første del her<\/a>.<\/p>","date":"14\/4-2023 kl. 15:38","date_unformatted":"2023-04-14 15:38:59","km_driven":"154,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353290","title":"Danskerne","text":"Uhyre formstærke Mathias Bregnhøj<\/b> har en god chance for at lave et resultat og er omtalt ovenfor. På Leopard støttes han af Emil Vinjebo<\/b> og Andreas Stokbro<\/b>.<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 21:00","date_unformatted":"2023-04-13 21:00:33","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353289","title":"Vinderbud","text":"
***** Jesus Herrada<\/p>\r\n\r\n
**** Victor Lafay, Ben O’Connor<\/p>\r\n\r\n
*** Thibaut Pinot, Guillaume Martin, Lenny Martinez, Cristian Rodriguez, Pierre Latour<\/p>\r\n\r\n
** Ewen Costieu, Elie Gesbert, Clement Berthet, Remy Rochas, Victor De La Parte, Roger Adria, Jose Manuel Diaz, Sylvain Moniquet, Mathias Bregnhøj, Nans Peters<\/p>\r\n\r\n
* Pelayo Sanchez, Jordan Jegat, Joris Delbove, Dawit Yemane, Gotzon Martin, Floris De Tier, Alan Joussaume, Edoardo Sepulveda, Mikel Azparren, Michel Ries, Andes Ardila, Mark Stewart, Toon Clynhens, Joan Bou, Raul Garcia Pierna, Julian Mertens, Andrii Ponomar, Alex Baudin, Aaron Van Poucke, Nick van der Lijke, Andreas Goeman, Gianni Marchand, Victor Verschaeve<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 21:00","date_unformatted":"2023-04-13 21:00:25","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353288","title":"Favoritterne","text":"
Det kan altid være en udfordring at skulle forstå et nyt endagsløb. Sådan var det også i 2021, hvor den mere åbne rute gav flere forskellige udfaldsmuligheder, og hvor vi så en alsidig finale, hvor både Biniam Girmay og Nairo Quintana var i spil til sejren i samme løb. Nu har ruten slet ikke samme åbne karakter. Med beslutningen om at slutte løbet på en stigning bør der ikke være specielt meget hokuspokus over udviklingen, for nu ender det hele formentlig i et ganske ærligt opgør mellem de ryttere, der er bedst på en relativt kort og meget stejl stigning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år har vi endda den luksus at kende den fra sidste år. Her var jeg lidt forundret over, hvor taktisk løbet blev, og hvor små forskelle der var. Hele 10 mand sluttede inden for 13 sekunder, og hvor Alexis Vuillermoz længe lignede stærkeste mand, var det vel i høj grad taktik, der gjorde, at Jesus Herrada kunne køre solo, hvorefter Victor Lafay kunne spurte forbi Vuillermoz til en dobbeltsejr til Cofidis. Det vidner om, at stigningen ikke nødvendigvis er svær nok til, at bedste mand bare kører alene, og da den flader ud til sidst, er taktik en potentiel faktor. Medvinden gør det dog mere selektivt og mere ærligt med større chance for en solosejr. Sidste år var der nemlig modvind.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også værd at notere sig stigningens karakter. Det var puncheurtyperne Herrada, Lafay og Vuillermoz, der ryddede podiet, mens den på papiret bedste klatrer, Ben O’Connor, blot endte som nr. 6. Det er kun de første 2 km, der for alvor er stejle, og det er jo mere en ardenneragtig mur end et bjerg. Herefter bliver det betydeligt lettere, og de sidste 1200 m stiger bare med godt 4%. Det forklarer dels de relativt små forskelle, dels de ryttertyper, der dominerede, og dels hvorfor det kunne blive taktisk på den lettere del til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi bør få en afgørelse mellem de bedste. Ganske vist er der næsten 3000 højdemeter, men det er kun målstigningen, der er svær. Første passage kommer for tidligt til at spille en rolle, da resten af rundstrækningen er ret nem. Det er derfor ikke umiddelbart et løb, hvor det kan lade sig gøre at spille tidligt ud, og jeg regner med en relativt kontrolleret sag frem til finalen, og at det nok primært er FDJ og Ag2r, der har en interesse i at gøre det hårdt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror på endnu en sejr til Jesus Herrada<\/b>. Efter nogle sløje år har han gjort det pænt i år. Nok er han langt fra fordums styrke, men han kørte ganske fornuftigt i Oman, hvor han også viste, at han fortsat har punch, da han vandt løbets puncheuretape. Senest kørte han fornemt i Catalonien i terræn, der var for svært. Han har haft pause siden dengang, hvilket kan skabe noget usikkerhed, men han må formodes at have trænet frem mod denne blok med disse løb, Fleche og Romandiet. Cofidis