en lynoptakt til 1. etape<\/a>.<\/p>\r\n\r\n <\/p>\r\n\r\n
Travlheden med det franske løb har også gjort, at jeg muligvis starter opdateringen fra Baskerlandet med en forsinkelse på 15-30 minutter, da jeg ikke forventer den store action før finalen.<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 23:19","date_unformatted":"2022-04-04 23:19:47","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317172","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Alessandro Covi, Andrea Vendrame<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Primoz Roglic, Diego Ulissi, Pierre Latour, Sergio Higuita, Orluis Aular<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Tao Geoghegan Hart, Aliaksandr Riabushenko, Quinten Hermans, Hugo Page, Pascal Eenkhoorn, Omar Fraile, Alexis Vuillermoz, Fernando Barcelo, Ruben Guerreiro, Luis Leon Sanchez, Gotzon Martin<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til sent angreb: Julian Alaphilippe, Remi Cavagna, Bruno Armirail, Remco Evenepoel, Pierre Latour, Quinten Hermans, Alexis Vuillermoz, Victor Lafay, Luis Leon Sanchez, Diego Ulissi, Alessandro Covi, Ruben Guerreiro, Davide Formolo<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 20:33","date_unformatted":"2022-04-04 20:33:49","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317171","title":"Favoritterne","text":"
Hvis man skal forstå, hvorfor ordet ”Baskerlandet” klinger lige så trist i ørerne på en sprinter, som navnene Madouas og Van Baarle gør det for Tadej Pogacar, skal man bare tage et kig på årets rute. Løbet byder aldrig på mange etaper, hvor en massespurt kan komme på tale, men i år hører udgaven til en af de værre. Denne gang skal man være meget klatrestærk, hvis man i kraft af sin spurtstyrke vil gøre sig håb om at vinde en etape, for der er kun én etape, sprinterne for alvor kan stole på, at de kan gå efter. Sådan var det også på sidste års hårde rute, hvor muligheden kom på næstsidste dag, men i år er det allerede på andendagen, at de får deres store chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er ordet ”sprinterne” måske en stramning. De løber altid skrigende væk fra det baskiske løb, men i år har skrigene åbenbart været endnu højere, da trupperne diskuterede løbskalendere. Det skyldes formentlig den stærkt kuperede rute, for det er svært at huske, at vi har haft så svagt et sprinterfelt som i år. Faktisk er det vel kun Andrea Vendrame og Orluis Aular, der deltager så jævnligt i spurtafgørelser, at de vil gå med til at betegne sig selv som sprintere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gør det til en ret tricky etape, for hvem skal nu kontrollere? Det er bestemt ikke umuligt, at vi vil se de to ”sprinterhold” fremme, men det vil ligne dem dårligt. Ag2r kører sjældent for en spurt, og Caja Rural vil formentlig allerhelst have en mand i udbrud. Hvis ikke de tager ansvar, er det langt fra oplagt, hvem der så skal gøre det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bør naturligvis have givet ideer til mange folk, at sprinterfeltet er så svagt. Normalt kommer et udbrud ellers hurtigt afsted på første linjeløbsetape, og selvom det sagtens kan ske igen – hvad man altid undrer sig over – er der i hvert fald en chance for, at der bliver en kamp om at komme afsted. Enten får vi bare det sædvanlige udbrud fra wildcardholdene og måske DSM, Lotto og Astana, men der burde være en chance for større action og en stærkere gruppe – også fordi starten er hård.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herefter vil Jumbo tage kontrol, og det er primært dem, der må ventes at løfte opgaven. Tidsforskellene er dog små, og derfor tror jeg, at de vil være deres ansvar voksent. At give trøjen til en udbryder vil de nok kunne overleve, men indtil sidste år gjorde Roglic meget ud af at forsvare sine trøjer. Uanset hvad er Jumbo nødt til at holde dem i relativt kort snor, hvis ikke det skal stikke helt af, og så vil jeg tro, at Ag2r kan overtales til at give en hånd med. Det samme forventer jeg fra Quick-Step, der er i resultatkrise og derfor formentlig vil være endnu mere opsøgende i deres sejrsjagt, end de plejer. Endelig er det vel heller ikke helt umuligt, at UAE ser en mulighed med Alessandro Covi.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor tror jeg også, at udbruddet bliver hentet, men der kan så komme nye angreb i finalen. Jeg har svært ved at se, at et hold skulle have lyst til at lægge pres på, når de rammer den lange finalestigning – også fordi der vil være direkte modvind. Den er meget let og vil ikke skabe nogen stor udskilning, men den kan bruges til angreb. Jeg kunne sagtens forestille mig, at særligt Quick-Step vil køre finalen meget offensivt, og det vil næsten være mærkeligt, hvis ikke Remi Cavagna angriber før eller siden. Med modvind på bakken og en relativt let nedkørsel tror jeg dog ikke, at det lader sig gøre at køre væk allerede her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er til gengæld muligt på de sidste bakker. Her regner jeg med nogen aggression, og det kan godt blive en ganske underholdende finale. Bakkerne er dog ikke specielt svære, og jeg tror, at det vil være svært at køre afgørende væk. Det er vel Remco Evenepoel og Julian Alaphilippe, der er de farligste i den slags terræn, men belgieren vil i hvert fald blive mandsopdækket, og