optakten til fredagens store generalprøve til Flandern Rundt i E3 Saxo Classic<\/a>.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 20:36","date_unformatted":"2023-03-22 20:36:27","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350313","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Kaden Groves<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Jon Aberasturi, Milan Menten<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Bryan Coquard, Arne Marit, Corbin Strong, Ethan Hayter, Jose Joaquin Rojas<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Clement Venturini, Marc Brustenga, Daryl Impey, Dorian Godon, Ivo Oliveira, Ide Schelling, David Gonzalez, Kiko Galvan, Simone Velasco, Fabio Felline, Tom Paquot, Eduard Prades, Jetse Bol<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Oscar Onley, Ide Schelling, Simone Velasco, Dorian Godon, Rune Herregodts, Andreas Kron, Maxim Van Gils, Quinn Simmons, Roger Adria, Eduard Prades, Jose Joaquin Rojas, Tobias Johannessen, Jetse Bol, Kiko Galvan, Filippo Zana<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 19:48","date_unformatted":"2023-03-22 19:48:41","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350312","title":"Favoritterne","text":"
Volta a Catalunya har altid været meget specielt designet. De fleste løb koncentrerer deres vigtigste etaper mod slutningen, da man har et ønske om at undgå en tidlig afgørelse, men sådan er det aldrig i Catalonien. Her har man haft et fast system med to afgørende dage i Pyrenæerne onsdag og torsdag, og herefter har løbet næsten altid været afgjort. Undtagelsen er sidste års store regnvejrskup, hvor Sergio Higuita og Richard Carapaz udnyttede en udbrudsetape til at vende tingene på hovedet, men ellers har vinderen, siden dette format blev indført i 2013, altid været ham, der førte efter den sidste dag i Pyrenæerne – også selvom han har været under angreb på Barcelona-etapen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan behøver det dog ikke at gå i år. Denne gang har man som bekendt udnyttet, at man ude ved kysten også har den meget stejle Lo Port-stigning, der betyder, at løbets vigtigste etape nu kommer fredag. Det ændrer dog ikke på, at løbet ellers følger det klassiske format, hvor sidste del af løbet er domineret af nogle lettere etaper end dem, man fandt i Pyrenæerne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kommer i den grad til udtryk torsdag. Her har vi nemlig den helt klassisk transportetape, hvor man kører mod syd fra Pyrenæerne tilbage til kysten. Den har imidlertid haft forskellig sværhedsgrad. I nogle udgaver har den været for sprinterne, men i andre udgaver har den mere lagt op til udbrud. En enkelt gang fik vi endda sidevind i spil, for det kan være ganske blæsende i Catalonien.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I år lægger den op til sprinterne. Grundet den hårde finale på 1. etape er det endda den eneste chance for de hurtige folk i denne udgave. Catalonien Rundt har aldrig været noget sprinterløb, men i år er det helt grelt. Hvis sprinterne skal spurte, skal det ske i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Problemet er, at ingen etaper i Catalonien er flade. Der skal stadig klatres små 2500 højdemeter, og det værste af det hele er næsten, at starten er knaldhård. Der er i den grad basis for, at vi på La Molina kan få etableret et brølstærkt udbrud, og sker det, kan det blive pokkers svært at få dem hentet. Midterfasen er nemlig også kuperet, og selvom de sprintere, der tager til Catalonien, af gode generelt er hæderlige klatrere, er der grænser for, hvor stærkt sprinterholdene kan køre i denne fase. I forvejen er der ikke mange sprinterhold, og dermed kan de sagtens risikere at misse deres eneste chance.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvom starten er hård, ser man dog af og til, at det lykkes sprinterholdene at være så intimiderende, at udbruddet bare kører med det samme, og at det ender som en dag, der er let at kontrollere. Det gjaldt eksempelvis sidste år, da Ethan Vernon vandt den tilsvarende etape. Det er bestemt muligt, at det sker igen. Skal folk komme sig efter nogle hårde dage, kan sprinterholdene være heldige, at et svagt udbrud primært med ProTeams kører fra km 0, og at vi derefter får en rolig dag, hvor de kommer til at snegle sig afsted over en hel dag med modvind, og at det bliver en langgaber, der bare ender i en forudsigelig spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den anden mulighed er, at La Molina bliver udnyttet, og at vi får et klasseudbrud. I det tilfælde bliver det en lang dag med en vild jagt, og så kan en udbrudssejr bestemt ikke afskrives. En sådan jagt kan gå begge veje, og det er således en reel mulighed, at et udbrud holder hjem.