min vurdering af gårsdagens massespurt her<\/a>.<\/p>","date":"21\/2-2022 kl. 12:55","date_unformatted":"2022-02-21 12:55:56","km_driven":"157","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312079","title":"33 km til m\u00e5l - 154 km k\u00f8rt","text":"Det var Sbaragli, der førte for Alpecin for lidt siden, men nu har FDJ sat sig frem med fuldt hold. At sige, at de fører er imidlertid en overdrivelse. Jeg kan næsten ikke huske, at jeg har set et felt køre SÅ langsomt. De trænger vist til at puste ud efter en meget nervøs og indtil nu også ret hurtig dag.<\/p>","date":"21\/2-2022 kl. 12:54","date_unformatted":"2022-02-21 12:54:24","km_driven":"154","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312078","title":"34 km til m\u00e5l - 153 km k\u00f8rt","text":"
Etapen er forløbet, som man kunne vente. Den kraftige vind i ørkenen har gjort det enormt nervøst, men traditionen holder. Sidevinden er næsten aldrig stærk nok på disse storbyetaper, selv når man synes, at den burde være det. Det er endt med nogle forsøg og ekstremt nervøs kørsel - en voldsom kontrast til i går - men nu er det hele faldet helt til ro. Det kunne man regne ud med det lange modvindsstykke ind mod kysten. Til gengæld bliver det nervøst, når vi får sidevind over de sidste ca. 20 km, men min erfaring er, at den ikke splitter der. Der er for megen læ.<\/p>","date":"21\/2-2022 kl. 12:52","date_unformatted":"2022-02-21 12:52:17","km_driven":"154","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312077","title":"Resume","text":"
Modsat i går var det blæsende, da rytterne tog starten med alle fuldførende mand fra gårsdagens etape. Starten var ligesom i går uendeligt rolig, og det blev et rent Gazprom-show. I to omgange fik de samlet et tremandsudbrud bestående af holdkammeraterne Dmitry Strakhov, Michal Kukrle og Pavel Kochetkov. De fik hurtigt et forspring på 2.50, mens Alpecin kontrollerede i feltet, men da de kom ud i ørkenen, blev feltet enormt nervøst. Efter en times kørsel kom den første splittelse med 30 mand i første gruppe, men det varede kun ganske kortvarigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ineos tog kontrol i feltet, der nu var 2.10 bag de forreste, men da den ekstreme nervøsitet fortsatte, faldt forspringet til 1.30, da Strakhov uden kamp (naturligvis) vandt den første spurt foran Kukrle og Kochetkov. Kort efter splittedes feltet igen, men heller ikke denne gang varede det længe. Afstanden var nu nede på 1.10 med 110 km igen, men langsomt faldt feltet mere til ro. Det blev til nervøs kørsel med bred front, men ingen aggression, og afstanden kunne lynhurtigt vokse til 2.50 med Ineos som et meget synligt hold forrest i feltet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med 90 km igen forsøgte Jumbo en forcering, der heller ikke gav resultat, men det kostede udbruddet 40 sekunder af deres forspring. Herefter var EF meget aktive, men igen faldt feltet helt til ro. Nu drejede de nemlig ind i modvinden, og med kurs mod byen lod de afstanden vokse til et nyt maksimum på 3.25 ved indgangen til de sidste 80 km. Kort efter blev det imidlertid nok engang nervøst, og afstanden faldt til under et minut, da de ramte de sidste 60 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Modvinden fik igen roen til at sænke sig, og udbruddet fik igen et forspring på 2.00. Alpecin tog kontrol i feltet, og afstanden begyndte igen langsomt at falde. Strakhov kunne også uden problemer vinde den sidste spurt, men nu var missionen lykkedes for Gazprom-rytterne. De har netop ladet sig hente af feltet, der snegler sig afsted i modvinden med Alpecin i front.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi har altså allerede samling med 36 km igen.<\/p>","date":"21\/2-2022 kl. 12:45","date_unformatted":"2022-02-21 12:45:20","km_driven":"153","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312076","title":"Beklagelse","text":"
Jeg skal meget beklage den voldsomme forsinkelse. Jeg har haft en arbejdsopgave, der trak ud. Jeg er klar om 5-10 minutter.<\/p>","date":"21\/2-2022 kl. 12:36","date_unformatted":"2022-02-21 12:36:53","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312075","title":"Sen start","text":"
Da etapen meget vel kan ende med at blive ret begivenhedsfattig igen, er der en vis sandsynlighed for, at jeg først starter ca. kl. 12.30.<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 20:52","date_unformatted":"2022-02-20 20:52:42","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312074","title":"Vinderbud","text":"
Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Mark Cavendish<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Jasper Philipsen, Elia Viviani, Olav Kooij, Arnaud Demare, Alberto Dainese<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Pascal Ackermann, Max Kanter, Cees Bol, Emils Liepins, Marijn van den Berg, Rudy Barbier<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 20:51","date_unformatted":"2022-02-20 20:51:10","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312073","title":"Favoritterne","text":"