Alaphilippe kan med fordel spare sig selv til spurten. Jeg udelukker ikke et sent angreb, men jeg vil tro, at det bliver holdt samlet, selvom Jumbo ikke er kommet til løbet med deres stærkeste hold. Det skyldes også, at det efter sidste bakke bare går ad en lang, lige og let faldende vej, hvor feltet vil have en fordel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror altså på en spurt, men den vil blive afgjort af alt andet end spurtstyrke. Den sidste kilometer er nemlig helt urimeligt kringlet. Først skal de igennem en rundkørsel, og den er de knap kommet igennem, inden der venter hele tre sving over 200 m frem mod den bare 100 m lange opløbsstrækning. Samtidig stiger det let, men det vil næppe være det, der er afgørende. Alt vil handle om at komme ind i det første af de tre sving iblandt de allerforreste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor peger jeg på Julian Alaphilippe<\/b>. Franskmanden har endnu ikke vundet i år, og selvom det ikke er givet, at han deltager i en spurt, må han være så sejrssulten, at han går efter denne finale. Den passer ham nemlig storartet. Én ting er, at han nok er bedste bud på en mand, der kan køre væk på en af de sene bakker. Noget andet er, at han også er bedste bud i en spurt. Det stigende opløb vil han elske, men det vil han også med den tekniske finale, hvor han vil kunne drage fuld fordel af sin eksplosivitet og sine tekniske evner.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vigtigst er dog hans positionering. Den er han god til, men først og fremmest har han det bedste hold. Det giver sig selv, at lead-outs i dette løb er en by i Rusland – der er ikke meget sprintertog over Pernsteiner-typerne – men hvis Remi Cavagna og Remco Evenepoel trækker feltet ud, og Dries Devenyns kommer med den sidste forcering frem mod svingene, vil jeg tro, at Quick-Step rammer dem først. Sker det, har jeg svært ved at se, hvem der kan slå Alaphilippe i denne spurt, og derfor kan det være i morgen, at årets første regnbuesejr kommer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af de ryttere, der har farten til det, er Alessandro Covi<\/b>. Italienerens form er usikker efter en løbspause og et lidt skuffende Sanremo, men forinden var han jo ganske flyvende. Dette let stigende opløb burde lige være noget for ham, og han burde også være god i en teknisk finale. Jeg er til gengæld bekymret for hans positionering. Covi har ikke den helt store erfaring på det område, og hans hold består mest af klatrere. Det er dog også et af de stærkeste, og i et felt uden tog ser en formation med Davide Formolo, Marc Soler og ikke mindst Diego Ulissi ikke helt ringe ud. Fører de Covi godt frem i position, burde han have farten til at køre med om sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den let stigende spurt er skabt til Andrea Vendrame<\/b>¸ der samtidig er i fremragende form. Det så vi i både Larciano og GP Miguel Indurain, hvor hans spurter til gengæld var bekymrende. Det var dog også nogle meget specielle faldende spurter, som ikke kan sammenlignes med det opløb, der venter her. Vendrame burde stadig være en af de– og måske også den<\/i> – hurtigste i dette felt, men spørgsmålet er, om han klarer positionskampen. Hans hold er nærmest uden kraftkarle til at køre lead-out, men den lovende Paul Lapeira burde kunne yde nogen støtte. Vendrame plejer også at være god i positionskampen selv, og lykkes det ham trods holdets svaghed alligevel at sidde rigtigt, kan han utvivlsomt vinde her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror ikke, at Primoz Roglic<\/b> kører spurten, men da dette er en rangering af vinderpotentiale, rangerer jeg ham alligevel højt. Han er i massespurter ikke specielt aggressiv i positionskampen, men i lige netop denne tekniske finale kan det godt betale sig at sidde fremme, da der meget let kan opstå huller gennem svingende. Roglic plejer at være god i den kamp, og sidder han først blandt de forreste, når de rammer svingene, er han jo lynhurtig i en stigende finale. Denne er dog nok lidt for let til, at han kan regnes som hurtigere end de ovenstående, men det er ikke umuligt for ham at vinde her. Det kræver bare, at han giver den et skud, og jeg er nok lidt i tvivl om, hvorvidt han vil satse i denne vanvidsfinale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
UAE har også en anden kandidat. Jeg er ikke sikker på, at de kører for Covi. Det kan sagtens være, at de i stedet satser på Diego Ulissi<\/b>. Det stigende opløb burde nemlig passe ham, og det samme burde den tekniske finale gøre. Som for Covi gælder, at jeg er usikker på UAEs styrke i positionskampen, men det er som sagt stadig et ganske overbevisende hold i et felt uden tog. Satser de på deres italienske veteran, der senest viste sin spurtstyrke ved sejren i Larciano, er det utvivlsomt muligt for ham at vinde i dette opløb og i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kunne også være en chance for Pierre Latour<\/b>. Franskmanden er uhyre aggressiv, og han er et af de bedre bud på en mand, der vil angribe på en af bakkerne. Samme aggression har han dog også i positionskampen, som vi blandt andet så i den stigende spurt i Provence, hvor han var med helt fremme. Han synes ikke helt at have samme hurtighed som tidligere, men netop Provence viste, at han godt kan spurte i et stigende opløb. Hans hold er svagt, men han plejer at sidde så langt fremme, at han er en af de ryttere, jeg vil give en god chance for at vinde i den altafgørende positionskamp.