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror dog, at sprinterne har overhånden. Historien viser, at rytterne oftest er så mærkede efter Pyrenæerne, at de gerne tager sig en lettere dag. Jeg hælder derfor nok mest til en mere rolig start, men selv hvis vi får et stærkere udbrud, har sprinterne en god chance. Dels er den lange dag i modvind en kæmpe ulempe for udbruddet, og dels betyder det svage sprinterfelt også, at et hav af hold faktisk plejer at jagte. Døren er nemlig helt anderledes åben for en overraskelse, end man ser det i mere udprægede sprinterfelter, og derfor vil man se jagt fra hold, der normalt aldrig tager ansvar. Jeg forventer, at Cofidis og Alpecin som på 1. etape vil gå benhårdt efter en spurt, men jeg vil også tro, at Lotto har de samme planer. Derudover vil jeg forvente, Intermarché, Ineos, Trek, Ag2r, Israel-PT, Kern Pharma og Caja Rural alle er klar til at jagte, hvis ikke de har en mand med i front.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mit gæt er altså en spurt, og da jeg mest tror på det rolige scenarium, tror jeg også, at alle vil være relativt friske. Skal de jagte hårdt, kan det imidlertid godt blive et ret mærket felt. Den sidste stigning kan godt skabe noget udskilning, men da vinden står direkte i ansigtet, bør de fleste kunne klare den. De eneste hold, der kan tænkes at lægge et pres, er Ineos, for de har absolut intet fået ud af løbet indtil nu, hvorfor de er nødt til at satse på, at Ethan Hayter kan nappe den, samt Israel-PT.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I sidste ende regner jeg altså med en spurt. Finalen er en smule kringlet med to sving med hhv. 1300 og 700 m igen, så positionering er ikke uden betydning. Til gengæld er sprinterfeltet også så svagt, at positionskampen er meget mindre end intens end i eksempelvis Paris-Nice og Tirreno. De fleste bør have en fair chance for at sidde godt, og derudover er der i denne medvindsspurt en vis plads til at lade farten tale, selv hvis man sidder lidt for langt tilbage.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vælger at pege på Kaden Groves<\/b>. Når man ser på, hvordan han sidste år slog navne som Caleb Ewan, Sam Bennett, Sam Welsford, Mads Pedersen og Phil Bauhaus på ren fart i Tyrkiet, Vueltaen og her, er der ingen tvivl om at han er den i særklasse hurtigste i dette felt. Desværre er hans svage positionering i den grad blevet udstillet i år, hvor han stort set ikke har kørt én eneste spurt, og det gør ham altid sårbar i en finale med to sene sving. Heldigvis er feltet her så svagt, at han bør stå ganske fornuftigt i positionskampen, også fordi i Stefano Oldani har en af de bedste lead-out men. Tabet af Kristian Sbaragli gør ondt, og det er derfor stadig et meget kort tog, hvorfor det sagtens kan gå galt i en finale som denne. Det er dog ikke tilfældigt, at Groves netop vandt en etape i dette løb sidste år, for her er positionskampen bare mindre intens. Med sin overlegne fart vinder han, hvis han kan spurte frit fra en rimelig position. Med god støtte fra Oldani tror jeg på, at det endelig vil lykkes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror, at den værste rival er Jon Aberasturi<\/b>. Spanieren spurter stort set aldrig længere, og vi så sidste år, at han ikke har samme fart som tidligere. Særligt i Romandiet skuffede han mig, men hans flotte spurt på 2. etape i San Juan, hvor han så skræmmende hurtig ud, fortæller mig, at han nok stadig er næsthurtigst i dette felt. Til gengæld er han slet ikke den positioneringskonge, han var hos Caja Rural, og nu synes det næsten at være en svaghed. Her hjælper har dog enormt af et tog, der med Quinn Simmons og Marc Brustenga<\/b> ligner et af de allerstærkeste. Med så fin støtte bør han sidde godt, og herfra skal han så vise, at San Juan-spurten ikke bare var en kort genopstandelse. Et problem kan dog være sidste stigning, da den engang holdbare basker synes at have tabt det meste af sin holdbarhed, men her vil modvinden hjælpe.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre tør jeg ikke udelukke, at de kører for Brustenga. Det var nemlig deres plan i mandags, hvor bakken dog blev for hård, og da Brustenga er på hjemmebane her, er det muligt, at han skal have en sjælden chance. Sker det, får han glæde af det stærke tog, men intet tyder på, at han har farten til at vinde i dette felt, hvorfor det i givet fald snarere ligner et flot resultat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan også sagtens blive Milan Menten<\/b>. Belgieren har i år vist en fart, vi aldrig tidligere har set, og selvom han bedre i stigende spurter, ligner han en af de hurtigste i dette felt, ikke mindst efter 2. pladsen bag Welsford i Criquelion, hvor han så ganske hurtig ud. Han har glæde af en hård dag, og her hjælper de 2500 højdemeter og en måske lang jagt. Vigtigst af alt har han dog det bedste tog med Andreas Kron, Maxim Van Gils og ikke mindst Rüdiger Selig, der er den i særklasse bedste lead-out man i dette felt. Den store tysker er dog også meget sårbar på bakkerne, og Mentens chance er klart størst, hvis han får sit bedste våben med hjem. Hvis til gengæld Selig er væk, har etapen været hårdere, og resten af toget er stadig stærkt. Han viste storform med resultatet i den hårde spurt på 1. etape, og med et god tog og i år ganske god fart ligner han manden, der kan slå til, hvis Groves fanges ude af position.