Du finder første del her<\/a>.<\/p>","date":"10\/3-2022 kl. 16:19","date_unformatted":"2022-03-10 16:19:47","km_driven":"180","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314222","title":"Se Corts styrt","text":"Magnus Cort i asfalten på 4. etape af Tirenno-Adriatico<\/p>","date":"10\/3-2022 kl. 16:00","date_unformatted":"2022-03-10 16:00:47","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"6300236004001","video_caption":"Magnus Cort i asfalten p\u00e5 4. etape af Tirenno-Adriatico"},{"id":"314221","title":"Interview Fuglsang","text":"
”Jeg er helt sikkert ikke 100 %” - Jakob Fuglsang stadigvæk ikke ovenpå efter sygdom<\/p>","date":"10\/3-2022 kl. 16:00","date_unformatted":"2022-03-10 16:00:32","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"6300224072001","video_caption":"\u201dJeg er helt sikkert ikke 100 %\u201d - Jakob Fuglsang stadigv\u00e6k ikke ovenp\u00e5 efter sygdom"},{"id":"314219","title":"Interview Vingegaard","text":"
I dag vil give os de første svar, siger Jonas Vingegaard før 4. etape af Tirreno-Adriatico<\/p>","date":"10\/3-2022 kl. 15:59","date_unformatted":"2022-03-10 15:59:29","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"6300222460001","video_caption":"\"I dag vil give os de f\u00f8rste svar\" - Jonas Vingegaard f\u00f8r 4. etape af Tirreno-Adriatico"},{"id":"314139","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Tadej Pogacar<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Tao Geoghegan Hart<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Jhonatan Narvaez, Michael Matthews, Jonas Vingegaard, Giulio Ciccone, Tim Wellens<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Benoit Cosnefroy, Remco Evenepoel, Enric Mas, Alex Aranburu, Andrea Vendrame, Filippo Ganna, Victor Lafay, Rafal Majka, Davide Formolo, Marc Soler, Miguel Angel Lopez, Richard Carapaz, Richie Porte<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 23:02","date_unformatted":"2022-03-09 23:02:47","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314138","title":"Favoritterne","text":"
Det er helt almindeligt med puncheuretaper i Tirreno-Adriatico, der måske er det mest puncheurvenlige af de ugelange etapeløb, men det er alligevel lidt et særsyn, arrangører har designet i år. Jeg mindes ikke, at vi i nyere tid har haft en afslutning på en stigning af denne type. Normalt skal der spurtes på kortere bakker, som vi så det i to tilfælde sidste år, men en målstigning, der er relativt lang uden at være voldsomt svær er en nyskabelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bringer også andre ryttertyper i spil. Stigningen har en længde, der vil være en ulempe for de meget eksplosive, men den må trods alt også regnes for let til, at de bedste bare kan køre væk. Denne slags finaler ender næsten altid i en spurt på toppen, og det vil særligt gælde, nå den stejleste del kommer i bunden, og den letteste del til sidst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der bør også være lagt op til en favoritafgørelse. Vi er stadig på et tidspunkt i løbet, hvor forskellene er små, og derfor er det næsten umuligt for et udbrud at holde hjem. Starten er dog også så hård, at det kan blive en ganske hård affære at kontrollere, hvis der bliver kamp om at ramme udbruddet. Det burde der næsten gøre, men så tidligt i etapeløb, hvor man ved, at chancen er minimal, ser man ofte, at selv terræn som dette ikke udnyttes. Det kan derfor sagtens være, at vi bare får et lille udbrud, der kører tidligt, og at det derfor bliver en let etape at kontrollere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der burde være hold til at arbejde. Ineos ved, at de får svært ved at forsvare trøjen, men jeg tror faktisk, at de gerne vil give Filippo Ganna, der jo har klatret fremragende, og som ikke vil finde denne stigning helt umulig, chancen for at forsvare den. Derudover burde det være stensikkert, at UAE går efter sejren her. Jeg er mere i tvivl med Quick-Step. Nok er det en perfekt finale for Julian Alaphilippe, men har de lyst til at forære Pogacar bonussekunder? Det er jeg ikke sikker på, og derfor er jeg ikke overbevist om, at de deltager i jagten. Til gengæld er det helt sikkert en etape, Michael Matthews satser på, og det er derfor ganske sandsynligt, at vi vil se BikeExchange give en hånd med.