2. etape af Region Pays de la Loire Tour, hvortil du kan læse en lynoptakt<\/a>. Der kommer billeder allerede kl. 13.40, men så tidligt når jeg ikke at starte. Formentlig starter jeg mellem kl. 15.00 og 15.30.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 23:19","date_unformatted":"2024-04-02 23:19:54","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389132","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Vito Braet, Andrea Bagioli<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Orluis Aular, Omar Fraile, Paul Lapeira, Primoz Roglic, Nikias Arndt<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Quinten Hermans, Romain Gregoire, Natnael Tesfatsion, Alex Aranburu, Samuele Battistella, Mattias Skjelmose, Gonzalo Serrano, Juan Ayuso, Pello Bilbao, Ide Schelling, Remco Evenepoel, Davide De Pretto, Kevin Vauquelin, Emils Liepins<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 22:40","date_unformatted":"2024-04-02 22:40:26","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389131","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Favoritterne","text":"
Baskerlandet Rundt er normalt ikke et af de løb, der har en progression i etapernes sværhedsgrad. Ganske vist er de på det seneste begyndt at slutte med kongeetapen, men klassementsetaperne har før været spredt over hele ugen. Faktisk er man enkelte gange endda startet med en af de vigtigste etaper, som man eksempelvis gjorde det, da Andreas Klöden for efterhånden mange år siden vandt løbet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år er der imidlertid næsten fuld progression i linjeløbsetapernes betydning. Vi startede i dag med den letteste og slutter på lørdag med den sværeste, og havde vi lige byttet om på 4. og 5. etape, havde vi en fin rangering af etapernes sandsynlighed for at gøre forskelle i klassementet. Det var svært usandsynligt i dag, og det er ganske usandsynligt i morgen, men over de sidste tre dage er der bestemt muligheder for, at klassementsrytterne kan angribe hinanden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bør de til gengæld ikke kunne i morgen. Det er ellers ikke, fordi etapen mangler højdemeter. Den overgås på den parameter kun af kongeetapen, og første del af etapen er benhård. Den vender bare forkert, hvis man havde drømt om det store klassementsslag. Den anden del er den letteste, og den lægger ikke op til noget stort drama.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skyldes karakteren af den sidste stigning. Selv ikke en Jonas Vingegaard i storform vil kunne køre alene væk på en blød 5%-stigning – heller ikke selvom der er medvind på hele stigningen og resten af etapen har slidt godt på folk. 5%-stigninger er aldrig nok til klassementsbrag, og da den tillige kommer ganske langt fra mål, giver det end ikke mening at forsøge. Nu ved man selvfølgelig aldrig med Vingegaard og Remco Evenepoel, men det vil undre meget, hvis ikke de sparer lidt på kræfterne toil tre dage, hvor chancerne for at vinde tid er langt bedre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, 5%-stigninger har en anden opgave. De skal som regel mere bruges til at skabe udskilning bagfra, og det vil formentlig være det, der er den primære rolle for finalestigningen i morgen. Selvfølgelig kan man aldrig udelukke, at der kommer angreb, formentlig fra mere sekundære ryttere, men de vil efter alt at dømme blive kørt ind igen på den lange, lige vej i modvinden til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det lugter i den grad af en af de mange reducerede massespurter, vi kender løbet for, og her er det primære spørgsmål altid, hvem der overlever. Den slags afhænger uhyre meget af, hvordan etapen køres. Mange sprintere kan overleve 5%-stigninger, hvis det går gelinde, men mange kan også blive sat, hvis der gås til stålet på en stigning, der trods alt er ret langt. Da den samlede etape er benhård, vil meget derfor også afhænge af, hvordan den første del af etapen bliver kørt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er jeg ret spændt på at se. Den benhårde start med en stigning lige ud af skolegården inviterer i den grad angreb. Vi er imidlertid også tidligt i løbet, og her ser man ofte, at udbruddet alligevel kommer tidligt afsted. Det kan ske igen, men der er basis for, at vi får en længere kamp. Sker det, vil udbruddet også blive stærkere og dermed vanskeligere at hente.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det lys kan man heller ikke helt udelukke en udbrudssejr. Det er nemlig den slags etaper, hvor mange ofte ikke tør tage ansvar. De ved ikke, om deres sprinter overlever, og derfor opstår der næsten altid et pokerspil. Jeg kan faktisk godt tro, at der kan opstå en gigantisk gang poker denne gang. I dag var der næsten ingen, der tog ansvar, selvom jeg havde regnet med samme store sprinteralliance som i Catalonien. Ineos førte i cirka to minutter for Ethan Hayter, og derudover var det kun Bahrain, der arbejdede for Nikias Arndt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I morgen kan jeg godt frygte, at Bora slet ikke får hjælp. Det er ellers en etape, Ineos normalt vil gå efter, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af Hayter lige nu. De tog en enkelt føring med Brandon Rivera, mens han sad allerbagerst, hvorefter de stoppede. Jeg har en ide om, at det meget vel kan have handlet om dårlige ben. Nok er han nonchalant i positionskampen, men i finalen plejer han at komme frem. Det gjorde han aldrig i dag, hvor Jontahan Castroviejo og Omar Fraile var helt alene, og alle vidste, at de våde veje gjorde det ekstra vigtigt at sidde fremme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hayter er imidlertid også Hayter, og derfor kan han sagtens have siddet med gode ben. De gode ben kommer og går jo også i en helt usædvanligt svingende takt. På 6. etape i Catalonien smed han 17 minutter, inden han på 7. etape var tæt på at vinde på en meget hårdere rute. Derfor tør jeg ikke spå om, hvordan han har det i morgen, men jeg synes, at dagens opførsel var bekymrende. Hvis han er kørende, vil jeg dog forvente, at Ineos går efter etapen, hvis ikke Bora gør arbejdet selv.