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Selvom flade spurter ikke er hans kop te, må Bryan Coquard<\/b> i dette felt regnes som en af de hurtigste. Ha har også stor fordel af den hårde rute og en måske hård jagt, men alligevel er han sårbar. Vi ved, at han har det svært i positionskampen, og han er til start med et meget svagt tog uden reelle lead-out men. Det gør ham stadig til et uhyre usikkert kort, selvom hans fart måske gør, at kun Groves og Aberasturi nok skal regnes som hurtigere. Heldigvis positionerede han sig sjældent godt i Paris-Nice, hvor støtten ikke var bedre, og i mandags sad han også ganske fint. I dette felt er han mindre sårbar på positionering end i stærkere felter, men han skal stadig bruge lidt held med sin positionering for faktisk at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en stor chance for Arne Marit<\/b> til endelig at tage sin anden professionelle sejr. Også han har været genrejst efter skiftet til Intermarché. Sidste år fik han nærmest ikke én eneste top 10-placering, men nu er han blevet nr. 4 i Oman og endda nr. 8 i Paris-Nice. Vi så jo i 2021, at han slog både Elia Viviani og Coquard, og kan han genfinde lidt af den fart, har han en reel chance for at vinde i dette felt. Udfordringen er positioneringen, som plejer at halte, men her har han faktisk et fint tog med Rune Herregodts og Tom Paquot<\/b>. Lad os håbe, at han kan spurte frit og vise, om han stadig har sin gamle fart. Han kan dog være sårbar på bakken, men har klatret godt i år og hjælpes af modvinden. Falder han fra, kan Paquot prøve, men han vinder ikke i dette felt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Israel-PT skal prøve med Corbin Strong<\/b>, der meldte om meget gode ben i mandags, hvor han blev fanget bag styrtet. Spørgsmålet er bare, om denne etape er hård nok. Han har i hvert fald klar glæde af et hårdt løb, men får han det, har han også en reel chance. Han var nemlig overraskende hurtig i flade spurter i Bernocchi og Britain sidste år, og han har ét vigtigt våben i Daryl Impey<\/b>. Sammen med Selig er han ubetinget løbets bedste og mest erfarne lead-out man, og det kan i en teknisk finale måske være det, der giver ham sejren mod på papiret hurtigere folk. I teorien kan de også køre for Impey, der så sent som sidste år vandt en etape i Tour de Suisse, men i dag synes det ret klart, at det er Strong, der er øverst i hierarkiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt af det samme kan siges om Ethan Hayter<\/b>. Etapen her er næppe hård nok til, at han kan vinde, men han vandt trods alt i Romandiet sidste år, hvor han var oppe mod blandt andre Aberasturi. Særligt hvis Ineos og Israel-PT får det gjort hårdt undervejs, står han med en reel mulighed. Det kræver dog nok en god positionering, og her er han skrøbelig. Heldigvis har han i Geraint Thomas en i dette felt meget stærk lead-out man, og han sad jo ganske godt i mandags. Spørgsmålet er, om farten rækker, særligt når mandagens etape viste, at han efter skaden endnu ikke er helt på toppen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er efterhånden meget sjældent, at Jose Joaquin Rojas<\/b> spurter, men det har han gjort i år. Han har endda vist mere fart, end vi har været vant til, og i dette felt bør han ikke være helt uden for skiven. Da Movistar har kurs mod en ret anonym præstation i et hjemmebaneløb, vil jeg blive overrasket, hvis ikke han blander sig. Han har et svagt hold, men han har altid været god til at positionere sig på egen hånd. Han har også glæde af et hårdt løb, men farten rækker nok ikke helt til at vinde. Han blev også sat lidt tilbage af mandagens styrt, selvom han ikke skulle have slået sig alvorligt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I gamle dage havde Clement Venturini<\/b> haft en reel chance i dette felt, men det har han næppe længere. Flade spurter har i forvejen aldrig været hans kop te, og i de seneste år har han været overraskende langsom. Jeg har derfor svært ved at se ham vinde, men han hjælpes af dels den hård rute og dels den tekniske finale. Han er nemlig ganske god i positionskampen, og han har i Dorian Godon<\/b>, der næppe får chancen, en af de bedste lead-out men i dette felt. Det bør føre til et godt resultat, men det bliver svært for ham at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Spurter