Er man sprinter, er det gode ved UAE Tour, at der næsten altid kommer en chance. Det er nok meget heldigt efter en dag, der utvivlsomt har efterladt flere skuffelser end jubelruser, og det skal da også gå meget galt, hvis ikke der med det samme inviteres til revanchefest. Hvis der er noget, der kendetegner løb i Mellemøsten, er det nemlig disse flade sightseeingetaper i storbyerne, hvor UAE Tour altså hvert eneste år besøger både Abu Dhabi og Dubai.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De plejer ikke at byde på dramatik, og vi har aldrig oplevet, at de ikke er blevet afgjort i massespurter. Jeg kan dog huske, at netop Abu Dhabi-etapen faktisk kortvarigt gav splittelse, da de ramte kysten – det var vist i den sidste udgave af Abu Dhabi Tour i 2018 – og det gav et hektisk cykelløb. Alligevel blev det hele samlet til den obligatoriske spurt i en finale, vi nu kender til hudløshed.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kan vi få den splittelse igen? Efter dagens vindstille langgaber bliver det i hvert fald meget blæsende, og da vinden kommer fra nordvest, har den også den helt rigtige retning at kunne skabe samme splittelse som dengang. Det er dog ikke første gang, at vi har haft både stærk vind og samme retning, og vi har aldrig set samme splittelse igen. I byen er der ganske enkelt for meget læ, og da det i sin tid splittede, blev det da også samlet igen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den kraftige vind betyder dog, at det bør blive en anderledes hektisk affære end dagens meget rolige søndagstur. Det vil det næppe være fra start, hvor alle ved, at det er udsigt til en spurt. Derfor vil vi formentlig se samme mønster igen, hvor Gazprom, Bardiani og måske Lotto angriber med det samme, og herefter vil der formentlig være roligt, når de bevæger sig ud i ørkenen i medvind. Alpecin kan denne gang ikke undslå sig at arbejde, og de vil måske skulle gøre det første job alene, men de kan utvivlsomt regne med hjælp fra BikeExchange, Quick-Step og sikkert også Bora og FDJ, hvis det skulle blive nødvendigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den hektiske del vil formentlig starte efter første spurt. Her venter et sidevindsstykke ude i ørkenen, og med den kraftige vind, tror jeg, at den vil splitte op, hvor ikke der er lidt for meget byzone. Det kan sagtens blive ganske dramatisk med både styrt og splittelser, men jeg tvivler på, at det vil holde hele vejen. Der vil nemlig efterfølgende være et meget langt modvindsstykke ind gennem byen, og den slags plejer at betyde regruppering. Så vidt jeg kan se, vil der stadig være mere end 60 km til mål, når de rammer modvinden, og selvom vi i Provence så, at det godt kan lade sig gøre at bevare tidlige splittelser hele vejen, selv når vinden skifter, tror jeg, at det bliver samlet igen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sker det, vil etapen helt sikkert gå helt i stå i modvinden, men så vil den tage fat igen, når vi rammer kysten. Her vil de sidste 20 km helt sikkert blive enormt hektiske med masser af positionskamp, men som sagt siger erfaringen, at splittelser er meget svære at skabe. Det vil stride mod det, vi har set tidligere, hvis det vil splittes, og jeg tror mere, at det bliver 20 km med masser af stress og måske også styrt – og altså noget helt andet end dagens spurt, der først blev hektisk inden for de sidste 5 km. Alt sammen vil det også sikre, at udbruddet ikke har en chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Min konklusion er, at jeg tror på en fuld massespurt. Jeg tør ikke helt udelukke, at tidlig splittelse i ørkenen kan føre til det vilde forfølgelsesløb, vi havde på 1. etape sidste år, men det vil formentlig kræve, at Ineos har fået sat Tadej Pogacar til vægs, og det bliver svært, når man ser, hvor godt han klarede vinden sidste år og denne gang har sidevindsstærke Pascal Ackermann og Mikkel Bjerg til rådighed. Jeg tør heller ikke helt udelukke en splittelse ved kysten, men mit bedste gæt er en fuld massespurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spurten er en anelse mere kompliceret end i dag. Denne gang går opløbsstrækning fra at være 60,6 til nu blot at være 1,2 km lang. Det er dog stadig en god længde, og selvom det vil være vigtigt at sidde fornuftigt i svinget, er der tid og plads til at komme frem på de brede veje. Et tog betyder mere, end det gjorde i dag, men det er bestemt ikke altafgørende. Endnu vigtigere bliver det at time det rigtigt, for med 1200 m med hård modvind på vej ud over vandet, kan man næsten kun åbne sin spurt for tidligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter dagens spurt må jeg pege på Dylan Groenewegen<\/b>. Som det fremgår af analysen ovenfor, viste hollænderen i dag, at han måske stadig kan hævde at være verdens hurtigste, selvom han aldrig fik mulighed for at bevise det sidste år. I hvert fald så han ud til at være