en kort favoritvurdering<\/a>.<\/p>","date":"6\/6-2022 kl. 01:17","date_unformatted":"2022-06-06 01:17:10","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325781","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Wout van Aert<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Phil Bauhaus<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Ethan Hayter, Sebastian Molano, Jordi Meeus, Luca Mozzato, Jasper Stuyven<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Hugo Page, Sean Quinn, Edvald Boasson Hagen, Clement Venturini, Sandy Dujardin, Andrea Bagioli, Jannik Steimle, Simon Clarke, Benjamin Thomas, Maxim van Gils, Matthew Walls<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud: Remi Cavagna, Mikkel Honoré, Andrea Bagioli, Dries Devenyns, Jannik Steimle, Nils Politt, Samuele Battistella, Simone Velasco, Franck Bonnamour, Benjamin Thomas, Simon Clarke, Maxim van Gils, Matis Louvel, Sandy Dujardin, Toms Skujins, Tony Gallopin<\/p>","date":"6\/6-2022 kl. 00:21","date_unformatted":"2022-06-06 00:21:51","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325780","title":"Favoritterne","text":"
Da årets Dauphiné-rute blev præsenteret, var det svært ikke at sidde med fornemmelsen af, at den var en anelse monoton. Det skyldes bestemt ikke, at terrænet er enkelt. Beslutningen om at gøre brug af Massif-Central i den indledende fase har nemlig betydet, at de seneste udgaver af løbet har været endnu mindre sprintervenlige end tidligere, og det gælder i særlig grad i år, hvor de lidt tungere sprintere meget vel kan ende løbet uden at have haft én eneste chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det skyldes snarere, at etaperne trods deres kuperede terræn kan virke en smule ensartede. Antallet af rigtige bjergetaper er reduceret til to, og selvom man som noget nyt har mål på en stigning i Massif-Central, står vi stadig tilbage med hele fire etaper, der i profil og natur minder utroligt meget om hinanden. Således kan mandagens etape have mange ligheder med søndagens, og efter også torsdag og fredag har vi to etaper, der også kan appellere til præcis den samme ryttertype. Er man en hurtig og ganske holdbar type, er årets Dauphiné en sand guldgrube.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Morgendagens etaper kan ligne en lille kopi af det, rytterne var igennem i dag, men der er dog forskelle. Etapen er kortere, men alligevel er den med næsten 3000 højdemeter faktisk betydeligt hårdere. Til gengæld kommer de væsentligste klatreudfordringer længere fra mål, og de sidste små 50 km er relativt lette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan – trods den forøgede samlede sværhedsgrad – gøre etapen til en af de bedste muligheder for de lidt tungere folk, men som på dagens etape afhænger det af, hvordan der køres. Den lange stigning er relativt let og også lettere end dagens sidste stigning, men den er stadig svær og lang nok til, at de tungere folk i dette felt, kommer til kort, hvis der gås til stålet. Spørgsmålet er, om der vil blive skabt et blodbad denne gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sprinterne hjælpes i hvert fald af vejret. Den varierende vindretning er svær at blive klog på og synes at springe rundt i forskellige retninger i løbet af etapen, men som jeg læser det, vil der være modvind både på den lange stigning og i stort set hele finalen. På disse bløde procenter øger det i hvert fald overlevelseschancerne betydeligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag kom udbruddet afsted uden alt for mange sværdslag. Med det generelt kuperede terræn og den gode udbrudshistorik i løbet vil der denne gang måske skulle kæmpes mere om det, selvom man altid forundres over, at kampen partout skal være så begrænset tidligt i et ugelangt etapeløb. Det synes også givet, at det vil føre til et udbrud, der truer trøjen, særligt fordi starten ikke er helt nem, og så er spørgsmålet, hvor hårdt Jumbo vil jagte. Deres store mål er jo at vinde med Primoz Roglic, og i dag så vi med deres passive kørsel på stigningen, at der er grænser for, hvor meget de kaster efter spurterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det vil dog undre mig, hvis de afgiver trøjen frivilligt. Det vil ligne dem dårligt, og jeg vil derfor tro, at de nok skal påtage sig et rimeligt ansvar. Jeg vil også tro, at de om nødvendigt får hjælp af BikeExchange. Holdet fik sig en lille lussing efter en hel dags føringsarbejde i dag, men hvis Dylan Groenewegens deltagelse skal give en smule mening, skal<\/i> de gå efter en spurt på denne etape, velvidende at resultatet kan blive lige så trist som i dag. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt Ineos vil gå ind i jagten, da de i dag var overraskende passive, men da deres største chance for succes i løbet kommer via spurtsejre med Ethan Hayter, vil det undre mig, hvis ikke de tager ansvar, hvis det bliver nødvendigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Udbrudssejre i dette løb kan ikke udelukkes, hvis Jumbo viser sig uvillige til at bruge for mange kræfter, men sandsynligheden taler for, at der vil være hold til at jagte. Derefter bliver det store spørgsmål, hvad der vil ske på den lange stigning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som jeg skriver i analysen, er min optimisme blevet større på sprinternes vegne efter i dag. Jeg havde ikke ventet, at Jumbo ville lægge pres på, for det gjorde de aldrig i Paris-Nice, og det vil de næppe heller gøre i morgen. Jeg var i stedet overrasket over, at Ineos var så passive, når nu presstrategien fungerede så godt i Romandiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvfølgelig finder vi aldrig ud af, om de faktisk var kommet frem, hvis Trek havde forholdt sig passive, og derfor er der en chance for, at vi vil se dem gå til stålet i morgen, men efter i dag tvivler jeg faktisk. Der er ganske langt hjem, så en stor offensiv vil koste en del kræfter. Vi så endda i dag, at sprinterne var tæt på at komme tilbage, og derfor skal der virkelig holdes på hele vejen, hvis det skal lykkes. Vil Ineos bruge de ressourcer? De ser ud til at tro mere på klassementet, end måske klogt er, og derfor tvivler jeg faktisk på det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så kan man naturligvis se i retning af Trek, der jo skabte blodbadet i dag, men det vil vi næppe se gentaget i morgen. Jasper Stuyven fik som beskrevet i analysen en lille lussing, og det vil kræve sin mand af ham at bede sit hold om igen at bruge så mange kræfter på en mission, der er endnu vanskeligere. Stigningen er stadig så lang og hård, at der automatisk vil komme noget udskilning, og en fyr som Dylan Groenewegen kan sagtens blive slidt ned på en dag med 3000 højdemeter, men selvom den samlede etape er hårdere, giver jeg efter i dag sprinterne en bedre og ganske god chance for at komme med over den lange stigning, også fordi vinden er til deres klare fordel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den sidste udfordring er finalebakken. Den er relativt stejl, men den er også så kort, at det er svært at blive sat, hvis man sørger for at ramme den i den forreste del af feltet, særligt når vinden står direkte i ansigtet. Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at Ineos og måske Jumbo eller endda Trek vil skyde den af her, og derfor vil det formentlig gå rasende stærkt, selvom sprinterne næppe bliver sat af. Det er også sandsynligt, at der kommer finaleangreb, men med 9 km på en hovedsageligt lige vej med side- og sidemodvind samt direkte modvind bliver det svært at holde hele vejen, og hvis Jumbo eller Ineos kører stærkt på bakken, bliver det praktisk talt umuligt at angribe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ligner altså endnu en spurtafgørelse, og jeg tror, at også de tungere sprintere har en god chance for at komme med hjem. Spørgsmålet er bare, hvor friske de er efter en dag med 3000 højdemeter over en beskeden distance. Derudover er finalen meget kringlet over de sidste 1400 m, og da opløbsstrækningen bare er 600 m lang, er det en afslutning, der stiller meget større krav til positionering end til fart. Heldigvis for de knap så positioneringsstærke er vejen dog relativt bred, men de skal time deres spurt rigtigt, da vinden vil være direkte i ansigtet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop den tekniske finale får mig til igen at pege på Wout van Aert<\/b>. Denne gang er der en betydelig chance for, at han skal spurte mod det fulde sprinterkobbel, og der er ingen tvivl om, at i hvert fald Dylan Groenewegen er feltets hurtigste. Som beskrevet i analysen var jeg endda heller ikke specielt imponeret over den fart, Van Aert viste i dag, men han fik bevist sin forrygende positioneringsevne. Det skete endda, selvom han måtte brænde Christophe Laporte af i jagten, og i morgen taler meget for, at han vil have hjælp af løbets bedste lead-out man. Det er en gave i denne tekniske finale, og på en 600 m lang opløbsstrækning bliver Van Aert svær at slå, hvis Laporte sætter ham perfekt i scene. Da trætheden hos de rene sprintere samtidig må ventes at hæmme dem, tror jeg på, at Van Aert trods den sårbarhed, han viste i dag, kan tage sin anden sejr – også selvom han ikke kommer af med sprinterne denne gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen har Dylan Groenewegen<\/b> grund til at tro mere på sine chancer efter i dag. Med min fornemmelse af, at den lange stigning vil blive kørt ganske passivt, burde han denne gang have en god chance for at komme med hjem. Der er ingen garantier, men muligheden er reel. Han har imidlertid to alvorlige udfordringer. Den ene er hans friskhed efter 3000 højdemeter, for nogen bjergged er han jo ikke just. Den anden og mest alvorlige er positioneringen. Groenewegen har efter sit comeback kørt meget få spurter, da hans positionering kun er blevet ringere, og det er bestemt ikke en gave i denne tekniske finale. Heldigvis er toget med Alex Edmondson og Amund Grøndahl Jansen på papiret et af de bedste i et felt uden mange tog, og får han begge de to hjælpere med, ser det måske slet ikke så dumt ud endda. Han skal dog stadig holde hjul gennem de mange sving og rundkørsler, og det er ikke hans spidskompetence. Jeg frygter, at han igen vil tabe en spurt på sin position, men lykkes det ham at sidde fornuftigt uden at være alt for kvæstet af de mange højdemeter, vil han formentlig vinde. Hans ydmygelse af Jakobsen i Ungarn viser i hvert fald, at han er rystende hurtig og formentlig igen verdens hurtigste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ligesom