Ivo Oliveira<\/b>? Det er langt fra sikkert, da han næppe vinder, og UAE må være her for klassementet. Chancen burde dog være til stede, men det vil så være helt på egen hånd. Han har helt sikkert ikke farten til at vinde, men i dette felt bør han dog have en reel chance for at lave en top 10. Han plejer at positionere sig godt, selvom det altså skal ske helt alene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil Ide Schelling<\/b> spurte? Det tvivler jeg på, men vi så, at han kørte en spurt i et af løbene på Mallorca. Her så vi dog også tydeligt, at han manglede noget fart på flad vej, og det gjorde han også, da han blev nr. 3 i Oman. Her blev han nemlig slået af Diego Ulissi, og selvom det ikke er nogen skam, viser det, at han ikke kan vinde her. Han viste dog form med den gode puncheurspurt, der i mandags passede ham som fod i hose, og et hårdt løb vil også hjælpe, ligesom han har Patrick Konrad<\/b> som lead-out man. Det kan måske give en top 10. Det kan heller ikke helt udelukkes, at Konrad, der også spurtede på Mallorca, vil blande sig. Han var faktisk plan A i mandags, indtil han styrtede, men netop styrtet gør nok, at han tager en slapper.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Caja Rural vil satse på David Gonzalez<\/b>, men han har altid haft det svært. Top 10-placeringerne er meget sjældne, for han mangler både fart og positionering. Her hjælpes han dog af, at feltet er svagt, og at han i Eduard Prades<\/b> har en hæderlig, men positioneringssvag lead-out man. Det øger chancen for et sjældent topresultat, men der er grænser for, hvor langt han kommer. Derudover er han meget sårbar på bakken, og det kan åbne døren for Prades, der vil være top 10-kandidat, hvis han en sjælden gang sidder rigtigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kern Pharma skal forsøge med Kiko Galvan<\/b>, men han er bedst efter hårdere dage. Hans chance øges markant, hvis vi får en hård jagt, og han plejer også at positionere sig ganske pænt. Hans hold er svagt, men Roger Adria kan vel agere en hæderlig lead-out man. Han har af og til i Marseille kørt en uventet god spurt, men det bør stadig være en yderlig top 10, han kan opnå.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vil Astana blande sig? Deres bedste chance er nok at prøve med Fabio Felline<\/b>, men det er tvivlsomt. Han spurter stort set aldrig længere og havde tillige et grimt styrt i går. Er han frisk på at give den et skud, vil jeg dog stadig tro, at hans fart rækker til et pænt resultat i dette felt, først og fremmest fordi toget med Gianni Moscon<\/b> og Simone Velasco<\/b> ser ganske stærkt ud. Jeg vil dog forvente, at de går med Velasco, hvis de blander sig. Han skal bruge et hårdt løb og har helt sikkert ikke farten til at vinde, men i denne finale kan han komme langt på et tog med Moscon og Felline. Endelig har Moscon jo før spurtet, men det vil undre mig stærkt, hvis han har tænkt sig at blande sig i en spurt som dennne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Burgos. De har meldt ud, at de vil prøve med Jetse Bol<\/b> eller Eric Fagundez<\/b>. Sidstnævnte er helt uprøvet på dette niveau, og det vil være svært overraskende, hvis han kan gå i top 10 i første forsøg. Bedre chance har erfarne Bol, der engang ofte blandede sig i massespurter. Det gør han stort set aldrig længere, men med sin erfaring kan han vel snige sig i top 10, hvis heldet er med ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg regner ikke med, at Jumbo, Soudal, FDJ, Bahrain, Arkea, Jayco, EF, DSM eller Euskaltel vil blande sig. Hos Uno-X har man både Anders <\/b>og Tobias Johannessen<\/b>, men de vil næppe slås med sprintere i en flad spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld tør jeg som sagt ikke udelukke et udbrud. Det vil oftest kræve en god spurt, og formentlig skal man klatre hæderligt, da udbruddet nok kører på La Molina. Det gør Oscar Onley<\/b> til et oplagt bud. Endnu mere oplagte er Maxim Van Gils<\/b> og Andreas Kron<\/b>, men det kræver, at Lotto ikke satser 100% på Menten. Det samme kan siges med Quinn Simmons<\/b>, der kan tage Trek ud af ligningen, Rune Herregodts<\/b>, der kan eliminere Intermarché, og Dorian Godon<\/b>, der kan fjerne Ag2r. Hvis til gengæld de har frihed, vil det øge udbruddets chancer, at Lotto ikke vil jagte. Andre kandidater er Ide Schelling, Jose Joaquin Rojas, Simone Velasco, Filippo Zana, Tobias Johannessen, Eduard Prades, Roger Adria, Kiko Galvan<\/b> og Jetse Bol<\/b>.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 19:48","date_unformatted":"2023-03-22 19:48:29","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350311","title":"Analyse af 3. etape","text":"
