3. etape af Paris-Nice, hvortil du kan læse en optakt.<\/a><\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 22:38","date_unformatted":"2024-03-04 22:38:09","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385276","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Jonathan Milan, Tim Merlier<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Biniam Girmay, Alexander Kristoff, Phil Bauhaus, Ethan Vernon, Caleb Ewan<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Søren Wærenskjold, Mark Cavendish, Filippo Ganna, Stanislaw Aniolkowski, Amaury Capiot, Marius Mayrhofer, Casper van Uden, Giovanni Lonardi, Ivan Garcia Cortina, Davide Cimolai, Niccolo Bonifazio, Enrico Zanoncello, Nicolo Parisini<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 20:52","date_unformatted":"2024-03-04 20:52:20","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385275","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Favoritterne","text":"
Typisk har Tirreno haft en større appel til sprinterne end Paris-Nice. Vejret er oftest bedre, og risikoen for, at sidevind spolerer sprinteretaperne, er mindre. Samtidig viser historien, at vinderen af Milano-Sanremo oftest er kommet fra det italienske løb, og løbet har altid budt på mindst to muligheder for de hurtige folk, gerne på relativt lette ruter. I de senere år, hvor holdløbet har været sløjfet, har der endda været tre sprinteretaper og dermed mere i stil med det, vi så i gamle dage, men i år må de igen nøjes med to chancer. I år er sprinterne fordel lidt mere ligeligt mellem de to løb, og det skyldes formentlig, at der i år er to sikre massespurter i begge løb – og som vi så i går, havde får de holdbare sprintere formentlig tre massespurter i det franske.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Et godt sprinterfelt har den effekt, at sprinteretaperne sjældent bliver særligt dramatiske. Der er for mange sprinterhold med en interesse i en spurt, og jeg mindes kun én gang at have set sidevindskørsel i Tirreno, hvor det sjældent blæser meget, og hvor der altid er meget læ, nemlig i 2021, hvor Jumbo legede lidt i vinden. Derfor vil det også undre, hvis det stærke sprinterfelt skulle mislykkes med at skabe samling i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver faktisk ellers sjældent blæsende, når de i starten kører ned langs vejret. Vi nærmer os styrker, hvor der kan ske noget, og vinden kommer endda fra siden. Det vil dog næppe skabe mere end nervøsitet. For det første taler historien mod, at det kan splitte, og for det andet er det tidligt på etapen. Når vi bevæger os ind i landet og mod syd, lægger vinden sig, og derefter vil det være helt ufarligt. I det lys giver det end ikke mening at prøve at splitte feltet, når der er så alenlangt hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil tro, at udbruddet kører fra km 0, og da der i dette løb er ganske mange wildcard-hold, er der mange hold til at angribe. Det vil give større udbrud, end vi har set i Paris-Nice, hvorefter vi vil se, at UAE tager kontrol. Forskellene er små, så de er nødt til at føre, hvis de vil forsvare trøjen, men de skal nu nok slippe Jeg vil forvente, at Alpecin og Soudal begge tager ansvar, og det er også sandsynligt, at Lidl og måske endda Jayco hjælper til. Det bør være rigeligt til at sikre en massespurt på en ret begivenhedsfattig etape, og da udbruddet formentlig vil være ret stort, forventer jeg heller ingen kamp om bonussekunder i den indlagte spurt, der ellers ligger spændende placeret på toppen af en stigning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selve spurten er helt anderledes end sidste år, hvor man ellers også sluttede i Follonica. Både i 2020 og 2023 talte vi om en 3,8 km lang og endda 8 m bred vej, hvilket næsten var som en spurt i UAE Tour. Her handlede det altså mest om fart, men det gør det bestemt ikke i denne nye finale. Ja, det er helt enkelt frem til svinget, men det forandrer til gengæld alt. Det kommer bare 300 m fra stregen, og derfor vinder man kun, hvis man sidder helt fremme her. Selve opløbet er igen hele 8 m bredt, hvorfor man formentlig kan finde plads til at spurte, men det ændrer ikke på, at man skal sidde i en god position, og at det handler mere om positionering end fart. Kan et hold gå først igennem med to mand, står man stærkt, da man med en duo kan holde hele vejen, selvom der er modvind.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan godt være, at sprinterfeltet i år er spredt godt ud, men Tirreno har alligevel det sjoveste felt. Jeg vil ikke blive forundret, hvis denne sæson viser, at Jasper Philipsen, Tim Merlier og Jonathan Milan er verdens tre hurtigste, og de mødes i dette løb. Det giver en helt åben spurt, men desværre for Merlier og Milan kan de ikke være tilfredse med denne finale med et sent sving.