søndagens stærkt besatte sprinterløb GP de Fourmies<\/a> med Jakobsen, Groenewegen, Ewan og De Lie.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 21:24","date_unformatted":"2022-09-08 21:24:21","km_driven":"120,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338336","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Jesus Herrada, Fred Wright<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Ben Turner, Luis Leon Sanchez, Mads Pedersen, Sergio Higuita, Patrick Bevin<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Marc Soler, Bob Jungels, Dylan van Baarle, Lawson Craddock, Alejandro Valverde, Brandon McNulty, Tao Geoghegan Hart, Alexey Lutsenko, Jan Bakelants, Edoardo Zambanini, Vincenzo Nibali, Wilco Kelderman, Thibaut Pinot, Thomas de Gendt<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til en spurt (rangeret efter vinder- og ikke overlevelsespotentiale): Mads Pedersen, Danny van Poppel, Pascal Ackermann, Mike Teunissen, Kaden Groves, Fred Wright, Patrick Bevin, Daryl Impey, Cedric Beullens, Robert Stannard<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 21:22","date_unformatted":"2022-09-08 21:22:43","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338335","title":"Favoritterne","text":"
Nu vil det være synd at sige, at årets Vuelta har været fjendtlig over for udbrydere. Vi skulle frem til 18. etape, inden en bjergetape blev vundet fra feltet, men i den spanske grand tour er der altid mere at komme efter for lykkeridderne. Det sidste af de tre lange etapeløb har nemlig i kraft af den spanske geografi, der nærmest er overdynget med klassisk udbryderterræn, altid været den mest udbrudsvenlige af de tre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvorfor det er sådan, kommer tydeligt til udtryk på 19. etape, hvor man må forvente, at klassementskampen sættes på pause inden lørdagens afgørende slag. Her bydes der nemlig på en af den slags lidt bløde stigninger, som Den Iberiske Halvø er så fyldt med, og de er aldrig hårde nok til for alvor at gøre forskelle mellem de bedste. Når man samtidig designer etapen sådan, at der er mere end 2200 højdemeter over bare 138 km, og at der er langt fra toppen frem til mål, har man normalt en stensikker opskrift på en udbrudsetape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har da også hele tiden set ud til, at dette skulle være en dag for udbryderne, men Mads Pedersen vil det anderledes. Danskeren har signaleret, at denne etape er et mål for ham, og i går sagde Kenny Elissonde også, at ”fredag er en vigtig dag for holdet”, hvor han derfor skal være helt klar. Med andre ord burde det ligge i kortene, at Trek vil forsøge at spolere udbrydernes fest.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ligner imidlertid en svær opgave. Det er i hvert fald svært at se, at de har allierede i den mission. Kaden Groves og BikeExchange var en ven, da de forsøgte at kontrollere 7. etape, men australieren styrtede i går, og det virker ikke sandsynligt, at han vil give sig i kast med at satse på denne etape. De øvrige sprintere er så tunge, at de utvivlsomt ikke tør bede holdet jagte på en etape som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det betyder ikke, at der ikke kan komme allierede undervejs. Skulle vi kommer over sidste stigning med et par sprintere i feltet, vil de naturligvis give den et skud. Det var præcis, hvad vi så på 7. etape, hvor Bora og Arkea gik ind i jagten, da først de lidt overraskende for dem selv havde fået hhv. Sam Bennett og Dan McLay med over stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tror dog også, at den slags hjælp bliver nødvendig. Det lykkedes jo netop ikke at hente udbruddet for to uger siden, og det bliver kun endnu vanskeligere på denne etape, hvor der er hele to stigninger og kun et meget kort, fladt stykke efter den sidste top. Trek er et af de få hold, der næsten er fuldtallige, og dermed har de mere at skyde med end de fleste andre, men de er stadig kun fem mand til at jagte, hvis de vil spare Alex Kirsch, der endda kan falde fra undervejs, til et lead-out. Dertil skal lægges, at Kenny Elissonde har været syg, og at ingen af de øvrige ryttere har imponeret med deres form.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Missionen bliver pokkers svær, men de hjælpes af distancen, der jo er sjældent kort. Dette er sidste chance for alle de ryttere, der ikke kan vinde en bjergetape eller en massespurt, og derfor er der lagt op til en sand angrebsfest. Det er muligt, at der første gang på stigningen vil køre et stort og meget stærkt udbrud, men stigningen er også så relativt let, at det sagtens kan være, at det ikke lykkes. Sker det kan vi sagtens ende i en situation, hvor vi skal frem til anden passage, inden et udbrud kører, og sker det er vi pludselig mere end halvvejs mod målet i Talavera de la Reina. Så er der pludselig ikke meget etape at kontrollere, og hvis Trek sørger for at ramme fronten med det samme, udbruddet er kørt og holde afstanden meget lille, kan man ikke afvise, at det kan lade sig gøre. I forvejen er det jo lettere for et hold med kun syv mand at kontrollere en kort end en lang etape, for man løbet ikke så hurtigt tør for kræfter, hvilket er den store udfordring i den anden uge af en grand tour.