Lige siden Primoz Roglic i december gav alverdens cykelfans en julegave og med sin tilmelding til årets Giro iscenesatte en duel, der med Remco Evenepoel som modstander sagtens kan matche den med spænding imødesete duel mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard under Touren, har spekulationerne været i gang. Meningerne om, hvem af de to der er favorit, har været delte, og det har været bredt diskuteret, hvem der besidder hvilke våben i deres arsenal.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er relativt bred konsensus om, at Evenepoel i hvert fald har de to fladere enkeltstarter som sin fordel, når han sidste år knuste Roglic på en tilsvarende tonserrute i Vueltaen. Til gengæld kan holdbarheden måske regnes som et våben for sloveneren, der sjældent taber niveau i løbet af tre uger. Evenepoel derimod har stadig til gode at bevise, at han også kan køre stærkt i en tredje uge, der er helt anderledes svær end Vueltaens meget lette afslutning sidste år, og med tanke på de problemer, han tidligere har haft på det område, er det i hvert fald en kilde til bekymring. Hvem der er stærkest i bjergene, er der næppe nogen, der ved, for vi har stadig til gode at se en udmåling mellem de to på et tidspunkt, hvor Roglic ikke har været sat tilbage af dårlig forberedelse, og her er alle ideer og tanker i vidt omgang udtryk for spekulation.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Én ting har dog været helt sikkert. Hvis der er ét våben, Roglic altid har kunnet falde tilbage på, er det hans spurt. Som jeg allerede skrev i går, var det i går et særsyn at se sloveneren blive slået i en stigende spurt af Giulio Ciccone, for den slags er næsten uset. Vi så det med Dan Martin i Vueltaen i 2020 og med Tadej Pogacar på en baskisk mur i 2021, og derudover kan man vel også indregne 2. pladsen bag Julian Alaphilippe i Fleche Wallonne i 2021, men derudover har man kunnet regne med, at en stigende spurt med Roglic som deltager altid ville falde ud til slovensk fordel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Særligt i kamp mod Evenepoel burde det jo være en given ting. Hvis der var noget, belgieren ikke besad, da han bragede ind på den professionelle scene, var det nemlig eksplosivitet, punch og spurtstyrke. Det kan man jo egentlig ikke fortænke ham i. Han begyndte først at køre cykelløb i en sen alder, og med det samme var han så suveræn, at han tilbragte stort set alle juniorløb med at køre lige så alene, som han gjorde på sine enkeltstarter. Spurter var derfor sjældent noget, han havde brug for, og det var derfor ikke en evne, han fik trænet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den dominans kostede på andre områder. Når vi så sent som i mandags kunne konstatere, at han stadig har problemer i positionskampen, kan det meget vel hænge sammen med, at det først var ved den professionelle debut i 2019, at han for alvor fik brug for at slås for sin position. Det er en evne, det som regel tager sin tid at lære, og mandagens etape viste, at det fortsat er en af hans få svagheder – akkurat som det længe har været en udbredt opfattelse, at hans sene ankomst til sporten har betydet, at han har haft væsentlige tekniske mangler.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre må Roglic sande, at han meget vel kan risikere, at hans våben vil være ladet med løst krudt, når han trækker det under Giroen til maj. Denne uges Volta a Catalunya skulle ellers gerne have været en Giro-generalprøve, der ville styrke hans selvtillid inden det store sæsonmål, men mens det stadig er uklart, hvem der vil vinde løbet i Barcelona på søndag, er én ting i hvert fald givet. Roglic kan ikke længere regne med, at spurten er det våben, det plejede at være.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Allerede sidste år så vi, at Evenepoels målrettede arbejde på at forbedre sit punch og sin eksplosivitet bar frugt. Det kom særligt til udtryk i Tour of Norway, hvor han vandt en puncheurspurt foran Tobias Johannessen, der jo ellers er kendt som netop en god puncheur. Senere i samme løb gjorde han noget endnu mere utroligt, da han vandt en flad spurt foran selvsamme Johannessen, og pludselig stod det klat, at vi ikke længere skulle regne ham som den langsomme afslutter, han var engang.