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er der andre, der kan finde på at jagte? Jeg ser ingen indlysende kandidater. Alex Aranburu kan ikke tro meget på sig selv efter dagens spurt, og Bahrain må være mere usikre på Arndt på denne etape. Intermarché rørte ikke en finger i dag. Til gengæld kan man vel ikke helt afskrive Astana, der ofte tager ansvar, eller Ag2r, der til gengæld aldrig tager ansvar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Usikkerheden er stor, men alligevel tror jeg, at vi får samling. I dag førte Bora helt unødvendigt hårdt, og i morgen vil udbruddet formentlig være stærkere. De viste, at de går meget langt for at forsvare trøjen, og derfor tror jeg, at de – om nødvendigt – vil lukke hullet selv. De vil i hvert fald være nødt til at holde elastikken stram, og så kan et udbrud komme tilbage efter stigningen. Her ved sprinterholdene, hvem der har overlevet, og derfor bør der her være folk til at jagte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et udbrud kan altså ikke udelukkes, men jeg vil tro på en reduceret massespurt. Som sagt kan der komme angreb på sidste stigning, men det er svært at se dem holde hele vejen. Det store spørgsmål er primært, hvem der kan overleve, og det afhænger som sagt af, hvordan stigningen køres.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her leder jeg faktisk efter hold, der vil gøre det hårdt. Det helt oplagte er Ineos, men det afhænger af, hvordan Hayter har det. De andre kandidater er vel Astana og Ag2r, for jeg tvivler stærkt på, at klassementsholdene vil bruge kræfter. Normalt skrues farten voldsomt i vejret frem mod toppen, men denne gang er der jo ingen nedkørsel. Det betyder, at positionskampen vil være mindre intens, og selvom medvinden er dårligt nyt for sprinterne, tror jeg faktisk, at der er en god chance for, at det går relativt langsomt op ad stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor tror jeg på, at vi kan få et relativt stort felt, men meget vil også afhænge af udbruddet. Er det stort og stærkt, vil Bora jagte hårdt hele dagen, og så vil folk være mærkede. Får vi bare et svagere tv-udbrud, kan sprinterne få en relativt let dag. Jeg tror, at der er en ret god chance for et pænt stort felt. Bemærk i øvrigt også, at vi igen har en ret sen spurt, som klassementsrytterne formentlig skal køre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er tricky. Det går ad en lang, lige vej med modvind, hvor man skal vente, vente, vente, vente og vente, inden man skal<\/i> sidde godt i svinget med 400 m igen. Det betyder langt, langt mere end fart, og da der selvsagt ikke er mange gode tog, kan det godt blive lidt kaotisk og tilfældigt. Selve opløbet er let stigende, men det spiller kun en mindre rolle. Det er positionen i svinget, der betyder alt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er nødt til at gå med Ethan Hayter<\/b>, men det er egentlig ikke med min gode vilje. Hans kørsel i dag var selv efter en Hayter-standard besynderlig og bekymrende, og jeg bliver slet ikke overrasket, hvis han agerer hjælper. Det gjorde han eksempelvis på 2. etape sidste år, hvor han lignede den store favorit efter sejren på 1. etape, og det gjorde han på 1. etape i Catalonien i år, hvor han også var en af de store favoritter. Han kan sagtens igen sidde med dårlige ben, men den form, han viste på sidste etape i Catalonien og på enkeltstarten, kan da for pokker ikke være helt væk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Meget af dagens kørsel kan også handle om regnen. Hayter er styrtet et hav af gange de seneste år, og måske var det derfor, han aldrig kom frem. I morgen vil vejret være strålende, og det giver mig lidt ekstra optimisme. Hvis han er klar, bør han stå stærkt. Som jeg skrev i går, er han næppe den hurtigste i dette felt, men det hjælper, at det faktisk ser ud til at stige ganske pænt de sidste 100-200 m. Vigtigst er dog Omar Fraile<\/b>. Baskeren kørte verdens bedste lead-out, da Hayter vandt 1. etape sidste år, og gentager han det, byrde Hayter med det sene sving være svær at slå – særligt når de har Michal Kwiatkowski<\/b> til positionen inden Fraile. Det gode tog får mig til at gå med Hayter, selvom jeg er alt andet end sikker på hans form.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis han falder fra, står Ineos dog også med en fremragende kandidat i Fraile. Hans holdbarhed er svingende, men er han i form, kommer han med hjem, og han har først vist, at han kan vinde stigende spurter, nemlig i Romandiet og Andalusien. Han vil i Kwiatkowski have en god lead-out man. Falder han fra, er Kwiatkowski eller Brandon Rivera<\/b> en plan C, men Rivera vinder ikke, og Kwiatkowski spurter vist ikke rigtigt længere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg rangerer Vito Braet<\/b> som nr. 2 igen, men det er med usikkerhed. Denne etape kan sagtens være for hård, men han imponerede mig tidligere i år med sin klatring i Portugal og Valencia. Som sagt er der også en god chance for, at det ikke kommer til at gå alt for stærkt, og i dette felt og i denne stigende finale tror jeg som beskrevet i går ret meget på hans fart. Han så også hurtig ud i dag, hvor han som beskrevet i analysen dog sad alt, alt for langt tilbage. Det er netop også hans problem. Hans hold er svagt, og han skal derfor have en del held i positionskampen, men han har trods alt en vis støtte i Lorenzo Rota<\/b>. Det sene sving er derfor dårligt nyt, men sidder han rigtigt, tror jeg meget på, at han kan vinde. Jeg tvivler på, at Rota vil blande sig, hvis Braet