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Uanset om der bliver hjælp eller ej, bør UAE kunne skabe samling. Spørgsmålet er så, hvor aggressivt der bliver kørt på rundstrækningen. Som han har kørt de seneste dage, kan man jo næsten ikke udelukke, at Tadej Pogacar angriber fra distancen, men det vil trods alt være lidt hovedløst. Rundstrækningen virker ikke teknisk, og der er modvind en betydelig del af det faldende stykke. Det kan sagtens være, at vi vil se angreb fra nogle af de knap så profilerede hold, men det mest interessante bliver nok, hvem der vil lægge pres på. Pogacar vil nok gerne have et hårdt løb, og han har også holdet til at skabe det, men også Astana og Movistar er hold, der måske kunne tænkes at ville gøre det lidt hårdt. Derimod tvivler jeg på Jumbo, da Jonas Vingegaard nok skal bruge dagen på at mærke benene an efter de lidt skuffende enkeltstart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil derfor forvente, at det skal afgøres på sidste stigning. Også her kan der komme angreb, og jeg er spændt på, hvordan UAE griber det an. Ser man på deres kørsel i UAE Tour, bliver jeg ikke spor overrasket, hvis de sender Rafal Majka, Davide Formolo eller Marc Soler i offensiven. Får de selskab af et par klatrere, som ikke regnes som topfavoritter, tror jeg, at UAE er villige til at lade dem køre hjem. Det kan sagtens blive et taktisk løb, hvis UAE kører med den åbne taktik, de synes at praktisere. Det er dog også muligt, at de blot lægger et hårdt pres fra bunden med det formål at iscenesætte en spurt. Et Pogacar-angreb kan heller ikke udelukkes, men selv om han er vild i disse dage, burde procenterne trods medvinden ikke være hårde nok til, at han kan køre alene. Medvinden er til gengæld dårligt nyt for de lidt tungere folk, for det vil gøre afslutningen betydeligt hårdere end i modvind, der havde været en gave til især Matthews.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvom jeg altså åbner døren for en mere taktisk finale, forventer jeg en spurt, og her er det svært ikke at pege på Tadej Pogacar<\/b>. Sloveneren har siden sin hjemkomst fra Emiraterne lignet en mand, der er fra en anden planet, og når han har overskud til at spilde kræfter, som han gjorde i dag, må han føle et overskud, der bør gøre alle dybt bekymrede. Vi ved, hvor god en puncheur han er blevet – en evne, han senest viste, da han vandt på Jebel Jais i Emiraterne – og derfor er det en finale, der passer ham ganske glimrende. Medvinden bidrager også til at gøre det hårdt, og det er en gave for ham, når han skal slås med folk, der måske er en anelse mere eksplosive end ham. Dem er de imidlertid ikke mange af, og langt de fleste vil få svært ved at slå Pogacar i en spurt som denne. Med den form, han har nu, må han være manden, der skulle slås.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis han var flyvende, ville Julian Alaphilippe<\/b> dog nok på papiret være en anelse mere eksplosiv end Pogacar. Det kick, han havde, da han slog Primoz Roglic på Mur de Huy, mindede os i hvert fald om, hvor uhyggelig han kan være. Problemet er bare, at han senest på pressekonferencen inden løbet erklærede, at han ikke er helt på toppen endnu, og det var også det indtryk, han efterlod i grusvejsløbet, hvor Alejandro Valverde havde en lige så hård opkørsel som ham, men endte løbet et helt andet sted end verdensmesteren. Styrtet har næppe bidraget til hans tilstand, og han virkede heller ikke særligt overskudsagtig, da han i dag skulle spurte om bonussekunder mod Pogacar. Alligevel må han være manden, der i en spurt kan slå Pogacar. Stigningen er trods alt ikke verdens sværeste, og det niveau, han viste i Drome-Ardeche var trods alt langt fra katastrofalt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, der bliver meget spændende at se, er Tao Geoghegan Hart<\/b>. Briten har flere gange vist, hvo hurtig han er, senest da han blev nr. 2 bag Alejandro Valverde i en lignende spurt i sidste års Dauphiné. Det er til gengæld også næsten det eneste gode resultat, han har lavet siden Giro-sejren, men noget tyder på, at han kan være genfødt. I hvert fald kørte han først en fremragende enkeltstart, og i dag så han uhyre overbevisende ud, da han spurtede op til de forreste på den lille bakke. Det er klart, at det bliver meget svært at slå de to favoritter, men han synes at være den mand, der både har hurtigheden og formen til måske at gøre det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er ikke mange, der har en reel chance for at slå Pogacar i en spurt, men skal man pege på en, der har en chance, er det Jhonatan Narvaez<\/b>. Ecuadorianeren har været flyvende i både åbningsweekenden og Strade Bianche, men det var også på de korte, eksplosive stigninger, der passer ham. Denne stigning er længere end dem, han normalt præsterer på, men i Andalusien kørte han faktisk med klatrerne på den stejle Purche-stigning, inden han senere blev sat. Siden dengang har han forbedret sig voldsomt, og derfor er jeg spændt på, om han kan hænge på de bedste og bruge sin gode spurt på en 4 km lang stigning. Det synes ikke helt umuligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tør heller ikke helt at udelukke Michael Matthews<\/b>. Som udgangspunkt vil jeg regne den for en anelse for lang – ikke mindst i medvind – men han har overrasket mig flere gang. Hans fjerdeplads på Mallorca (2,5 km, 8,5%) overraskede mig i hvert fald, og hans 6. plads i Cullera (1,9 km, 8,7%) i Vueltaen sidste år var også bedre, end jeg havde troet. Denne stigning er længere, men til gengæld er den knap så stejl. Hans form er svær at vurdere grundet den lange løbspause, men inden han styrtede i Strade Bianche var han optimistisk. Hans enkeltstart viser også, at styrtet ikke har sat ham voldsomt tilbage. Jeg tror