har det stærkeste hold med hele fire kandidater, hvorfor de kan vinde det taktiske spil, men Herrada er også en fremragende puncheur til at gøre det færdigt, som han gjorde i Oman. Med tanke på den arabiske sejr og niveauet i Catalonien tror jeg på et titelforsvar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror også, at hans værste rival er samme holdkammerat som sidste år. Egentlig ville jeg gerne have Victor Lafay<\/b> som favorit, for som han bekræftede i Ardeche og på 4. etape i Tirreno, er han i dette felt formentlig den bedste puncheur på en stigning som denne. Han er imidlertid også den totale lottokupon, og hans flop i Indurain ødelægger billedet. Han har heldigvis haft to uger til at finde sig selv, og ofte finder han sin form ud af det blå. Som Herada kan han også vinde en spurt og udnytte overtallet. Ser vi den bedste Lafay, tror jeg, at han kører fra alt og alle, men usikkerheden om hans form koster ham en plads på favoritlisten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Holdets tredje kort er Guillaume Martin<\/b>, der generelt har skuffet i år, senest i Tirreno og Catalonien. Han gjorde comeback i Camembert, hvor han i et svagt felt var blandt de stærkeste, men ikke skræmmende. Han ligner ikke en mand, der kører alene hjem på en stigning, der også et lidt for eksplosiv for ham, og som spurtsvag hjælpes han ikke af den lette afslutning. Til gengæld er overtallet hans våben. Det fjerde kort er Remy Rochas<\/b>, men han er stadig en skygge af sig selv. Der er dog et håb i den fine 3. etape, han kørte i Baskerlandet, inden han faldt sammen. Har han de ben, kan også han indgå i overtallet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror, at Ben O’Connor<\/b> er værste rival til Cofidis, men jeg tror mere på ham til lørdagens løb, der med det længere målbjerg passer ham. Denne finale bør være for eksplosiv, som vi så sidste år, hvor han blot blev nr. 6, selvom han var i fornem form og vandt om lørdagen. Omvendt har han forbedret sit punch ganske markant, som vi har set i flere eksplosive finaler, og han slog jo faktisk endda Herrada på den korte målbakke i lørdagens løb sidste år. Medvinden hjælper ham også ganske markant, og jeg forventer, at han efter sin megen sygdom er ved at finde formen. Han bør i hvert fald havde forbedret sig efter den svage præstation i Catalonien. Medvinden hjælper ham, og jeg udelukker bestemt ikke, at O’Connor kører fra alt og alle, selvom bakken er for kort for ham. Han ledsages af Clement Berthet<\/b>, der nok passer bedre til denne stigning, men som vi så i Catalonien og Paris-Nice, vinder han nok kun via taktik. Holdet kan også håbe på Nans Peters<\/b>, der jo fandt sig selv i Laigueglia, men stigningen er nok lidt for svær, og han har været skuffende siden sejren, senest i Camembert. Unge Alex Baudin<\/b> har manglet lidt for meget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad så med Thibaut Pinot<\/b>? Vi ved nu, at franskmanden aldrig bliver sig selv igen, men han endte trods alt som nr. 10 i Paris-Nice. Det fører ham langt i dette felt, og han er jo også både eksplosiv og hurtig. Han forbereder sig til Giroen og bør derfor være formstærk, men desværre synes tendensen i dag at være, at han efter en pause skal have varmet motoren op. Derfor er jeg ikke alt for optimistisk. Han ledsages af kometen Lenny Martinez<\/b>, der jo imponerede stort i Catalonien, men i Camembert meldte han om dårlige ben og krampe, hvorfor han ofrede sig for Madouas. Han er helt sikkert stadig en af de stærkeste, men den eksplosive stigning passer ham dårligt, og han skal formentlig vinde via taktik. Holdet har også unge Reuben Thompson<\/b>, men han har haft det svært i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Arkea kommer med flere kandidater, hvor Cristian Rodriguez<\/b> ligner bedste bud. Han har før gjort det fint på denne slags stigninger, og efter en stærk start i Oman og en svær tid med styrtet i Tirreno kørte han ganske fint i Baskerlandet, hvor han blev bedre og bedre. Det niveau fører langt i dette felt, men han kører næppe alene hjem, og andre er hurtigere end ham. Han ledsages af Elie Gesbert<\/b>, der vel endda passer endnu bedre til denne form for stigning. Han viste i Catalonien og Indurain endelig glimt af fordums klasse, men efter at være blevet sat af de bedste i Camembert får han nok svært ved at vinde her. Mere spændende er måske unge Ewen Costieu<\/b>, der i Laigueglia, Barcelona og senest Camembert har vist stort potentiale på kortere stigninger. Denne kan være for svær, men med tanke på Micheri-stigningen i Laigueglia bør han gøre det hæderligt. Dieselklatreren Michel Ries<\/b> gør det også hæderligt i år, mens Andrii Ponomar<\/b> endelig synes i fremgang. Stigningen er dog for svær for sidstnævnte, mens Maxime Bouet<\/b> er en skygge af sig selv.