betydeligt hurtigere end både Philipsen og Bennett, og når man ved, hvor skræmmende overlegen han var i begyndelsen af 2020, taler meget for, at han er den klart hurtigste i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre bekræftede også hans svage positioneringsevne, der igen kostede ham hjulet på sit hold, men han kan glæde sig over, at de faktisk kom godt frem og havde sat ham godt op, hvis han havde holdt sig til. Det var ellers bekymrende med så urutineret en gruppe, men det giver håb for i morgen. Heldigvis er finalen også så ukompliceret, at han har en god chance for at kunne spurte uhindret, selvom han blev lukket inde i dag, og lige nu ser det ud til, at han skal sidde ret langt tilbage, hvis ikke han skal vinde. I den sammenhæng er modvind ikke ideelt, da det lægger begrænsninger på, hvor tidligt han kan åbne, men efter dagens spurt ser han så hurtig ud, at han bør vinde, hvis ikke han lukkes inde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst peger jeg på Sam Bennett<\/b>. Som jeg skriver i analysen ovenfor, begik Bora formentlig en kæmpe fejl ved at skyde så sent frem, at Danny van Poppel skulle køre en regulær spurt, der sendte Bennett i mælkesyrebad allerede inden selve spurten, som derfor blev alt for firkantet. Under de betingelser er det svært at vinde, men han kan glæde sig over, at vi fik det samme at se, som vi så i Saudi Tour, nemlig at Van Poppel kan blive en fremragende lead-out man.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Denne gang vil de forhåbentlig sætte sig frem i tide, og så tror jeg på, at Ryan Mullen, Shane Archbold og ikke mindst Van Poppel vil aflevere ham fra spids, som de også gjorde i dag. Lægger man dertil, at Bennett altid er rusten på sin første løbsdag efter en pause – og denne gang har den varet ufatteligt længe – plejer vi at kunne regne med, at han bliver markant bedre på dag 2 og 3. Den effekt vil næppe være mindre efter så lang en pause, og skal han ikke starte sin spurt i syregæld, vil jeg tro, at han har sin gamle og meget høje fart intakt. I dag forsvarede han sig i hvert fald godt, når man betænker, hvor lang hans spurt endte med at blive.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er lidt i tvivl om, hvem jeg skal have som nr. 3, men jeg prøver med Mark Cavendish<\/b>. Som nævnt i analysen kom han aldrig til at spurte i dag, og derfor fik vi aldrig et indblik i hans fart. Den så imidlertid skræmmende ud på 2. etape af Tour of Oman, og der er derfor grund til at tro, at den rækker langt også i dette meget skrappere felt. En modvindsspurt er også altid en gave for aerodynamiske Cavendish, og vi fik også i dag at se, at Michael Mørkøv trods det knap så prangende tog kunne føre ham godt frem. Desværre tabte han danskerens hjul, og med det hold, de har samlet her, skal vi nok ikke regne med, at han sættes bedst op, men Mørkøvs klasse vil ofte sikre, at han sidder fornuftigt. Efter det, jeg så i Oman, er det bestemt ikke umuligt, at han herfra kan gøre det færdigt, særligt da i en modvindsspurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvfølgelig kan det også blive Jasper Philipsen<\/b> igen. Jeg bruger en hel analyse ovenfor til at forklare, hvordan hans topfart stille og roligt har nærmest sig de bedstes, og nu er han der formentlig. Forholdene var dog også specielle, da spurten ikke gik perfekt for hans tre hovedrivaler, og derfor vandt han i høj grad, fordi han stadig er en konge af positionering. Det vil han imidlertid også være i morgen, og blandt de fire favoritter er han den eneste, man næsten med sikkerhed kan vente at se i en perfekt og uforstyrret spurt. Som vi så i dag, er han så hurtig, at de andre ikke kan tillade sig at fejle det mindste, selv hvis de stadig skulle have den fartmæssige overhånd, de havde sidste år – og som de ikke nødvendigvis har længere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst må jeg pege på Elia Viviani<\/b>. Som jeg skriver i analysen, beviste han i dag, at han siden efteråret har nærmet sig fordums styrke, og i dag viste han atter, at hans fart ikke er alt for langt fra de bedstes. Han kan stadig ikke måle sig med de fire ovennævnte – heller ikke selvom han gik forbi Bennett i dennes syrebad – men han ser betydeligt hurtigere ud, end han gjorde i 2020 og det meste af 2021. Hans svage hold er et problem, men igen i dag sad han perfekt på hjul af den sprinter, der blev afleveret fra front, nemlig Bennett. Igen i morgen vil han formentlig sidde ganske fremragende, og i en modvindsspurt kan de hurtigere folk altid kikse deres timing så meget, at snu Viviani kan gå forbi.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg rangerer også stadig Olav Kooij<\/b> højt, men det er ikke på baggrund af det, vi så i dag. Her betalte han nemlig som frygtet prisen for et tog, der med Jos van Emden og Timo Roosen langt fra er det stærkeste. Alligevel sad han faktisk godt bag Cavendish, og han bekræftede dermed, at han er ganske god på egen hånd, men alligevel blev han lukket inde og helt elimineret. Han så dog ud til at komme med god fart til sidst, og med den enorme fart, han har vist fra en meget ung alder og et lovende efterår, er han formentlig ikke langt fra at matche de bedste. Hans hold betyder, at han skal have lidt held, men da han ikke er ueffen i positionskampen, kan man håbe, at vi i morgen får chancen for at se, hvor hurtig han egentlig er.