stadig, at den er for svær til, at han kan vinde, men det kan bestemt ikke udelukkes, at han er med langt fremme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er lidt spændt på at se Jonas Vingegaard<\/b>. Som jeg skrev i analysen efter enkeltstarten, er det ikke nødvendigvis urovækkende, at han skuffede. Det er velkendt, at han efter en pause ofte har det svært på den første alvorlige dag, som vi også så i Drome-Ardeche, hvor han havde dårlige ben om lørdagen, men knuste al modstand om søndagen. Netop det ridt vidner om, at formen er ganske fremragende, men selv hvis han er flyvende, er han ret uprøvet i denne slags finaler. Han mestrede dem dog fornemt i sidste års Coppi e Bartali, og selvom selskabet var af en helt anden kaliber, vidner det om, at han bestemt ikke er uden punch.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Giulio Ciccone<\/b> heller ikke. Det så vi, da han blev nr. 2 bag Ballerini i Provence og nr. 2 bag Egan Benal på Campo Felice. Denne finale burde ikke være helt skæv for italieneren, men han har til gode at bevise, at han kan tage kampen op med de bedste i dette selskab. Hans form er også svær at vurdere efter en lidt skuffende, men dog godkendt indsats i Laigueglia, og vi ved fra blandt andet Valencia i år, at hans gode ben kan komme ret hurtigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en god afslutning for Tim Wellens<\/b>, men selvom han har rejst sig fra det katastrofale 2021, er han stadig ikke på sit gamle niveau. Det var vel tydeligt i Strade Bianche, hvor han åbenlyst var gruppens svageste, men det var til gengæld opløftende at se, at han overhovedet kørte finale. Han er så svingende, at han sagtens kan falde igennem, men hans Strade-niveau burde føre ham et stykke. En god afslutter på en bakke er han i hvert fald. Som vi så i Saudi Tour, er Maxim van Gils<\/b> også stærk i denne slags finaler, men efter hans sygdom har han endnu ikke fundet sit bedste niveau.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Benoit Cosnefroy<\/b> åbenlyst også. Franskmanden er jo endda en af feltets absolut bedste puncheurs, men han er ikke på toppen. Selvom der var lidt fremgang at spore i Drome, hvor han nåede at skabe lidt optimisme, skuffede han i Strade Bianche. Denne stigning er i forvejen så lang, at jeg vil tro, at han mister sit fantastiske punch, og derfor regner jeg ikke med at se ham helt fremme. Hans kørsel i Drome gør dog, at jeg ikke helt tør udelukke ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad så med Remco Evenepoel<\/b>? Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, hvordan han skal vinde. Ganske vist er det en af de stigninger, hvor han kan vise sig helt uhyggelig, som han var på en lidt tilsvarende stigning i Valencia tidligere i år. Problemet er bare, at hans modstander denne gang er Pogacar, og den rytter, der har allermindst frihed, er Evenepoel. Heldigvis har vi set, blandt andet med sejren på Foia, at hans arbejde på sin eksplosivitet bærer frugt, men det er svært at se ham vinde denne spurt i dette selskab. Hans chance må være at køre væk, og det skal ske ved, at han på ren fysik kører fra Pogacar. Det ser svært ud, men med Evenepoel kan svære ting godt lade sig gøre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg glæder mig også til at se Enric Mas<\/b> i denne finale. I Valencia beviste han, at han pludselig kan starte sin sæson stærkt, og derfor er der grund til at have forventninger til ham i dette løb. Dette er ikke hans ideelle etape, men han har før vist, at han slet ikke er uden punch. Det viste han med en 2. plads bag Ulissi i Tour de Suisse for nogle år siden, men også i sidste års Vuelta, hvor han gjorde det godt i både Cullera og Valdepeñas de Jaen. Denne er nok ikke helt stejl nok til, at vi vil se noget lignende her, men det skal blive interessant at se ham folde sig ud.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter, hvis form er svær at vurdere, er Alex Aranburu<\/b>. Han har stort set ikke kørt løb i år, men han klarede åbningsweekenden ganske fint. Det vil undre mig, hvis ikke denne stigning er for lang, men han viste også i Baskerlandet sidste år, at han pludselig havde forbedret sin klatring. Medvinden er ikke god for ham, og da jeg tvivler på, at han er i topform allerede nu, regner jeg med, at han får det for svært, men med Baskerlandet-ben burde det ikke være en finale, der er helt umulig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt i samme kategori finder vi Andrea Vendrame<\/b>. Jeg ved, at han har udpeget etapen som et mål, og han er også i god form. Det så vi med hans ganske fint Strade Bianche, men også for ham gælder, at denne stigning nok er en anelse for lang. Omvendt så vi, hvor imponerende han klatrede, da han vandt sin Giro-etapesejr sidste år. Desværre tror jeg ikke, at han har samme niveau nu, men det vidner om, at han kan overraske.