falder fra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil Andrea Bagioli<\/b> blandt sig? I dag gjorde han det ikke, men han var jo også fanget i anden gruppe. Jeg vil forvente, at Lidl giver den et skud med enten ham eller Natnael Tesfatsion<\/b>, og selvom de begge har ledt efter formen i år, må man formode, at de overlever. Som jeg skrev i går, har begge vist høj fart i stigende spurter, og de vil begge have en reel chance, fordi de sammen udgør et ret godt tog. Bagioli er nok en tand hurtigere, men Tesfatsion imponerede i Evans-løbet i år og Dauphiné sidste år. Jeg vil dog tro, at italieneren er højst i hierarkiet, og han har også brug for lidt selvtillid efter en skidt start. Toget virker dog lidt smalt, da Mattias Skjelmose<\/b> næppe bidrager, og det er usikkert, om Tao Geoghegan Hart er frisk nok til at hjælpe, selvom han fortsætter i løbet. Hjælper briten, er toget dog uhyre stærkt til en finale med så sent et sving, og særligt hvis det også har været hårdt, tror jeg meget på italieneren – og Tesfatsion har også en god chance, hvis de går med ham. Endelig kan man ikke helt afskrive Skjelmose. Vi skal nok have et lille felt, hvis han skal blande sig, men omvendt holder han sig altid langt fremme i massespurter, og det vil han måske gøre ekstra meget i en finale med et sent sving, hvor der kan opstå huller. Farten fører langt i denne stigende finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en stor chance for Orluis Aular<\/b>. Intet er sikkert, hvis etapen køres hårdt, men jeg vil forvente, at han overlever. Han har klatret fornemt i år, og på 6. etape i Catalonien var han sammen med Axel Laurance, der overlevede israelernes blodbad på en stigning, der var vanskeligere end denne. Til gengæld har han skuffet i positionskampen i år, men han har i Eduard Prades<\/b> en både holdbar og god lead-out man. Med hans nuværende klatring har han nok glæde af et hårdere løb, der kan tage toppen af positionskampen, for farten burde række i dette felt, hvis han spurter som i Kroatien – også selvom han har skuffet lidt i årets spurter. Falder han fra, er Prades en plan B, men han mangler nok farten og er næppe mere holdbar end Aular. En plan C er som i dag den stadig mere spændende Thomas Silva<\/b>, men han vinder ikke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er vel nødt til at rangere Paul Lapeira<\/b> ret højt. Som beskrevet i analysen kom dagens sejr på en lidt billig baggrund, men den var jo ganske suveræn, og han satte i hvert fald Alex Aranburu klart til vægs. Det er nyt, at han er så hurtig, men måske skyldes det mest, at vi ikke rigtigt har set ham spurte. Det handlede dog nok også om, at dagens spurt var ret hårdt. Morgendagens er lettere, men som sagt er de sidste par hundrede meter ret stejle. Med dagens resultat må man formode, at han blander sig, og med sin form står han stærkest, hvis det bliver benhårdt. Det sene sving er et problem, for normalt har Bruno Armirail ikke farten til at køre et lead-out som i dag, men han har også Valentin Retailleau<\/b>, der kunne være en plan B, men som er tungere end Lapeira. I det lys skal han nok bruge lidt held for at vinde, men efter i dag må det regnes som en reel mulighed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er nødt til at rangere Primoz Roglic<\/b> ret højt. Som beskrevet i analysen lignede han en mand, der var på vej til at blande sig, inden han alligevel trak sig på de våde veje. Det kan nemlig også forklare, hvorfor han ikke blandede sig i den indlagte spurt, og derfor kan det ikke udelukkes, at han forsøger i morgen. Vi skal nok have et lidt mindre felt, men hvis han giver den et skud, er der virkelig noget power i et tog med Maximilian Schachmann<\/b> og Matteo Sobrero<\/b>, der begge kunne køre denne spurt, men nu må være 100% hjælpere. Den stigende spurt passer ham, og går Bora først igennem svinget, er der ikke mange, der går forbi. Men det kræver, at han giver den et skud, og det tvivler jeg trods alt på, at han gør.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bahrain vil igen satse på Nikias Arndt<\/b>. Det er klart, at han falder i den lidt tungere kategori, men den store tysker er altså imponerende klatrestærk. Jeg kan godt være lidt usikker på hans form, men han klarede den hårde finaler midtvejs i Tirreno fornemt. Som sagt er der en god chance for, at det ikke går alt for stærkt på stigningen, og det virker i hvert fald slet ikke usandsynligt, at han overlever. Som jeg skrev i går, har jeg ikke været imponeret over hans fart, men i denne lidt fladere og lettere spurt vil han i dette felt være en af de hurtigste. Her kræver det, at han klarer positionskampen, hvor han tit har svigtet, men får han Jasha Sütterlin, der imponerede stort på enkeltstarten med hjem, ligner det en spurt, han kan vinde, hvis han sidder rigtigt. Som alternativ har Bahrain Pello Bilbao<\/b>, men jeg tror, at vi skal have et meget lille felt, hvis han skal blande sig, da han stort set aldrig spurter i større grupper. Til gengæld burde han elske det sene sving.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en god etape for Quinten Hermans<\/b>, men med hans lange krise kan man ikke vide sig sikker på, at han overlever. Hans form er også helt ukendt, men da han har trænet frem mod Ardennerne, bør han komme med hjem. Spørgsmålet er så, om han kan positionere sig frem mod svinget. Hans hold er nemlig svagt, og i dag kom han aldrig frem. Meget vil afhænge af, om Stan Van Tricht<\/b> overlever, men han har været helt uden holdbarhed i år. Jeg frygter, at han taber for meget i positionskampen, men et sent sving bør jo være en gave for en crossrytter, og i en stigende spurt rækker farten formentlig til at vinde i dette felt. Han har trods alt slået Wout van Aert i en flad spurt i Liege, og på stigende vej er han bedre. På dagens etape var jeg usikker på, om de kørte for ham eller Van Tricht, men i dag så det ud til, at det var for Hermans, og det bør det også være på denne hårdere rute.