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Af analysen fremgår det, at FDJs supertog måske ikke længere er så suverænt. I hvert fald fejlede de igen og igen i 2021, og i dag var de intetsteds at finde. Arnaud Demare<\/b> sad derfor alt for dårligt, og da han ikke er positioneringsstærk, er det bekymrende inden i morgen. Jeg vælger dog at lade tvivlen komme supertoget til gode. Det er suverænt feltets mest etablerede og rutinerede tog, og de kørte også af og til gode lead-outs sidste år. Demare har fartmæssigt aldrig kunnet matche de bedste, men han er kommet langt med sit hold. I dag så han ud til at spurte ganske fornuftigt, og med et godt lead-out kommer han langt, selvom han næppe vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag kørte DSM for Alberto Dainese<\/b>, men som det gik i Saudi Tour, fungerede toget slet ikke. I morgen er det uklart, om de kører for Cees Bol<\/b> eller Dainese, og da jeg regner med, at de begge skal have en chance, siger logikken vel, at det er Bols tur. Omvendt har Bol ikke kørt løb i år, og der er derfor en logik i at spurte med Dainese på de første to etaper og give Bol chancen, når han har fundet rytmen. Skal de vinde, skal de formentlig satse på italieneren, der i hvert fald i 2021 var den klart hurtigste af de to og sluttede sæsonen suverænt af. Jeg tror stadig, at hans fart fører langt, men grundet det dårligt fungerende tog ender han med stor sandsynlighed uden for top 10. Hvis til gengæld det på papiret ganske kraftfulde hold med Niklas Märkl, Joris Nieuwenhuis og Bol rammer rigtigt, kan det blive rigtigt godt. Kører de for Bol, har jeg svært ved at tro på det helt store. Så skal han i hvert fald have genfundet den fart, han manglede sidste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som omtalt i analysen var i dag endnu en lussing til Pascal Ackermann<\/b>, der nok engang måtte sande, at hans fart synes helt forsvundet. I det mindste kan han glæde sig over, at Maximiliano Richeze bekræftede det comeback, vi så i Oman, og med sin egen gode positioneringsevne har han en god sandsynlighed for at sidde lige så perfekt, som han gjorde i dag. Problemet er bare, at han i dag kun gled baglæns, da det blev hans tur, og med tanke på det, vi så i 2021, skal der nok mere end en god position til for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg blev faktisk glad for at se Max Kanter<\/b> i dag. Jeg synes nemlig, at han så ganske hurtig ud. Det var rart at få bekræftet efter et 2021, hvor hans ringe positionering betød, at han nærmest aldrig spurtede, men i dag lignede han en mand, der kan blande sig i dette felt. Det er klart, at hans hold er blandt de svageste, og det er problematisk for en mand, der selv kæmper med sin positionering, men med det rette held i positionskampen synes han at komme et stykke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som nævnt i analysen var dagens positive overraskelse Emils Liepins<\/b>, der altså er Treks sprinter i stedet for Marc Brustenga. Vi vidste godt, at han var ganske hurtig, inden han blev lead-out man, og lidt af den fart er åbenlyst bevaret. Han klarede også positionskampen ganske fint, selvom han kun har Brustenga som støtte. Det er klart, at holdet er for svagt og han selv for langsom til at vinde, men dagens resultat vidner om, at han har potentiale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For Marijn van den Berg<\/b> gik det som frygtet. Et svagt EF-hold kunne slet ikke få ham frem i tide, og han kom aldrig til at spurte. Hans fart virkede dog heller ikke så overbevisende, som hans U23-tid indikerer, og min entusiasme er i første omgang dæmpet lidt. Man skal dog ikke afskrive ham alene baseret på denne spurt, når man betænker, hvor stærk en historik han har fra sidste år, hvor hans positionering også syntes god. Med det svage hold er det svært at se ham vinde, men han burde kunne komme længere, end han gjorde i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var også ærgerligt at se Rudy Barbier<\/b> i dag. Allerede sidste år så det ud til, at han havde tabt tidligere tiders fart, og det blev kun bekræftet i dag. Toget, der var hæmmet af Rick Zabels styrt, fik ellers bragt ham fornuftigt frem, men farten syntes at mangle. Zabel er heldigvis ok, og toget med Alex Dowsett, Daryl Impey og tyskeren er helt klart et af de bedste. Barbier bør derfor ende fornuftigt, men farten synes ikke at række til et absolut topresultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige sprintere. Marc Sarreau<\/b> måtte igen i dag sande, at hans positionering halter, og da holdet er svagt, og topfarten synes en skygge af sig selv, er det svært at se den helt store genfødsel. Matteo Malucelli<\/b> har formentlig en fornuftig fart, men den rækker ikke hele vejen, når holdet er svagt, og heller ikke Tom Devriendt<\/b> er med støtte fra kun Julius Johansen hurtig nok. I dag sad Jonathan Milan<\/b> endelig godt, men han manglede helt åbenlyst masser af fart, og Sacha Modolo<\/b> har virket så skidt fra sæsonstart, at han med så svagt et hold næppe blæser forbi alle andre. Det gør Michael Schwarzmann<\/b> og Yevgeniy Gidich<\/b>, der begge mangler fart, næppe heller.