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Tør man nævne Pierre Latour<\/b>? Franskmanden er jo skabt ti denne stigning og er en af de få, der kan vinde en spurt på toppen. Problemet er, at han var rystende dårlig i Baskerlandet, og derfor skal vi næppe tro på ham. Alligevel er der håb. Han var nemlig lige så ringe i Andalusien, men efter en uges pause kørte han finale i Ardeche. Kan han skabe et tilsvarende mirakel, kan han overraske. Han ledsages af Victor De La Parte<\/b>, der i Baskerlandet viste sit højeste niveau i lang, lang tid, men han passer dårligt til denne form for stigning. Unge Alan Jousseaume <\/b>kan efterhånden gøre det pænt, men helt fremme vil han ikke være.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Burgos kommer med et meget spændende hold. Størst chance har nok Victor Langellotti<\/b>, der i både Galicien og Oman viste, at han er særligt god på denne slags stigninger. Han er imidlertid også meget, meget svingende, og i Catalonien og Baskerlandet kørte han begge gange én god etape, hvorefter han var helt væk. Det vidner imidlertid om, at han har så meget form, at han på en god dag vil være helt fremme. Holdets anden kandidat er Jose Manuel Diaz<\/b>, men han passer dårligere til disse eksplosive stigninger. Hans form er også usikker, for efter den samlede top 20 var han helt fra den i Baskerlandet og kan være træt. Det tredje kort er Pelayo Sanchez<\/b>, der jo startede sæsonen som lyn og torden, men siden ikke viste meget. Hans form er helt ukendt efter en pause siden et styrt i Catalonien, som gør mig pessimistisk. Andres Ardila<\/b> viser lidt fremgang, men ikke nok, og Jetse Bol<\/b> har slet ikke vist form i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kern Pharma kommer med en anden lottokupon i form af Roger Adria<\/b>. Oftest skuffer han, men han har leveret to fornemme præstationer på det sidste med en 15. plads på sidste etape i Catalonien og ikke mindst en 5. plads i Indurain. Sidstnævnte er uhyre opløftende, men selvom denne stigning er eksplosiv, tror jeg, at den bliver en anelse for svær til, at han kan være med helt i front, selv på en af sine gode dage. Stigningen er for svær for Raul Garcia Pierna<\/b>, og Hector Carretero<\/b> er stadig ved siden af sig selv.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad er der galt med Sylvain Moniquet<\/b>? Sidste år viste han sit store potentiale, en i år har han været helt ved siden af sig selv. Senest blev han samlet nr. 76 i Catalonien, men der var faktisk et lille håb på den første bjergetape, hvor han blev nr. 41, inden han kollapsede. Nu har han i det mindst haft et par uger til at finde mere form, og han synes i hvert fald i fremgang. Der er dog nok lidt for langt til, at jeg for alvor tror på ham. Han ledsages af Edoardo Sepulveda<\/b>, men han har intet vist i år og passer slet ikke til denne stigning, og unge Johannes Adamietz<\/b> er helt fra den. Holdet stiller også med den engang lovende klatrer Victor Verschaeve<\/b>, der skal genstarte karrierens på udviklingsholdet, men dette er hans første løb i år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Euskaltel kommer med den formstærke Gotzon Martin<\/b>, men denne stigning bør være lidt for svær. Vi så, at han kom til kort i Indurain, men hans 26. plads i det løb vidner om, at han bør gøre det hæderligt efter et fornuftigt Baskerlandet. Holdets på papiret bedste mand til denne form for stigning er Joan Bou<\/b>, der startede sæsonen godt, men var helt væk i Baskerlandet. Mikel Azparren<\/b> viste fornem form i Camembert, men selvom han i Saudi Tour klatrede pænt, er hans potentiale i denne form for finale begrænset.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bingoal har Floris De Tier<\/b>, der stadig er langt fra fordums styrke. Han blev nr. 18 i Coppi e Bartali og nr. 21 i Oman, hvilket viser, at han er top 20-kandidat i dette felt, men han er også så uhyre svingende, at man aldrig kan regne med ham. Stigningen bør dog passe ham Dimitri Peyskens<\/b> har intet vist i nogen tid, og det er for svært for Julian Mertens<\/b>.