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Én ting er dog Johannessen. Noget andet er Roglic, der har bevæget sig helt oppe i stratosfæren, når vi taler om puncheureliten, og som altså har været praktisk talt umulig at slå i eksplosive afslutninger. Nok har Evenepoel forbedret sig, men at slå Roglic i stigende spurter er så udsøgt en kunst, at det trods alt burde ligge uden for hans repertoire. Det regnede han da også selv med, for da han stillede til start på 1. etape i mandags, var det alene med den intention at komme sikkert igennem en dag, hvor Roglic til gengæld med sit stærke holdarbejde tydeligt indikerede, at han kom for at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gjorde han som bekendt også, men den mandag eftermiddag fik man det første glimt af, at Roglics stærkeste våben måske er helt afmonteret. Det var i hvert fald Evenepoel, der lignede klart hurtigste mand, og havde han også fået løst den positioneringsudfordring, der stadig martrer ham, kunne han meget vel have taget et højst overraskende sejr på en etape, han blot skulle overstå. I det øjeblik stod det klart, at det slet ikke var så givet, at Roglic også ville vinde dagens bjergetape til La Molina, der jo ellers med sine bløde procenter er kendt for at være en sand lækkerbisken for ryttere med speciale i at spurte på en bakke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Én ting var dog mandagens antydning. Noget andet var at få det omsat til virkelighed, men vi havde end ikke fået tv-billeder fra den med spænding imødesete etape, inden det stod klart, at Evenepoels gode spurt i mandags havde givet ham så meget tro på sig selv, at han var klar til at forsøge at slå Roglic på det, der kun kunne kaldes en Roglic-etape. Straks de ramte dagens sværeste stigning, blev Soudal-holdet nemlig sendt til fronten for at skabe det hårde løb, der trods alt måtte være forudsætningen, hvis missionen om at slå en så eksplosiv rytter skulle lykkes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den strategi lykkedes i den grad. Det lignede nemlig en umulighed at undgå en spurt i en større gruppe, da Evenepoel slet ikke udnyttede målstigningens stejle nedre del til at komme med et af sine velkendte angreb. I stedet lod han blot Jan Hirt og Ilan Van Wilder slide feltet ned, men da de nåede over den stejle i en store gruppe med mere end 20 mand, lå det i kortene, at det måtte ende i en spurt blandt mange mand. Historien taler nemlig sit klare sprog: kommer man over den stejle del på vej op mod La Molina uden at have gjort forskelle, ender det i en spurt – og da særligt når der som i dag var en pæn modvind.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den logik holder imidlertid kun, når man fraregner den indvirkning, fænomener kan have på netop logik. Evenepoel gjorde sig nemlig med ét til en endnu større favorit til den samlede sejr, da han med et effektivt angreb gjorde det umulige, nemlig kørte alle andre end Roglic ud af hjulet. Under de given omstændigheder var det så overlegen en magtdemonstration, at det i hvert fald ikke efterlod tvivl om, at han og måske Roglic befandt sig i en selvstændig liga.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Problemet var bare, at Roglic ikke viste skyggen af svaghedstegn, da han sad limet til Evenepoels hjul, og da belgieren tilsyneladende ikke havde lært af det, der i går lignede en fejl, og fortsatte sin klassiske strategi med at forsøge at slide rivalerne ned fra spids, lignede det en foræring til en mand, der aldrig taber den slags spurter. Det gjorde det imidlertid kun, indtil de ramte det sidste og afgørende sving, hvor Evenepoel med en kraftig forcering med ét hev Roglics sikre våben direkte ud af hånden på ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den må i hvert fald have gjort ondt på sloveneren. Allerede sidste år stod det klart, at han ikke længere kan regne med at være den stærkeste i bjergene, og nu kan han minsandten heller ikke regne med sin spurt. Faktisk lykkedes det Evenepoel på én gang at fjerne to af sine svagheder, for ved at slå hullet igennem selve svinget fik han også effektivt bevist, at den tid, hvor han skulle betragtes som teknisk analfabet, for længst er ovre. Faktisk fik han ganske effektivt bevist, at han mere og mere fremstår som den komplette rytter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere urovækkende er det dog, at sejren måske slet ikke skyldtes eksplosivitet. Måske skyldtes det slet og ret, at Roglic bare var slidt ned, at Evenepoels dræbende tempo. I hvert fald virkede han mærkeligt passiv og opgivende i finalen, hvor han endda forærede sin værste rival to gratis sekunder, der var så tæt på at koste ham førertrøjen, som man overhovedet kunne være. Hvis han vitterligt var så presset, som man fornemmede, var det et gigantisk slag i forhold til drømmen om at stå med trofæet i Barcelona på søndag. Hvis Evenepoel kan slide ham ned på en blød modvindsstigning, hvordan skal det så ikke gå på den stejle satan Lo Port på fredag?