<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 20:50","date_unformatted":"2022-02-20 20:50:58","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312072","title":"Analyse af 1. etape","text":"
Der var utvivlsomt mange, der tog sig til hovedet, rev sig i håret eller foretog sig det, der var værre, under sidste sommers Tour de France. De fleste går nemlig nok rundt med en ide om, at topsport handler om at vinde, og at en mere social tilgang til idræt er noget, der hører til på lidt lavere niveau. Nuvel, inden for cykelsporten kan det sagtens forsvare at lade den stærkeste agere hjælperytter i nogle af de mindre løb, men når det gælder om Tour de France, bør det altså handle om at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan var det bare ikke for Alpecin. I hvert fald var det svært at se logikken i, at holdet gennem det meste af den første uge stædigt holdt fast i at køre massespurterne for Jasper Philipsen. På holdet fandt man nemlig også Tim Merlier, og man skulle have set de to belgiere køre mange spurter igennem de seneste to år for at forstå, at der var forskel på de to. Merlier havde for længst bevist, at han havde etableret i den absolutte elite, blandt andet med en nylig etapesejr i Giroen, mens Philipsen gang på gang var kommet til kort, når han havde spurtet mod de allerbedst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Logikken var derfor også til stede, da Philipsen på løbets første sprinteretape afleverede Merlier så fornemt, at den tidligere belgiske mester blev en af de meget, meget få, der kan prale af at have vundet i sin første massespurt i både Giroen og Touren. Den sejr burde jo i virkeligheden blot have cementeret hierarkiet, og man sad med fornemmelsen af, at Alpecin ville skovle sejre sammen i resten af løbet, når supertoget med Mathieu van der Poel og Philipsen kunne sætte løbets måske hurtigste rytter i scene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan blev det bare ikke. Allerede efter ét forsøg havde Merlier kørt sin sidste spurt, og selvom han havde en træfsikkerhed på 100%, stod der herefter Philipsen på resten. Efter den første gav det sig selv, da Merlier blev elimineret i Alperne, men det var svært at forstå, at man lod Mark Cavendish sætte Philipsen til vægs med en åbenlyst højere topfart, når nu de havde et stærkere kort på hånden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel repræsenterede det løb lidt af et gennembrud for Philipsen. Det var nemlig første gang, at man sad med fornemmelsen af, at han var ganske tæt på at kunne matche de bedste, og faktisk burde han være blevet overdynget med ros for en fornem Tour, der gav ham ikke færre end seks podieplaceringer på seks sprinteretaper, hvis altså ikke det havde været for al polemikken med Merlier. Senere på året beviste han nok engang, at han måtte regnes som den nok hurtigste sprinter i subtoppen, da han vandt to etaper i Vueltaen. Her viste Fabio Jakobsen ham ganske vist tydeligt, hvem af de to, der var hurtigst, men Philipsen var en ganske klar nr. 2, og senere rundede han endda året af med at vinde en nærmest endeløs serie af endagsløb, hvor han slog den ene gode sprinter efter den anden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed så det ud til, at Philipsen var ved at udfylde det sidste lille hul i sit ellers næsten komplette arsenal af sprintervåben. Det har nemlig fra hans WorldTour-debut i Tour Down Under i 2019 været helt klart, at han besidder en nærmest mageløs evne til at positionere sig. Man skal næsten ikke bruge meget mere end én hånd for at tælle de spurter, hvor han er blevet elimineret i positionskampen, og den evne er da også en væsentlig del af årsagen til, at han altså endte på podiet i samtlige Tourens massespurter sidste år – en træfsikkerhed, man næsten skulle være Peter Sagan i dennes storhedstid for at matche.