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvor god en puncheur er Lorenzo Rota<\/b> egentlig? Det er lidt svært at vurdere, men han har i hvert fald et vist punch og en vis hurtighed. Formen er også ganske fremragende, som vi senest så i Laigueglia. Han mangler formentlig den sidste hurtighed til at kunne være med helt fremme, men jeg er spændt på, hvor langt han kommer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg nævner også Filippo Ganna<\/b>. Selvfølgelig vinder den tonstunge italiener ikke, men det er en stigning, hvor han har en chance for at komme med til toppen. Det gjorde han jo næsten på Jebel Jais i Emiraterne, og selvom procenterne her var blødere, og der var modvind, viser, det, at det ikke er helt umuligt. Uden punch er han jo heller ikke, men al logik siger, at det for ham vil handle om ren overlevelse, som det gjorde i Jebel Jais. Han har dog overrasket mig så mange gange, og derfor må han hellere blive nævnt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En joker kunne måske være Victor Lafay<\/b>. Franskmanden har skuffet fra start i år, men i Laigueglia var der pludselig hul igennem. I hvert fald var det ham, der var stærkest i det felt, som UAE havde kørt ud af billedet, og det lover godt. Det er en stigning, der passer ham, da den er næsten identisk med den, der gav ham sin Giro-etapesejr, men han har stadig til gode at bevise, hvor spurtstærk han egentlig er.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil tillade mig at slå Miguel Angel Lopez, Richard Carapaz<\/b> og Richie Porte<\/b> over en kam. Som det fremgår af den store optakt, har jeg fine forventninger til både Lopez og Porte, og Carapaz viste på enkeltstarten, at han kan have forbedret sig betydeligt på turen hjem til Ecuador, selvom det ligner ham dårligt at køre stærkt nu. Alle har de et ganske fornuftigt punch, og derfor vil jeg forvente, at de ender meget langt fremme. Jeg anser dem dog ikke som eksplosive nok til, at de for alvor kan komme tæt på Pogacar. Skal de vinde, skal de spille det taktiske spil ved at deltage i de UAE-angreb, der som nævnt kan komme. Det kan bringe dem i spil, men de er også alle tre ryttere, som Pogacar nok vil være ked af at tage chancer med.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Netop det taktiske spil leder mig frem til Rafal Majka, Davide Formolo<\/b> og Marc Soler<\/b>. Som sagt kan det passe ind i årets generelle UAE-billede, at de får lov at angribe, og Pogacar kan meget vel lade dem køre deres chance. Bedst chance har Majka, der i UAE Tour viste, at han er ganske flyvende, og som faktisk også har en udmærket puncheurspurt, hvis han får selskab, hvad der nok er nødvendigt, hvis det skal lykkes. Derfor er Formolo også det næstbedste bud, da han blandt andet i Giroen har bevist, at han er ganske god i denne slags finaler, men selvom han ser god ud, er hans form efter den brækkede hånd stadig lidt usikker. Soler har vist sig overraskende god hidtil, men han skal nok alene hjem for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En UAE-offensiv kan også åbne for, at knap så eksplosive klatrere kan gå med. Her kunne man fremhæve Pello Bilbao<\/b>, der som bekendt er i fabelagtig form. Vi har set, senest på Jebel Jais, at han i dag er nærmest uden punch, men han er en rytter, Pogacar måske vil give noget frihed. Det samme gælder for hans holdkammerat Damiano Caruso<\/b>, hvis form er et åbent spørgsmål, men som jeg gav visse forventninger i min store optakt grundet hans fine Andalusien. En anden mulighed er Sepp Kuss<\/b>, der er helt oplagt til et tidligt angreb og synes i god form, samt den i Andalusien så flyvende Cristian Rodriguez<\/b>. Geoffrey Bouchard<\/b> er heller ikke bange for at tage initiativ og er i form, og det er Romain Bardet<\/b> heller ikke, selvom jeg tvivler på hans form efter den nylige sygdom og hans svage indtryk i Emiraterne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Normalt vil jeg også pege på Warren Barguil<\/b>, der er en glimrende puncheur, men han synes formmæssigt for svag til at blande sig helt i front. Normalt er Wilco Kelderman<\/b> også god i denne slags finaler, men han indrømmer selv, at han ikke er på toppen. Domenico Pozzovivo<\/b> har også et hæderligt punch, som han senest viste i Andalusien, men ikke nok til et absolut topresultat. Rigoberto Uran<\/b> synes aldrig at bruge sit engang så fine punch, og han kører altid defensivt, mens stigningen ikke rigtigt passer Mark Padun <\/b>eller Thymen Arensman<\/b>. Hvis Matteo Sobrero<\/b> efter sin enkeltstart er bedre, end han selv forventede inden løbet, har også han et godt punch, mens mine forventninger til Jakob Fuglsang, Jai Hindley<\/b>, Emmanuel Buchmann, Lorenzo Fortunato, Thibaut Pinot, Mikel Landa<\/b> og Matteo Fabbro <\/b>er begrænsede på baggrund af det, vi har set på det seneste. Det ville være en god finale for Gianni Moscon<\/b>, men han synes formsvag efter sin sygdom, og heller ikke Jhonatan Restrepo<\/b> er på toppen. Endelig glæder jeg mig lidt til at se Stefano Oldani<\/b>¸ der chokerede med sin holdbarhed i Drome-Ardeche, men trods alt må finde den lidt for svær, som det også gælder for en ikke flyvende Simone Velasco<\/b> og Vincenzo Albanese<\/b>.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 23:02","date_unformatted":"2022-03-09 23:02:37","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314137","title":"Analyse af 3. etape","text":"