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis er det ikke i første omgang alarmerende i forhold til Giroen. Vi vidste jo godt, at Evenepoel havde haft en bedre forberedelse end Roglic, der måske nok vandt Tirreno, men slet ikke lignede den rytter, han pleje at være. Tværtimod vil det være langt mere bekymrende, hvis det er Roglic, der på fredag giver Evenepoel bank, for man må trods alt antage, at det er Roglic, der har mest plads til forbedring frem mod Giro-starten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det står i hvert fald klart, at dennes uges generalprøve og med nogen sandsynlighed også Giroen ender med den duel, alle har ventet. I hvert fald kørte de to hovedaktører alle rivalerne midt over. Nok er Giulio Ciccone genrejst, og nok kunne han på imponerende vis følge dem til dørs i går, men i dag måtte han sande, at han trods alt befinder sig i en liga eller to under de to giganter. Det havde trods alt også været mærkeligt, hvis han pludselig var deres ligemand, men det er alligevel en streg i regningen, at forskellen er så stor, at de kunne gøre forskellen selv på en modvindsstigning som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Måske er det mere bekymrende for Joao Almeida. Modsat Ciccone drømmer portugiseren nok i sit stille sind om faktisk at køre med om Giro-sejren, og efter hans flotte kørsel i går, hvor han var ramt af ufatteligt uheld, kunne man have ventet, at han ville være ganske tæt på de to bedste. Også han måtte imidlertid sande, at afstanden er så stor, at end ikke denne lette stigning gjorde det muligt at følge med. Det lykkedes heller ikke for Mikel Landa, der er det direkte bevis på, at Roglic har forbedret sig markant siden Tirreno. I det italienske løb var baskeren nemlig åbenlyst bedre på stigningerne, men det er han bestemt ikke i dette løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, de kører alle sammen om den tredjeplads, der allerede inden løbet lignede det højest opnåelige, men hvem der får den, blev vi ikke meget klogere på. Som sædvanlig var La Molina nemlig for let til at adskille favoritterne, og alle de ryttere, der virkede stærkest i går, kom da også med de bedste hjem. Det gjaldt for Ciccone, Almeida, Landa, Jai Hindley, Michael Woods, Esteban Chaves og den stadig mere lovende Cian Uijtdebroeks. Det gjaldt til gengæld ikke for Marc Soler, der spildte sine kræfter på et hovedløst angreb å en dag, hvor UAEs taktik igen virkede hovedløs. Nok ofrede de Adam Yates, der er ude af klassementet, men hvorfor Soler, der aldrig har en chance for at vinde løbet, skulle i offensiven i stedet for at hjælpe Almeida med at begrænse tabet, står stadig hen i det uvisse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At Soler er bedre kørende en længe er imidlertid helt tydeligt. Tidstabet skyldtes formentlig alene angrebet, og det endte jo faktisk med, at Soudal fik gjort etapen så hårde, at vi fik større forskelle end ventet. For andet løb i træk måtte Einer Rubio i hvert fald sande, at han åbenbart kun kan køre én god bjergetape. Mere synd var det, at guldfuglen Lenny Martinez var slemt uheldig med en defekt og en alenlang opkørsel, der gjorde hans beskedne tidstab ganske imponerende. I det hele taget imponerede de unge drenge igen, da Uijtdebroeks og Martinez blev ledsaget af Lennert Van Eetvelt, der i dag var endnu tættere på at matche de bedste. Blandt dem fandt vi også Ben O’Connor og Romain Bardet, der fik tiltrængt oprejsning efter gårsdagens skuffelse.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Andre kan også være tilfredse. Det går fremad for Jack Haig, Ivan Sosa og Louis Meintjes, der ellers er startet sæsonen så skidt, og Jesus Herrada og Rigoberto Uran klatrer bedre, end de har gjort i nogen tid. Til gengæld er der stadig ikke tegn på, at Sepp Kuss kan genfinde fordums styrke, og Geoffrey Bouchard må sande, at han stadig er overmatchet, når det gælder de store løb i Europa, selvom det gik så fint i Mellemøsten. Helt galt er det dog med Richard Carapaz og Guillaume Martin, der var i udbrud for at lede efter formen, men efterlod så kedeligt et indtryk, at de skal lede længe, inden de har fundet den.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skal Evenepoel ikke. Han efterlod tværtimod et skræmmende indtryk, der nok får rivalerne til at sove ganske uroligt, både frem mod fredagens slag på Lo Port og frem mod det endnu større slag i Italien til maj. Mest uroligt sover dog nok Roglic. Han ved, at han nok bliver slået på Giroens flade enkeltstarter, og han kan heller ikke længere være sikker på at være bedst i bjergene. Nu må han imidlertid sande, at han risikerer at finde et gribe forgæves, når han næste gang griber ud efter det våben, der altid har været hans sikreste, nemlig en spurt, der har været praktisk talt umulig at matche.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 19:48","date_unformatted":"2023-03-22 19:48:16","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350247","title":"Vejret","text":"