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, det eneste Philipsen manglede var farten, men den blev kraftigt forbedret igennem et 2021, der blev hans helt store gennembrudssæson. Og nu er spørgsmålet, om den sidste del af det hul nu også er lukket, og at vi definitivt skal til at regne Philipsen på niveau med den absolutte sprintertop, der i 2021 vel talte Dylan Groenewegen (selvom resultaterne endnu ikke viste det), Sam Bennett, Caleb Ewan, Merlier og Jakobsen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan i hvert fald være svært at argumentere imod, efter at WorldTouren i dag blev skudt i gang med årets første helt store sprinterbrag. Det kan godt være, at UAE Tour ikke er det mest underholdende løb, men det kan alligevel noget ganske særligt. Grundet de mange helt flade etaper har det nemlig samme tiltrækningskraft for feltets absolutte topsprintere, som Wilco Kelderman har det for dumme styrt, og på mange måder er det arabiske løb måske det allerbedste sted til at finde ud af, hvordan sprinterhierarkiet er, hvis man alene betragter topfarten efter lette dage i fladt terræn.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den udmåling kan vi selvfølgelig ikke lave i et felt, der mangler Ewan, Jakobsen og Merlier, men den kommende uge vil gøre os meget klogere på, hvordan det aktuelle sprinterhierarki står. Groenewegen, Bennett og Cavendish er der i hvert fald alle, og det samme er de fleste af sprinterne fra andet geled. Og da første del af hierarkiet begyndte at tegne sig, da dagens uendeligt kedsommelige søndagstur gennem en desværre ikke specielt blæsende ørken endelig nåede sit klimaks på den lille opløbsstrækning, der blot va beskedne 60,6 km lang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vinderen blev imidlertid hverken Cavendish, Groenewegen eller Bennett. Nej, det blev Philipsen, der trak det længste strå, og selvom det nok var ret åbenlyst, at der i hvert fald var én sprinter, der var hurtigere end ham, var det en betydelig skalp, at han gav Bennett baghjul i en direkte duel. Det var han i hvert fald ikke i nærheden af at gøre, da de to krydsede klinger i Vueltaen i slutningen af 2020, men siden er der løbet en del vand igennem åen – og alt sammen har det bidraget til at skubbe Philipsen helt op i verdenseliten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Naturligvis skyldes meget igen den eminente positionering. Igen sad Philipsen præcis, hvor han skulle, da han med støtte fra et ellers ikke alt for stærkt hold blev afleveret fornemt af Jonas Rickaert. Med vanlig snarrådighed greb han herefter Pascal Ackermanns hjul, da tyskeren blev ført frem af Michael Mørkøv, som i farten havde tabt Cavendish, og herfra var der som altid masser af plads til, at han kunne åbne sin spurt. For et år siden havde duellen med Bennett med sikkerhed været gået i irsk favør, men det var i 2020. Nu skriver vi som bekendt 2022.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kan dog hurtigt komme til en for hurtig konklusion, hvis man mener, at Philipsen vandt spurten i kraft af sin fart alene. Nej, hovedvåbnet var – som det plejer – igen positioneringen. Den gik nemlig galt for alle de tre hovedrivaler.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mest ærgerligt var det for Groenewegen. Da han kørte sin sidste reglementerede spurt i 2020 i netop dette løb, beviste han med al tydelighed, at der dengang ikke var nogen, der kunne matche hans kolossale topfart. Sidste år sad man ofte med fornemmelsen af, at farten var nogenlunde den samme, men efter karantænen blev han endnu ringere til den positionskamp, han aldrig har mestret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Da han startede sin sæson i Saudi Tour, vandt han nok to etaper, men faktisk var det bekymrende, at Ewan så ud til at være betydeligt hurtigere. I dag viste han imidlertid, at det lige nu måske kun er Jakobsen, der måske kan måle sig med hans tårnhøje fart. Han så i hvert fald ud til at være på vej forbi Philipsen og Bennett med nærmest dobbelt hastighed, indtil han blev klemt inde mod barrieren på en facon, der vel ikke var helt forskellig fra den manøvre, der på dramatisk vis satte hans karriere på pause. Desværre mistede han dermed med stor sandsynlighed endnu en sejr alene i kraft af den stadig haltende positioneringsevne, for når han var tvunget til at komme blæsende så langt bagfra, skyldtes det ikke hans urutinerede tog. Nej, det skyldtes såmænd, at han for 117. gang i sin karriere havde tabt hjulet på sit hold.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så var det straks bedre for Bennett, der endelig fik lov at køre sin første spurt, siden han sidste forår tørrede gulv med alle rivalerne og vandt den ene spurt efter den anden, blandt andet i dette løb, hvor han beviste, at han i hvert fald var hurtigere end Ewan. Alligevel må der være behov for et taktikmøde i Bora-lejren, for de benyttede en strategi, der i hvert fald var temmelig risikabel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selv inden for de sidste 5 km sad hele det ellers så stærke tog med Ryan Mullen, Shane Archbold og Danny van Poppel nemlig allerbagerst. Det var formentlig med velberådet hu, for på den store, brede ørkenvej kunne man sagtens skyde frem til sidst, som blandt andet BikeExchange gjorde det. Tyskerne kom imidlertid alt, alt for sent, og selvom Van Poppel bekræftede det indtryk, man fik i Saudi Tour, nemlig at han kan blive en fabelagtig lead-out man, var det nok for meget af det gode, at hollænderen var tvunget til