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg vil dog stadig tro, at de skal bruge hjælp efter stigningen, og det er et problem. Pedersen klatrer selv så godt, at han sagtens kan bede sit hold køre stærkt på stigningen, men det vil formentlig føre til, at alle andre sprintere falder fra. Det er Groves, der har klatret skidt i dette løb og nu er forslået, Danny van Poppel samt måske den uhyre formstærke Pascal Ackermann, han skal satse på, men går det rasende stærkt på stigningen – og det kan være nødvendigt, hvis et stærkt udbrud skal hentes – falder de formentlig fra, og så er Trek alene til at jagte på det sidste stykke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg tør ikke udelukke, at det kan lykkes, men jeg tror ikke på det. Hvis det lykkes at sende et udbrud afsted på første stigning, er de nødt til at holde snoren meget stram, og så risikerer de bare, at det går amok igen på anden stigning. Hvis udbruddet først kører sent, vil jeg tro, at det bliver for stærkt til, at det kan hentes, særligt hvis det først kører på stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er altid en joker i de hold, der misser udbruddet. Det kan pludselig give uventede allierede, da det for flere hold er den bedste chance for at vinde en etape. Det kan give Trek en ekstra livline, ligesom uventet gode klatreben fra Groves, Van Poppel og Ackermann vil kan gøre det, men selv da vil det være svært at skabe samling over de sidste 42 km, der stort set alle er faldende, og hvor det bliver svært at hente væsentligt på et udbrud, også selvom de denne gang hjælpes af en let sidemodvind og ikke medvind efter stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis Trek insisterer på at gå helhjertet efter det, bliver det en rasende hurtig etape. Så vil det blive en daglang kamp mellem felt og udbrud, og så vil det blive en af årets mest intense etaper. Hvis til gengæld de giver op, vil vi få det klassiske forløb, hvor feltet ruller til mål, mens udbruddet slås om sejren. Endelig er det den mulighed, at Trek undervejs vurderer, at det er bedre at forsøge at få Pedersen i udbrud, og lykkes den mission, er det klart, at der næppe kommer nogen jagt bagfra.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kunne der komme angreb i klassementet? Nu viste Joao Almeida i dag, at intet helt kan udelukkes, men der er for langt fra toppen til, at det giver mening. Mulighederne er betydeligt større lørdag, og derfor vil jeg forvente, at alle sparer sig til det afgørende slag 24 timer senere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mit bud vil altså være, at vi får en udbrudssejr, og grundet den flade finale er det en etape, mange ryttere kan vinde. Hvis udbruddet først kører mellem stigningerne, kan også ret tunge folk komme afsted, og så vil de have en bedre chance for at overleve anden stigning også. Mest sandsynligt er det dog nok, at udbruddet kommer væk på stigningerne, og derfor skal vi nok se i retning af relativt klatrestærke folk. Man må også formode, at de mest klatrestærke vil forsøge at gøre forskelle på sidste stigning, og selvom der er tid til at komme tilbage i en regruppering, vil de tungeste formentlig få svært ved at vinde, også selvom de hjælpes af modvinden på den sidste del af stigningen. Den er ikke i sig selv rasende svær, men den har sine stejlere dele, hvor de bedre klatrere kan gøre forskelle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En god spurt er også et vigtigt våben. Normalt vil der være masser af tid til taktik på det flade stykke til sidst, men hvis vi ender i en situation, hvor Trek jagter helt til sidste blodsdråbe, vil der ikke være megen tid til netop taktik. Det er en gave for de hurtigste folk, der vil foretrække, at etapen afgøres på stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg prøver at pege på Rohan Dennis<\/b>. Australieren var bestemt ikke formstærk, da han startede løbet, men ligesom i Giroen i 2020 synes han at finde noget form til sidst. Han så allerede godt ud i angrebet i søndags, men jeg var særligt imponeret over, at han sad med i feltet, da Miguel Angel Lopez havde angrebet på næstsidste stigning. På det tidspunkt var det kun klassementsryttere tilbage samt altså Dennis, mens folk som Carlos Rodriguez og Louis Meintjes var sat af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis det kan tages som udtryk for formen, er det lovende. Dennis viste i dag, at han klatrer godt på denne slags procenter, og han bliver ikke let at sætte på denne form for stigning. Han er også så kraftfuld, at han står stærkt til at ramme et udbrud, der kører i fladlandet, og hvis udbruddet har hjælp af en af feltets største motorer, har det åbenlyst en bedre chance for at holde. Vi skal heller ikke glemme, at Dennis er hurtig. Han viser det sjældent, men han har tidligere vundet en let stigende spurt i Tour of the Alps, og tidligere i år blev han nr. 3 i en massespurt i Romandiet. Ender det i taktik til slut, står han også uhyre godt, når han er manden, der ikke skal have én millimeters frihed på flad vej. Med andre ord kan han vinde på flere måder, og med den frihed, han nu har fået, og den form, han viste i dag, tror jeg på, at han sikrer den oprejsning, Robert Gesink var så tæt på at sikre i dag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har sammenlignet etapen med 7. etape. Hvem var det nu, der vandt den? Det var Jesus Herrada<\/b>, og det gør ham selvsagt til en god kandidat til denne etape også. Spanieren har ellers set temmelig formsvag ud tidligere i løbet, men han fik i den grad vist, at benene er gode, da han næsten vandt i går. Han har ikke ramt mange udbrud i dette løb, men det plejer han nu at være god til, og har han de ben, han havde i går, står han godt i forhold til at komme væk, hvis de kører på stigningen. Han har i lang tid ikke vist megen af den hurtighed, han tidligere havde, men når han kan slå Fred Wright og Samuele Batistella på stregen, er der stadig lidt fart i de gamle stænger – også selvom Wright mistimede sin spurt eklatant. Ellers må han være snu i det taktiske spil, og her har han masser af rutine.