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den får mig nemlig til at pege på Jasper Philipsen<\/b>. Sidste år var han både verdens hurtigste og vel nok også den bedste i positionskampen, men med tanke på det, vi har set fra Merlier og Milan i år, er jeg ikke stensikker på, at det stadig gælder. Til gengæld fornægter hans positionering sig ikke, og den er næppe forsvundet over natten. Den volder til gengæld hans to rivaler gevaldige problemer, og derfor er det ret svært ikke at tro mest på Philipsen i en finale med et sent sving.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel er det mere usikkert denne gang. Holdet har ikke gjort det let for ham ved at udstyre ham med et tog med kun Gianni Vermeersch og Jonas Rickaert. Sidste år havde han den luksus at få hjælp af Mathieu van der Poel til at vinde to etaper i dette løb, men i år er han i den stik modsatte position. Nu er han vel den agf de tre favoritter, der har det svageste tog, og det betyder, at han måske kan tabe positionskampen. Det gør han dog uhyre sjældent, og selvom han stadig skal bevise sig selv i en sæson, hvor han endnu ikke har spurtet, vil jeg forvente, at han igen i år sætter Alpecin-maskinen i gang ved at vinde i dette løb – og i år også i Follonica, hvor hans spurt sidste år blev for lang, så Fabio Jakobsen akkurat kunne slå ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror faktisk, at jeg placerer Jonathan Milan<\/b> som nr. 2. Vi har ikke rigtigt set ham spurte mod den absolutte elite, men han så skræmmende hurtig ud i Giroen. Han tog også en stor skalp i Kina, hvor han slog bl.a. Olav Kooij, og efter at have set ham spurte i et ganske vist svagt felt i Valencia tror jeg, at han har en topfart på niveau med de allerbedstes – særligt fordi hans klatring og enkeltstarter indikerer, at han har taget et stort skridt i løbet af vinteren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I denne finale handler det dog mest om positionering, og her havde han ret store mangler i Giroen. Når jeg alligevel rangerer ham som nr. 2, skyldes det toget. Jeg tror ret meget på en kombination med Edward Theuns og Simone Consonni, der begge har vist sig som fremragende lead-out men. Min bekymring er, om resten af toget er for svagt, men med to så gode lead-out-folk er der vel en fair chance for, at han trods det sene sving kan få lov at vise sin fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det betyder også, at Tim Merlier<\/b> ender som nr. 3, men det skyldes ikke hans fart. Med den overlegenhed, han havde i Emiraterne, hvor han næsten vandt trods punkteringer, er det ikke usandsynligt, at han er hurtigste mand i dag. Billedet i Emiraterne var dog det samme hver eneste gang. Selvom Jordi Warlop og Bert Van Lerberghe gjorde det godt, skulle han altid komme bagfra. Heldigvis var der god plads på de lange og brede boulevarder, men denne gang kan han altså ikke redde det hele over 300 m, selvom vejen er bred – slet ikke når modvinden betyder, at han ikke bare kan åbne med det samme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel er det ikke helt skidt. Toget er styrket markant med Julian Alaphilippe og Kasper Asgreen, og ser man på det samlede tog, er det stærkere end Alpecins og Lidls. Til gengæld har amerikanerne måske nok en stærkere sidste duo, og det tipper balancen for mig, særligt når Merlier ofte taber hjulet på sit hold. Jeg håber dog, at toget får ham afleveret godt, for jeg vil pokkers gerne se ustoppelige Merlier spurte mod Milan og Philipsen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
På fart er der ingen, der kan matche de tre favoritter, men i en finale med et sent sving kan man vinde på sin position. Det kan give en chance til Biniam Girmay<\/b>. Allerede sidste år kørte han bedre spurter end tidligere, og noget tyder på, at han har taget endnu et skridt. Det så i hvert fald meget lovende ud i Australien, hvor han også positionerede sig uventet godt. I dette løb har han endda et vanvittigt tog, der måske kan være det stærkeste. Det tæller nemlig Dion Smith, Hugo Page, Mike Teunissen, der tidligere var en af de allerbedste, og Laurenz Rex, der har vist sig fremragende i rollen som sidste mand. De mangler noget rutine i at køre sammen, men jeg kan godt se Rex og Girmay gå sidst igennem svinget. Gør de det, kan han vinde, hvis de hurtigste alle sidder for langt tilbage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden rytter, der nok skal være glad for det sene sving, er Alexander Kristoff<\/b>. Nordmanden er slet ikke så hurtig eller positioneringsstærk som tidligere, men her har han et ganske overbevisende tog. Jonas Abrahamsen, Magnus Cort og ikke mindst Søren Wærenskjold<\/b>, der sidste år kørte fremragende lead-outs, ligner i hvert fald et hold med potentiale til måske at dominere. Nok skal det flaske sig i positionskampen bag ham, men går Wærenskjold og Kristoff først igennem svinget, kan det måske lade sig gøre, som det gjorde, da Wærenskjold sidste år leverede sin kaptajn til en overraskende sejr i Algarve. Det kan heller ikke helt udelukkes, at de bytter rundt på rollerne, men normalt køres der for Kristoff, særligt nok fordi Wærenskjold ikke har været flyvende i de sidste løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har været en skidt sæsonstart