Groenewegen har Phil Bauhaus<\/b> denne gang også en fornuftig chance for at overleve. Tyskeren har forbedret sin holdbarhed markant, og han klatrer i hvert fald bedre end hollænderen. Dermed kan han også drømme om at være mere frisk i finalen, men han lider igen under samme problem som i Giroen, nemlig at hans støtte er begrænset. I et felt uden tog er støtten fra Heinrich Haussler dog slet ikke så ringe, hvis han kan få australieren med hjem, og han har jo faktisk også forbedret sin positionering ganske markant. Han kørte nogle lidt skuffende flade spurter i Giroen, men i dette felt har han stadig farten til at vinde, også over Van Aert. Det kræver, at han sidder rigtigt og er frisk, men i et felt uden mange sprintere er jeg med støtten fra Haussler faktisk ganske fortrøstningsfuld på hans vegne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Inden i dag troede jeg ikke, at Ethan Hayter<\/b> havde den helt store chance for at slå Van Aert i et opgør på re fart, men i dag er jeg mere optimistisk på hans vegne. Som beskrevet i analysen var det primært timingen, der gik galt i dagens modvindsspurt, og Hayter syntes bestemt ikke at være uden chance. Det var også opløftende at se toget med Filippo Ganna og Michal Kwiatkowski, der dominerede finalen, men de blev hjulpet meget af, at Laporte var brændt af i jagten på Remi Cavagna. Kwiatkowski er ikke Laporte, og det bliver svært at dominere på samme måde i morgen, men de er stærke nok til at anbringe Hayter langt fremme. I en modvindsspurt er det heller ikke nødvendigvis dårligt at komme lidt bagfra, og Hayter lignede i dag en mand, der med sin fart godt kan drømme om at vinde her, særligt hvis det har været lidt hårdt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den tredje af de tungere og rene sprintere er Sebastian Molano<\/b>, og han er endda på papiret den mest holdbare af de tre. Han synes dog ikke helt at have den holdbarhed, han havde i foråret, hvor han klatrede uventet godt, men som de øvrige har han en god chance for at overleve. Problemet er, at han i år ar spurtet skuffende, og han synes lige nu ikke at have samme fart som Groenewegen, Van Aert og Bauhaus. Hans positionering har også haltet i år, og selvom han her har støtte af Ivo Oliveira, har han svagere opbakning end de andre sprintere. Han er dog også så hurtig, at han med den rette position bør kunne vinde i dette felt, hvis Bauhaus og Groenewegen kikser lidt i positionskampen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af dagens positive overraskelser var, at Jordi Meeus<\/b> var tæt på at overleve. Belgieren har klatret meget skidt i år, og han lignede en mand, der som holdkammeraten Matthew Walls<\/b>, der er meget tung, kunne falde helt bag om dansen. Han må stadig regnes som en tungere herre, men også han har en bedre chance for at overleve i morgen, og holdet har nu også afsløret, at det er ham og ikke Walls, der er foretrukken – også fordi Walls næppe overlever. Meeus er meget svingende, men han sluttede 2021 stærkt af og bør have en konkurrencedygtig fart i dette felt. Problemet er, at toget ikke er imponerende, og jeg tvivler på, at Nils Politt<\/b> er stærk nok til at få ham frem til en position, hvor han kan slå hurtigere folk. Kommer Walls mod forventning med hjem, er chancen til gengæld betydeligt større. Falder de begge fra, vil Politt formentlig gå efter en top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På papiret burde Luca Mozzato<\/b> være mere holdbar end de rene sprintere i dette felt, men alligevel kom han til kort i dag. I morgen synes chancerne for overlevelse dog gode, særligt fordi han viste fornem form i optakten, men vi så også senest sidste søndag, at han mangler noget fart i forhold til de bedste sprintere. Det vil han også gøre i dette felt, men han må stadig regnes som en af de hurtigere i dette felt. Han plejer også at være fornuftig i positionskampen, men her lider han under manglende støtte. Alt sammen gør det ham til en usandsynlig vinder, selvom han har gode chancer for at lave et resultat. Falder han fra igen, vil Franck Bonnamour<\/b> sikkert atter jagte en top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som skrevet i analysen var det endnu et bekymrende tegn for Jasper Stuyven<\/b> i dag. Belgieren synes at tabe mere og mere fart, og det virker usandsynligt, at han vinder i dette felt. Får vi et hårdt løb, har han dog måske en chance. Han viste nemlig igen i dag, at han er en sand konge i positionskampen, og det er ikke uvæsentligt i denne tekniske finale. Det skal bare flaske sig meget med positionerne, hvis han med den lidt bekymrende fart også skal omsætte en god position til sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dagens positive overraskelse var Hugo Page<\/b>. Vi vidste godt, at han i dette felt havde en brugbar fart, men det var opløftende at se ham allerede nu klare så svære stigninger. Hans fart i spurten var også bedre end ventet, og han lignede klart en af de hurtigste. Til gengæld er det ikke tilfældigt, at han sad så langt tilbage, for han har ikke meget støtte fra Intermarché. Han har heller ikke megen rutine, og derfor er nok afhængig af en del held til slut. Får han det, synes hans fart dog at være blandt de højere i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som