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For et par uger siden havde jeg ikke tøvet med at gøre Fred Wright<\/b> til favorit på denne etape. Briten virkede fremragende kørende, og med klatreben, han viste på 3. etape, burde denne stigning ikke være et problem. Jeg blev imidlertid lidt nedslået af at se ham i går, hvor han blev sat allerede inden sidste stigning i det udbrud, der kørte om sejren. På den anden side har han formentlig arbejdet meget for Gino Mäder, der var et bedre bud på en vinder, og det kan være forklaringen. Han så jo ikke formsvag ud i finalen på 16. etape. Jeg kan stadig være lidt i tvivl om, hvorvidt han kan gå med i angrebene på stigningen, men rammer han udbruddet, burde han nok kunne overleve sidste gang. Herefter har han sin gode spurt, men desværre gør den ham også sårbar over for angreb, han skal lukke, ligesom vi nu én gang har set ham i nervøsitet mistime en modvindsspurt som denne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden rytter, jeg har fidus til, er Ben Turner<\/b>. Briten har hidtil været ren hjælperytter, men mon ikke han kunne få lidt af den frihed, alle andre på Ineos har haft? Han er normalt en relativt tung rytter, men han har klatret fornemt på det sidste, ikke mindst i dag, hvor det var ham, der bragte Rodriguez tilbage til den ovenfor omtalte Dennis-gruppe. Måske er han lidt for tung til at komme med, hvis udbruddet kører på stigningen, men sker det mellem stigningerne, står han stærkt. Vi husker alle, hvilket vanvittigt klassikerforår, han havde, og der er ikke mange, der er stærkere end ham. Til slut kan han spille sine kort i det taktiske spil, men han er også en ganske hurtig herre. Den eneste grund til, at han ikke står højere på listen, er min frygt for, at han er for tung til at angribe på selve stigningen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden god kandidat er Luis Leon Sanchez<\/b>. Den spanske veteran fortsætter med at vise god form, senest ved at køre i top 30 på dagens bjergetape. Denne etape er skræddersyet til en mand, der er god på stigninger, der som denne ikke er alt for svær, og som har god power på flad vej. Han er normalt også god til at ramme udbruddene, men det bekymrer mig, at det slet ikke har fungeret for ham i dette løb. Det gjorde det dog i Touren, hvor han flere gange kørte om sejren, og han har som bekendt en enorm rutine i det taktiske spil, hvor han plejer at være pokkers snu. Tidligere var han også så hurtig, at han vandt en reduceret massespurt i Romandiet, og derfor kan han også i den rette gruppe spurte sig til sejr, selvom han ikke har fordums fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der Mads Pedersen<\/b>. Som sagt forlyder det, at det er Treks plan at kontrollere, men undervejs kan det være, at han indser, at det bliver for svært. I det tilfælde vil det være logisk at skifte strategi og jagte et udbrud. Selvom han har klatret godt i dette løb, er han ikke en ørn på lange stigninger, og det virker ikke realistisk, at han kan ramme et udbrud, der kører på stigningen. Skal han afsted, skal det ske i fladlandet mellem de to opkørsler, og det lægger nogle begrænsninger på hans muligheder. Han vil formentlig også få svært ved at følge klatrerne på sidste tur op ad stigningen, fordi alle vil forsøge at komme væk fra ham, men med den nuværende form vil han ikke tabe meget. Herefter bør han have en god chance for at komme tilbage. I en spurt slår han alle, men det gør ham til gengæld lidt for sårbar på de sidste flade kilometer, hvor det ikke er svært at regne ud, hvem der skal lukke 9 ud af 10 huller.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var opløftende at se Sergio Higuita<\/b> i dag. Colombianeren har virket ganske formsvag, men i dag var han en af de bedste på stigningen. Det tyder på, at han i hvert fald har en eller anden form tilbage, og så er spørgsmålet, om han er frisk igen. Jeg kan frygte, at han sparer sig til et udbrud på 20. etape, der nok passer ham bedre, men Bora har ikke råd til at være alt for kræsne. Kører udbruddet på stigningen, vil det være dumt, hvis ikke han gav den et skud, og så står han ikke ringe. Han er som bekendt så hurtig, at han kan slå langt de fleste, også i en flad spurt. Til gengæld vil han være sårbar i det taktiske spil i fladlandet, hvor han mangler noget power.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har også fået lidt tiltro til Patrick Bevin<\/b>. Det er ikke meget, vi har set til newzealænderen i årets løb, hvor han startede meget formsvagt, men han synes at komme efter det. I hvert fald har han siddet ret langt fremme på de seneste mange bjergetaper, og det burde gøre ham til en god kandidat på denne etape. Han nåede helt nye højder som klatrer, da han tog den samlede sejr i Tyrkiet, og har han samme klatreben nu, kan han også angribe på stigningen. Ellers må han afsted i fladlandet og håbe, at han har sine gode klatreben, når de skal over stigningen for sidste gang. Med sin fornemme spurt er han meget svær at slå på stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man er vel også nødt til at nævne Marc Soler<\/b>. Spanieren er bestemt ikke skabt til denne etape, men det vil næppe afholde ham fra at forsøge. Han har angrebet så meget, at det næsten også burde kunne lykkes ham at ramme udbruddet på en enkeltstart, og hvis udbruddet kører på stigningen, er det svært at tro, at han ikke sidder der. Til gengæld bliver det pokkers svært at gøre færdigt, når man må betegnes som spurtsvag, men sidder man der først, har man i hvert fald en billet til det taktiske spil. Og heller ikke der er det til nogen skade at være i god form.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg begynder også at tro lidt på Bob Jungels<\/b> igen. Vi så i går, at formen ikke rækker til at vinde hårde etaper, men denne etape burde være inden for rækkevidde. Måske står han bedst, hvis udbruddet kører i fladlandet, men også på stigningen vil han have en chance. Han er ikke helt langsom på stregen, som vi så, da han vandt i Giroen, og ellers har han poweren til at deltage i det taktiske spil til sidst. Uran meldte sig ind i den fine klub med sejre i alle grand tours i går, så måske Jungels kan gøre ham kunsten efter i morgen?<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det må også være en af de dage, hvor Dylan van Baarle<\/b> får chancen. På denne form for stigning burde han have en chance for at komme væk, også hvis de angriber på bakken, men ellers er han pokkers god til at ramme udbrud i fladlandet. Denne stigning uden alt for stejle procenter er god for hollænderen, der ligner en mand, der igen er ved at finde formen frem mod VM. Han er ikke verdens hurtigste, men han kan godt spurte, og ellers må han deltage i det taktiske spil, hvor poweren er enorm og erfaringen efterhånden også stor. Det taktiske spil og en halvgod spurt gav ham i hvert fald en sølvmedalje til VM.