for Phil Bauhaus<\/b>. Både positionering og fart synes slet ikke som i gamle dage, og det kan være svært at tro meget på hans tog med Nikias Arndt og Andrea Pasqualon. På papiret har de ellers stórt potentiale, men de lykkedes ikke én eneste gang i Emiraterne. Heldigvis er disse finaler ikke så kaotiske, og vi ved da i hvert fald fra tidligere, at Pasqualon var ret fremragende i rollen som sidste mand. Det er ved at være længe siden, men toget har potentiale til mere, og lykkes det, kan Bauhaus i en finale som denne vinde, selvom farten ikke er som i gamle dage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg prøver at placere Ethan Vernon<\/b> her. Sidste år var han kun tredjesprinter på Soudal, og derfor er det helt nyt for ham at skulle spurte i så stærkt et felt. Vi aner derfor ikke meget om, hvor langt hans fart rækker, men der er nu intet, der tyder på, at han kan matche de bedste. Han plejer heller ikke at være alt for god i positionskampen, men her har han faktisk ret god støtte fra Mads Würtz, Tom Van Asbroeck og Corbin Strong. De har ikke den store erfaring i at køre sammen, men de har potentiale til at dominere. Lykkes det, kan Vernon med lidt held godt vinde i en finale, der handler knap så meget om fart. Dagens resultat viser i hvert fald, at formen ikke er helt ringe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er atypisk at rangere Caleb Ewan<\/b> så lavt, men desværre er han jo kommet katastrofalt i gang igen i år. Han fik en meget vigtig sejr i Oman, men det var i et stigende opløb, der passede ham, og med et meget stærkt tog. Her er modstanden meget skrappere, og selvom toget med Campbell Stewart og Max Walscheid ikke er helt ringe, ser jeg dem slet ikke komme frem i denne finale. Ewan skal derfor formentlig finde sin egen vej, og det har slet ikke fungeret i år. Hans fart har vi til gengæld heller ikke set meget, fordi han ofte har siddet for langt tilbage, og så sent som i Touren var den stadig god. Det bekymrer mig bare, at han også klatrer så skidt, hvilket indikerer et så generelt fysisk forfald, at jeg har svært ved for alvor at tro, at farten stadig rækker i dette skrappe felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Anderledes er det med Mark Cavendish<\/b>. Han har kørt et par spurter fra spids, men det har godt nok set skidt ud med farten. Det så vi på 1. etape i Colombia og senest i Emiraterne, da det lykkedes for Michael Mørkøv at sætte ham perfekt op. Alligevel er der måske lidt håb. Toget er her styrket med Cees Bol, og sammen med Mørkøv udgør han en meget potent enhed. Det virker ikke helt umuligt, at de kan gå først igennem svinget, så Cavendish får alle tiders chance for at udnytte denne finale til at tage en sejr. Problemet er bare, at han i hvert fald skal spurte mere overbevisende end indtil nu – akkurat som sidste år, hvor vi skulle frem til Giroen, inden han fandt farten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Blander Filippo Ganna<\/b> sig? Det virker vel ikke helt umuligt. Han vil ikke tage chancer inden klassikerne, men skal han vinde i Sanremo, kunne det være meget godt at teste sin spurt. Han viste i dag, at det går den rette vej med formen, og vi så sidste år i Giroen, at hans topfart var så høj, at han nær havde slået Kaden Groves. Desværre så vi også, at han havde det ret svært i positionskampen. Jeg tror, at farten rækker meget langt, men det er ret svært at se ham ende langt fremme i en finale med et sent sving. Nok er holdet meget stærkt, men de mangler manden med den rette fart til at aflevere ham til sidst. Derfor står han her mere på potentiale end på forventning. Jeg regner ikke med, at Tom Pidcock<\/b> spurter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Anderledes er det med Stanislaw Aniolkowski<\/b>. Polakken kom efter sin skade uventet godt fra start i Emiraterne i den ene spurt, hvor han endte med at køre sin egen chance. Her viste han en højere fart end ventet, og til dette løb har han endda et ret stærkt våben i sit tig. Jeg ser i hvert fald en del potentiale i en kombination med Stefano Oldani og Axel Zingle. Farten rækker måske ikke til at vinde, men med samme positionering og fart som i Emiraterne kommer han med det tog langt i denne finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den kan også være god for Amaury Capiot<\/b>. Belgieren er endelig tilbage efter sin skade, og han har med sin sejr i Oman genfundet sig selv. Tidligere var han sublim i positionskampen, men den evne synes han at have mistet. Til gengæld har han noget andet, nemlig et ganske stærkt tog med Vincenzo Albanese og Clement Venturini. Kombinerer man det med, at Capiot jo altså tidligere havde næse for at positionere sig, og at svinget her kan kompensere lidt for den manglende fart, som ellers så god ud i Oman, kan han med det rette held i finalen ende ganske godt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan Marius Mayrhofer <\/b>måske også. Hans tog med Alexander Kamp, Alexander Krieger og Robin Froidevaux, der gjorde det så godt i Algarve, ser faktisk