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop positioneringen er årsagen til, at jeg har Sergio Higuita<\/b> et stykke nede. Jeg føler mig ret overbevist om, at han har farten til at vinde i dette stigende opløb, men hans hold er bestemt ikke skræmmende, når det handler om positionskamp. I forvejen er de kun seks mand, og heraf skal tre beskyttes. På den anden side burde Felix Grossschartner<\/b>, der i formstærk udgave selv ville kunne køre denne spurt, være ganske god til at sætte ham i scene. Lykkes det alligevel for colombianeren at sidde rigtigt, kan han med en sejr og 10 bonussekunder tage lidt revanche for dagens store nedtur.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Orluis Aular<\/b> burde elske dette stigende opløb. Det er i hvert fald svært at glemme, at han blev nr. 2 bag Gonzalo Serrano i en hård puncheurspurt i Andalusien sidste år. Formstærk er han også, nu hvor han kommer til løbet med en frisk samlet sejr i Alentejo, hvor han lagde ud med at vinde en spurt, og faktisk vandt han også få dage forinden en spurt i Arrabida. I dette felt burde det bestemt være muligt at køre med om sejren, men så kommer udfordringen: hans hold. Det er næsten svært at tro, at Caja Rural i dette felt kan få bragt ham så langt frem, at han kan vise den fart, der ellers bør føre ham langt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil tro, at Ineos helst bare skal sikkert igennem, men ligesom Roglic betyder det, at de skal sidde fremme inden svingende. Hvis den mission lykkes, kan man vel ikke helt udelukke, at Tao Geoghegan Hart<\/b> kunne finde på at spurte. Briten er som bekendt ganske hurtig i et stigende opløb, som han både viste i Giroen i 2020 og i Dauphiné i 2021. Der er hurtigere folk end ham, men da Ineos har et af de stærkeste hold, kan han vinde den positionskamp, der her vil betyde alt. Det kan også føre til et godt resultat for Geraint Thomas<\/b> og Adam Yates<\/b>¸ men de kan næppe vinde, da Thomas ikke har fordums hurtighed og næppe vil satse alt i denne tekniske finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er det nu, Aliaksandr Riabushenko<\/b> skal vise lidt af sin gamle fart? Han er tidligere blevet nr. 2 i en massespurt i dette løb, og det kunne måske anspore ham til at prøve. Det er efterhånden meget længe siden, vi sidste har set ham fremme, men i Catalonien så det ud til, at han forsøgte sig en af dagene. Desværre kom han slet ikke frem, og da hans hold er uhyggeligt svagt, kan jeg ikke se ham klare denne tekniske finale godt. Han viste dog sjældent god form i lørdags, og selve det stigende opløb burde passe ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er Quinten Hermans<\/b> frisk på at spurte? Han har jo tidligere vundet en massespurt i Vallonien, men de forventninger, det skabte hos mig, indfriede han slet ikke sidste år, hvor han slet ikke syntes at have fordums fart. Denne tekniske finale burde dog være perfekt for en crossrytter, og vi så sidste år i dette løb og i Ardennerne, hvor uhyggeligt stærk han er blevet. Han kommer direkte fra højderne, og da han har som mål at vinde en etape, håber jeg, at han giver den et skud. Desværre er jeg lidt bekymret for både fart og positionering.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Intermarché har dog også et alternativ. Hugo Page<\/b> har imponeret mig i starten af sin professionelle karriere, og han viste i Oman, at han godt kan blande sig i en massespurt. Han skuffede mig til gengæld lidt i de seneste spurter i de franske endagsløb, og jeg er ikke sikker på, at han har farten til at vinde. Jeg tvivler også på, at de kører for ham og ikke Hermans, der er en af holdets erklærede kaptajner, og jeg tror, at de får det svært i positionskampen. Hvis al den tvivl gøres til skamme, burde han dog kunne komme langt i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg nævner også Pascal Eenkhoorn<\/b>, men det er med stor tvivl. Han er kommet til løbet som Jumbos tunge dreng, og derfor er det formentlig ham, der skal holde Roglic og Jonas Vingegaard fremme i positionskampen. Det vil undre mig meget, hvis han får lov at spurte, men skulle holdet mod forventning give ham chancen, vil han være en kandidat. Kan han få placeret sig ordentligt – og det vil være uden støtte – bør han være en af de hurtigste. Han har i hvert fald vundet flere reducerede massespurter før.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil også elske at se Omar Fraile<\/b> spurte. Dette stigende opløb og den tekniske finale har hans navn skrevet med flammeskrift, men på et Ineos-hold, hvor hjælpere er lige så sjældne, som svaghedstegn er det hos Tadej Pogacar, er det ret umuligt at se, at der kan blive plads til at spurte med en mand, der snarere skal holde sit hold fremme. Omvendt er han basker, og vi kører i Baskerlandet. Har de råd til det, vil jeg tro, at holdet gerne vil give ham muligheden – og med den fart, han viste, da han vandt i Romandiet og ved de spanske mesterskaber kan han også vinde her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Total har også en anden option i Alexis Vuillermoz<\/b>. Nu om dage spurter han aldrig, og derfor tvivler jeg på, at det sker i morgen. Omvendt har han måske tanket lidt selvtillid af den fine spurt, han kørte i lørdags. Den tekniske finale burde være god for den tidligere mountainbiker, der tillige vil elske det stigende opløb. Han skal dog først give det et skud og klare sig i positionskampen med et svagt hold.