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er længe siden, Lawson Craddock<\/b> har klatret så fremragende, som han gør nu, og han har tillige været eminent til at ramme udbruddene. Chancen for, at han kommer afsted i morgen, bør igen være god, men de seneste dage har også vist, hvor svært det er at vinde. Han klatrer ikke godt nok til at vinde i hårde finaler, og han er slet ikke hurtig nok til at vinde i flade finaler. Han skal altså have det rette held og den rette timing for at komme alene til stregen i det taktiske spil, men han har i hvert fald formen til at give sig selv chancen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Skal jeg nævne Alejandro Valverde<\/b> igen? Jeg er ved at give op, for heller ikke dag forlød det, at han var aktiv i udbruddene. Chancen for at ramme en gruppe på 41 mand var ellers relativt god, og derfor tror jeg, at han sparer sig til lørdag, hvor han sikkert skal hjælpe Mas. Man kan dog håbe, at han giver den et skud på en dag, hvor hans hjælperopgaver er begrænsede, og det er bestemt en etape, han kan vinde. Han virker træt og bestemt ikke flyvende, men han klatrer godt nok til at ramme et udbrud, der kører på stigningen, og selvom han har tabt fart, har han flere gange vist, at han stadig godt kan spurte. Mange af de ovennævnte burde han i hvert fald have en god chance for at få skovlen under.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har været et ganske forfærdeligt løb for Brandon McNulty<\/b>, som vi ikke har set meget til, men denne etape er ikke så svær, at den er uden for rækkevidde. Amerikaneren burde have en fair chance for at ramme udbruddet, og vi så senest i Paris-Nice, at han er ganske hurtig på stregen. Han har også poweren til at deltage i det taktiske spil, og derfor har han hele pakken. Der er dog to betænkeligheder. Dels er der formen, og dels er der udsigten til, at han sikkert skal spare sig til lørdag, der er meget vigtig for holdet. Det er kun Soler, der synes umulig at styre.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag stod det helt klart, at Tao Geoghegan Hart<\/b> slet ikke er i den form, han havde i starten af løbet. Heldigvis behøver han ikke sine Giro-ben for at vinde denne etape, hvor stigningen trods alt er overskuelig. Helt ringe var han heller ikke i finalen, hvor han hjalp Rodriguez tilbage til feltet, og han har tillige den fordel, at han kan slå mange i en spurt. Mit gæt er dog, at han sparer sig til lørdag, og at Ineos lader Van Baarle og Turner jagte udbrud på denne etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Så er der Alexey Lutsenko. <\/b>Intet indikerer, at der er væsentlig fremgang i formen, og derfor ender det sikkert med en skuffelse. Nu er han endda stoppet med at ramme de udbrud, han ramte i tide og utide i begyndelsen af løbet, men dengang så vi trods alt, at også en formsvag Lutsenko kan ramme udbrud. Som han har klatret hidtil i dette løb, bør han trods alt have en fair chance for at overleve stigningen, og han er ret snu i det taktiske spil, ligesom han også er relativt hurtig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var lidt ærgerligt, at Jan Bakelants<\/b> brugte kræfter i dag. Denne etape passer ham nemlig meget bedre, men han plejer nu ikke at være for fin til at prøve igen. Han er ret langt fra fordums styrke, men han har i dette løb nået et ganske højt niveau, selvom han virker en anelse træt nu. Han er også god til at ramme udbrud, og helt langsom er han heller ikke. Først og fremmest er han dog snu til at angribe i finalen, som da han vandt sin Tour-etape og senest vandt i Vallonien.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har nævnt Edoardo Zambanini<\/b> flere gange, og det vil jeg gøre igen. Italieneren er i fornem form, som han viste igen i dag, hvor han spillede en stærk rolle for Gino Mäder i finalen. Han har den rette kvalitet til at vinde en etape som denne, da han klatrer godt, men også kan spurte. Han mangler en masse rutine i det taktiske spil, men til gengæld er han en underdog. Og tænk nu, hvis han rammer udbruddet sammen med enten af Sanchez eller Wright og er den ukendte i et muligt overtal.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kunne Vincenzo Nibali<\/b> få sin sejr? Formen er efterhånden brugbar, som vi så i dag, hvor hans føringsarbejde i hvert fald var stærkere end Solers, da han arbejdede så hårdt for Lopez. Han har vist, at han angriber i højre og venstre, og jeg tror ikke, at han er for fin til at gå efter denne etape, bare fordi det ikke er en bjergetape. Problemet er selvfølgelig, at han ikke kan spurte, men i det taktiske spil har han enorm erfaring. Han kan jo bare gøre, som da han tog sin første gule trøje i Sheffield i 2014.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bora har også Wilco Kelderman<\/b>, men jeg vil tro, at han sparer sig til lørdag. Omvendt kan det ikke udelukkes, at han prøver, da Bora er nødt til at skyde på alt, hvad der rører sig. Kører udbruddet på stigningen, står han med sin fornuftige form godt. Herefter er problemet, at det skal gøres færdigt, for mens han har vist gode puncheurevner, har han aldrig rigtigt vist fart på flad vej. Lidt spurtstyrke burde han dog have, og ellers må han deltage i det taktiske spil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mit gæt er, at Thibaut Pinot<\/b> sparer sig til lørdag, for det er bjergetaper, han gerne vil vinde. Omvendt kan FDJ ikke tillade sig at være rasende kræsne, hvis de vil have deres etapesejr, og hvis udbruddet kører på stigningen, vil det ikke være dumt af ham at forsøge sig. De seneste dage har vist, at formen efterhånden er fremragende, og han har også en ganske hæderlig spurt på flad vej, selvom mange af de ovennævnte trods alt er hurtigere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Thomas de Gendt<\/b>. Belgieren har slet ikke ramt formen i dette løb, og derfor har han vel heller ikke ramt ét eneste udbrud. Heller ikke i dag var han med, selvom der kørte mere end 40 mand, og det er hans eneste opgave. Det gør det svært at tro på ham, og han har i hvert fald ikke formen til at angribe på stigningen. Han kom dog ganske godt i mål i går, så måske er motoren blevet lidt mere varm. Etapen passer ham godt, da han også er hurtig, men da han sjældent sparer på kræfterne i et udbrud, tvivler jeg på, at formen rækker til faktisk at gøre det færdigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Slutteligt: Send en kærlig tanke til Quentin Pacher<\/b>. Han var min favorit til denne etape, men efter dagens styrt må det blive til næste år, at han får den sejr, han fortjener.