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var en skam med Romain Gregoire <\/b>i dag. Han lignede en mand, der havde tænkt sig at spurte, da han skred ud i svinget. Her kl. 22 har FDJ stadig ikke meldt ud, hvordan han har det, og derfor skal alt tages med forbehold. Er han frisk igen, vil jeg efter i dag formode, at han blander sig, men desværre er jeg usikker på hans fart. Den skuffede mig nemlig i Ardeche, men da det stiger pænt til sidst, er det ikke en helt umulig spurt for ham. Det vil kræve, at han sidder godt i svinget, men her har han god støtte af Quentin Pacher<\/b>. Derefter må tiden vise, om farten vitterligt rækker. Er han forslået, kan Pacher, der før har imponeret i stigende spurter, blande sig, men denne er nok for flad til, at han har en reel chance. Jeg regner ikke med, at Clement Russo<\/b> kommer med hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der Alex Aranburu<\/b>. Egentlig burde han jo stå meget højt på denne liste, for det er virkelig en etape, der passer ham. Han har det jo normalt svært i positionskampen, men det er slet ikke så slemt længere. I dag klarede han den jo endda til UG med kryds og slange, men til gengæld var han spurt meget pauver. Det vidner om, at formen formentlig mangler meget efter skaden, og derfor er der heller ingen garanti for, at han overlever. Hvis det lykkes, kan han dog have en bedre chance end i dag. Dels er spurten lettere, og dels betyder positionering mest. Her har han en uhyre stærk lead-out man i Gonzalo Serrano<\/b>, der i dag selv endte i top 10. Det kan være nok til at vinde i denne finale, selv hvis farten ikke er helt i top. Rækker formen ikke til at overleve, er Serrano en fin plan B. Jeg tvivler på, at han vinder, men han er altså ret hurtig i stigende spurter, som vi blandt andet har set i England, men uden Aranburu vil han ikke have megen støtte. Til gengæld var han så langt fremme i lørdags, at han bør overleve.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Astana har både Ide Schelling<\/b> og Samuele Battistella<\/b>. På fart er Schelling utvivlsomt den hurtigste, og jeg tror faktisk meget på ham i en teknisk finale med et sent sving og et stigende opløb. Som han har klatret i år, senest i Catalonien, bliver jeg dog forundret, hvis han overlever. Meget taler for, at de igen vil satse på Battistella, ikke mindst efter dagens gode resultat. Her så vi i dag, at Gianmarco Garofoli kørte et fornemt lead-out, og kommer den svingende italiener med hjem, står han stærkt i den tekniske finale. Han er normalt ikke hurtig nok i et felt som dette, men i en afslutning, der handler mere om position end fart, kan Garofoli måske gøre hele forskellen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Modsat Roglic lignede Juan Ayuso<\/b> aldrig en mand, der havde planer om at blande sig i dagens spurt, og jeg tvivler også på, at han prøver i morgen. Hvis vi får et meget hårdt løb, kan det dog ikke helt udelukkes, for vi så på 3. etape i Tirreno, at det faktisk var hans plan. Jeg kan dog godt være bekymret for hans positionering, for han har ikke altid virket som den bedste i positionskampen. Omvendt er holdet stærkt, og han har noget fart i Sjoerd Bax, hvis han kommer med hjem, og Isaac Del Toro, der var uventet hurtig i dagens indlagte spurt. Jeg tror, at flere er hurtigere end ham, men med den gode spurt, han kørte i Ardeche, er det med god position bestemt ikke helt umuligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil Remco Evenepoel<\/b> blande sig? Det vil undre mig meget. En spurt med så sent et sving, er næppe noget for ham, for han har før haft det svært i positionskampen. Hvis vi får et meget hårdt løb, og Roglic, Ayuso og co. har lyst til at forsøge, kan man dog ikke helt afvise det. Jeg vil dog regne ham som den langsomste af de tre, og da han nok også er svagest i positionskampen, hvor han også har det svageste hold, har jeg svært ved at se ham vinde. Det afhænger dog så meget af positionering, at intet kan udelukkes. Hans spurtsejr foran Bilbao i San Sebastian vidner trods alt om, hvor hurtig han er blevet. Efter i dag kan det vel heller ikke udelukkes, at Louis Vervaeke<\/b> giver den et skud, men han vinder aldrig en spurt i dette felt, selvom han var langt fremme i dag – og jeg tvivler på, at han får chancen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen har Jayco tre muligheder i form af Davide De Pretto, Mauro Schmid<\/b> og Felix Engelhardt<\/b>. Normalt ville Engelhardt nok være det bedste bud, men han er formsvag og kan få svært ved at komme med hjem, som det også gælder for Schmid. De har meldt ud, at de satser på De Pretto som etapejæger, og derfor er han formentlig manden. Han skuffede mig dog så meget på fart i Coppi e Bartali, at jeg har svært ved at se ham vinde. Han manglede også en del i positionskampen i Italien, men skulle Engelhardt og Schmid komme med hjem, har han jo faktisk et meget potent tog, der i denne finale kan kompensere lidt for den manglende fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror heller ikke, at Kevin Vauquelin<\/b> blander sig. Det gjorde han ikke i dag, og vi har i franske løb set, at han endda ikke gør det, når han skal jagte vigtige bonussekunder. Også for ham gælder dog, at løbet kan blive så hårdt, at han giver den et skud. Jeg har svært ved at se farten række hele vejen, men i en finale med et sent sving kan meget ske. Vi så ham jo blande sig flot på 3. etape i Tirreno, så helt udelukkes kan det ikke. Alternativet er Clement Champoussin<\/b>, der jo vandt den stigende spurt i Norge, men i et løb med fokus på Vauquelin vil det undre mig at se ham i en spurt, han alligevel ikke kan vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er også nødt til at nævne Emils Liepins<\/b>. Al logik tilsiger, at denne etape er for hård, men revanchelysten må være stor efter dagens uheld, hvor han punkterede i finalen. Skulle vi få et meget let løb, er der tid til at komme tilbage efter toppen, og sidder han der først, er han jo en af de hurtigste i denne kun let stigende finale. Han er også en af de bedste i positionskampen, men der skal godt nok ske meget, hvis han skal klare 3000 højdemeter. Som alternativ har de Oscar Onley<\/b>, men han styrtede i dag, og farten rækker næppe til så flad en spurt. I stedet kan det være, at Warren Barguil<\/b> blander sig, men heller ikke han bør kunne vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig vil jeg nævne Euskaltel og Kern Pharma, der har hhv. Gotzon Martin<\/b> og Pau Miquel.