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Caja Rural har også Fernando Barcelo<\/b>, og han burde vel egentlig stå højere på denne liste. Han har i hvert fald vist mere spurtstyrke end ventet i år, senest da han blev nr. 3 i den specielle spurt i Barcelona for en god uge siden. Problemet er bare, at holdet utvivlsomt satser på Aular, og derfor vil han være lead-out man. I en teknisk finale kan meget dog hurtigt gå galt, og har Aular tabt hans hjul, er det ikke umuligt, at han selv giver den et skud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil EF prøve med Ruben Guerreiro<\/b>? Det vil undre mig, men udelukkes kan det ikke. Portugiseren spurter sjældent, men han er bestemt ikke en dårlig afslutter, slet ikke i en stigende finale. Spørgsmålet er bare, om han er hurtig nok, og om EF har holdet til at hjælpe ham i positionskampen. Et alternativ er halvhurtige James Shaw<\/b>, der spurtede i Var, men det vil undre mig, hvis han skal have chancen her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Luis Leon Sanchez<\/b> deltog tidligere i spurter i blandt andet dette løb, men det er meget længe siden. Al logik siger også, at hans opgave i morgen er at holde styrt på Pello Bilbao, men det kan jo være, at de to ting går hånd i hånd. Sidder de alligevel fremme, når de rammer svingene, kan det være, at Sanchez alligevel giver den et skud. Desværre tror jeg ikke, at han stadig har den fornødne topfart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Gotzon Martin<\/b>. Baskeren vil utvivlsomt forsøge sig for Euskaltel, men jeg tvivler på, at et giver det store resultat. Han ender næsten altid uden for top 10 i massespurter, og det bliver som regel bare til en top 20. Derudover er hans hold svagt, og det er ret umuligt at se ham vinde positionskampen. I dette felt burde han dog være en af de hurtigere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Movistar regner jeg ikke med, at Gorka Izagirre<\/b> spurter, og jeg tvivler også på, at Antonio Carvalho<\/b> prøver hos Cofidis. Nick Schultz<\/b> kunne være en option for BikeExchange, men det er ret sjældent, at han prøver, og holdet er ikke overbevisende. Hos DSM vil Martin Tusveld<\/b> måske prøve, og hos Israel-PT vil Hugo Houle<\/b> måske give den et skud, selvom han nok skal holde Michael Woods<\/b> fremme. Jeg regner med, at Anthony Roux<\/b> har samme opgave for David Gaudu<\/b> på FDJ. Hos Burgos er det vel Jetse Bol <\/b>eller Angel Madrazo<\/b>, der måske kan tænkes at prøve, og hos Trek er det Tony Gallopin<\/b>, mens Maxim van Gils<\/b> måske vil give den et skud for Lotto.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt udelukker jeg ikke et sent angreb. Her er mine bedste bud Julian Alaphilippe, Remi Cavagna, Bruno Armirail, Remco Evenepoel, Pierre Latour, Quinten Hermans, Alexis Vuillermoz, Victor Lafay, Luis Leon Sanchez, Diego Ulissi, Alessandro Covi, Ruben Guerreiro<\/b> og Davide Formolo.<\/b><\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 20:33","date_unformatted":"2022-04-04 20:33:37","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317170","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Der synes altid at være særlig spænding om det, når Primoz Roglic i april ankommer til Baskerlandet. Sådan var det, da han gjorde debut i 2017, og vi skulle blive klogere på, om han vitterligt var den vilde etapeløbskomet, som hans sejr i Algarve og stærke Tirreno havde indikeret. Sådan var det også, da han vendte tilbage i 2018, hvor alle var så spændte at få en bedre fornemmelse af, om han vitterligt også ville være en kandidat til Touren den efterfølgende sommer. Det var det samme sidste år, hvor han vendte tilbage – nu som rigtig verdensstjerne – og vi endelig fik lejlighed til at se ham og Tadej Pogacar i en direkte konfrontation inden den efterfølgende Tour, der var udset som det helt store opgør mellem de to eminente slovenere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hver eneste gang har Roglic bekræftet. I 2017 var han stadig ikke god nok til at vinde løbet, men med en sejr på enkeltstarten fik han sat en fed streg under de tempoevner, der var blevet åbenbaret et år tidligere i Giroen. I 2018 blev løbet rammen om hans første etapeløbssejr på WorldTouren – igen efter en sejr på enkeltstarten – og det blev starten på en uhyggelig serie af rene sejre i alle de ugelange etapeløb, han har gennemført, hvis man fraregner Tour of Britain i 2018, som han alene brugte som træning. Og sidste år tankede han ufatteligt meget selvtillid ved med et stort kup på kongeetapen – og naturligvis den tredje enkeltstartssejr – at få skovlen under Pogacar og dermed sikre, at det var ham, der kunne rejse til Touren med bevidstheden om, at han var foran 1-0 i deres indbyrdes opgør i 2021.