Hvis man havde tilbudt Caleb Ewan en 2. plads, inden han stillede til start ved Milano-Sanremo for første gang i 2017, havde han formentlig med det samme hevet kuglepennen op af inderlommen og underskrevet kontrakten. Dengang var han nemlig bare med for at lære i et løb, han ikke vidste, om han i fremtiden kunne satse på. I sin U23-tid havde han ellers imponeret med sine klatreevner, men da han i den professionelle karrieres første år ensidigt gik sprintervejen, forsvandt de klatreben, der i sin tid blandt andet havde været tæt på at gøre ham til U23-verdensmester på klatreruten i Firenze.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En 2. plads fik han ikke, men han var alligevel svært tilfreds. En 10. plads fortalte ham nemlig, at det var et løb, han kunne satse på, og siden dengang har han ikke forsømt en lejlighed til at gøre opmærksom på, hvor meget han drømmer om at vinde det eneste monument, der er inden for hans rækkevidde. Den sult er nemlig ikke blevet mindre af, at hans forhold til forårsbebuderen har udviklet sig til lidt af et had-kærligheds-forhold.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ewan har nemlig oplevet to grimme skuffelser i den mellemliggende periode. Første gang var i 2018, hvor ingen formentlig stadig helt forstår, hvordan en ellers formsvag Vincenzo Nibali kunne køre alene væk i en usædvanligt passiv udgave af løbet og snyde Ewan for den sejr, hans flotte spurt ellers kunne have givet. Minsandten om ikke scenariet gentog sig sidste år, hvor Ewan ellers havde fået en hel cykelverden til at tabe kæben over de klatreben, der placerede ham i bagsmækken på Wout van Aert, men hvor han nok engang blev snydt af en snu opportunist, da Jasper Stuyven udnyttede manglen på hjælpere i Sanremos gader til at snige sig væk til den sejr, Ewans nok engang flotte spurt ikke var nok til at sikre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år skal det imidlertid være, og Ewan har lagt alt an på, at han næste lørdag skal være hurtigste mand på Via Roma. Noget tyder på, at han er på rette spor. I hvert fald viste han i Saudi Tour i den ene spurt, hvor han reelt kunne spurte, skræmmende hurtighed, han knuste al modstand, da han i et svagt felt vandt i Var, og senest var han i Kuurne ganske, ganske tæt på at slå Fabio Jakobsen, der ellers i denne sæsonstart har været hel urørlig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Faktisk har Ewan været så flyvende, at han oser af selvtillid. I Saudi Tour klatrede han på 2. etape på et for ham uhørt niveau på denne tid af året, og også i Var og Kuurne, hvor han meldte om forrygende klatreben, imponerede han med sin klatring. Når man tænker på, hvordan han for et år siden udgik af Tirreno-Adriatico efter at være blevet sat som den allerførste på en ellers temmelig uskyldig etape, og at han alligevel med sin 2. plads i Sanremo en god uges tid senere genopstod som en anden Fugl Føniks, kan man godt forstå, hvis han har så meget selvtillid, at han kunne starte et udsalg, uden at den ville lide væsentlig skade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag satte han så nok engang en fed streg under, at vi skal sætte et stort kryds ud for hans navn om halvanden uges tid – særligt hvis der bliver modvind på Poggio. Efter gårsdagens kiks, hvor hans tog fejlede totalt og efterlod ham som Caleb Alene i Verden i et mylder og kaos uden mulighed for at spurte, slog ham nemlig på den anden sprinteretape i Tirreno-Adriatico til med så stor overbevisning, at vi nok engang blev mindet om, hvor skarp han har været i den første måneds tid af sæsonen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er klart, at en sejr i en massespurt intet siger om, hvorvidt han klarer Poggio på næste lørdag, men den fortæller os, at hans vigtigste våben i kampen om sejren på Via Roma til fulde er intakt. Uanset hvordan løbet udvikler sig, vinder Ewan nemlig kun løbet i kraft af sin spurt, og den må efter i dag konstateres at være præcis, hvor den skal være.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ewan var nemlig nok engang i sin egen liga, da etapen skulle afgøres i det let stigende brostensopløb i Terni. Det vidste vi egentlig godt, at han ville være. Når det handler om at spurte på en sådan bakke, skal man lede længe for at finde nogen, der kan matche den lille australier, og det blev da også bekræftet, da han med få tråd blæste fra alt og alle til en etapesejr, der utroligt nok er hans første i et løb, han ellers har haft som fast bestanddel af sit forårsprogram i mange år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det der kunne true Ewan i dette opløb, var præcis det samme, som kostede ham sejren i går, nemlig hans tog. Ganske vist måtte han brænde nogle folk af på at hente det chokerende stærke udbrud, der med Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe, Marc