<\/b> Begge kan falde fra, men særligt Martin har klatret godt i år, og Miquel burde også have en chance. Ingen af dem har farten til at vinde, og de har svage hold i positionskampen, men de kan sagtens lave et resultat, som Miquel jo gjorde fornemt i dag. Euskaltel har også luftet muligheden for at spurte med James Fouché<\/b> og Xabier Berasategi<\/b>, men de kan ikke være med helt fremme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Cofidis er Stefano Oldani<\/b> på papiret en god kandidat, men med den manglende form, vi senest så i Camembert, kommer han næppe med hjem, når farten heller ikke rækker. EF vil helt sikkert prøve med formstærke Sean Quinn<\/b>, men med et svagt hold, ser jeg ham ikke vinde, når farten næppe rækker ret langt. Hos Total har man Jordan Jegat, Fabien Doubey, Mathieu Burgaudeau<\/b> og Alexis Vuillermoz<\/b>, men de blander sig næppe – og hvis de gør, ser jeg dem ikke helt fremme. Hos Burgos kommer Aaron Gate <\/b>næppe med hjem, og Jesus Ezquerra<\/b> ender næppe heller helt fremme. Hos Visma får Loe van Belle<\/b> ikke lov at spurte, og det handler bare om, at Jonas Vingegaard<\/b> skal sikkert hjem. Endelig blander Q36.5 sig næppe, heller ikke med Filippo Conca<\/b>, der også får svært ved at komme med hjem.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 22:40","date_unformatted":"2024-04-02 22:40:17","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389127","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Analyse af 2. etape","text":"
Det er ingen hemmelighed, at der er en vis intern rivalisering mellem de franske hold. Det kan endda af og til nærme sig det groteske, når særligt Cofidis bruger megen spalteplads på at fremhæve det, hvis deres ryttere i et større løb er endt som bedste franskmand. Af og til kan man endda sidde med fornemmelsen af, at det faktisk er det, der er holdets altoverskyggende mål, og at selve resultatet egentlig er en smule underordnet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Konkurrencen har også haft forskellige vindere. Det er nu længe siden, Cofidis har aspireret til den franske trone, og Arkea er stadig de unge opkomlinge, der er på vej frem. Det er FDJ og Ag2r, der har kæmpet kampen om tronen, og her har magtbalancen skiftet lidt. Selvom Thibaut Pinot endte som nr. 3 i samme løb, var det Ag2r, der toppede i 2014, hvor Jean-Christophe Peraud endte som nr. 2 i en Tour, hvor også Romain Bardet var helt fremme, og da selvsamme Bardet i de følgende to gange endte på podiet i verdens største cykelløb, var det svært at argumentere mod, at Vincent Lavenus tropper havde den største succes.<\/p>\r\n\r\n
FDJ leverede skam også en hel serie af store resultater med deres unge talenter Pinot, Arnaud Demare og Nacer Bouhanni, men på den største scene i hjemlandet blev de overstrålet af deres landsmænd.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det styrkeforhold har imidlertid ændret sig de senere år. Fremtiden så jo ellers så lys ud for nogle år siden, da Ag2r fik en voldsom kapitalindsprøjtning fra Citroën, der hævede dem helt op i den økonomiske superliga, men de penge blev brugt ufatteligt dårligt. En fejlslagen klassikersatsning med Greg Van Avermaet blev ledsaget af et farvel til Bardet i en transferstrategi, der fuldstændigt fjernede holdets identitet. Som hjemmehørende i Alperne har de nemlig altid været et udpræget bjerghold – indtil i år skal vi eksempelvis tilbage til Jaan Kirsipuu-tiden for at finde holdets seneste supersprinter – men det præg forsvandt fuldstændigt, og havde man ikke i sidste øjeblik slået til, da den ellers hensygnende Ben O’Connor pludselig rejste sig i Giroen i 2020 og året efter sikrede Lavenus tropper en overraskende 4. plads i Touren, ville holdet reelt være blevet elimineret som det klassementshold, det ellers altid har været.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var da også tydeligt på verdensranglisten. Mens Marc Madiot har haft uhyre stort held med at fostre det ene franske talent efter det andet – først med Pinot, Demare og Bouhanni, siden med David Gaudu og Valentin Madouas og senest med kometerne Lenny Martinez og Romain Gregoire – og derigennem har etableret sit FDJ-hold som fast bestanddel af verdensranglistens top 10, har Ag2r levet en mere anonym tilværelse i den nedre halvdel af WorldTour-feltet. Helt galt gik det dog i 2023, hvor holdet styrtdykkede på ranglisten og endte på en helt katastrofal 18. plads, der har sendt holdet i akut nedrykningsfare, når spillet om nedrykning igen skal afgøres ved udgangen af 2025.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var ellers i en sæson, hvor Felix Gall bragede ind på scenen som en af sæsonens kometer, men det var også det eneste lyspunkt i en helt igennem trist sæson, hvor veteranerne Greg Van Avermaet og Oliver Naesen fortsatte deres deroute, O’Connor og Benoit Cosnefroy havde et møgår og holdets spændende talenter som Paul Lapeira, Bastien Tronchon, Alex Baudin, Nicolas Prodhomme, Valentin Paret-Peintre og Pierre Gautherat alle stagnerede.