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år er spændingen måske endnu større, end den har været andre gange. Denne gang skyldes det ikke, at han skal konfronteres med Pogacar, der som bekendt er i gang med at forvandle sig selv fra Tour-rytter til brostensstjerne. Nej, denne gang har hele spændingen et lidt mere negativt aftryk, end det plejer. Vi skal nemlig ikke have bekræftet, at Roglic bare er nærmest umulig at besejre i ugelange løb, men i stedet have fjernet den tvivl, som hans sæsonstart har givet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er det svært at kalde en sæsonstart for svag, når man har vundet Paris-Nice, men der var næppe mange, der efter de otte dages rejse ned gennem Frankrig ikke var en smule bekymret for spændingen i den kommende Tour. Samtidig med at Pogacar ydmygede rivalerne med det ene vanvidsridt efter det andet i Strade Bianche og Tirreno-Adriatico, var manden, der mere end nogen anden skal sikre mere spænding i sommerens Tour, end vi oplevede sidste sommer, nemlig en halvtam skygge af det altædende monster, han plejer at være. At han er en verdensstjerne, er hævet over enhver tvivl, når han kan vinde et af sportens største løb med en trods alt komfortabel margin, men hans overraskende sammenbrud på sidste etape var udtryk for en sårbarhed, der for Roglic er uhørt i et kort etapeløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Tvivlen blev også bestyrket af kongeetapen. Nok vandt han, men mens Pogacar kørte fra alt alle nogle timer senere på Tirrenos kongeetape, var Roglics eget angreb uden den nødvendige kraft, og han måtte ty til sin spurt for at tage den forventede sejr. Da han samtidig kørte et overraskende svagt Milano-Sanremo, hvor han meget vel kan have kostet Wout van Aert – eller Mads Pedersen! – sejren, var det i hvert fald svært ikke at frygte den nu 32-årige slovener med verdens højeste bundniveau måske var på den forkerte side af den top, der i disse år synes at komme tidligere og tidligere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er den tvivl, Roglic skal fjerne i løbet af disse seks dage, og i det lys vil mange cykelfans, der følte sidste sommers Tour manglende spænding som et ærgerligt antiklimaks til en ellers lovende begyndelse på løbet, utvivlsomt dage et lille lettelsens suk efter dagens indledende enkeltstart. Med noget, der vel bedst kan karakteriseres som en magtdemonstration, lignede sloveneren i hvert fald mere det monster, han plejer at være, end den rytter, der ikke kunne følge med de bedste på Poggio for et par uger siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang skulle Roglic nemlig køre op til sit allerbedste for at vinde. Dette var hans fjerde baskiske enkeltstart, og hans fjerde sejr, men hvor han i hvert fald de seneste to gange gik ind til enkeltstarten som favorit – også selvom han sidste år var oppe mod Pogacar – var der denne gang betydeligt større tvivl. Nu stod han nemlig over for Remco Evenepoel, og det er i disse dage svært at finde mere formidabel modstand til et opgør på en tempocykel. Det kan måske godt være, at vores belgiske vidunderknægt er falmet temmelig meget i bjergene, men hans enkeltstart har været måske bedre end nogensinde, når man betænker, hvordan han knuste den ellers så flyvende Stefan Küng i Algarve, hvor han kørte sin efter eget udsagn bedste enkeltstart nogensinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det så da også ud til, at vi skulle blive vidner til den knivskarpe afgørelse, som der var lagt op til, da de to rivaler rundede toppen af dagens sværeste stigning i stort set samme tid, men da begge ryttere havde overstået den tekniske og eksplosive tur ind gennem den baskiske kystby Hondarribia, var der slet ikke skyggen af tvivl om, hvem der var bedst. Over rutens anden halvdel havde Roglic nemlig slået sin rival med intet mindre end seks sekunder og også kørt den sidste del af ruten hurtigere end alle andre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At der var tale om en magtdemonstration, bliver ikke blot tydeligt af, at han slog Evenepoel. Det bliver endnu mere tydeligt, når man ser på afstandene ned til resten af feltet. Remi Cavagna, der bestemt ikke er nogen ringe temporytter, var ”best of the rest”, men hans tidstab på 17 sekunder er lysår over en 7,5 km lang distance. På denne dag i Baskerlandet var der 154 mand, der slikkede sårene, og én, der syntes at leve på en helt anden planet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er dog heller ikke tilfældigt, at Roglic fortsat er ubesejret på baskiske enkeltstarter. De er nemlig meget specielle og næsten altid kuperede og tekniske. Ganske vist kom hans anden sejr på en i baskisk sammenhæng sjældent flad rute, men ved alle tidligere lejligheder har ruterne været kuperede og i dag også meget teknisk. På kuperede enkeltstarter er den Roglic, der sidste ydmygede alle verdensstjernerne ved OL, måske lige nu verdens bedste, og når man over en kort distance kombinerer det med sving og små bakker, der kræver punch og accelerationsstyrke er det svært at designe noget, der passer vores slovenske superpuncheur bedre. Derfor fik han en lille overhånd i optakten til etapen, og den tillid bekræftede han med en sejrsmargin, der var endnu større end ventet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gør naturligvis ondt på Evenepoel, der i den seneste tid har fået flere nederlag, end han vel oplevede i hele hans kombinerede fodbold- og cykelkarriere inden det dramatisk styrt i Lombardiet, men faktisk har belgieren al mulig grund til at være tilfreds. Det er nemlig ikke uden grund, at belgieren i går var så sur på ruten, at han end ikke ville kalde den en enkeltstart. Kort distance, tekniske udfordringer og eksplosive bakker passer nemlig nogenlunde så dårligt på Evenepoel, som det overhovedet kan.