ganske stærkt ud. Det er en ny formation, der mangler noget erfaring, men får de det til at spille, ser det slet ikke så skidt ud endda. Mayrhofer viste også god fart i den stigende finale i Algarve, hvor han kørte på podiet. I en flad spurt bliver det betydeligt vanskeligere, for her har han ikke den rette hastighed, men det kan det hæderlige tog måske kompensere for i denne afslutning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er farten højere for Casper van Uden<\/b>. Han så ud til at have taget næste skridt, da han vandt i Saudi-Arabien, men siden det arabiske løb har han ikke spurtet. Det gik helt galt i Algarve, og det er årsagen til, at han står så lavt på denne liste. Hans tog i Portugal var bedre end det, han har her, og alligevel gik det galt – endda i et svagere felt. Her har jeg meget svært ved for alvor at tro på kombinationen med John Degenkolb og Bram Welten. Har han alligevel den rette position, kommer han langt på sin fart, men det skal virkelig flaske sig med den beskedne støtte.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der Giovanni Lonardi<\/b>. Han var tidligere kendt for sin ringe positioneringsevne, men den så meget bedre ud sidste år, hvor han imponerede mig i ZLM Tour. Det så også godt ud i Tyrkiet tidligere i år, og i Valencia imponerede han med en uset holdbarhed. Desværre får hans lille hold det svært i en finale med et sent sving, men et tog med Davide Bais, Jhonatan Restrepo og ikke mindst Mirco Maestri har altså et vist potentiale. Med den forbedrede positionering kan det måske gå ganske godt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad gør Movistar? Jeg vil forvente, at Davide Cimolai<\/b> kører for Ivan Garcia Cortina<\/b>, som det var i Almeria, men da dette ikke er en spurt for sidstnævnte, og førstnævnte har gjort det ret godt i år, kan det være omvendt. Cimolai kan komme et stykke med sin gode positionering i en finale som denne, men formentlig skal han altså sætte Garcia Cortina op. Vi så tydeligt i Vueltaen, at spanieren mangler noget fart i disse flade spurter, men det kan han måske kompensere for i en finale som denne. Her har han virkelig god hjælp af Cimolai, men da resten af toget er meget svagt, er det svært for alvor at tro på det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I gamle dage var Niccolo Bonifazio<\/b> en haj i positionskampen, men sådan er det ikke længere. Senest skuffede han mig meget i Colombia og Alpes-Maritimes, og det gør det svært i dette felt. Hans tog med Mark Stewart og Kristian Sbaragli er egentlig ikke helt ringe, men Stewart går sikkert i udbrud, og så er han igen svækket. Normalt elsker han dog en finale med et sent sving, og han viste sidste år også, at hans fart rækker et stykke. Efter en skidt sæsonstart ser det bare lidt svært ud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bardiani har både Enrico Zanoncello<\/b> og Filippo Fiorelli<\/b>. Normalt kører de for førstnævnte, og det vil jeg antage, at de gør igen her. Han havde det tidligere meget svært i positionskampen, men det blev meget bedre i 2023, hvor han også begyndte at vinde, ganske vist på meget lavere niveau. Farten rækker ikke i dette felt, og holdet er svagt, men han har trods alt Fiorelli som en fin sidste mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Nicolo Parisini<\/b>, der efter Matteo Moschettis sene afbud pludselig skal spurte. Det gik jo faktisk uventet godt i Kroatien, men hans fart rækker ikke alt for langt i dette felt. Når man forventning er lav, skyldes det dog mest det sene sving og hans hold. Det består nemlig mest af folk uden fart, og det er kun Jannik Steimle, der for alvor kan hjælpe ham. Det er formentlig for lidt til denne finale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror ikke meget på de sidste hold. FDJ vil formentlig prøve med Cyril Barthe <\/b>eller Fabian Lienhard<\/b>, men de får det svær i dette felt. Hos Ag2r tør jeg ikke helt afvise, at Andrea Vendrame<\/b> med hæderlig støtte fra Bastien Tronchon og Damien Touzé vil gå efter en top 10, men han er i de senere år i stigende grad begyndt at skippe de flade spurter, og selvom han genoptog dem i Vueltaen, gik det overraskende skidt med hans positionering. Hos EF vil det være overraskende, hvis Alberto Bettiol<\/b> spurter, og vi har tidligere i år set, at Alessandro Covi<\/b> næppe spurter for UAE. Endelig har Visma og Bora slet ingen sprinter.<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 20:52","date_unformatted":"2024-03-04 20:52:07","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385273","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Analyse af 1. etape","text":"