Soler og Tao Geoghegan Hart forvandlede en langgaber til et herligt væddeløb, men når han om nogle dage igen forvandles fra klassikerrytter til supersprinter, må det bekymre ham, at han i disse to finaler har været helt på egen hånd. Heldigvis er han igen blevet god til at positionere sig, men som vi har set både i går og i Saudi Tour, er det ikke en evne, at han kan forlade sig på i den stil, som positioneringskonger som Peter Sagan og Jasper Philipsen kan det. Det gik godt i dag, hvor opløbsstrækningen var bred, men det er sikkert, at det gælder, når han er oppe mod stærkere tog i Touren til sommer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis er det ikke helt skidt. I dette løb savner han Jasper de Buyst, og da Rudiger Selig, som jo er den superforstærkning, der skulle forvandle Lotto-toget fra et halvsløjt futtog til en TGV, tilsyneladende er i en gigantisk formkrise eller syg, da han nu to dage i træk har tabt mere end 11 minutter, har han faktisk manglet sine to vigtigste brikker. Derfor kan han i første omgang tillade sig at afblæse alarmklokkerne og holde blikket stift rettet mod Sanremo og Via Roma uden at bekymre sig alt for meget om de massespurter, der venter i Giroen og Touren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I mindst et af de to løb vil han skulle op mod Mark Cavendish, og i deres interne duel er han i hvert fald kommet klart bedst fra start. Den lille brite har lidt af en forkølelse i dette løb, hvilket forklarer hans sløje klatring i går, og den må antages at have sat ham mere tilbage end først antaget. I dag så det ellers ud til, at han skulle sættes i scene, da Quick-Step-toget blev samlet perfekt, men da Julian Alaphilippe, Kasper Asgreen og Davide Ballerini skød frem, manglede de pludselig deres vigtigste mand. Det betød, at deres timing gik helt galt, og mens Ballerini skreg i radioen, døde Alaphilippe og Asgreen alt for tidligt og efterlod den i forvejen i dette løb ikke overbevisende Ballerini alt for langt tilbage, da spurten blev åbnet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Anderledes har det været for løbets tredje supersprinter. For anden dag i træk lykkedes det faktisk Tim Merlier at få klaret den positioneringsudfordring, der har kostet ham så dyrt, men det er også dagens eneste lyspunkt. Da spurten blev åbnet, var gårsdagens vinder nemlig en skygge af det lyn, han var i 2021, og det har faktisk været en lidt bekymrende start. Jakobsen kørte ham også midt over i Algarve, og da han i går endelig tog sin sejr, var det på en dag, hvor alle hans værste rivaler var elimineret af dårlig position.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu var det stigende opløb heller ikke til hans fordel, når modstanderen hed Ewan. Det er til gengæld noget, der behager Arnaud Demare, som altid har foretrukket denne slags finaler, og selvom han ikke fik sin sejr, må han gå til køjs som en af dagens klare vindere. Én ting var nemlig, at hans ellers hensygnende supertog for første gang i år fik ham sat perfekt i scene. Noget andet var, at han også kørte en langt bedre spurt, end jeg egentlig havde forventet fra ham på baggrund af det, vi har set fra ham i det sidste års tid. Måske halter det i de flade boulevardspurter, men i denne slags finaler er han bestemt stadig konkurrencedygtig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Olav Kooij også. Den hollandske sprinterkomet må nok sande, at han er bedre i en flad spurt, for han syntes ikke at have helt samme tårnhøje topfart, som han har haft i de flade spurter her og i Emiraterne. Denne gang lykkedes det ham ellers at sidde helt perfekt i bagsmækken på Ewan, men her måtte han sande, at han var overmatchet. Den lille australier kørte ham i hvert fald slet og ret ud af hjulet, men i denne slags finale er det ingen skam. Han lignede stadig næstehurtigste mand og satte klart Merlier til vægs, hvilket nok engang tegner billedet af, at han har kurs direkte mod sprintereliten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der var Nacer Bouhanni engang, men der har han ikke været i mange år. Noget tyder imidlertid på, at han begynder at nærme sig igen. Hans spurter i Touren sidste år var det bedste, vi har set fra ham længe, og o da han i dag endelig kunne køre en ordentlig spurt i år, viste han også en overbevisende fart. Det er klart, at han ikke bliver den serievinder, han var, da han brød igennem lydmuren som helt ung, men lige nu ser vi den bedste Bouhanni, vi har set længe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Anderledes er det med Pascal Ackermann, om hvem billedet nu er ret entydigt. Som i Emiraterne positionerede han sig igen sublimt – endda direkte i hjulet på Demare, der blev sat bedst op – men herfra gled han kun den forkerte vej. Der tegner sig mere og mere et mønster, hvor Ackermann med sin fine næse for position vil sidde rigtigt de fleste gange, men hvor farten vil betyde, at det bliver ved en sekundær placering.