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Når den værste skuffelse har lagt sig, bør han være svært tilfreds. Han kørte endda et sekund stærkere end Roglic på den lange bakke og intet mindre end 9 sekunder stærkere end Adam Yates, der som tredjebedste mand bestemt ikke er nogen novice på bakker af denne type. Det kneb lidt mere på den tekniske del, men det lå allerede på forhånd i kortene, at det ville være en udfordring. I det lys var det ganske pænt, at han også var 5. hurtigst på rutens anden del, hvor andre havde betydeligt bedre forudsætninger. Faktisk fik han vel en større tidsgevinst ud af de bare 7,5 km, end han kunne have håbet i en udgave af Baskerlandet Rundt, der belønner tempoegenskaber historisk dårligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed fik han også givet sig selv et bedre udgangspunkt i klassementet, end han kunne have regnet med, men om det også er ham, der vil være Roglics største rival, når det endelig slag skal slås på de baskiske mure senere på ugen, er mere tvivlsomt. Hertil har hans klatring i år været for skrøbelig, og det har i stedet været skræmmende stærke Ineos-hold, som har lignet den største trussel mod det Roglic-hattrick, han jagter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Årets rute er nemlig designet ganske specielt med hele tre etaper, der byder på muligheder for den slags taktiske finaler, som sidste år tvang Roglic og Pogacar til at sende deres løjtnanter, Jonas Vingegaard og Brandon McNulty, i offensiven. Mere end vanligt kan det således blive taktik og kollektiv styrke, der afgør løbet, hvis vi efter de mange svære finalestigninger vil oplevede isolerede kaptajner til slut, og her var det vigtigt, at Ineos, der mere end nogen anden kan satse på deres overtal, kom så flyvende fra start.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De fik i hvert fald holdt deres kort i spil. Geraint Thomas fik bevist, at han stadig er en sublim temporytter, nu hvor han endelig har fået indhentet sit efterslæb efter en skidt vinter – også selvom han ikke er den tempogigant, han tidligere var. Adam Yates fik bekræftet den enorme fremgang, vi så i UAE Tour, og på en rute, der passede ham eminent, lagt skuffelsen fra Paris-Nice bag sig. Daniel Martinez, deres formentlig bedste kort, kom også ganske fint igennem på en rute, der passede ham temmelig dårligt. Og minsandten om de ikke igen fik bevist, at de kan forvandle de fleste til gode temporyttere, da Ben Tulett overraskede stort på en rute, hvor han først og fremmest drog fordel af sine tekniske evner i en afslutning, der var som skabt til en crossrytter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alt var dog ikke ideelt. Tao Geoghegan Hart, der ellers i Tirreno nåede at give tegn på en genfødsel, inden han blev syg, lignede i dag mere den rytter, vi så i 2021, end den rytter, der vandt Giroen. Holdet må også sande, at det kun er Tulett og ikke Carlos Rodriguez, der har fået forbedret sine tempoevner af holdets dedikerede arbejde, da spanieren leverede en betydeligt ringere præstation, end man kunne have ventet. Med fem mand inden for 32 sekunder af førertrøjen og fire mand i top 11 har Ineos dog stadig skabt sig en perfekt udgangspunkt for det taktiske spil, der kan ventes at udfolde sig de kommende dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis for Roglic er han ikke alene i det spil. Ganske vist kunne Jonas Vingegaard ikke leve op til sin 3. plads fra sidste års åbningsetape, men på en rute, der passede ham dårligere, var en 9. plads ikke helt ringe. Det var i hvert fald betydeligt bedre end i Tirreno, og når han nu har så svært ved at komme i gang efter en pause, var det bestemt godkendt. Særligt var det opløftende, at han var 4. hurtigst på den sidste del, hvor han fik bekræftet sine tempoevner. At han så ikke kørte så stærkt på bakken, er til at leve med. Han plejer nemlig at klatre meget bedre, når først motoren er blevet varm. Han har i hvert fald givet sig selv et godt udgangspunkt for, at Roglic kan spille ham taktisk ud, som han gjorde sidste år – og så har han den bedst mulige chance for faktisk at vinde løbet. Det er nemlig lettere at slå Roglic, hvis man er på hold med ham, end hvis man er imod ham<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med sin stærke afslutning fik han altså igen vist sin forbedrede enkeltstart, men det var han ikke ene om. Det gjorde Aleksandr Vlasov også i den grad. Vi har allerede to gange i år set hans forbedring, og i dag kom den endnu tydeligere til udtryk. Denne rute lå ellers ikke til hans højreben, men alligevel overraskede han ved at køre tredjestærkest på den tekniske del, der egentlig burde have passet ham dårligt. Dermed fik han også sat en streg under den gode form, vi allerede så i lørdagens GP Miguel Indurain.