nævnt i analysen var dagens anden positive overraskelse Sean Quinn<\/b>. Det tog mig lidt på sengen, at Alperne havde givet ham så meget blod på tanden, at han ville deltage i en spurt i så stor en gruppe. Efter dagens fine resultat vil han utvivlsomt gøre det igen i morgen, men vi så også i dag, at han mangler noget fart i forhold til sprinterne, og at han kom langt med sit gode tog med Owain Doull og Jens Keukeleire. Det er til gengæld også et af de allerstærkeste, og det er helt afgørende i denne kringlede finale. Det taler således for, at han igen ender langt fremme, men det vil overraske, hvis han skulle slå alle sprinterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det overraskede mig en anelse, at Total i dag kørte for Edvald Boasson Hagen<\/b> og ikke Sandy Dujardin. <\/b>Efter en top 5 til nordmanden taler meget for, at han igen får chancen, men det så igen ud til, at han er for langt fra fordums fart. Til gengæld har han god rutine i positionskampen og god støtte fra Dujardin, og derfor bør det igen blive til et godt resultat. Kører de i stedet for Dujardin, har franskmanden en fremragende lead-out man med stor rutine, men han har ikke farten til at vinde. Heldigvis kommer man i denne afslutning langt p god position.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag fik vi set, at Clement Venturini<\/b> får det sværere og sværere i massespurterne. I forvejen har han aldrig været en af de hurtigste, og hans gode positionering synes også at blive ringere. Han er dog vild med tekniske finaler som denne, og et tog med Stan Dewulf, Greg van Avermaet og Oliver Naesen, hvis han denne gang overlever, burde være blandt de stærkere i dette felt. Han har dog ikke farten til at vinde, og skal det lykkes, kræver det i hvert fald et hårdt løb, da han synes i ganske fremragende form lige nu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg var forundret over, at Jannik Steimle<\/b> ikke havde mere fart, end det var tilfældet. Tyskeren har ikke spurtet meget, men baseret på det, vi tidligere har set, var det bekymrende at se ham glide agterud i spurten. Derfor kan det tænkes, at Quick-Step i morgen giver chancen til Andrea Bagioli<\/b>, men jeg vil faktisk tro, at de igen kører for Steimle. Heldigvis var toget med Bagioli og Remi Cavagna stærkt, og det kommer man trods den manglende fart med langt i dette felt. Kører de i stedet for Bagioli, har de formentlig en større chance. Steimles power gør kun toget stærkere, og Bagioli var imponerende tæt på at slå Magnus Cort i Vueltaen sidste år. Det vil dog stadig være overraskende, hvis han vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag lykkedes det slet ikke for Matis Louvel<\/b> at komme frem, men det var ikke helt uventet. Han er nærmest uden støtte, og han er ganske uden megen erfaring i positionskampen. Det hæmmer ham naturligvis endnu mere i morgendagens kringlede og tekniske finale, men til gengæld synes de spurter, han i år har kørt, at indikere, at han efter en hård dag i dette felt har et ganske fint potentiale. Det kræver dog en del held, hvis det skal omsættes i et godt resultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg var lidt ærgerlig over, at Simon Clarke<\/b> ikke deltog i spurten i dag, men det undrer ikke, at de kørte for israelske Omer Goldstein<\/b>. Det vil de formentlig gøre igen i morgen, men selvom israeleren er holdbar, vinder han ikke en spurt i dette felt. Det gør Clarke næppe heller, men jeg tror, at han vil kunne gøre det pænt, hvis han mod forventning får muligheden. Han er nemlig ganske god i positionskampen, og han har i år genfundet lidt af sin spurtstyrke, som han faktisk allerede gjorde, da han sidste år viste sig frem i en baskisk massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Cofidis har Benjamin Thomas<\/b> fundet en ny spurtstyrke. Det så vi, da han slog Benoit Cosnefroy forleden, og det så vi igen i dag. Det er imidlertid også klart, at han ikke vinder en spurt i dette felt, og at spurten i Mayenne var speciel, fordi den kom i en lille gruppe efter en knaldhård finale. Særligt hvis det har været hårdt, vil han dog kunne begå sig i dette felt, hvis han uden den store støtte kan klare sig i positionskampen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi har længe vist, at Maxim van Gils<\/b> har en god spurt, men det var alligevel overraskende at se ham så langt fremme i en stor gruppe som denne. Det vil formentlig anspore ham til at prøve igen i morgen, og det skal blive interessant at se, om han kan gentage kunststykket. Han klarede positioneringen godt i dag, og det er vigtigt i denne finale, hvor han vil lide under noget manglende fart. Lottos på papiret hurtigste, Carlos Barbero<\/b>, beviste igen i dag, at han nok mangler for meget holdbarhed efter sin sene sæsonstart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Astana vil man formentlig prøve med Simone Velasco<\/b> eller Aleksandr Riabushenko<\/b>, men jeg tvivler på at se dem helt fremme. Hos DSM vil Kevin Vermaerke<\/b> sikkert igen prøve, mens det i dag ikke så ud til, at Tobias Johannessen<\/b> vil spurte i disse større grupper. Hos FDJ var Kevin Geniets<\/b> ikke aktiv, og det var Matteo Jorgensen <\/b>heller ikke for Movistar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt bliver det svært med sene angreb på bakken, der formentlig vil blive kørt i for højt et tempo. Jeg tror, at chancen er større i den flade afslutning lidt tættere på mål, hvor der mangler lead-outs, mens alle venter i modvinden. Den chance var Remi Cavagna<\/b> tæt på at gribe i dag, og han er også den oplagte til at forsøge igen i morgen. Andre bud kunne være Nils Politt, Benjamin Thomas, Mikkel Honoré<\/b>, Stan Dewulf, Jannik Steimle<\/b> og Samuele Battistella<\/b>.