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er også en god etape for både Robert Stannard<\/b> og Daryl Impey<\/b>, men begge synes meget formsvage her i den tredje uge. Heller ikke Omer Goldstein, Alessandro de Marchi<\/b> eller Jetse Bol <\/b>virker formstærke nok. Jesus Ezquerra<\/b> er hurtig og i fornem form, men jeg tror alligevel, at etapen bliver for svær, som den også bør gøre det for de hurtige Carlos Canal, Gianni Vermeersch<\/b> og Gotzon Martin<\/b>. Jeg ville meget gerne tro på Xandro Meurisse<\/b>, der kan spurte og er ved at være i form, men han lignede en mand, der gravede meget, meget dybt i dagens finale. På samme vis e det også en hæderlig etape for Robert Gesink<\/b>, der faktisk godt kan spurte, men også han gravede meget dybt i dag, og det samme gælder for James Shaw<\/b>, der ellers burde være perfekt til denne etape. Rudy Molard<\/b> kan godt spurte og er en kandidat, men også for ham skal det falde rigtigt ud, hvis han skal vinde en etape med så meget fladland til sidst. Davide Villella<\/b> viste lidt form i dag, men jeg har svært ved at se ham vinde. Movistar har Gregor Mühlberger<\/b>, men det skal flaske sig, hvis han skal vinde, og det samme gælder for den ellers velkørende Nelson Oliveira<\/b>. Marco Brenner<\/b> viste fremgang i dag, men efter hans formkrise er det svært at se ham vinde en etape, der passer ham dårligt, og Jumbo bør spare Chris Harper <\/b>til i morgen, mens den trods alt bør være for hård for Mike Teunissen<\/b>, der ellers synes godt kørende. Endelig mangler Simon Guglielmi<\/b>, der ellers også er hurtig, nok for meget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ender det i en spurt, må det skyldes, at Trek er lykkedes med at skabe samling, og derfor vil Mads Pedersen<\/b> være gigantisk favorit i det scenarium. Skal han slås, vil det kræve, at en af sprinterne komme med over. Her vil jeg give de bedste chancer til Danny van Poppel<\/b>, der også har den bedste chance for at slå danskeren på stregen. Pascal Ackermann<\/b> er ikke god på lange stigninger, som vi så på 7. etape, men han er i fabelagtig form og er vel tredjebedste bud. Derefter har jeg Mike Teunissen<\/b>, der som sagt klatrer godt nu og jo faktisk spurtede overraskende godt i Holland. Kaden Groves<\/b> må være nr. 5, da også han kan vinde denne spurt, men han har klatret skidt i dette løb og er forslået, mens Dan McLay<\/b> og Tim Merlier <\/b>ikke kommer med hjem. Fred Wright<\/b> vil med sikkerhed være der, men han slår ikke Pedersen i en flad spurt. Andre, der kan deltage i en spurt, er Patrick Bevin, Cedric Beullens, Joris Nieuwenhuis, Gianni Vermeersch, Jesus Ezquerra, Ben Turner, Kiko Galvan, Clement Russo, Jose Joaquin Rojas, Carlos Canal, Simon Guglielmi<\/b> og Gotzon Martin<\/b>, der alle har en chance for at overleve. Det bør Daryl Impey<\/b> og Robert Stannard<\/b> også have, men som sagt er jeg meget utryg ved deres form. Falder Van Poppel fra, er det muligt, at Jonas Koch<\/b> måske vil spurte, mens Sebastian Molano<\/b> klatrer ringere end Ackermann lige.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 21:22","date_unformatted":"2022-09-08 21:22:35","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338334","title":"Analyse af 18. etape","text":"
En grand tour-sejr er altid stor. Sådan må det være, når man har været den bedste igennem tre uger i en af sportens allerstørste begivenheder. Alligevel kan de gradueres, for nogle føles større end andre. Konkurrencen skal gerne have været stærk, hvis en sejr skal regnes som en af de store, og undervejs må man gerne have leveret en eller anden stor bedrift, gerne med et vildt ridt i bjergene. Den kan også være stor, fordi den er suveræn, som da Vincenzo Nibali i 2014 vandt ikke færre end fire etaper på vej mod den samlede sejr og sejrede med en uhørt stor margin ned til nr. 2.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er dog særligt én ting, der kan devaluere en grand tour-sejr en anelse. Den samlede vinder skal helst vinde en etape undervejs. Nok er det stort at nå målet iført førertrøjen, men hvis ikke man har vundet undervejs, føles sejren på en eller anden måde lidt ”billig”. Det skæmmer således Egan Bernals Tour-sejr fra 2019 en anelse, at han kom til Paris uden en etapesejr, selvom man med nogen ret kan hævde, at det nok kun var et jordskred, der forhindrede ham i at krone sin triumf med et mindeværdigt soloridt. Chris Froomes sidste Tour-sejr i 2017 var utvivlsomt også den mindst overbevisende af de fire, først og fremmest fordi han ikke fik sin etapesejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Når Remco Evenepoel forventeligt står øverst på podiet i Madrid, vil han ikke havde den slags bekymringer. Hans sejr vil formentlig både være overlegen og krydret med den nødvendige etapesejr. Den sikrede han sig nemlig allerede for halvanden uge siden med sin knusende magtdemonstration på enkeltstarten i Alicante, men alligevel var der nok nogle romantikere, der ville brokke sig lidt alligevel. En etapesejr er måske på papiret lige meget værd, uanset om den er opnået i det ene eller andet terræn, men mange vil nok hævde, at en stor grand tour-mester også skal vinde i bjergene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har nu ikke generet Evenepoel spor, at der måtte være en romantiker eller to, der synes, at han også skulle være den bedste på stigningerne. Det var han jo så åbenlyst i den første uge, hvor han lod alle de tre bjergetaper sejle, og den strategi har han fortsat siden dengang. Faktisk har han og Quick-Step nærmest gjort en dyd ud af at understrege, at de går med livrem og seler, og at bonussekunder og dermed også etapesejren helst skal sendes længere væk end til månen. Resultatet har været en sand udbrudsfest, hvor løbets favoritter indtil i dag ikke havde kørt om én eneste etapesejr, og dermed havde Evenepoels forventede sejr kurs mod at blive ringeagtet af en romantiker eller to.