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Da 2023 blev til 2024, var der ikke meget, der tydede på en genrejsning. For anden gang på kort tid havde Lavenu ellers fået en voldsom kapitaltilførsel, denne gang fra Decathlon, men det var pokkers svært at se, hvad de penge var gået til. Holdet var meget passive på transferscenen, hvor mange penge må være hældt i satsningen på Sam Bennett – endnu en på papiret håbløs investering for et hold, der er helt uden sprintertradition. Helt galt blev det af, at der slet ikke blev gjort nogen anstrengelse for at opbygge et tog – ja, faktisk sagde man farvel til de fleste af de hurtige folk som Marc Sarreau og Clement Venturini – og det var kun investeringen i den spændende, men også utroligt uforudsigelige Victor Lafay, der syntes at give en smule mening.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Om de penge alligevel er blevet brugt på noget fornuftigt, som er usynligt for den udenforstående, skal jeg lade være usagt, men et eller andet er der i hvert fald sket over vinteren. Siden 2024 meldte sin ankomst, har Ag2r nemlig været her, der og alle vegne. Faktisk startede det allerede i de allerførste løb i Valencia og Castellon i midten af januar, hvor den spændende Baudin, der ellers var involveret i en kedelig Tramadol-sag i 2023, imponerede stort på stigningerne, og siden er det bare gået slag i slag, uanset om vi taler om den gamle eller den unge garde. Og det er paradoksalt nok sket, mens de ryttere, holdet nok havde de største forventninger til, nemlig Bennett, Gall og den skadede Lafay alle har haft skuffende eller uheldige sæsonstarter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
To af holdets stjerner, Cosnefroy og O’Connor er begyndt at vinde cykelløb igen, Dorian Godon, der havde et svært 2022, er fortsat sin genrejsning og har virket stærkere end nogensinde, og forleden så det endda ud til, at Dries De Bondt havde en reel chance for at vinde en brostensklassiker, nemlig Dwars door Vlaanderen. Ja, minsandten om ikke også Naesen genopstod fra de døde med en for mig ret chokerende 7. plads i Flandern Rundt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mest imponerende har det dog været med talenterne. Baudin har vi allerede været omkring, og Gautherat var allerede i januar pokkers tæt på at slå Michael Matthews på muren i Castellon, inden han imponerede stort på Muren i Omloop. Endnu mere markant har det været med Tronchon, der ellers intet viste i et skuffende 2023, men som pludselig har nået uanede højder, mest markant med podiepladsen i Jaen, men også med chokerende god klatring i Var og Drome.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men intet slår Paul Lapeira. Han viste ganske lovende takter i sin karrieres begyndelse i 2022, hvor han allerede var tæt på en WorldTour-sejr i UAE Tour og flere gange kredsede omkring en sejr på den franske scene, men i 2023 forsvandt han som de fleste andre Ag2r-rytter i glemslens tåger. Den tåge er imidlertid lettet så voldsomt, at der solen nu bager ned på ham fra en skyfri himmel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det første spæde tegn kom allerede i Drome og Laigueglia, hvor også han klatrede på et uhørt niveau, men det helt store gennembrud kom i den magiske weekend i marts, hvor han blev den første nogensinde til at vinde begge de franske Coupe de France-løb i Loire Atlantique og Cholet i samme sæson – og det endda, selvom han aldrig tidligere havde vundet noget som helst. Det var imidlertid også sejre i små løb med svage felter, og på den store scene havde han indtil i dag til gode for alvor vise, at han kunne blande sig med de bedste, selvom hans kørsel i Drome og Laigueglia havde vist, at han nok ikke ville være langt fra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu har han heller ikke længere det til gode. I dag fuldendte han nemlig sit mageløse hattrick – der kan ikke være mange andre end sprintere, der er lykkedes med at tage de tre første professionelle sejre over så kort et tidsrum – da han højst overraskende vandt den eneste sprinteretape på den helt store scene i Baskerlandet. Det lå bestemt ikke i mange kort, for selvom han som eksplosiv puncheur skam har punch og fart og nok ville kunne køre en fin spurt i den stigende finale, var der med hans nærmest ikkeeksisterende tradition for at blande sig i massespurter ikke meget, der tydede på, at han kunne vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men det gjort han – og han gjorde det endda suverænt. Det skyldes dog nok også omstændighederne, for det store styrt, der desværre nok engang mindede os om, at Baskerlandet er en regnvejrsregion, eliminerede et stort antal af favoritterne. Forud for løbet var der nok ikke mange, der havde spået, at Louis Vervaeke ville ende som nr. 3 eller Pau Miquel som nr. 4, og i det hele taget var top 10 spækket med ryttere, der ikke stod på mange favoritlister i morges.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, mange var desværre elimineret på forhånd, og da ingen af klassementsrytterne, som ellers under de omstændigheder havde haft en god chance for at vinde, tilsyneladende havde lyst til at tage risici på de veje, der jo havde skabt det store kaos, var døren åben for en overraskelse. Og blandt de ryttere, der sad fremme og havde en reel chance for at spurte, var det ikke helt uden for skiven, at den formstærke og uhyre lovende Lapeira kunne løbe med sejren – slet ikke når altid loyale Bruno Armirail for 117. gang i sin karriere leverede en jætteindsats, der kunne omsættes til en holdkammerats sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Helt billig var sejren nu ikke. Da Gianmarco Garofoli slog ud efter sit lead-out for Samuele Battistella, der havde overtaget sprinteransvaret fra den forsvundne Ide Schelling hos Astana, var det en kedelig rival, der startede spurten samtidig