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre var alt ikke fryd og gammen hos Bora, der sammen med Ineos og Jumbo ellers har det stærkeste kollektiv. I skrivende stund har holdet ikke meldt ud, om han havde en defekt, men det var spøjst at se, hvordan Sergio Higuita kørte så langsomt på stigningen for siden at slutte stærkt af. Uanset årsagen var et tidstab på 45 sekunder til Roglic alt for meget for en mand, der ellers lignede en af de største trusler mod endnu en Roglic-sejr. Heldigvis kan tyskerne så glæde sig over, at den ellers så hensygnende EmanuelBuchmann måske viste tegn på en lille genrejsning med en enkeltstart, der var langt bedre, end han for vane at levere dem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Higuita er dog ikke den eneste, der skal slikke sårene. Det gælder naturligvis for Julian Alaphilippe, der var uheldig med en defekt, men for hans vedkommende handler skuffelsen næppe om et klassement, som formentlig ikke var nogen stor ambition. I stedet var det en skam, at vi ikke fik chancen for at se, hvor godt han kunne gøre det på en rute, der passede ham som fod i hose. Værre er det nok for David Gaudu, der bestemt er blevet bedre, end han var, men ikke helt kunne bekræfte det uhyre lovende niveauspring, vi så i Algarve.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endnu mere frustreret må Enric Mas være. Der er således fortsat intet, der tyder på, at hans engang så fine enkeltstart er ved at komme tilbage. Rigoberto Uran leverede også en præstation, der igen gjorde det relevant at tage et ekstra kig på hans efterhånden lidt gullige dåbsattest. For Michael Woods endte løbet som en katastrofe, for selvom han er temposvag, burde han aldrig ende som nr. 117 på en rute med så megen klatring, og det kunne tyde på, at han stadig efter sin sygdom er bekymrende langt fra ardennerformen. Det tyder også på, at UAE uden deres sygdomsramte kaptajner, Brandon McNulty og Juan Ayuso, får et sjældent løb op ad bakke. Og så må Pierre Latour sande, at denne rute slet ikke var noget for ham, for selvom han bekræftede sin enorme fremgang på etapens første del, skulle hans manglende tekniske evner betyde, at han slet ikke fik det ud af etapen, han burde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I stedet var det en anden franskmand, der imponerede. Det har ellers været sløjt med Bruno Armirails enkeltstarter det sidste års tid, men i dag viste han dem endelig igen. Det har længe været tydeligt, at han har været i fabelagtig form, og det omsatte han i dag i et fornemt ridt i en tid, hvor det meste går godt for FDJ. Han havde det svært mod klatrerne på bakken, men med næsthurtigste tid på sidste del, kun 2 sekunder langsommere end Roglic, fik han genrejst sig som temporytter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det hele taget var det ikke en ringe dag for franskmændene. Remi Cavagna er først for nylig kommet tilbage fra et brud i ryggen, og derfor var det uhyre løfterigt, at han på en rute, der passede ham temmelig elendigt, alligevel endte som ”best of the rest” – endda selvom han i den for ham vanskelige tekniske finale kun var 10. bedst. Her imponerede Aurelien Paret-Peintre til gengæld med en overraskende god præstation, som i kraft af stærke tekniske evner gav ham et meget bedre udgangspunkt end ventet, nu hvor han skal løfte Ag2r-ansvaret i fravær af Clement Champoussin, der er rejst hjem af familiære årsager.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var også en stor dag for Ion Izagirre. Ganske vist kunne man have ventet, at han ville køre stærkere på den tekniske del, hvor han blot var 12. hurtigst, men med stærk kørsel på bakken leverede han en af sine i dag alt for sjældne gode enkeltstarter. Det gjorde endda også hans bror, Gorka, der for første gang i en menneskealder var med fremme – først og fremmest i kraft af de tekniske evner, også han besidder flere af end de fleste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre for Izagirre og alle de andre, der gjorde det bedre end ventet, var det bare ikke nok. I dag kunne man tillade sig at tabe 16 sekunder over 7,5 km og alligevel ende som nr. 3, fordi der var én rytter, der var i sin helt egen liga. Et mere effektivt første svar til kritikerne kunne Roglic i hvert fald ikke have givet, end han gjorde, da han tørrede gulv med Evenepoel på en enkeltstart, der slet ikke blev så tæt som ventet. Desværre er det bare ikke nok til at aflive al tvivlen. I Paris-Nice var hans enkeltstart nemlig også en olympisk mester værdig, men alligevel haltede det i bjergene. Nok var starten lovende, men det er først på lørdag, at vi for alvor kan tørre sveden af panden og krydse fingre for, at Touren ikke bliver helt så ensformig, som det så ud til for bare 24 timer siden, da Pogacar næsten gav Mathieu van der Poel bank i hollænderens baghave.<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 19:31","date_unformatted":"2022-04-04 19:31:49","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317036","title":"Vejret","text":"
Det bliver ikke meget, rytterne kommer til at se til det baskiske regnvejr i år. Også tirsdagen bliver flot med kun få skyer, og med en temperatur på 12 grader begynder det igen at blive en anelse varmere. Vinden vil bare være svag til let (5-8 km\/t) og komme fra nord. Det giver stort set uafbrudt medvind ned til den første spurt, hvorefter der vil være først side- og siden sidemedvind frem til målbyen. På rundstrækningen vil der være modvind på stigningen og derefter kortvarigt sidevind, inden man får sidemedvind på det sidste stykke tilbage til Viana. Det varer ved frem til de sidste 300 m, hvor der vil være sidemodvind.<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 15:35","date_unformatted":"2022-04-04 15:35:41","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317035","title":"Ruten","text":"