Indrømmet. Forud for denne uges to store etapeløb så jeg mest frem til Paris-Nice. Ganske vist kan det virke en smule blasfemisk for et dansk cykelpublikum, når nu Jonas Vingegaard i år har fravalgt det franske løb til fordel for Tirreno-Adriatico, men det var nu alligevel svært at mobilisere den helt store begejstring ved udsigten til det italienske løb. Feltet er bestemt ikke uinteressant, men vi har jo vænnet os til, at danskeren gerne skal op mod enten Remco Evenepoel, Primoz Roglic eller Tadej Pogacar – og det er nok i virkeligheden kun sidstnævnte, der for alvor kan yde modstand – hvis han skal trues i kampen om de samlede sejre, han nu høster i hobetal.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor var der lagt op til en lille procession i denne uge i Italien. Selvfølgelig er Juan Ayuso til start, og meget taler for, at der ikke går lang tid, inden det spanske vidunderbarn bevæger sig op i samme liga som de fire omtalte giganter. Han har bare ikke været der endnu. Han kunne trods alt ikke slå Sepp Kuss i Vueltaen, og selvom han er startet sæsonen stærkt, har han ikke sat verden i brand. Han kunne eksempelvis ikke køre fra Mattias Skjelmose på de lange stigninger i Drome-Ardeche, og selvom Skjelmose allerede er en af verdens bedste cykelryttere, er han trods alt ingen Vingegaard, i hvert fald ikke endnu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, man skulle nok være UAE-fan, hvis man for alvor skulle tro på, at Vingegaard ville kunne blive udfordret over de syv dage tværs gennem i Italien, og det var i hvert fald svært at se samme italienske spænding som den, der er lagt op til i Frankrig, hvor Evenepoel og Roglic mødes til endnu en af de dueller, der plejer at være pokkers tætte. Sådan er det formentlig stadig, efter at løbet i dag for tredje gang i træk åbnedes med en af de flade tonserenkeltstarter op og ned ad kystvejen, som i mere end et årti har været en fast bestanddel af det italienske løb, for selvom Vingegaard fik sig lidt af en tempolektion af Ayuso, skal der stadig være sket noget dramatisk med deres styrkeforhold i bjergene, hvis ikke det alligevel skal ende med samlet dansk sejr, når showet om en uges tid lukker ned på den anden side af den italienske støvle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men der er <\/i>kommet spænding ind i foretagendet. Forud for løbet var jeg bestemt ikke sikker på, at Vingegaard ville slå Ayuso på denne meget specielle form for enkeltstart, selvom danskeren jo sidste år kørte en af verdenshistoriens bedste enkeltstarter. Den slags flade tonserenkeltstarter over kort distance – og så endda i restitueret tilstand – har aldrig haft den store appel til danskeren, der end ikke kørte i top 20, da han senest deltog i løbet for to år siden. Derfor kunne det sagtens være, at han ville lide et lille nederlag på denne åbningsdag, hvor det burde blive ret tæt mellem de to favoritter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har bare heller ikke været noget for Ayuso. Ganske vist udviklede han sig til lidt af et tempomonster sidste år, hvor han vandt to WorldTour-enkeltstarter, men det var på ganske kuperede ruter og over meget længere distancer. Hans flade enkeltstarter var langt fra imponerende. Han kørte en tilsvarende kort, flad enkeltstart i Schweiz, hvor han blev en pæn nr. 10, men langt efter tempofænomener som Stefan Küng, Remco Evenepoel og Wout van Aert. I Vueltaen kan man endda godt tillade sig at sige, at han skuffede, for på den flade rute i Valladolid, hvor den lange distance ellers passede til hans motor, blev han en beskeden nr. 7 – klart slået af Filippo Ganna, Evenepoel og Roglic og endda også sat til vægs af Joao Almeida, Aleksandr Vlasov og Mattia Cattaneo. Han slog sågar kun Vingegaard med 7 sekunder, og det var på en dag, hvor danskeren i den grad underpræsterede.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, hverken Vingegaard eller Ayuso klappede nok i deres hænder, da de så, at årets løb igen åbnede med denne slags tonserenkeltstart, men nu hvor røgen har lagt sig, får Ayuso nok alligevel travlt med at føje arrangørerne til listen over årets modtagere af julekort. Det spanske vidunderbarn må i hvert fald knibe sig lidt i armen over, at han ikke blot slog den danske favorit med de få sekunder, han kunne have drømt om, men leverede en decideret lussing, hvor han slog danskeren med mere end 2 sekunder pr. kilometer – og det endda selvom han kørte på et tidspunkt, hvor vejene endnu ikke var blevet tørre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det må i hvert fald give Vingegaard lidt at tænke over. Nok er der stadig lagt op til, at danskeren vil være stærkest i bjergene senere i løbet, men helt sikker kan han ikke vide sig. Ayuso er jo et af den slags vidunderbørn, hvis totale eksplosion vi som nævnt alle venter på, og spørgsmålet var om dagens magtdemonstration var et første bevis på, at det er i år, den kommer. Det kan godt være, at han endnu ikke har været skræmmende i år – i Andalusien fik han bl.a. deciderede klø af Maxim Van Gils på en enkeltstart, der burde have passet ham bedre – men er der noget, vi har lært om ham i de første år, er det, at han gerne skal bruge nogle løb på at blive varm, og noget tyder på, at motoren efterhånden er så lun, at man godt kan brænde sig på den.