Det smukke vejr fortsætter på en herlig torsdag, hvor der kun vil være få skyet, og hvor temperaturen ved starten vil være 17 grader, mens den vil være 20 grader i målbyen. Der vil være en let til jævn vind (17-18 km\/t), først fra sydvest og siden fra syd. Det giver først modvind og siden sidevind på La Molina efterfulgt af sidemedvind, men kort efter nedkørslen drejer man ind i sidemodvind. Herefter vil der være mod- og sidemodvind stort set hele dagen. På sidste stigning vil der være direkte modvind, og det gælder også på stykket ud til målbyen, hvor man får sidevind med 1300 m igen og medvind over de sidste 700 m.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 16:21","date_unformatted":"2023-03-22 16:21:02","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350246","title":"Ruten","text":"
Efter de to dage i Pyrenæerne byder løbet altid på en transportetape, der bringer rytterne tilbage mod kysten, og den har typisk været en af løbets letteste og en sjælden chance for sprinterne. En sådan etape finder vi også i år, og igen burde de hurtige folk have en god chance. I Catalonien er lette etaper dog et særsyn, og der skal således fortsat klatres næsten 2500 højdemeter, hvorfor et udbrud bestemt ikke vil være uden muligheder, men med 60 relativt lette og hovedsageligt faldende kilometer til sidst, vil løbets får sprintere have udset sig denne dag som deres eneste reelle chance i løbet af ugen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 188,2 km er der tale om længere etape, der fører feltet fra Llivia til Sabadell. Startbyen ligger midt i Pyrenæerne, mens målbyen ligger lige nord for Barcelona næsten helt ude ved kysten, og derfor er der tale om en helt klassisk transportetape, hvor det går mod syd det meste af dagen i terræn, der generelt er faldende. Man lægger således også ud med at køre mod sydvest og sydøst ad en let faldende dalvej, inden det for anden dag i træk går mod sydøst op til La Molina (7,1 km, 5,4%). Igen er der tale om en kategori 1-stigning, men denne gang en lidt anden end den, der blev benyttet på 3. etape. Her er der tale om en relativt jævn stigning, hvis top rundes efter 26,3 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu skal man væk fra Pyrenæerne, og det kommer man via en teknisk nedkørsel, der leder mod øst ned til byen Ribes de Freser. Her drejer man efter 54 km mod syd for at køre ad en lige og let faldende vej forbi dagens første spurt, som kommer efter 69,5 km i byen Ripoll, frem til byen Sant Quirze de Besora. Her forlader man dalen for at køre mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Collet de Sant Agusti (8,5 km, 3,5%), der er en let stigning, som stiger med 2-4% frem til de sidste 2,5 km, der stiger med 4,9% i snit.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Toppen rundes efter 88,4 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod sydvest ned til dagens anden spurt, som kommer efter 94,9 km. Det fortsætter kortvarigt med at falde let mod sydvest, inden man nu snor sig mod skiftevis sydøst og sydvest igennem kuperet terræn. Man starter med at køre op ad en bakke (3,4 km, 5,9%), der har top efter 107 km, hvorefter det falder ned mod to bakker, hvoraf den sidste (6,5 km, 4,0%) har top efter 122,0 km. Herfra går det mod syd ad en vej, der først er let stigende og siden let faldende, inden man i byen Mola drejer mod sydvest for at køre ad en let faldende vej, der afsluttes med en teknisk nedkørsel, som fører mod syd.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nu indledes dagens sidste udfordring når man fortsætter mod syd op ad kategori 3-stigningen Coll de Lligabosses (3,8 km, 4,8%), der er en helt jævn stigning med top efter 158,7 km. Herfra består de sidste 19,5 km i alt væsentligt ad en periodevist teknisk, men mod slutningen helt lige vej, der er let faldende og leder direkte med til målbyen, hvor de sidste 5 km er relativt flade, idet den sidste kilometer stiger let med 0,1%. Den lige vej afbrydes af en stor rundkørsel med 2000 m igen, hvorefter der følger to skarpe sving med hhv. 1700 m og 1300 m igen, inden man slutteligt drejer til højre i en rundkørsel 700 m fra stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2437 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sabadell har kun tre gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var senest i Vueltaen i 2003, hvor Erik Zabel vandt en massespurt foran Alessandro Petachi og Fabrizio Guidi, og i 2002, hvor Oscar Pereiro vandt en tremandsspurt foran David Etxebarria og Vladimir Karpets. Dette løb var senest forbi i 2001, hvor der blev kørt holdløb i byen med sejr til ONCE hele 47 sekunder foran Festina og 53 sekunder foran Kelme.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 16:20","date_unformatted":"2023-03-22 16:20:53","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"350244","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Volta a Catalunya (4. etape). Dagens løb køres fra Llivia til Sabadell over 188.2 kilometer. Vi starter kl. 15.30.<\/p>","date":"22\/3-2023 kl. 16:20","date_unformatted":"2023-03-22 16:20:43","km_driven":"188,2","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"}]}