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den indvending kan ingen imidlertid komme med længere. I dag satte Evenepoel nemlig en fed streg under, at han – i hvert fald efter Primoz Roglics ærgerlige exit – er løbets ubestridte hersker, uanset hvilket terræn han mødes med. Da han i dag kronede endnu et sublimt og effektivt trøjeforsvar med at overspurte Enric Mas på toppen af Alto del Piornal, gjorde han det helt tydeligt, at der ikke er nogen, der er hverken over eller ved siden af ham, og med nu to etapesejre i to forskellige discipliner og meget store afstande i toppen af klassementet vil han – hvis alt går godt de sidste tre dage – stå tilbage med en sejr, som må betegnes som en af de mere overbevisende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var nu ikke, fordi han havde skiftet holdning. Tværtimod signalerede Quick-Step tydeligt gennem hele dagen, at det var endnu en etape, der skulle serveres for udbryderne, og da en stor gruppe på 41 mand sejlede væk med 8 minutter, stod det ikke skrevet i noget som helst manuskript, at Evenepoel skulle ende som etapevinder. De øvrige topryttere havde også indset, at den bløde Piornal-stigning, der vel mere end noget andet er billedet på, hvorfor årets tredje uge er så let, ikke var det rette terræn at gå efter en sejr. I stedet havde alle de store hold sendt stærke folk med i et udbrud, der havde kurs mod at skulle køre om sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor skyldes Evenepoel også Joao Almeida og Miguel Angel Lopez et julekort hver. Uden deres initiativ havde han nemlig lige nu stadig kun været noteret for én grand tour-etapesejr. Heldigvis for alverdens cykelfans sørgede portugiseren imidlertid for, at en etape, der godt kunne være endt som en lidt halvkedelig affære, hvor det hele var kulmineret med en udbrudssejr og et afsluttende Movistar-pres, der trods stor ihærdighed ikke ville gøre de store forskelle på de bløde procenter, alligevel udviklede sig til en af årets bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Man kan vel egentlig diskutere visdommen i Almeidas offensiv. Om han ender som nr. 3, 4, 5 og 6 i klassementet, bør for en rytter som ham ikke gøre den helt store forskel, og den rytter, hvis podieplads han iværksatte et attentat mod, var hans holdkammerat. Det var i hvert fald svært at se, at han på en etape som denne skulle kunne vinde så megen tid, at han kunne true løbets to stærkeste ryttere. Samtidig risikerede han med sin offensiv at gøre etapen så hård, at Ayuso, der jo styrtede i går, måske kunne få problemer i en podiekamp, der er meget tæt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvis til gengæld Ayuso har kikkerten rettet mod mere end 3. pladsen, var det den helt rette tilgang. Skulle denne bløde etape gøre nogen væsentlig forskel, skulle etapen køres knaldhårdt, og det sørgede Almeida for, at den blev. I det lys kan man kun applaudere araberne for deres flotte initiativ, for det logiske havde vel været en defensiv taktik i et forsøg på at forsvare en podieplads, som en unge 19-årig i sin grand tour-debut nok kunne være lidt usikker på, om han kunne forsvare. Om Ayuso synes, at Almeidas plan var skidegod, skal jeg lade være usagt, for den kunne have kostet ham dyrt, men også have lagt grundstenen til et avancement for enten ham selv eller hans portugisiske holdkammerat.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan gik det imidlertid. Miguel Angel Lopez forsvarer sin top 5-placinger med meget større iver, end vi har set ryttere forsvare deres top 10-placeringer mod udbrud på løbets andre etaper, og det er nu anden dag i træk, at den lille colombianer har gjort alt for at holde snor i sin rival. Det har kostet blod, sved og tårer, for de seneste to dage har vist, at hierarkiet er skiftet voldsomt i den tredje uge. Akkurat som i Giroen i 2021 har Almeida fundet drømmeben mod slutningen af løbet – desværre bare i et løb, hvor ruten gør det svært at bruge dem til noget.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Til gengæld står det også igen klart, at Lopez stadig ikke er i stand til at holde niveau over tre uger, og hans formkurve følger præcist samme mønster, hvor en svag første uge blev fulgt op af en fremragende anden uge og slutteligt en trist tredje uge. Sådan er det tydeligvis gået igen denne gang, hvor Lopez er en skygge af den herlige bjergged, han var i weekenden, og hvor hans attentat mod podiet nu er blevet afløst af en desperat kamp for at forsvare en 5. plads.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis for ham kan det være, at han slet ikke behøver at bekymre sig så meget om Almeida på lørdag alligevel. Det kan nemlig meget vel være, at der er en top 5-placering gratis til salg. Stakkels Carlos Rodriguez blev nemlig den anden top 5-rytter på tre dage til at få lagt sit løb i ruiner af et styrt. Naturligvis er det uklart, hvordan han har det om to dage, men det er sjældent på tredjedagen, at man har det bedst – tværtimod. Man kan i den grad frygte, at Rodriguez i dag betalte den mindst af de to regninger, styrtet vil koste, og det er pokkers synd. Nok var han tydeligvis ved at tabe lidt niveau, men han var stadig i gang med en mindeværdig grand tour-debut, der har fortjent at blive kronet med den top 5-placering, han længe har haft kurs mod.