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En udbrudssejr kan som nævnt heller ikke helt udelukkes, og her er det nærliggende at pege på de samme kandidater som i går. Her er det helt indlysende valg Remi Cavagna<\/b>, der er på hjemmebane i Massif-Central og passer perfekt til at lave et Van Moer-agtigt soloudbrud i dette terræn. I det hele taget er det nærliggende at pege på Quick-Step, hos hvem Mikkel Honoré, Dries Devenyns, Jannik Steimle <\/b>og Andrea Bagioli<\/b> også er gode kandidater, der alle har en god spurt. Andre gode navne kunne være Nils Politt<\/b>, Samuele Battistella, Simone Velasco, Franck Bonnamour, Lukas Pöstlberger, Benjamin Thomas, James Shaw, Bruno Armirail, Simon Clarke, Omer Goldstein, Maxim van Gils, Matis Louvel, Sandy Dujardin, Toms Skujins, Tony Gallopin <\/b>og Anders Skaarseth<\/b>.<\/p>","date":"6\/6-2022 kl. 00:21","date_unformatted":"2022-06-06 00:21:41","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325779","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Criterium du Dauphiné er kendt som den store generalprøve til Tour de France. Løbet har i mange år været i en indædt kamp med Tour de Suisse om at agere den bedste forberedelse til årets største cykelløb, men i de seneste år, hvor ASO har overtaget ansvaret for det franske løb, har magtkampen haft en helt klar og fransk vinder. Måske er favoritfeltet i år spredt lidt mere ligeligt mellem de to løb, end vi oftest har set det, men skal man blive klogere på styrkeforholdet frem mod Touren og kun kan følge ét løb, er det også i år Dauphiné, man skal sætte kryds ved.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imidlertid oftest klassementskampen, der får al opmærksomheden. Det er ikke mærkeligt. Dauphiné er hjemmehørende i alperegionen og er et af WorldTourens mest udprægede bjergløb. Sprinterne har som regel haft et par relativt flade sprinteretaper, men efter at løbet i de senere år er begyndt at tilbringe den indledende del af løbet i det kuperede Massif-Central, er løbet pludselig blevet en decideret sprinterfjendtlig affære. Arrangørerne gør sig bestemt ingen anstrengelser for at få Tourens sprintere til start, og de lader gerne Tour de Suisse, der ofte har været den foretrukne Tour-forberedelse samt Belgium Tour og ZLM Tour, som er de rene sprinteres to foretrukne løb, om at agere sidste testskueplads for de hurtige folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan er det også i år, hvor ruten er overordentlig uvenlig mod sprinterne. Tre dage tilbringes i Massif-Central, og derefter er der på rejsen mod Alperne kun én dag i fladlandet – en dag, der for sprinterne desværre har form af en enkeltstart. Det er således på alle måder et løb, de hurtigste bør gå i en stor bue udenom, og da Tour de Suisse i år er om muligt endnu mere sprinterfjendtlig, er det ikke mærkeligt, at de fleste af Tourens sprintere i år vil finpudse formen i Belgium Tour.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel er det også for sprinterne værd at holde øje med disse otte dage i et af de mest kuperede områder af Frankrig. I år har Wout van Aert nemlig meldt sig ind i kampen om Tourens grønne trøje, og for en alsidig fyr som ham er det indlysende, at årets Dauphiné-rute, der tæller hele fire potentielle etaper for holdbare sprintere, er det sande paradis. Det er klart, at løbet ikke giver mange chancer for at se belgieren udfolde sig i de klassiske massespurter, men efter et forår, hvor han selv indrømmede, at det kneb med sprinterbenene, særligt efter et Paris-Nice, hvor han blev slået i alle sine spurter, vil der utvivlsomt være mange, der med spænding vil forsøge at få en ide om, hvorvidt den måske største favorit til Tourens grønne trøje har genfundet de sprinterben, han efter eget udsagn manglede i foråret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag blev de første svar givet, da den kuperede 1. etape i Massif-Central endte i den reducerede massespurt, ruten lagde op til. Ved første øjekast gik alt efter bogen, da den store forhåndsfavorit Van Aert med det samme satte sig igennem, sikrede sig sin første sejr siden forårets E3 og erobrede løbets førertrøje. Efterfølgende virkede belgieren også ganske tilfreds med udkommet, særligt med reference til de for ham skuffende spurter i foråret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spørgsmålet er bare, om den positive evaluering holder ved første øjekast. Van Aert vandt ganske vist suverænt, men dagens spurt kan på ingen måde sammenlignes med dem, han skal køre, hvis han vil til Paris i grønt senere på sommeren. Med al respekt for Ethan Hayter er der nemlig store forskel på ham og de sprintere, der venter Van Aert til juli. Hayter er en fabelagtig cykelrytter, der i en ung alder har vundet et uhørt højt antal cykelløb, men en rigtig sprinter er han ikke. Det er ikke ham, Van Aert skal slå, hvis han skal blive den første grønne belgier siden Tom Boonen. Det er folk som Fabio Jakobsen, Dylan Groenewegen, Sam Bennett, Caleb Ewan og Jasper Philipsen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det lys er der måske alligevel grund til knap så stor tilfredshed i den hollandsk-belgiske lejr. Van Aerts sejrsmargin var stor, og han og Jumbo-holdet løste også en ganske kritisk situation på fin vis. Det så ellers kortvarigt ud til at være ved at gå galt, da Remi Cavagna kom med sit næsten helt forudsigelige hjemmebaneangreb i Massif-Central, da den franske udbryderkonge fornemmede, at der manglede ressourcer i sprinterfinalen i et løb, der af naturlige årsager er fattigt på sprintertog.