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Bolton har den i år så uhyre velkørende Mark Stewart<\/b>, men denne finale bør være for svær, og han skuffede vel lidt i Brabantse Pijl. Den er også for svær for formsvage Aaron Gate<\/b>. Flanders skal satse på Toon Clynhens<\/b> og Aaron Van Poucke<\/b>, men de kommer ikke alt for langt på en stigning som denne, og Corratec kommer med lutter tunge folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På kontinentalholdene skal vi særligt holde øje med Mathias Bregnhøj<\/b>. Danskeren blev allerede nr. 18 sidste år og kommer til løbet med storform efter to etapeløbssejre i træk. Også i Limburg kørte han stærkt, og selvom top 10 nok bliver svært i dette felt, kunne han meget vel forbedre sidste års resultat. Til genæld mangler Nick van der Lijke<\/b> for meget efter sin lange pause. Nantes har Jordan Jegat<\/b>, der sidste år gjorde det fornemt i klatreløb på dette niveau, og som synes i hæderlig form, hvad der til gengæld ikke gælder for den anden klatrer Yaell Joalland.<\/b> Auber har Joris Delbove<\/b>, der sidste år blev en imponerende nr. 11. I år har han intet vist, men han har også kun kørt fladere løb. Hans svage kørsel i Camembert tyder dog på, at han ikke har sidste års form. Bike Aid kommer med Dawit Yemane<\/b>, der med en 7. plads i Tyrkiet i 2022 viste, at han kan være med på dette niveau, men hans form er ukendt, da han ikke var flyvende i de svagt besatte løb i Afrika for dog længe siden. Hos Nice har Andrea Mifsud <\/b>slet ikke vist form, og det samme gælder for Tarteletto hos Gianni Marchand<\/b>, hvorfor det nok er Andeas Goeman<\/b>, der kommer længst. Det amerikanske landshold er stærkt overmatchet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Langellotti kommer ikke til start.<\/b><\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 21:00","date_unformatted":"2023-04-13 21:00:17","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353287","title":"Vejret","text":"
Også Jura-bjergene får smukt vejr i næste uge, men weekenden bliver kedelig. Det er dog først lørdagen, der bliver regnfuld. Fredagen vil være overskyet med kun lidt sol og en temperatur på beskedne 12 grader. Vind vil der til gengæld ikke være meget af med blot en let brise (8-11 km\/t) fra sydvest. Det giver på den indledende tur rundt om Besancon i starten primært mod- og sidemodvind og derefter med- og sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være med- og sidemedvind på stigningen, inden man får først sidevind og dernæst mod- og sidemodvind. Man får medvind på stykket fem til og op over den lille bakke samt sidemedvind ned til floden, hvor man først for sidemodvind og dernæst medvind på det sidste stykke frem til stigningen, hvo der altså vil være med- og sidemedvind, dog modvind over de sidste 100 m.<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 21:00","date_unformatted":"2023-04-13 21:00:05","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353286","title":"Ruten","text":"
Med etableringen af et nyt løb skal arrangørerne altid finde dets identitet, og da dette kun er den anden tredje, er det naturligvis ikke sket endnu. To ting synes dog at være givet. Placeringen i Jura-bjergene og rollen som ardenneropvarmning lægger op til, at terrænet skal være kuperet, og så tyder noget på, at man har truffet en beslutning om, at starten skal gå i Besancon, der lægger navn til løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld synes alt andet åbent. Til den anden udgave ændrede man i hvert fald mærkbart på det format, der blev brugt til debuten. I 2021 år havde man kun let kuperet terræn gennem hele dagen, men sluttede til gengæld med en passage af Col de la Grande Cote med top 18 km fra stregen, hvorefter det var fladt med en bakke ind mod mål. Det var rigtigt puncheurterræn, hvor Nairo Quintana skabte en kvintet, hvorfra Biniam Girmay kunne vinde spurten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sidste år er det helt anderledes. Her forvandledes løbet nemlig til en sag for klatrere. Målet flyttedes til en kort, men meget stejl stigning, Cote de La Malate, i byen Montfaucon udkanten af Besancon, og dermed var det ikke Girmay-typer, der skulle køre om sejren i 2022-udgaven. Om den finale er kommet for at blive, vil tiden vise, men den er med igen i