med Lapeira. Det var nemlig Alex Aranburu, der måske er verdens allerhurtigste, men bestemt med sine afslutterevner i stigende finaler talte som en af de ryttere, der stod med gode chancer for at vinde etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De chancer forduftede imidlertid hurtigt. Da baskeren åbnede for gassen i sin jagt på sin anden sejr i hjemmebaneløbet, var han helt uden den fart, vi kender ham for. Det blev i hvert fald ganske klart, at det brækkede kraveben, der efter en lovende start har holdt ham ude af konkurrence indtil i lørdags, har efterladt ham i en ret formsvag tilstand. Og derfra var modstanden så elimineret, at Lapeira kunne krone sit gennembrud, fuldende komethattricket og fortsætte Ag2r’s franske genrejsning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nærmest til at true ham var Battistella, men han var end ikke tæt på. Alligevel var det nu ganske opløftende at se italieneren fremme, for han fik dermed nok engang bevist det, vi har set siden sidste etape i Paris-Nice, nemlig at han har lagt sit horrible 2023 bag sig og kan blive et af lyspunkterne på det kriseramte Astana-hold. Herefter var det imidlertid småt med konkurrencen. Nok er Vervaeke brølstærk, men han har vel aldrig deltaget i en massespurt tidligere – og det var i øvrigt ret besynderligt, at Remco Evenepoel gav ham lov til at blande sig i en afgørelse, han ikke havde mange chancer for at vinde – og nok har Miquel imponeret i år, men selvom han har blandet sig i flere spurter, har han højt kunnet klemme sig ind i en yderlig top 10. Den eksotiske uruguayer Thomas Silva har imponeret stort i år, men intet har trods alt indikeret, at han skulle lave en top 6 på WorldTouren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der var nu ellers hurtige folk, der havde overlevet styrtkaosset. Mest markant var Vito Braet, der har imponeret så stort i år, men han sad helt isoleret langt tilbage i feltet uden mulighed for at bevæge sig frem. Frem nåede heller ikke Quinten Hermans, der ellers nok kunne have trængt til en opmuntring, eller Nikias Arndt, hvis Bahrain-hold ellers som de eneste for alvor havde taget ansvar for sammen med Bora at sikre, at vi overhovedet fik en spurt. Vi så heller ikke noget til hverken Davide De Pretto, Gotzon Martin eller Sean Quinn, der ellers alle kunne blande sig – og klassementsrytterne skulle tilsyneladende ikke nyde noget af at satse liv og lemmer i jagten på de bonussekunder, der med årets lette rute ellers kan blive afgørende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det turde de til gengæld i den indlagte spurt, hvor UAE rejste sig lidt efter en skuffende enkeltstart, selvom det nok ikke helt var planen, at Isaac Del Toro skulle slå Juan Ayuso. Her fik Evenepoel også lidt oprejsning efter gårsdagens nedtur, da han akkurat snød Mattias Skjelmose for det sidste sekund. Til gengæld så vi lidt overraskende intet til Primoz Roglic, men det kan nok forklares med, at han faktisk lignede en mand, der havde tænkt sig at køre spurten, inden han alligevel trak sig i det regnvåde kaos. Vi så heller intet til Jonas Vingegaard, men han havde naturligvis heller ingen chancer i en flad spurt, og for ham ændrede de få sekunder til rivalerne ikke meget. Skal han vinde løbet, skal han alligevel køre fra alt og alle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Del Toro kan måske heller ikke bruge sekunderne til så meget. UAE kom nemlig brat ned på jorden igen, da det mexicanske vidunderbarn styrtede, og selvom han ikke slog sig, kostede det ham 23 sekunder. Samme tidstab fik Jay Vine, der ikke helt uventet blev et offer i positionskampen, men det var han langt fra alene om. David Gaudu, Santiago Buitrago og Ion Izagirre fik alle formøblet den gode start fra i går, og også Jai Hindley, Archie Ryan, Carlos Rodriguez, Warren Barguil og Marc Soler stod på den ærgerligt lange liste over tabere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det mindste hold de sig på cyklen. Det er mere, end man kan sige om Oscar Onley, der ellers var kommet så godt i gang efter sin skade, og Gall, der fortsætter med at være en trist note i den ellers lovende Ag2r-fortælling. Og det er desværre også mere, end man kan sige om Tao Geoghegan Hart, der nok var den rytter i feltet, som havde allermindst brug for at opleve et regnvejrsstyrt. Den slags har nemlig haft ret dramatiske konsekvenser for ham for ganske nylig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men sådan er det. Der er gode og dårlige fortællinger på de fleste hold. Geoghegan Harts svære vej tilbage er en af de få nedture for et Lidl-hold, der har været her, der og alle vegne, mens det for hans tidligere hold, Ineos til gengæld er meget svært at finde opmuntringer på en dag, hvor Ethan Hayter nok engang missede en enorm chance ved at sidde for langt tilbage. Den eneste død er imidlertid den andens brød, og da favoritterne forsvandt på stribe, stod Lapeira klar til at fuldende sit komethattrick og sætte en fed streg under, at den franske genrejsning af Ag2r er en af sæsonens store positive fortællinger indtil nu.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 19:48","date_unformatted":"2024-04-02 19:48:31","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389117","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Vejret","text":"