Baskerlandet Rundt har aldrig været noget for sprinterne, men er man en hårdfør sprintertype, er der som regel mindst én og gerne to etaper at gå efter. En sådan mulighed kunne meget vel komme allerede på løbets andendag, hvor der som på enhver baskisk etape skal klatres meget – denne gang 2600 højdemeter – og hvor der også er både en længere stigning og nogle små ramper i finalen. Intet af det er dog alt for vanskeligt, og der burde derfor være en god chance for, at en reduceret massespurt skal afgøre løbets første linjeløbsetape, hvis ikke en stærk puncheur har held til at køre væk på en af småbakkerne ind mod mål.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på hele 207,6 km er der tale om en for løbet usædvanligt lang etape, der fører feltet fra Leitza til Viana. Startbyen ligger et stykke inde i landet syd for storbyen San Sebastian i et ganske kuperet område, og det får rytterne med det samme at mærke. Her kører de nemlig mod syd op ad kategori 3-stigningen Uitzi (3,7 km, 6,9%, max.10%), der er en ganske jævn stigning med top efter 3,9 km. Herfra leder en lidt kringlet nedkørsel mod sydøst ned til Lekunberri, der nås efter 11,0 km, hvorefter man fortsætter mod sydøst op ad en stigning (7,0 km, 3,5%), der har top efter 19,4 km. Herfra leder en periodevist svær nedkørsel mod syd og sydøst ned til udkanten af byen Irurtzun, der passeres efter 26,7 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu bliver det meget lettere, idet man kører mod vest og sydvest ad en let stigende dalvej, som går langs floden Arakil Ibaia. Den leder fem til byen Etxarri Aranitz, hvor etapen tager fat igen. Det sker, når man drejer væk fra dalen og kører mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Lizarraga (9,5 km, 5,2%, max. 7%), der er en helt jævn stigning med top efter 59,5 km. Herefter går det ad en relativt let nedkørsel, der undervejs byder på et fladt plateau og en lille bakke, mod syd ned til Estella-Lizarra, som nås efter 84,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Byen ligger på kanten mellem stigningerne og en flad del af Baskelandet, og derfor bliver det nu meget lettere. Ganske vist er det stadig en anelse småkuperet, mens man kører mod syd og sydvest ned til Lodosa, hvor dagens første spurt kommer efter 123,9 km, men der er ingen længere stigninger. Herefter bliver det stort set helt fladt, når man drejer mod nordvest for at køre ad en lige vej ind til storbyen Logroño, som passeres efter 155,7 km. Her drejer man mod nordøst for at køre ad en let stigende vej det korte stykke frem til målbyen, hvor dagens anden spurt kommer efter 164,8 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang krydser man dog ikke målstregen. I stedet kører man mod nord op ad kategori 3-stigningen Aguilar Gaina (12,6 km, 3,1%, max. 7%), der er en lang og jævn opkørsel, der aldrig bliver stejl, hovedsageligt stiger med 2-4% og har sit sværeste stykke med 1 km med knap 6% omkring 6,5 km fra toppen. Den rundes efter 178,6 km, hvorefter de sidste 29,6 km indledes med en relativt lige og let faldende vej, der leder mod sydøst ned til Torres del Rio. Her drejer man med 11,2 km igen mod sydvest for at køre op ad en bakke (4,7 km, 2,3%), der kort inden toppen byder på 900 m med 5,9%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Toppen rundes med 6 km igen, hvorefter en lidt tricky nedkørsel leder videre mod sydvest ned til endnu en bakke (900 m, 5,3%), der har top kort inden 3 km-mærket. Slutteligt falder det let ned mod den røde flamme, hvorefter det flader ud over 500 m og endelig stiger med 3,5% over de sidste 500 m, herunder med et maksimum på 6%. Det er i starten teknisk ukompliceret, idet man kører ad en helt lige vej, indtil man med 700 m igen skal igennem en rundkørsel, og derefter venter på de sidste 300 m hele tre sving i rap, indtil man rammer den bare 100 m lange opløbsstrækning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2625 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Viana var senest mål for et stort cykelløb under Vueltaen i 2012, hvor John Degenkolb vandt løbets første linjeløbsetape i en spurt foran Allan Davis og Ben Swift. Dette løb var senest forbi i 2010, hvor Oscar Freire vandt en massespurt foran Francesco Gavazzi og Michael Albasini, og i 2008, hvor David Herrero Llorente var hurtigere end Luis Leon Sanchez og Paolo Bettini i en massespurt. Tidligere var byen et hyppigt mål i det lille Vuelta a Navarra, hvor en ung Matthew Goss tog en spurtsejr i 2006, Enrique Mata var den hurtigste sprinter i 2005, Davide Frattini akkurat snød sprinterne i 2001, Marius Sabaliauaskas kørte alene hjem i 2000, og Björn Leukemans tog en spurtsejr i 1999.<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 15:35","date_unformatted":"2022-04-04 15:35:35","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"317033","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Itzulia Basque Country (2. etape). Dagens løb køres fra Leitza til Viana over 207.6 kilometer. Vi starter kl. 15.30.<\/p>","date":"4\/4-2022 kl. 15:35","date_unformatted":"2022-04-04 15:35:22","km_driven":"207,6","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}