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det mindste kan han positionere sig, og det er næsten den vigtigste evne for en sprinter. Det måtte eksempelvis Phil Bauhaus sande, da han i dag var tilbage i den ringe position, vi ofte ser ham, når støtten er begrænset. I dag kunne han til gengæld spurte frit på en måde, der så ganske overbevisende ud, men hans løb var allerede tabt længe inden, han åbnede sin spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var det også for Alexander Kristoff, og det var straks mere overraskende. Det Intermarché-tog, der totalt dominerede årets første spurter, har nemlig været helt usynlige i dette løb, og det, der for kort tid siden lignede en virkelig succes, ser nu pludselig mere tvivlsom ud, efter at de har ramt den store scene. Giacomo Nizzolo, der ligeledes havde et af de på papiret stærkeste tog, må også sande, at der er lidt at arbejde med for den nye konstellation.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er der også for Elia Viviani, der måske skal overveje strategien med at holde sig til sit tog med Filippo Ganna og Ben Swift. Selvom førstnævnte imponerede i finalen, er det tydeligt, at de mangler farten, når det virkelig gælder. I Valencia fungerede det meget bedre, når Swift hjalp italieneren med at afsøge det rette hjul, mens de to gange, hvor han har valgt at holde sig til et hold, der jo ikke fungerer optimalt, er gået galt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er i hvert fald uvant Viviani at kikse positionskampen to gange i træk. For andre er det mere normalt. Alberto Dainese kom heller ikke i dag til at køre årets første reelle spurt. Matteo Moschetti må igen sande, at han med den begrænsede støtte, han har i dette løb, kommer til kort, selvom han positionerer sig hæderligt i forhold til mange andre, og Jordi Meeus må også sande, at han fortsat har til gode at spurte fra en ordentlig position i år. Endelig måtte Kaden Groves sande, at den positionering, der i år har været overraskende god for ham, trods alt ikke fungerer hver gang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han havde ellers vist uventet stor selvtillid ved sammen med Alpecin at stå for at kontrollere udbruddet, men alligevel så det kortvarigt ud til, at han slet ikke kom til at spurte. Der var næppe nogen, der havde ventet, at det, der gennem det meste af dagen var en dødkedelig søndagstur, pludselig skulle kalde verdensstjernerne frem fra deres skjul. Det kom de imidlertid, da UAE fortsatte deres meget specielle kørsel, der synes at gå ud på at bruge så mange kræfter, som de kan, inden det fra i morgen går løs i bjergene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I går var det Marc Soler, der skulle i et mærkeligt indianerudbrud. I dag var det så det tidlige udbud, der pludselig skulle køres ind på en bakke, måske for at sætte Tadej Pogacar i scene til yderligere tre bonussekunder. Dem tog han da også med den største selvfølgelighed, men de færreste havde formentlig ventet, at det skulle være afsættet til en offensiv fra ham og Soler. Julian Alaphilippe fra frisk på galejen, selvom det vel egentlig stred mod holdets plan om at køre klassement med Remco Evenepoel, men måske var beslutningen slet ikke så dum endda.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I hvert fald bidrog Alaphilippe både til at trætte sprinterholdene og ikke mindst til at trætte Pogacar inden i morgen, og når nu UAE tilsyneladende har så meget energi, at de kan bruge den i tide og utide, er det nok en god i dag for belgierne, at der bliver brugt lidt af dem. Til gengæld havde det været en meget tvivlsom manøvre, hvis offensiven faktisk var mislykket – også fordi Tao Geoghegan Hart, der i dette løb virkelig virker genfødt, kunne vinde tid i kampen om den 2. plads, som det meste af feltet i et vist omfang kan forventes at køre om. Om manøvren så lykkedes, er nok mere tvivlsomt, for Pogacar er næppe specielt træt efter en god nattesøvn, når man ser på, hvordan han hurtigt kom sig over vanvidsridtet i lørdags – og når han nu har en uudtømmelig energitank, kan man da kun rose ham for at bruge den til at berige os med uventet underholdning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ewan håber formentlig også på, at Pogacar fortsætter med at angribe i højre og venstre de kommende dage. Jo mere energi, han kan bruge inden slaget i Sanremo om halvanden uge, jo større chance er der nemlig for, at han endelig får den sejr, han har været så tæt på to gange. Indtil nu er det ikke lykkedes, men indtil i dag var det heller ikke lykkedes ham at vinde i Tirreno. Det gjorde det imidlertid i dag under sin femte deltagelse i den traditionelle Sanremo-forberedelse. Måske er det et varsel om, at sjette gang så bliver lykkens gang på Via Roma den 19. marts.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 19:58","date_unformatted":"2022-03-09 19:58:51","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314022","title":"Vejret","text":"