Efter dagens kaotiske regnvejrsfinale kan rytterne glæde sig over, at det formentlig er slut med baskisk regn fra nu af. Onsdagen bliver i hvert fald helt anderledes med masser af sol og kun få skyer og en temperatur på hele 20 grader ved starten og 16 grader i målbyen. Vinden vil starte i vest, men mest være i vestsydvest og tiltage fra en styrke på 9 km\/t til 16 km\/t. Det giver indledende sidevind, indtil man får modvind frem til bunden af tredje stigning, hvorefter der igen vil være sidevind, indtil man efter nedkørslen fra fjerde stigning får modvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemod- og siden sidemedvind frem til Olaberria, hvorefter der vil være sidevind frem til bunden af sidste stigning. Her vil der være medvind og efter toppen først sidevind frem til sidste spurt og derefter modvind tilbage til målbyen, hvor der vil være sidevind over de sidste 400 m.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 17:44","date_unformatted":"2024-04-02 17:44:24","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389116","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Ruten","text":"
Efter den relativt lette første etape skrues der op for udfordringerne om onsdagen, hvor der skal klatres intet mindre end 3000 højdemeter. De fleste af disse findes dog på etapens første halvdel, og det det hele slutter med en betydeligt lettere anden del. Flad er den dog ikke, når man i finalen skal over en relativt lang stigning, men den bløde og jævne 5%-stigningen kan formentlig kun skabe udskilning frem mod det, der med nogen sandsynlighed bliver en reduceret massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 190,9 km er der tale om en relativt lang etape, der fører fra den franske by Espelette\/Ezpeleta tilbage til Spanien og en afslutning i Altsasu. Starten går i Frankrig, men allerede i den neutrale zone kører man ind i Spanien, hvor det med det samme går mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Otxindo (8,2 km, 5,7%, max. 10%), der efter 2 km med 3,9% stiger med 6,2% over de sidste 6,2 km, herunder med 6-9% over de første 4 km, inden den flader ud med 4-6% frem mod toppen, som rundes allerede efter 8,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En kun i starten lidt kringlet nedkørsel fører nu mod syd, inden det går ad lige og let faldende veje mod syd, sydvest, nordvest og vest. Efter 35,8 km begynder det i stedet at stige let, når man fortsætter mod vest og sydvest frem til dagens næste udfordring, der melder sig, når det går mod sydvest og vest op ad kategori 2-stigningen Usategieta Gaina (11,0 km, 3,2%, max. 8%), der er en lang opkørsel uden stejle procenter. De første 5 km stiger jævnt med 3,5%, inden det venter 3,5 km med 4,5%, hvorefter den flader ud med bare 1,0% over de sidste 2,5 km frem mod toppen, som rundes efter 59,8 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der bliver ingen tid til at komme sig. En teknisk nedkørsel leder mod nordvest og sydvest, inden det med det samme går mod syd op ad kategori 3-stigningen Uitzi (4,7 km, 6,9%, max. 10%), der er en helt jævn stigning med top efter 70,1 km. En relativt let nedkørsel fører nu mod sydøst, inden man med det samme fortsætter mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Zuarrarrate (6,8 km, 3,6%, max 9%), der er en meget ujævn stigning med hovedsageligt lette stykker, men som har fire 500 m-segmenter, der stiger med mellem 6 og 8% spredt ud over stigningen, hvis top rundes efter 85,8 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu er det slut med den hårde start. En teknisk nedkørsel leder mod syd og sydøst ned til et plateau, hvor man kører mod vest og sydvest ad helt lige og ganske let stigende veje, der leder direkte ind til målbyen, hvor man efter 123,0 km krydser stregen i forbindelse med dagens første spurt, idet man rammer den afsluttende rundstrækning efter 113,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu afsluttes etapen med en hel omgang på den 67,9 km lange runde. Først drejer man mod nordvest for at køre videre igennem let stigende terræn, inden det efter 134 km i stedet går via en meget enkel nedkørsel mod nordvest og nordøst. Den leder hele vejen ned fra plateauet, hvorefter man med det samme drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Olaberria (1,6 km, 7,5%, max 10%), der stiger med 9-10% over de første 1000 m, men derefter blot med 4,6% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 154,2 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De sidste 36,7 km indledes nu med en kort og let nedkørsel, der leder mod sydøst og nordøst, inden det går mod syd og sydøst ad en helt lige og let stigende dalvej, der leder frem til dagens sidste udfordring. Den rammes, når man kører mod øst op ad kategori 2-stigningen Lizarrusti (6,1 km, 4,8%, max. 8%), der er en helt jævn stigning nærmest uden udsving, og som har top efter 172,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfra resterer fortsat 18,4 km, der først går mod sydøst og sydvest ad en let faldende og siden flad vej frem til dagens sidste spurt, som kommer efter 181,5 km. Nu kører man de 9,4 km, man allerede har kørt én gang, og de består ad en lige og kun ganske let stigende vej, der fører mod sydvest og vest tilbage til målbyen, hvor det med 2500 m igen begynder at falde let, inden den sidste kilometer stiger med 1,1%. Det går ad en stort set helt lige vej frem til et sidste skarpt sving bare 400 m fra stregen, hvorefter det stiger en anelse kraftigere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 3057 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Altsasu har én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2005, hvor Alejandro Valverde vandt en reduceret massespurt foran Danilo Di Luca og Miguel Angel Martin Perdiguero.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 17:44","date_unformatted":"2024-04-02 17:44:16","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"389114","livecast":{"id":"3654","title":"Itzulia Basque Country","stage":"3. etape"},"title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Itzulia Basque Country (3. etape). Dagens løb køres fra Espelette\/Ezpeleta til Altsasu over 190.9 kilometer. Vi starter kl. 15.30.<\/p>","date":"2\/4-2024 kl. 17:44","date_unformatted":"2024-04-02 17:44:04","km_driven":"190,9","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}