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan Vingegaard måske også. Det kan godt være, at han lavede soloshow i Galicien, som han plejer, men det var jo altså ikke overbevisende, at han kun slog Lenny Martinez med ca. 15 sekunder på den ganske svære kongeetape. Nok er også Martinez et talent, der ikke er langt fra Ayuso-klassen, men man ville forvente betydeligt mere af den danske Tour-konge. Noget tyder i hvert fald på, at han endnu ikke er på 100%, og det er den usikkerhed samt potentialet i en eventuel Ayuso-eksplosion, der pludselig gør det hele lidt mere spændende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel har løbet stadig en klar favorit. Vingegaards motor skal nemlig også først være varm, og sammenligner man dagens resultat med 2022-udgaven, hvor han fik læsterlige klø af Tadej Pogacar på denne etape, men stadig endte som den samlede nr. 2, var der tale om en markant fremgang. Selvom det tyder på, at hverken Visma, UAE eller for den sags skyld Feltets såkaldte ekspert havde læst vejrudsigten rigtigt, endte danskeren trods alt stadig i top 10. Han blev slået af Søren Wærenskjold og Kevin Vauquelin, der også kørte meget tidligt, men i lyset af etapens karakter er det ingen skam. Vi ved nemlig, at Vingegaard tidligere altid havde det lidt svært på første vigtige dag i et etapeløb, og det vil være mærkeligt, hvis den rust er helt forsvundet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men lidt at tænke over har han helt sikkert fået. Det var nemlig ikke kun Ayuso, der imponerede. Ganske vist endte UAEs andet vidunderbarn, Isaac Del Toro, langt fra det resultat, han leverede i Algarve, men i lyset af rutens karakter og det forhold, at han kørte på de allermest våde veje, var det nu ganske opløftende. Det portugisiske løb viste os stadig, at vi ikke aner, hvad kan vente os af ham i bjergene, men rammer han dagen, har UAE en ganske potent duo. Den virker i hvert fald lidt mere potent end Vismas, for selvom Cian Uijtdebroeks måtte forbande denne rute langt væk og kørte i det værste regnvejr, var der i hvert fald ingen tegn på fremgang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var der til gengæld for Jai Hindley, der tog den fremgang, han viste sidste år til helt nye højder. Nu er han ikke skabt til ugelange løb, men vi kender til gengæld hans topniveau, og han er ikke den bedste mand at skulle slås med, hvis han vitterligt også kan præstere over en uge. I lyset af rutens karakter kom Daniel Martinez også fint tilbage efter skuffelsen i Strade, og der er foreløbig ingen grund til at aflyse den genfødsel, vi fornemmede i Algarve. Også Lennard Kämna bekræftede sin lille genfødsel som temporytter, selvom det også er ret tydeligt, at formen ikke er som sidste år, og at han under alle omstændigheder er overmatchet i bjergene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det hele taget var der mange af løbets favoritter, der kan knytte næven, når de går i seng i aften. Ben O’Connor, der ikke havde den allerheldigste starttid, bekræftede også den store fremgang, vi så sidste år, og i lyset af det, vi så i Algarve, kom Tom Pidcock bestemt også hæderligt igennem. Romain Bardet viste også igen, at han har forbedret sig voldsomt, og noget tyder endda på, at Damiano Caruso er i bedre form, end han plejer at være. Der kom sågar også livstegn fra Neilson Powless, men hans svage sæsonstart indikerer nok desværre, at vi ikke skal regne med, at han kan være med i bjergene, hvor manglerne under alle omstændigheder er for store.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan de også vise sig at være for Kevin Vauquelin, Antonio Tiberi, Romain Gregoire og Max Poole, men fire af sportens stortalenter viste i dag deres store potentiale. Franskmanden passede ikke specielt godt til denne rute, men fik lagt en masse uheld i de seneste løb bag sig og bevist, at han er en fremragende temporytter. Mere uventet var det at se Tiberi helt fremme, men noget tyder på, at han endelig er klar til at eksplodere. I Vueltaen fandt han helt nye klatreevner, og nu ser det ud til, at den tidligere juniorverdensmester måske også er ved at finde de tempoevner, han havde i de unge år – og samtidig fik han bevist, at Bahrain altså vitterligt har forbedret deres materiel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endnu mere uventet var det at se Gregoire i top 10, men den positive udvikling, vi så sidste år, er tilsyneladende accelereret, og selvom han kommer til kort i bjergene, fik han i hvert fald bevist, at det uden det dumme styrt nok var blevet til en del mere på gruset i lørdags. Allermest chokerende var det dog at se Poole, der sidste år kørte ganske forfærdeligt på flade enkeltstarter, men som for andet løb i træk overpræsterede markant, og med sit tårnhøje topniveau nu ligner en langt mere spændende rytter end den allerede uhyre spændende herre, han var for et par uger siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men var der slet ingen tabere? Jo, bestemt. Thymen Arensman er endt som nr. 6 på denne enkeltstart to år i træk, men den ellers mere lovende sæsonstart, vi har set i år, var ret usynlig i dag, hvor hans motor dog heller aldrig nåede at blive varmet op. Vi må også igen sande, at Tao Geoghegan Hart har meget arbejde foran sig, hvis han skal genfinde sidste års vilde tempoevner. Det var også nedslåede med Enric Mas, for selvom denne rute passede ham elendigt, præsterede han markant ringere end sidste år, hvad der er bekymrende efter en halvsløj 2023-sæson. Det var også svært at se fremgangen hos Ben Healy, der må sande, at han nok kun kører gode enkeltstarter på kuperede ruter. Julian Alaphilippe fortsætter også sin triste, triste udvikling, og helt galt er det med Richard Carapaz, der lige nu får vanskeligere og vanskeligere ved at klynge sig til det håb, efterårets lille opblomstring ellers gav.