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I den forstand fik Almeida og Lopez noget ud af anstrengelserne, som de leverede, enten selv eller via deres hold. Etapen blev nemlig så hård, at Rodriguez endte med at betale en pris, han næppe havde betalt, hvis Almeida havde holdt sig i ro. Den helt store vinder i kampen om top 5-placeringerne var imidlertid en mand, der er stensikker på at ende blandt de fem bedste, nemlig Evenepoel. Almeidas angreb, Lopez’ jagt og slutteligt Enric Mas’ endeløse serie af angreb var nemlig den eneste årsag til, at han fik den bjergetapesejr, der vil give hans forventede samlede sejr endnu mere værdi.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kunne ellers sagtens være gået galt alligevel. Stigningen var nemlig så let, at den gav anledning til den stop-go-kørsel, der lå i kortene, og som sjældent er særlig nyttig, hvis man skal hente et udbrud. Han var også ganske heldig med, at det ikke som i går med Almeida lykkedes for en eller anden top 10-rytter at snige sig væk i en stilstand, selvom det flere gange blev forsøgt. Kampen om de sekundære placeringer er nemlig nu blevet så intens, at de blev ved at markere hinanden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og så var døren pludselig åben for, at løbets stærkeste rytter kunne tage en sejr, han slet ikke havde jagtet. Stærkest var nemlig, hvad han var, da han for anden dag i træk gav endnu mere næring til forklaringen om, at hans nedtur i weekenden mere skyldtes styrtet end manglende holdbarhed. I denne tredje uge har han ikke leveret de samme magtdemonstrationer som i uge 1, men det har terrænet heller ikke været til. Til gengæld har han lignet en mand med det totale overskud – endda så stort et overskud, at han i dag undervejs droppede sin defensive taktik og gik i angreb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er uhyre lovende på længere sigt. Hvis han havde sikret sig sin Vuelta-sejr ved langsomt at tære på den buffer, han sikrede sig i uge 1, havde vi alle sagt, at han kun vandt løbet, fordi den sidste uge var så let. Nu må man i stedet sidde tilbage med den konklusion, at denne Vuelta har vist, at Evenepoel vitterligt er<\/i> holdbar i en grand tour. Om han så kan være lige så suveræn, som han var i løbets start, er til gengæld svært at sige, for det er etaperne simpelthen for lette til, at han kan bevise. På den anden side… Hvis han kører fra alt og alle på lørdagens bløde stigninger, vil det vel være en cementering af netop det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det vil imidlertid kræve, at han kører fra Mas, og det bliver ikke let. Spanieren sætter i disse dage en fed streg under, at det er Touren, der var en mærkelig undtagelse i en sæson, hvor han har nået helt nye højder. Det står i hvert fald helt klart, at Mas vitterligt er en af verdens bedste grand tour-ryttere, måske særligt når han forinden har brugt en første grand tour til at varme den enorme motor op. Man må også begejstres over, at han stadig har troen på, at Evenepoel kan besejres, for det havde været nærliggende for ham og det pointhungrende Movistar at køre defensivt for at forsvare en andenplads. Desværre lønnes indsatsen næppe med en etapesejr, for de etaper, hvor han havde en stor chance for at slå sin rival, lå tidligere i weekenden, særligt i weekenden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det står også klart, at de to er mindst ét niveau over alle andre. Almeida og Astana fik gjort etapen så hård, at de to bedste kunne skille sig ud, men ellers endte det med den status quo, som de bløde procenter lagde op til, og som ellers kun blev brudt af Rodriguez’ styrt. Etapen gav samme indtryk som i går, nemlig at det igen er pil op for Jai Hindley i den tredje uge, at Ben O’Connor har forbedret sig markant efter den triste start, at Almeida som sagt er flyvende, og at Lopez har kurs den forkerte vej, men stigningen var for let til, at de forskelle kunne omsættes i sekunder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Ayuso måske glad for. Nu lignede han den stærkeste af de tre, der slås om den sidste podieplads, men i dag lignede han ikke den bedste udgave af sig selv. Det handlede alene om forsvar, og så er spørgsmålet, om det skyldes træthed eller gårsdagens styrt. Han ligner manden, der skal have den sidste podieplads, men han synes slet ikke så overbevisende, at man kan vide sig helt sikker på, at han ikke får en svær dag på lørdag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gør Thymen Arensman næppe. Han havde sin svære dag i går, men på dagens længere stigninger var hans dieselmotor meget mere komfortabel end i gårsdagens eksplosive finale. I dag fik han igen bevist, at han er skabt til at køre stærkt i den tredje uge, for når han ender som nr. 2 i en spurt, må den spurtsvage hollænder sidde med overskud. Til gengæld er det anderledes med en anden ”tredjeugesspecialist”, nemlig Louis Meintjes, der ganske vist ikke var hjulpet af denne bløde powerstigning, men grundlæggende har haft et løb, hvor han aldrig har fundet niveauet fra Touren. Nu er det i hvert fald svært at se, at han ikke ender som taberen i top 10-spillet, medmindre Rodriguez kollapser totalt. Rigoberto Uran, der i dag viste noget af det bedste, vi har set fra ham i lang tid, ligner i hvert fald ikke en mand, der har tænkt sig at give afkald på sin top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Måske skal han takke Primoz Roglic for det. Uden slovenerens styrt er det ret sandsynligt, at Jumbo i går var gået efter en etapesejr, og dermed havde han næppe fået etapesejr og i hvert fald ikke så stor en tidsgevinst. Jumbo-mandskabet synes imidlertid at være ramt af en byge af uheld, for bedst som de så ud til rejse sig på flotteste vis med en etapesejr til veteranen Robert Gesink, der ellers har dedikeret hele den sidste del af karrieren til en ren hjælperrolle, blev festen alligevel spoleret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var pokkers synd. Nu er Gesink jo ikke en rytter, der mangler sejre, og han har skam også vundet i Vueltaen tidligere, men der er altid noget stort over det, når en dedikeret hjælper oplever sin stjernestund. Det havde også været fortjent, for det var ganske uventet, at han var i stand til at tage livet af Richard Carapaz og den i går så flyvende Thibaut Pinot. Der er nok en vis sandsynlighed for, at det skyldtes stop-go-kørsel i den gruppe, hvor etapens favoritter sad, og hvor tv-kameraet var fraværende, men det kan ikke ændre på, at Gesink viste, at der stadig er uventet meget liv i hans gamle ben.