år, hvor man ændrer hele løbets første del, men slutter med en næsten identisk rundstrækning som sidste år, hvorfor finalen også er den samme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 169,6 km, der fører feltet fra Besancon til målet på toppen af Cote de La Malate, der ligger i forstaden Montfacuon lige i udkanten af startbyen, få kilometer øst fra centrum. Løbet består således af en tur hele vejen rundt om byen, idet man kører mod uret. Fra starten i den nordøstlige udkant kører man igennem fladt terræn mod nordøst, inden man skal over Cote de la Cote Chazot (2,1 km, 6,6%), der er en helt jævn stigning Toppen rundes efter 13,4 km, hvorefter en kort nedkørsel leder mod sydvest.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er det næsten helt fladt i en længere fase, hvor man først kører ad en lige vej mod sydvest, inden man over et langt stykke snor sig mod syd igennem fladt terræn, hvor højdepunkterne er to spurter, der kommer efter hhv. 35,1 km og 65,2 km. Sidstnævnte markerer starten på en vanskeligere fase, når man drejer mod sydøst og senere nordøst for at køre ind gennem stigningerne syd for Besancon. Det sker via en snoet og kuperet vej, der byder på en stigning op til Charnay (4,8 km, 3,1%) med top efter 85,2 km. Kort efter drejer an mod sydøst for at køre op ad Cote de Epeugney (4,6 km, 3,4%), der stiger med 5,5% over den anden kilometer, men derudover er meget let. Toppen rundes efter 91,7 km og leder op til et småkuperet plateau, der følges mod sydøst, nordøst og nord frem til den afsluttende rundstrækning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den rammes i byen Fontain efter 108,5 km, hvorefter man kører cirka en halv omgang. Den indledes med en lille bakke op til La Chapelle de Buis (1,5 km, 4,8%) med top efter 113,0 km, inden en snoet nedkørsel leder mod nordvest og nordøst ned til floden Le Doubs. Den følger man kortvarigt igennem fladt terræn mod nordøst, inden man kører mod øst op ad målstigningen. Denne gang kører man dog ikke hele vejen til toppen, og derfor stiger den ”kun” med 9,4% over 3,3 km. Her stiger de to første kilometer med hhv. 11,9% og 9,5%, inden den flader ud med 7,3% over de sidste 1300 m.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kort inden målstregen og med 45,9 km igen drejer man til højre ind på en nedkørsel, der leder mod sydøst ned til en spurt, der kommer efter 128,7 km, og småkuperet plateau, der følges mod sydøst, sydvest, vest, nordvest og sydvest tilbage til Fontain. Herefter kører man igen op den lille bakke (1,5 km, 4,8%) med top med 11,3 km igen, inden det gælder nedkørslen og turen hen langs floden. Slutteligt kører man op ad målbjerget, hvor stigningen denne gang er 3,8 km lang med et gennemsnit på 9,1%. Den sidste del er nemmere, for i alt stiger de sidste 1200 m med bare 4,1% i snit. Der er et sving, når man drejer ind på rampen med 500 m igen og derefter et hårnålesving bare 100 m fra stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet byder på i alt 2636 højdemeter mod 2786 højdemeter i 2022 og mod 2165 højdemeter på 2021-udgavens helt anderledes rute.<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 20:59","date_unformatted":"2023-04-13 20:59:56","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353285","title":"L\u00f8bets rolle og historie","text":"
April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagsryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejrene i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbene i denne serie er i april måned hovedsageligt relativt flade, men der er en undtagelse. Det ældgamle Paris-Camembert plejer at runde serien af aprilløb af og på tirsdagen inden Amstel Gold Race give de franske puncheurs og klatrere en chance for at teste benene inden Ardennerne. Løbets korte stigninger minder dog mere om Amstel Gold Race end de belgiske ardennerklassikere, og derfor har sågar også sprintere kunnet vinde tirsdagens løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Fremover får franskmændene imidlertid yderligere tre chancer. Skipper de Amstel Gold Race, hvor stigningerne for nogle vil være for korte, kan de blive i Frankrig og om fredagen, lørdagen og søndagen teste benene på stigninger, der minder mere om det, vi finder, når de rammer Ardennerne rigtigt i Belgien i den efterfølgende uge.