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og så var der naturligvis Filippo Ganna. Naturligvis er han ikke en del af klassementskampen, men en taber er han. Sådan må det være, når man har vundet Tirreno-enkeltstarten i overlegen stil tre ud af de seneste fire gange og pludselig bliver slået – uanset om Ayuso er et vidunderbarn eller ej. Alligevel var det nu ikke helt skidt. Han rejste sig flot efter den svage sæsonstart, og der var trods alt kun én, han ikke slog klart. Måske når han alligevel at finde formen til Sanremo?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det mindste kan han da også være mere tilfreds end Magnus Sheffield. Vi må stadig vente med at se, om amerikaneren er ved at støde italieneren af tronen på denne form for enkeltstarter, for han har desværre den kedelige tendens, at han styrter alt for ofte. Det var en skam, for et af dagens mest spændende spørgsmål var netop, hvem der ville vinde den interne Ineos-duel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld var der andre specialister, der kan være tilfredse. Man kan diskutere, om Jonathan Milan er specialist, men han fik i hvert fald nok engang vist, at han synes at have forbedret sig ganske enormt hen over vinteren. Ethan Vernon chokerede også ved at køre sit livs enkeltstart, selvom han har skiftet fra et hold med supermateriel til et hold, der er kendt for præcis det modsatte. Der var også en dejlig gevinst på lottokuponen Josef Cerny, der fik bevist, at han på sine dage er en af de bedste på disse korte, flade enkeltstarter, og Søren Wærenskjold fik rejst sig efter en tid med tilsyneladende ret dårlig form. Ja, selv gode, gamle Tobias Ludvigsson mindede os pludselig om, at han engang var en sublim temporytter. Og ja, så fik Nelson Oliveira også sin obligatoriske plads mellem nr. 11 og 20, hvad der for ham er pænt på en rute som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Set med danske øjne var det mere blandet. Desværre kørte Kasper Asgreen under de værste betingelser, og i det lys viste han vel egentlig, at han trods trængslerne i klassikerne i denne disciplin stadig skal regnes som en af de allerbedste. Magnus Cort kørte også endelig en pæn enkeltstart igen, som han ellers kun har gjort det i Danmark Rundt inden for det seneste gode års tid. Til gengæld havde man nok ventet mere af Mikkel Bjerg, der for anden gang i træk præsterede lidt under det forventede. Det er dog ikke alarmerende, for denne slags enkeltstarter har aldrig været hans foretrukne, og selvom han havde tørre veje, tyder alt også på, at de sidste startende havde en fordel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og de danske tanker kredser alligevel mest om Vingegaard. Det er trods alt ham, der er den store stjerne, og som kan få enhver artikel på Feltet.dk til at få tårnhøje læsertal, hvis blot han nævnes i overskriften. Sådan er det, når man ikke bare er Danmarks største cykelstjerne, men også et af sportens ultimative vidunderbørn. Han kom heldigvis hæderligt i gang – i hvert fald meget bedre end for to år siden. Alligevel sover han nok en kende mere uroligt i aften, end han gjorde i nat. Der var i hvert fald et andet vidunderbarn, der nok har givet ham lidt at tænke over.<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 18:47","date_unformatted":"2024-03-04 18:47:48","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385127","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Vejret","text":"
Vejrmæssigt kom løbet kedeligt fra start, og der venter heller ikke nogen prangende tirsdag. Det vil starte overskyet med en temperatur på 14 grader og en bygerisiko på 25%, men jo længere de kommer mod syd, jo mere vil det klare op. Til slut vil de være solrigt med kun få skyer og en temperatur på 16 grader. Vinden er ikke til at blive helt klog på. Den vil starte i syd, men hovedsageligt være i vestsydvest og vest, inden den vil nå helt om i nordvest i finalen. I starten vil den have en beskeden styrke på 12 km\/t, men ude ved kysten vil den nå helt op på ca. 22 km\/t, inden den igen vil aftage voldsomt til blot 12 km\/t i finalen. Det giver mod- og sidemodvind fra start, inden man får sidevind på det sidste stykke frem mod stigningen. Herefter bliver det gradvist mere sidemedvind, inden man på rundstrækningen får først sidemodvind og derefter sidemedvind. Efter svinget med 4500 m igen vil der være skiftevis side- og sidemodvind, inden man får direkte modvind over de sidste 300 m.<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 13:56","date_unformatted":"2024-03-04 13:56:19","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385126","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Ruten","text":"