at spurte så hårdt længe inden selve spurten, at Bennett formentlig så både sol, måne, stjerner og mælkesyre, da han skulle træde an. Den var måske gået sidste år, men i årets første spurt for en mand, der er kendt for altid at være rusten efter en pause, var det nok ikke vejen til sejr. Det førte da også til, at Bennett trådte betydeligt mere firkantet i spurten, end han plejer og pludselig ikke kunne måle sig med Philipsen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Cavendish gik det heller ikke for. Mørkøv havde ellers nok engang kurs mod at vise sin klasse, selvom han denne gang måtte sande, at Van Poppel kom skydende forbi i nærmest dobbelt fart, men briten havde denne gang tabt hans hjul. Nu endte han i stedet med at blive lukket inde og aldrig få lov at bevise, om han fortsat er så meget hurtigere end Philipsen, som han var sidste sommer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men i det mindste kan han glæde sig over, at vi aldrig fik svaret. Pascal Ackermann har grund til langt mere bekymring. Hvis man havde drømt om, at et holdskifte ville bringe ham tilbage til den sprinterelite, han tilhørte i jubelåret 2019, må man i hvert fald tro om. Tyskeren blev ellers afleveret helt perfekt bag Mørkøv af den ellers så hensygnende Maximiliano Richeze, som i år synes nærmest genfødt, selvom han faktisk var blevet sendt på pension af UAE, men da spurten blev åbnet, var farten præcis lige så kritisk som i 2020 og 2021. Han bevægede sig nok engang kun én vej, nemlig baglæns.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis var der inspiration at hente, hvis han kiggede til venstre. Her kunne han nemlig se Elia Viviani komme blæsende med en fart, vi ikke har set i nogen tid. Vi så allerede klare tegn på fremgang, da han tog nogle flotte skalpe i Fourmies og Isbergues sidste efterår, men skiftet til Ineos synes at have givet ham endnu mere vind i sejlene. Nej, han er nok ikke så hurtig som i sin storhedstid, men han har gjort det ganske overbevisende i år, og i dag var han synligt hurtigere end Bennett, der dog også havde mælkesyre væltende ud af øjnene. Nu er det blot en skam, at han ikke længere har noget tog, selvom han igen i dag beviste, at han positionerer sig som få.<\/p>\r\n\r\n
Det gør Arnaud Demare ikke. Han har altid været svært afhængig af sit supertog, men de fejlede i dag, som de desværre også gjorde det alt for ofte i 2021. Måske skal vi bare vænne os til, at det i 2020 så suveræne lokomotiv med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri ikke længere er helt så velsmurt. Demare sad i hvert fald alt for langt tilbage, og derfra har han aldrig haft farten til at måle sig med de bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er der til gengæld måske nogle af de unge kometer, der har. Vi var sikkert mange, der havde glædet os til at se Olav Kooij, Marijn van den Berg og Alberto Dainese måle sig med de bedste efter deres meget stærke efterår, hvor de bevægede sig direkte mod verdenstoppen, men vi må vente lidt endnu. DSMs tog, der her optræder i en ny og uprøvet formation, fungerede i hvert fald på samme triste facon, som de gjorde i Saudi Tour, og Kooij måtte også sande, at Jumbo ikke er det perfekte hold, hvis man aspirerer efter et tog, der kan måle sig med de bedste, hvad en vis Groenewegen jo allerede har forstået – præcis som EF ikke er det for Van den Berg. På samme måde gik det for Max Kanter, der igen beviste, at han faktisk er ganske hurtig, men at hans positioneringsproblemer stadig er alt, alt for store – et problem, man i øvrigt ikke løser ved at skifte til et spansk hold, der har lige så meget erfaring med massespurter, som Groenewegen har det med at vinde bjergetaper.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han kunne i hvert fald have valgt andre og mere oplagte hold. Måske kunne han være skiftet til Trek, der i de senere år har haft et af de allerbedste tog. Det har de dog ikke i dette løb, hvor de er svært coronaramte og kommer uden profiler og med kun fem mand. Alligevel stod de for dagens store overraskelse, da Emils Liepins, som jo ellers satte en lovende sprinterkarriere på pause for i stedet at blive lead-out man, pludselig greb en sjælden chance til at bevise, hvorfor han for nogle år siden var værd at holde øje med.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dengang var han bare en sprinter på vej frem, præcis som Philipsen var det for nogle år siden. Faktisk var han det allerede sidste år, hvor han gang på gang måtte sande, at der fortsat var et par folk, der var hurtigere end ham, endda også en af hans egne holdkammerater. I dag må han sande, at der nok stadig er i hvert fald én hollænder, der også stadig sætter ham til vægs på ren fart, men hvis Alpecin følger planen og til sommer kommer til Touren med Philipsen i rollen som sprinter, er der ikke længere grund til at rive sig i håret. Nu har sidste års nr. 2 nemlig bevist, at han i kamp med verdenseliten sagtens kan ende som nr. 1!<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 20:50","date_unformatted":"2022-02-20 20:50:46","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312003","title":"Vejret","text":"
