælder det Gent-Wevelgem, der som den næststørste flamske klassiker afvikles ugen inden det store belgiske monument. Dwars door Vlaanderen er den sidste test onsdagen inden Flanderns største løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mens Nokere Koerse er karakteriseret ved dets ikoniske stigning, Nokereberg, er Bredene Koksijde Classic langt fladere. Derfor er det ikke overraskende, at det er blevet afgjort i en massespurt hvert år siden dets etablering. Da de fleste af de store navne forbereder sig til Milano-Sanremo, er det en oplagt chance for nogle af de yngre sprintere og folk fra andet geled til at sikre sig i en stor sejr. Det afspejles i vinderlisten, der inkluderer navne som Steve Schets, Francesco Chicchi, Kenny Dehaes, Luka Mezgec, Gianni Meersman Erik Baska, Kristoffer Halvorsen og Alvaro Hodeg, hvoraf mange har det til fælles, at de alle var på hold med mere etablerede sprintere, der var optaget af en større opgave i Sanremo.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan var det egentlig også ved seneste udgave i 2019, da Pascal Ackermann skulle finde noget at beskæftige sig med, men Sam Bennett og Peter Sagan kørte i Italien. Det blev de to løb i Belgien, og i Koksijde fik han revanche for et overraskende nederlag i Nokere, da han i den ventede massespurt sejrede foran Kristoffer Halvorsen og Alvaro Hodeg. I år kører Ackermann imidlertid Sanremo, hvorfor han ikke forsvarer titlen, og da Hodeg heller ikke er med denne gang, bliver Halvorsen eneste genganger fra podiet for to år siden.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:36","date_unformatted":"2021-03-18 21:36:33","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"280037","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Bredene Koksijde Classic. Dagens løb køres fra Bredene til Koksijde over 200 kilometer. Vi starter kl. 15.30.<\/p>","date":"18\/3-2021 kl. 21:36","date_unformatted":"2021-03-18 21:36:26","km_driven":"200","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}