Det solrige, men lidt kølige vejr fortsætter. Der vil ikke være en sky på himlen, og mens det ved starten vil være 15 grader, vil det ved målet i højderne være bare 10 grader. Vinden vil ved starten bare være let (8-10 km\/t), men tiltage til 16 km\/t midt på dagen og aftage til 12 km\/t i finalen. Hele dagen vil den komme fra nord. Det giver indledende sidevind og derefter sidemodvind over et langt stykke frem til spurten, hvorefter der vil være sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være medvind på målbakken, dog med side- og sidemodvind over de sidste 750 m. Efter toppen vil der være først sidemed-, så sidemod- og modvind, inden man får sidemedvind det sidste stykke frem til bunden af bakken.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 15:38","date_unformatted":"2022-03-09 15:38:16","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314021","title":"Ruten","text":"
Der er en grund til, at puncheurs altid har elsket Tirreno-Adriatico, for løbet har som regel givet dem mindst én mulighed. En sådan får de også i år på løbets første kuperede etape, men denne gang er det en vanskeligere finale, end man ofte ser det. Her skal nemlig sluttes på en hele 4,2 km lang bakke, der måske kun stiger med beskedne 5,7% i snit, men som er så lang og periodevist også stejl, at det vil blive en ganske selektiv finale. Stigningen er formentlig ikke svær nok til, at de bedste kan gøre forskellen, og meget taler for, at det vil skulle afgøres i en spurt på toppen, men efter torsdagens etape bør vi have en ide om, hvem der i hvert fald ikke vinder årets udgave af Løbet Mellem de to Have.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 202,0 km er der tale om endnu en relativt lang etape, som fører feltet fra Cascata delle Marmore til Bellante, og det er er den dag, der skal føre feltet det sidste stykke tværs gennem støvlen ud til østkysten. Det betyder, at man skærer gennem Appenninerne, og derfor går det op eller ned det meste af dagen. Det gør det i hvert fald med det samme, når man efter et kort fladt stykke kører mod syd op ad en bakke (5,5 km, 4,9%), hvis top rundes efter 11,0 km. En kort nedkørsel leder videre mod syd, inden man kører mod øst op ad endnu en bakke (7,4 km, 5,5%). Den efterfølges ikke af en nedkørsel, men et kort plateau, der går mod nordøst, inden man kører mod nordøst op ad den kategoriserede stigning Valico Torres Fuscello (9,5 km, 3,7%), der er en relativt blød opkørsel med en sværeste sektion midtvejs, hvor den over fire kilometer stiger med ca. 5%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Toppen i 1115 m højde rundes efter 37,7 km, men det bliver ikke let endnu. Herfra snor man sig nemlig mod sydøst igennem ganske kuperet terræn, inden en meget teknisk nedkørsel leder mod øst ned til Posta, som nås efter 62,5 km. Her kører man mod nordøst ad et let stigende stykke, inden man skal over endnu en bakke (3,5 km, 5,0%) med top efter 75,2 km, men herefter bliver det pludselig meget let. Over de næste ca. 55 km falder det nemlig jævnt, mens man kører mod først nord, så øst og siden nordøst ned til dagens spurt, som er placeret efter 130,4 km næsten helt ude ved kysten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra går det mod sydøst op ad en bakke (5,0 km, 3,8%), som har top efter 142,9 km, inden det falder let mod sydøst og syd ned til den afsluttende rundstrækning, som nås efter 153,5 km. Herefter kører man knap en halv omgang, som betyder, at man første gang skal op ad målbakken (4,2 km, 5,7%), hvor stregen krydses i forbindelse med en bjergspurt efter 160,9 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen afsluttes nu med to omgange på den 20,6 km lange rundstrækning. Den indledes med en meget kort, lidt teknisk nedkørsel, som fører mod vest, inden det kortvarigt stiger mod sydvest. Derfra kører man imidlertid ad en kun let snoet vej mod nordvest, nord, nordøst og slutteligt sydøst igennem terræn, der er let faldende. Slutteligt drejer man mod syd for at køre op ad målbakken, der stiger med 5,7% over 4,2 km. De første 3 km stiger relativt jævnt med 7,0%, idet den første kilometer med 7,5% dog er en anelse stejlere, inden de sidste 1200 m stiger med 5,5% fordelt med først 500 m med 4,2%, siden 500 m med 7,2% - herunder stigningens stejleste stykke på 11% - og slutteligt 200 m med 4,2%. Stigningen følger en næsten helt lige og 7 m bred vej, indtil der er et hårnålesving med 750 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig let.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 3105 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bellante har ikke tidligere i løbets historie været mål for et stort cykelløb.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 15:38","date_unformatted":"2022-03-09 15:38:09","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"314019","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tirreno-Adriatico (4. etape). Dagens løb køres fra Cascata delle Marmore til Bellante over 202 kilometer.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 15:38","date_unformatted":"2022-03-09 15:38:00","km_driven":"202","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}