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Desværre var der en mand, der ville det anderledes, og det var den helt forkerte af slagsen. Gesink havde været stærk nok til at holde de fleste bag sig med det forspring, han havde ved indgangen til den sidste kilometer, men ikke løbets stærkeste mand. I stedet for hjælpersejr endte det med endnu mere stjernestøv over løbets store hersker, der lidt tilfældigt endte med at score en triumf, han aldrig rigtigt jagtede. Mon ikke han vil sende Almeida og Lopez en venlig tanke, når historiebøgerne engang skal skrives? De var nemlig stærkt medvirkende til at sikre, at det nu er svært for sportens romantikere at sætte én eneste plet på den Vuelta-sejr, han har så stensikker kurs mod.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 19:15","date_unformatted":"2022-09-08 19:15:22","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338284","title":"Vejret","text":"
Efter et par køligere dage vender varmen tilbage. Fredagen bliver således helt skyfri med en temperatur i målbyen på 32 grader. Der vil bare være en let vind (8-12 km\/t) fra vest. Det giver sidemedvind frem til stigningen, hvor der vil være først sidevind og siden sidemodvind. Der vil være modvind på nedkørslen og sidemodvind tilbage til rundstrækningens udgangspunkt. På den sidste tur ind til centrum får man først sidevind, indtil man med 5 km får sidemodvind. Med 2 km igen er der et kort stykke med sidemedvind, indtil man får sidemodvind med 1100 m igen.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 16:39","date_unformatted":"2022-09-08 16:39:16","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338283","title":"Ruten","text":"
Området omkring Madrid er ganske kuperet, men det mangler de svære stigninger. Derfor er den tredje uge ofte et paradis for udbrydere, når man vælger at tilbringe en del af den tredje uge nær hovedstaden, og det kommer til udtryk på løbets sidste fredag. Her venter en ganske speciel og meget kort rundstrækningsetape, hvor man to gange skal op ad den lange Puerto del Pielago, der imidlertid som de øvrige bjerge i området ikke er det sværeste. Med udsigt til en faldende og flad finale burde der således være dømt udbryderfest, medmindre Mads Pedersen får held med sine ambitioner om at skabe samling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på bare 138,3 km er der tale om en ultrakort etape, der har både start og mål i Talavera de la Reina. Etapen er næsten en ren rundstrækningsetape, hvor man lægger ud med at køre to omgange på en 65,8 km lang rundstrækning. Den indledes med, at man følger en helt lige og let stigende vej mod nordøst, inden man rammer en bakke (5,6 km, 4,4%), på hvis top dagens spurt køres på anden omgang efter i alt 81,7 km – en spurt, der også tæller som en bonusspurt. Herefter er der en kort nedkørsel, der efterfølges af en lille bakke (1,5 km, 6,6%), inden endnu en kort nedkørsel leder frem til dagens hovedmenu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den indledes, når man kører mod først nord og siden sydvest op ad kategori 2-stigningen Puerto del Piélago (9,3 km, 5,6%), der er en helt jævn stigning, som stiger med 8,3% på den anden kilometer, men derudover jævnt med 5-6%. Toppen rundes efter hhv. 30,3 og 96,1 km – sidste gang altså med 42,2 km til mål – hvorefter en relativt let nedkørsel leder mod nordvest ned til byen Navamorcuende, der nås efter hhv. 39,5 km og 105,2 km. Her drejer man mod syd for at følge en relativt lige og let faldende vej frem til udkanten af Talavera de la Reina, hvor man drejer mod nordøst for at køre et kort fladt stykke frem til rundstrækningens udgangspunkt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter sidste omgang kører man ind til målet i centrum. Det sker ved, at man drejer mod syd for at følge en helt lige og flad vej, inden man drejer mod sydvest ad en anden lige og flad vej. Herefter drejer man to gange til højre i rundkørsler med hhv. 2800 m og 2000 m igen og slutteligt til venstre i en rundkørsel med 1100 m igen, inden man skal lige igennem to rundkørsler med hhv. 800 og 400 m igen. De sidste 5 km er flade, idet den sidste kilometer falder ganske let med 0,3%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2276 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Talavera de la Reina har tre gange i dette årtusinde været målby i løbet. Det var senest i 2011, hvor Marcel Kittel spurtede sig til karrierens første grand tour-etapesejr foran Peter Sagan og Oscar Freire, og i 2009, hvor Anthony Roux oplevede karrierens højdepunkt ved at tage en overraskende spurtsejr foran William Bonnet og André Greipel. Også i 2007 endte det i en massespurt, hvor Daniele Bennati sejrede foran Paolo Bettini og Alessandro Petacchi. Derudover var byen vært for de spanske mesterskaber i 2008, hvor Alejandro Valverde vandt linjeløbet ved i en tomandsspurt at slå Oscar Sevilla, og hvor Luis Leon Sanchez vandt enkeltstarten foran Ruben Plaza og Jose Ivan Gutierrez.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 16:39","date_unformatted":"2022-09-08 16:39:09","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"338281","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Vuelta a Espa\u00f1a (19. etape). Dagens løb køres fra Talavera de la Reina til Talavera de la Reina over 138.3 kilometer. Vi starter kl. 14.50.<\/p>","date":"8\/9-2022 kl. 16:38","date_unformatted":"2022-09-08 16:38:58","km_driven":"138,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Christian Frese","email":"frese@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/Diverse\/Krille_(2).jpg","url":"christian-frese"}]}