En fast tradition efter den indledende etape har været, at de følgende dage har budt på hhv. en puncheur- og en sprinteretape. Det ændredes der imidlertid på i 2022 og 2023, hvor der gik rent sprintershow i den, men i år vender man tilbage til den lidt mere afvekslende model. Det er dog stadig de hurtige folk, der ventes at komme til fadet dagen efter den indledende enkeltstart, hvor der venter en relativt flad tur ned langs vestkysten, og selvom der skam er et par stigninger undervejs, bør intet kunne forhindre et brag af en massespurt i det stærke sprinterfelt, løbet traditionen tro har tiltrukket. Sådan var det også sidste år, og sådan går det utvivlsomt på en etape, der er en modificeret udgave af sidste års 2. etape, og som denne gang byder på et sent sving, der vil være altafgørende, når vinderen skal findes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ligesom de to foregående år skal der tilbagelægges en relativt lang distance, når der skal køres 198,0 km mellem Camaiore og Follonica, og som det er kutyme for 2. etape fører den feltet mod sydøst ned langs vandet, idet man dog kører så langt ind i landet, at terrænet undervejs bliver kuperet. Det mærker man med det samme, når man kører mod sydøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,6 km, 4,8%), der har top allerede efter 3,6 km, hvorefter en nedkørsel leder mod syd. Herfra bliver det imidlertid helt fladt, når man zigzagger sig mod syd. Efter 35,2 km passerer man udkanten af storbyen Pisa, hvorefter man kører mod sydvest ned til udkanten af kystbyen Livorno. Herfra går det kortvarigt mod øst igennem terræn, der er en anelse mere kuperet, inden man kører mod syd af en lige og ganske let faldende vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter 83,1 km forlader man fladlandet, når man drejer mod nordøst for at køre ad en let stigende vej frem til byen Pomaia, hvor man efter 90,3 km drejer mod syd for at køre op ad den kategoriserede stigning Castellina Marittima (5,7 km, 3,5%), der efter en let første kilometer stiger jævnt med ca. 5%, indtil den flader ud med 1,9% over de sidste 900 m frem mod toppen, som rundes efter 95,4 km. En lidt teknisk nedkørsel leder nu mod syd og sydvest tilbage til fladlandet, hvor man følger en lige og ganske let stigende vej mod sydøst og syd. Herfra går det mod syd op ad en bakke (4,1 km, 4,0%), på hvis top dagens spurt køres efter 135,2 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter spurten går det ad en teknisk nedkørsel mod syd, inden det går ad generelt lige og flade veje mod først sydøst, så syd og slutteligt sydvest hele vejen ned til målbyen. Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 173,2 km, hvorefter man kører cirka en tredjedel omgang, inden man krydser stregen for første gang efter 179,9 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 18,1 km lange runde, der er helt flad. Starten er teknisk med flere sving, når man kører mod nordvest ind gennem byen, men derefter går det ad lange, lige veje mod nordvest ud til det vestligste punkt, hvor man tager to hurtige sving. Derefter går det ad en lige og flad vej mod sydøst og øst, inden man slutteligt kører mod sydvest igennem fladlandet tilbage til Follonica. Man drejer med 4500 m igen, og derefter bugter vejen sig kun let frem mod et sidste skarpt sving bare 300 m fra stregen, idet sidste kilometer på den 8 m brede vej stiger ganske ganske let med 0,1%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 1346 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Follonica var senest vært for løbet i 2023, hvor Fabio Jakobsen udnyttede Fernando Gavirias lange spurt og Jasper Philipsens reaktion til akkurat at sejre foran belgieren og colombianeren. Løbet var også forbi i 2020, hvor Pascal Ackermann fortsatte sin drømmestart ved at vinde sin anden etape i træk, denne gang foran Fernando Gaviria og Rick Zabel, og i 2018, hvor Marcel Kittel spurtede sig til første (af ganske få) sejre i Katusha-trøjen ved at slå Peter Sagan og Giacomo Nizzolo som nærmeste rivaler på 2. etape. I 2008 sejrede Filippo Pozzato i en massespurt på 1. etape af det nu hedengangne Giro della Provincia di Grosseto.<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 13:56","date_unformatted":"2024-03-04 13:56:11","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"385124","livecast":{"id":3605,"title":"Tirreno-Adriatico","stage":"2. etape"},"title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tirreno-Adriatico (2. etape). Dagens løb køres fra Camaiore til Follonica over 198 kilometer. Vi starter kl. 13.05.<\/p>","date":"4\/3-2024 kl. 13:56","date_unformatted":"2024-03-04 13:56:02","km_driven":"198","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}