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det sker via en videreudvikling af det relativt nye etapeløb Tour du Jura. Det blev skabt i 2003 som et lokalt fransk løb under navnet Tour du Revermont og fandt sted i Jura-bjergene. Derfor omdøbte man det i 2006 til Tour du Jura, der i højere grad fortæller, at der er tale om et klatretungt løb, men løbet var fortsat blot en del af den franske kalender.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ændrede sig imidlertid i 2017, hvor løbet blev et 2.2-løb på UCI-kalenderen. Sådan fungerede det i fire udgaver, hvor det var et ganske kort løb over to eller tre etaper afviklet enten i april eller maj. Med sin kuperede profil blev det et udstillingsvindue for unge klatrere, og efter at veteranen Thomas Degand i 2017 havde vundet foran de unge talenter Fausto Masnada og Guillaume Martin, fik vi i de efterfølgende år sejre til Carl Fredrik Hagen og Kobe Goossens i deres sidste sæson, inden de blev professionelle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet blev som så mange andre aflyst i 2020, og den pause brugte arrangørerne til at videreudvikle det. I stedet for at forsøge at gøre det til et 2.1-løb valgte man at splitte det op i to endagsløb, Grand Prix Besancon Doubs og Tour du Jura Cycliste. Ideen var, at de to kuperede løb skulle afvikles over to på hinanden følgende dage, og man fandt en god kalenderplacering fredagen og lørdagen inden de to belgiske ardennerklassikere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre kastede coronavirus igen grus i maskineriet i 2021, men denne gang lykkedes det at afvikle løbene. De blev nemlig rykket til efteråret, hvor de slog sig sammen med Coupe de France-løbet Tour du Doubs, der også afvikles i Jura-bjergene og altid har haft plads i september. Her etablerede man en løbsblok over tre dage i september, og det blev en ganske stor succes, der blev vel modtaget og gav sejre til Biniam Girmay, Benoit Cosnefroy og Dorian Godon.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var dog et engangstilfælde. I 2022 fastholdt Tour du Doubs sin isolerede placering i efteråret, og de to nye løb rykkede tilbage til den oprindeligt tiltænkte dato i april. Her er det håbet, at de kan udvikle sig til ardennerfolkenes klassikerforberedelse, og måske kan de på sigt også blive en del af Coupe de France. I år flytter Tour du Doubs, der som det eneste af de tre altså er en del af Coupe de France, endda med, hvormed der bydes på hele tre kuperede endagsløb i Jura-bjergene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Grand Prix Besancon Doubs er i en vis forstand det nye af de to nye løb, da det ikke bærer det gamle etapeløbs navn, og det er stadig ved at finde sin identitet. Ideen synes at være, at det skal starte i Besancon, men herefter måske have forskellige afslutninger. Det var i hvert fald situationen indtil i år. Til debutudgaven i efteråret 2021 havde man en stejl stigning mod slutningen efterfulgt af en flad finale, men til den anden udgave forsøgte man sig med noget helt andet med mål på en relativt kort, men meget stejl stigning. Dermed tog man opgaven som ardennerforberedelse alvorligt ved at have appelleret til både puncheurs og klatrere – præcis de to ryttertyper, der kan excellere i Ardennerne. I år genbruger man målet på den stejle stigning, og måske kan det således udvikle sig til et fast format.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne finale gjorde altså debut i 2022, hvor det hele endte i et slag på den stejle stigning. Det var eller Alexis Vuillermoz, der angreb utrætteligt, men det hele endte i total Cofidis-dominans, da Jesus Herrada udnyttede en stilstand til at køre alene væk, og siden så de ham ikke igen. Cofidis-dominansen blev total, da Victor Lafay bare 5 sekunder bag sin holdkammerat sikrede sig 2. pladsen i en spurt foran Vuillermoz. Herrada og Lafay vender tilbage i et forsøg på at gentage succesen, men de må undvære modstanden fra Vuillermoz, der fortsat kæmper med sit helbred.<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 20:59","date_unformatted":"2023-04-13 20:59:46","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"353283","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Classic Grand Besancon Doubs. Dagens løb køres fra Besancon til Cote de la Malate over 169.6 kilometer. Vi starter kl. 13.30.<\/p>","date":"13\/4-2023 kl. 20:59","date_unformatted":"2023-04-13 20:59:38","km_driven":"169,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"}]}