Efter dagens meget stille åbning på løbet bliver der mere knald på ørkenvinden mandag. Ude ved kysten er det betydeligt køligere end i ørkenen, og derfor vil temperaturen nå mere behagelige 24 grader på en igen helt skyfri dag. Det vil være meget blæsende med en frisk til hård vind (25-30 km\/t) fra nordvest. Det giver primært sidemed- og medvind ud til første spurt, hvorefter der er et kort sidevindsstykke. Herfra får man mod- og sidemodvind hele vejen ud til kysten, hvor man får sidevind over de sidste ca. 20 km, indtil man får sidemodvind over de sidste 1200 m.<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 17:17","date_unformatted":"2022-02-20 17:17:26","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312002","title":"Ruten","text":"
Da både Dubai og Abu Dhabi Tour blev skabt med det formål at promovere storbyerne som turistdestinationer, er det ikke overraskende, at begge løbs mest markante kendetegn var storbyetaper, der bød på sightseeing rundt til de to storbyers seværdigheder. Naturligvis har disse byetaper overlevet fusionen, og indtil i år har afslutningsetapen også altid været en af disse storbyetaper. Sådan bliver det ikke i år, hvor de to storbyer skal besøges på anden og næstsidste dag, og da man som regel bytter rundt på rækkefølgen fra år til år, er det i 2022 Abu Dhabi, der åbner storbyshowet. Rytterne skal ganske vist en tur ud i ørkenen, men det plejer ikke at spille en rolle. Til gengæld har vi set, at det kan være blæsende, når man til slut kører hen langs kysten, men alt taler for, at sprinterne skal til fadet på en helt klassisk sprinteretape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 187,0, der fører feltet fra Al Hudayriat Island til målet ved Abu Dhabi Breakwater, der ligger på en ø ud for den helt flade millionby. Startområdet ligger også midt inde i byen, og herfra kører man kortvarigt mod nordøst ind gennem byzonen, inden man kører mod sydøst og øst hen langs den flade kystvej. Efter at være kommet ud til forstæderne snor man sig herefter mod syd ned gennem selvsamme forstæder i det flade terræn, inden man når ud i ørkenzonen. Her kører man det sidste stykke mod syd ned til det sydligste punkt, hvor den første spurt kommer efter 63,3 km ved Al Wathba Camel Track.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter spurten vender man rundt for at sno sig mod nord og nordøst, men nærmest med det samme rammer man igen Abu Dhabis forstæder og forlader derfor ørkenen. I en af byens østlige forstæder kører man en omgang på en lidt kringlet rundstrækning for siden kortvarigt at køre tilbage mod syd ad samme vej. Kort efter drejer man mod vest og siden nordvest for at køre ind mod byens centrum, idet man undervejs passerer den anden spurt ved den berømte motorsportsbane Yas Marina Circuit efter 133,5 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter spurten rammer man en helt lige vej, der fører mod nordvest ud på en tange og over flere broer mellem øerne ud for byens kyst, indtil man når ud til Saadiyat Island. Her drejer man mod sydvest for at køre hen langs vandet, inden man skal over en bro, der leder tilbage til fastlandet. Her kører man mod sydvest parallelt langs kystvejen, indtil man gennem fire hurtige sving rammer kystvejen, der følges mod sydvest. Til slut drejer man skarpt til højre med 1200 m igen og følger derefter en svagt bugtende vej over en bro, der leder ud til målet på en lille ø ud for Abu Dhabi.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den helt flade etape byder på i alt bare 318 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Finalen blev første gang benyttet i Abu Dhabi Tour i 2016, hvor Mark Cavendish spurtsejrede foran Elia Viviani og Andrea Guardini, inden Marcel Kittel i 2017 sejrede foran Caleb Ewan og Cavendish. I 2018 lykkedes det overraskende Phil Bauhaus at krydse stregen først foran Kittel og Pascal Ackermann, og i 2019 fuldendte Fernando Gaviria et eminent lead-out fra Alexander Kristoff ved at sikre sig sejren foran Viviani og Ewan. I 2020 var etapen planlagt til sidstedagen, men måtte aflyses efter et coronaudbrud, inden den sidste år vendte tilbage på pladsen som løbets finale, og her var det Caleb Ewan, der fik revanche efter sine første to nederlag til Sam Bennett, som han henviste til 2. pladsen foran Bauhaus.<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 17:17","date_unformatted":"2022-02-20 17:17:20","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"312000","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra UAE Tour (2. etape). Dagens løb køres fra Al Hudayriat Island til Abu Dhabi Breakwater over 187 kilometer. Vi starter kl. 11.45.<\/p>","date":"20\/2-2022 kl. 17:17","date_unformatted":"2022-02-20 17:17:08","km_driven":"187","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}