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I den situation var gode råd kortvarigt dyre. Mens alle tøvede, sejlede Cavagna pludselig længere og længere væk, og kortvarigt stod feltet så stille, at det lignede en mulig fransk succeshistorie. I den situation måtte Van Aert brænde sit vigtigste våben af, nemlig Christophe Laporte, der i dette felt fremstår som den eneste rigtige lead-out man, og derfor var Van Aert pludselig alene, da Ineos blev belønnet for pokerspillet og skød frem med hele deres tog med Filippo Ganna, Michal Kwiatkowski og Hayter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis er Van Aert både snarrådig og god i positionskampen, og selvom han måtte bokse lidt med Jasper Stuyven, sad han stadig perfekt placeret, da Ganna og senere Kwiatkowski efterlod Hayter i front. Herfra var der aldrig tvivl om udfaldet, da Van Aert fik skovlen under Hayter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel var sejren mindre overbevisende, end man kunne have ønsket sig, og end den burde være, når en britisk semisprinter spurter mod den regerende vinder af Tourens Paris-etape. Ineos-timingen mislykkedes nemlig, og Hayter blev derfor tvunget til at køre en spurt, der var alt for lang, når man betænker, at der var modvind på den alenlange opløbsstrækning. En lang powerspurt var endda en gave for Van Aert, der elsker netop den slags afslutninger, og som nu kunne drage fordel af Hayter til at få et næsten perfekt lead-out.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld kneb det med at gøre forskellen. Det var først til sidst, da syren og modvinden for alvor begyndte at bide på Hayter, at Van Aert for alvor trak fra, og selvom sejren således endte med at være suveræn, er det svært ikke at sidde tilbage med en fornemmelse af, at den under disse omstændigheder burde have været mere overlegen. Heller ikke Sean, Quinn, Hugo Page eller Edvald Boasson Hagen, der bestemt ikke er hverken Jakobsen eller Groenewegen, blev sat til vægs med den selvfølgelighed, man kunne forvente.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skal dog ikke skæmme billedet væsentligt. Van Aert virkede selv godt tilfreds med udkommet, og når man efter en pause, hvor man altid kan være rusten, tager en relativt klar sejr, er det da også svært at være utilfreds. Sejren havde da også en overlegenhed, der stadig holder liv i den spinkle, men reelle mulighed, at Van Aert vil ende med at vinde løbets første seks etaper på en rute, der synes skræddersyet til ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hayter kan imidlertid også lugte blod. Timingen i modvinden var ikke ideel, men briten var tættere på at måle sig med Van Aert, end jeg ville have ventet inden løbet. Samtidig viste Ganna og Kwiatkowski, at de er i stand til at sætte deres kaptajn i scene, i hvert fald når Laporte er elimineret. Chancen for en sejr til Hayter i en af de kommende spurter, synes ikke er være blevet ringere efter i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis vi virkelig skal blive klogere på Van Aerts topfart, skal vi imidlertid nok drømme om en større massespurt. Det lægger ruten ikke umiddelbart op til, men chancen består. Groenewegen er på alle måder fejlcastet til denne rute, og han plejer da også at forberede sig til Touren på sin hollandske hjemmebane i det pandekageflade ZLM Tour, hvor han har vundet flere etaper. I lyset af BikeExchanges store pointnød havde det været naturligt at fortsætte den tradition, særligt fordi det hollandske løb i år har en historik let rute, som ville have givet Groenewegen en stor chance for en samlet sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har han imidlertid fravalgt, og det kan vel kun tolkes sådan, at han vil bruge de kommende otte etaper til at arbejde på sine bjergben frem mod en Tour, han gerne skulle gennemføre efter en kompliceret periode, hvor han ikke har kørt specielt meget i bjergene. Målet er, at det også skal give en chance for at teste sprinterbenene – holdet er jo endda kommet til start med det ene erklærede mål at tage en spurtsejr – men det synes med løbsvalget at have sekundær betydning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan man tillade sig at kalde Van Aerts generalprøve en smule uperfekt, er det samme tilfældet for Groenewegen, for han fik jo netop ikke sin massespurt. Det var dog også en meget svær opgave på en dag, hvor ruten på papiret var for svær, og hvor løbet skulle mage sig næsten perfekt, hvis han skulle have sin chance. Sådan gik det ikke, da Trek igangsatte det blodbad, der næsten måtte komme, men i lyset af at Groenewegens chancer på forhånd så små ud, var det faktisk slet ikke så ringe, at han undervejs kom ganske tæt på at komme tilbage for alligevel at kunne deltage i spurten. Efter i dag synes en spurtmulighed for hollænderen enten mandag eller torsdag i hvert fald ikke helt så fjern, som den så ud i morges.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han var jo bestemt heller ikke alene om at være fejlcastet. Det så spøjst ud, at Phil Bauhaus valgte at gøre brug af sin Giro-form netop her, nu hvor han formentlig fik rigeligt af bjerge i Giroens sidste uge, og også fro Sebastian Molano, der ellers klatrer bedre end Bauhaus og Groenewegen, har det lignet en uge, hvor spurtmulighederne kunne ende på et rundt nul. Det samme gælder for tonstunge Matt Walls, der er om muligt endnu mere fejlcastet end alle andre sprintere, og Jordi Meeus, der til gengæld kom tættere på at overleve, end man på forhånd kunne have ventet. Med undtagelse af Walls var de alle med i den sprintergruppe, der var tæt på at genvinde kontakten, og de må således alle kunne gå til den kommende etape med lidt mere tro på tingene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan Jasper Stuyven til gengæld ikke. Lidt overraskende var det ellers Trek-mandskabet, der iværksatte det blodbad, man ellers kunne have ventet fra et Ineos-hold, som havde succes med samme opskrift i Romandiet og for en sjælden gangs skyld er til start uden de allerbedste chancer i klassementet. Belgieren sad endda perfekt placeret bag Hayter, og selvom han måtte bokse lidt med Van Aert, var det endnu en svært bekymrende spurt for belgieren, der må sande, at holdet arbejdede helt forgæves. Efter en lang periode, hvor han i klassikerne har kørt den ene skuffende spurt efter den anden, måtte han i dag også lide den tort blot at blive nr. 6 i en spurt, hvor der var et åbenlyst fravær af hurtige folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet var dagens overraskelse Sean Quinn. Amerikaneren har indtil for en god måned siden været kendt som et stort klatretalent, men bestemt ikke som sprinter. I Tour of the Alps viste han dog for første gang en smule spurtstyrke, og det har åbenbart givet ham smag på mere. Det var i hvert fald ingenlunde indlysende, at han skulle på podiet i et felt med flere folk, som jævnligt blander sig i massespurterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har unge Hugo Page måske ikke gjort, men modsat Quinn har spurten altid været et af hans våben. Uden at være sprinter var han derfor en god kandidat til et topresultat i dag, og det endte da også med en 4. plads, som endda blev opnået fra en skidt position. Det er dog ikke så meget selve spurten som hans overlevelse, der er opløftende, da han i disse dage kastes ud i sin klart vanskeligste prøvelse som professionel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I den anden ende af spektret befinder Edvald Boasson Hagen sig. Faktisk var det ham, der vandt 1. etape af Dauphiné, da det i 2019 senest åbnede med en form for massespurt. Det var han imidlertid ikke i nærheden af i dag, selvom det blev ham og ikke unge Sandy Dujardin, der fik chancen, og det blev dermed endnu et bevis på, hvor langt ned ad slisken han er gledet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere problematisk var det dog med Clement Venturini og Jannik Steimle. Venturini har i det seneste års tid været på en lille deroute som sprinter, og det billede blev i den grad, bekræftet med dagens lidt pauvre 7. plads i et felt nærmest uden sprintere. Steimle derimod har slet ikke samme erfaring med at køre spurter, og for ham var det i stedet en stor chance for at vise, at han skal have flere af den slags muligheder. I dag fik han endda fornem assistance af blandt andre Andrea Bagioli, der var Quick-Steps anden potentielle sprinter, men han udviste en overraskende og bekymrende mangel på fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Quick-Step kan til gengæld glæde sig over, at Mikkel Honoré kan være på vej tilbage på den fabelagtige kurs, han havde i efteråret, hvor han endte i top i alle de løb, han gennemførte efter Giroen, herunder hele tre WorldTour-løb. Foråret gik i vasken grundet sygdom, men i dag meldte han sig tilbage med et meget, meget stærkt angreb, hvor han satte klasseryttere som Simon Geschke og Valentin Madouas – to ryttere, der i år har været på podiet i nogle af WorldTouren største løb – og dermed tog han et første og meget stort skridt mod at sikre sig den Tour-plads, han drømmer om.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den plads bekymrer Van Aert sig ikke om. Han er naturligvis én af tre Jumbo-ryttere, der allerede kan bestille flybilletten til København, og for ham er målet, at rejsen til Danmark skal munde ud i en grøn trøje i Paris tre uger senere. I dag fik han sin første chance for at teste de sprinterben, han ikke var spor tilfreds med i foråret, og med en sejr gik generalprøven også ved første øjekast ganske godt. Spørgsmålet er bare, om den ved nærmere eftersyn var helt så perfekt endda.<\/p>","date":"5\/6-2022 kl. 22:54","date_unformatted":"2022-06-05 22:54:55","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325593","title":"Vejret","text":"
Efter en meget varm søndag venter mere af det samme varme, men ustabile vejr. Ved starten vil temperaturen være 27 grader og sorligt, men hurtigt vil det sky til, og i de sidste knap to timer vil der være en nedbørsrisiko på 45%, mens temperaturen i målbyen ”kun” vil være 25 grader og en bygerisiko. Vinden vil være let (7-14 km\/t) og start i nord, men slutte i vest. Det bør give modvind i den indledende dal og derefter generel sidevind, men efterhånden som vinden går i vest vil der være sidemodvind. Således ventes der sidemodvind på den lange stigning og hele vejen ind til mål, idet der dog kortvarigt vil være sidevind efter sidst stigning. Det vil hurtigt igen blive til sidemodvind, mens der over de sidste 600 m vil være næsten direkte modvind.<\/p>","date":"4\/6-2022 kl. 21:47","date_unformatted":"2022-06-04 21:47:06","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325592","title":"Ruten","text":"
Criterium du Dauphiné plejer altid at byde på mindst to chancer for sprinterne, og meget ofte kommer den første af disse på mandagens etape, inden bjergene tårner sig op i Alperne i løbets anden halvdel. Også den trend har ASO brudt i de senere år, og nu synes traditionen i stedet at være, at man de først to dage skal besøge det kuperede Massif-Central. Sådan er det også i år, men denne gang forlænger man besøget til tre dage, samtidig med at man skubber den svære af etaperne til tredjedagen. Det betyder, at de hurtige folk igen kan drømme om en reduceret massespurt på andendagen, men da man undervejs skal op i næsten 1500 m og klatre 3000 højdemeter, venter der en nedslidende dag, der stiller krav til holdbarheden, og som også kan være vanskelig at kontrollere i et felt, der er fattigt på hurtige folk – også fordi en bakke i finalen måske kan bruges til sene angreb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 169,8 km mellem Saint-Peray og Brives-Charensac. For anden dag i træk startes der i Rhone-dalen, men denne gang sluttes der dybt inde i det kuperede Massif-Central. Starten er let, da man kortvarigt kører mod nord op langs dalen, men hurtigt drejer man mod sydvest for at køre ind i bakkerne. Det ser via en stigning (4,7 km, 4,6%), hvis top rundes efter 22 km, hvorefter man følger et først let stigende og siden let faldende plateau mod sydvest ned til byen Lamastre, som nås efter 42,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her drejer man mod nordvest for at følge en let stigende vej, inden det går mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Desaignes (5,0 km, 4,3%), der har 3 km med 5-6%, men starter og slutter med en let kilometer. Toppen rundes efter 56,2 km, men der venter ingen nedkørsel. I stedet fortsætter det med at stige mod sydvest, inden man kører direkte videre mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Saint-Agrève (5,6 km, 4,7%), der er en helt jævn stigning med top efter 63,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu bliver det endelig lidt lettere, når en teknisk nedkørsel leder mod sydvest og sydøst ned til Le Cheylard, som nås efter 87,0 km. Derfra går det mod sydvest ad en let stigende vej, inden man kører mod syd og sydøst op ad dagens hovedudfordring, kategori 3-stigningen Col de Mezilhac (11,6 km, 4,1%), der er en alenlang stigning, hvis 9. kilometer stiger med 6,7%, men ellers aldrig stiger med mere end 5%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Toppen rundes efter 109,9 km, hvorefter de sidste 60,0 km indledes med et let stigende stykke, som fører mod nordvest op til dagens højeste punkt, hvor dagens spurt kommer efter 124,3 km. Et småkuperet plateau følges videre mod nordvest, inden en let nedkørsel leder videre mod nordvest ned til byen Lantriac, der passeres efter 154,2 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De sidste 15,6 km indledes nu med, at man kører mod syd op ad en bakke (1,0 km, 5,2%), hvis top kommer 13,5 km fra stregen. En kort nedkørsel leder mod nordvest og vest, inden man fortsætter mod vest op ad kategori 3-stigningen Cote de Rohac (1,2 km, 5,9%), der er en relativt jævn stigning med top efter 160,8 km. Herfra resterer 9,0 km, der går ad en relativt lige og generelt let faldende vej mod nordvest, idet der dog er en lille bakke undervejs. Det falder hele vejen ned til de sidste 2 km, der er stort set helt flade. Man drejer skarpt med 3500 m igen, inden man med 1400 m og 1000 m igen skal igennem rundkørsler. Lige efter den sidste drejer man blødt ind på en bro, der leder over Loire-floden, hvorefter man med 900 m igen tager to skarpe sving, inden man med 600 m igen skal til højre i en rundkørsel, hvorefter den 7 m brede vej kun bugter sig let.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2956 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Brives-Charensac har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.<\/p>","date":"4\/6-2022 kl. 21:36","date_unformatted":"2022-06-04 21:36:26","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"325590","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Criterium du Dauphin\u00e9 (2. etape). Dagens løb køres fra Saint-Peray til Brives-Charensac over 169.8 km kilometer. Vi starter kl. 14.55.<\/p>","date":"4\/6-2022 kl. 21:36","date_unformatted":"2022-06-04 21:36:17","km_driven":"169,8","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}